Dårekiste - Versionshistorie

Hemik med 13. maj 2025, 06:25

2025-05-13T06:25:07Z

← Ældre version		Versionen fra 13. maj 2025, 08:25
Linje 1:		Linje 1:
	'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.		'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.

	~~I Aarhus~~ fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. ~~årh~~. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af ~~fattigkommissionen~~ fik betaling for kost.		Der fortælles om dårekister i Aarhus, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. århundrede. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af [[Fattigkommissionen]] fik betaling for kost.

	Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygdom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. ~~Og først~~ i 1852 fik Aarhus sin første [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|~~Helbredelsesanstalt~~]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte ~~egenlig~~ behandling af patienterne, mens dårekisten ved Aarhus Hospital blev nedlagt i 1862.		Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygdom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Først i 1852 fik Aarhus sin første [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|helbredelsesanstalt]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egentlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Aarhus Hospital blev nedlagt i 1862.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	* Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20574968 Bestil materiale]		* Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20574968 Bestil materiale]
	* Hoffmeyer, Blade af ~~aarhus~~ Bys Historie bd. 2. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04957318 Bestil materiale]		* Hoffmeyer, Blade af Aarhus Bys Historie bd. 2. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04957318 Bestil materiale]
	* Fr. hallger, Jydske Asyl 1852 - 1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07755120 Bestil materiale]		* Fr. hallger, Jydske Asyl 1852-1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07755120 Bestil materiale]

	[[Kategori: Sundhedsvæsen]]		[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 14:44

2023-01-24T14:44:39Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 16:44
Linje 1:		Linje 1:
	'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.		'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.

	I Aarhus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af ~~fattigkommisionen~~ fik betaling for kost.		I Aarhus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommissionen fik betaling for kost.

	Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygdom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik ~~Århus~~ sin første [[Psykiatrisk Hospital\|Helbredelsesanstalt]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved ~~Århus~~ Hospital blev nedlagt i 1862.		Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygdom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Aarhus sin første [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Helbredelsesanstalt]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Aarhus Hospital blev nedlagt i 1862.

			== Litteratur og kilder ==
	==Litteratur og kilder==		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20574968 Bestil materiale]
	*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20574968 Bestil materiale]		* Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04957318 Bestil materiale]
	*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04957318 Bestil materiale]		* Fr. hallger, Jydske Asyl 1852 - 1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07755120 Bestil materiale]
	*Fr. hallger, Jydske Asyl 1852 - 1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07755120 Bestil materiale]

	[[Kategori: Sundhedsvæsen]]		[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:51:01Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:51
Linje 8:		Linje 8:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A20574968~~ Bestil materiale]		*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20574968 Bestil materiale]
	*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A04957318~~ Bestil materiale]		*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04957318 Bestil materiale]
	*Fr. hallger, Jydske Asyl 1852 - 1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07755120~~ Bestil materiale]		*Fr. hallger, Jydske Asyl 1852 - 1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07755120 Bestil materiale]

	[[Kategori: Sundhedsvæsen]]		[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-05-10T07:06:28Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2016, 09:06
Linje 13:		Linje 13:

	[[Kategori: Sundhedsvæsen]]		[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Kittelsen med 10. maj 2016, 07:04

2016-05-10T07:04:56Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2016, 09:04
Linje 3:		Linje 3:
	I Aarhus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.		I Aarhus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.

	Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede ~~sindssygedom~~ som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første [[Psykiatrisk Hospital\|Helbredelsesanstalt]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.		Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygdom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første [[Psykiatrisk Hospital\|Helbredelsesanstalt]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.

JanneMarieBarslev med 22. aug. 2013, 08:02

2013-08-22T08:02:16Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2013, 10:02
Linje 1:		Linje 1:
	'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.		'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.

	I ~~Århus~~ fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i ~~Århus~~ i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.		I Aarhus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.

	Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygedom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første Helbredelsesanstalt, forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.		Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygedom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første [[Psykiatrisk Hospital\|Helbredelsesanstalt]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.

Mns med 16. okt. 2012, 06:46

2012-10-16T06:46:59Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 08:46
Linje 7:		Linje 7:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20574968 Bestil materiale]		*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20574968 Bestil materiale]
	*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04957318 Bestil materiale]		*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04957318 Bestil materiale]

Mns med 16. okt. 2012, 06:46

2012-10-16T06:46:39Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 08:46
Linje 7:		Linje 7:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20574968 Bestil materiale]		*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20574968 Bestil materiale]
	*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04957318 Bestil materiale]		*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04957318 Bestil materiale]

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2012, 15:19

2012-09-16T15:19:42Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2012, 17:19
Linje 1:		Linje 1:
	'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de [[sindssyge]] ikke måtte forlade.		'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.

	I Århus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Århus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.		I Århus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Århus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.

Sten: Wikificering

2012-06-25T17:23:23Z

Wikificering

← Ældre version		Versionen fra 25. jun. 2012, 19:23
Linje 1:		Linje 1:
	Dårekisten er at betragte som forløberen for den ~~moderne~~ sindssygeanstalt. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade. I Århus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Århus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost. ~~Om end~~ der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygedom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede ~~sindsygedom~~ som noget der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første Helbredelsesanstalt, forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.		'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de [[sindssyge]] ikke måtte forlade.

			I Århus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Århus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.

			Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygedom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første Helbredelsesanstalt, forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.