Constantinsborg - Versionshistorie

Hemik med 9. dec. 2025, 08:18

2025-12-09T08:18:32Z

JanneMarieBarslev med 23. okt. 2023, 08:07

2023-10-23T08:07:38Z

← Ældre version		Versionen fra 23. okt. 2023, 10:07
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]		[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]

	'''Herregården Constantinsborg''' var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrand Sø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.		'''Herregården Constantinsborg''' var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrand Sø]] - i dag [[Årslev Engsø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.

	===Ejere af Constantinsborg===		===Ejere af Constantinsborg===

Phillip Stadsarkivet med 10. okt. 2023, 11:44

2023-10-10T11:44:31Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2023, 13:44
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Constantinsborg Sylvest Jensen 1956 B00815 001.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra luften. 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]		[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]

MiaGulvadJørgensen: /* Se også */

2023-06-28T11:27:21Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2023, 13:27
Linje 72:		Linje 72:
	*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]		*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]
	*[[Marselis slægten]]		*[[Marselis slægten]]

			== Constantinsborg i AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Constantinsborg Se arkivalier omhandlende Constantinsborg i AarhusArkivet]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 28. jun. 2023, 10:44

2023-06-28T10:44:17Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2023, 12:44
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]~~

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.13934241072405, 10.076588626514125~[[Constantinsborg]];		56.13934241072405, 10.076588626514125~[[Constantinsborg]];
Linje 9:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]

	'''Herregården Constantinsborg''' var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrand Sø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.		'''Herregården Constantinsborg''' var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrand Sø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.

MiaGulvadJørgensen med 28. jun. 2023, 10:43

2023-06-28T10:43:49Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2023, 12:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]		[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]

			<div class="tright">{{#display_map:
			56.13934241072405, 10.076588626514125~[[Constantinsborg]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.13934241072405, 10.076588626514125
			\|align=right
			}}</div>

	'''Herregården Constantinsborg''' var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrand Sø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.		'''Herregården Constantinsborg''' var oprindeligt anlagt ned til [[Brabrand Sø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kendes der til at have ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.

MiaGulvadJørgensen: /* Constantinborgs bygninger og anlæg */

2023-05-31T07:45:21Z

Constantinborgs bygninger og anlæg

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2023, 09:45
Linje 40:		Linje 40:
	Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.		Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.

	Efter hans død i 1885, blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen dennes tid som godsejer kan navnet ''"Constby"'' ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået. Formodentlig var det dog ikke udbredt at bruge betegnelsen.		Efter hans død i 1885 blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen dennes tid som godsejer kan navnet ''"Constby"'' ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået. Formodentlig var det dog ikke udbredt at bruge betegnelsen.

	I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].		I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].

MiaGulvadJørgensen: /* Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 */

2023-05-31T07:38:51Z

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2023, 09:38
Linje 47:		Linje 47:
	Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999. Herefter og frem til i dag har det været ejet og drevet af familien Holch Povlsen. Jordtilliggenderne til gården omfatter 300 hektar, som fordeler sig på ager-, skov- og engarealer. Driften baserer sig på kornavl, frøavl samt traditionel skovdrift.		Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999. Herefter og frem til i dag har det været ejet og drevet af familien Holch Povlsen. Jordtilliggenderne til gården omfatter 300 hektar, som fordeler sig på ager-, skov- og engarealer. Driften baserer sig på kornavl, frøavl samt traditionel skovdrift.

	== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==		=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ===

	''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''		''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

MiaGulvadJørgensen med 20. apr. 2023, 06:42

2023-04-20T06:42:20Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2023, 08:42
Linje 40:		Linje 40:
	Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.		Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.

	Efter hans død i 1885, blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen dennes tid som godsejer kan navnet ''"Constby"'' ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået.		Efter hans død i 1885, blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen dennes tid som godsejer kan navnet ''"Constby"'' ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået. Formodentlig var det dog ikke udbredt at bruge betegnelsen.

	I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].		I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].

MiaGulvadJørgensen med 20. apr. 2023, 06:41

2023-04-20T06:41:13Z

← Ældre version		Versionen fra 20. apr. 2023, 08:41
Linje 40:		Linje 40:
	Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.		Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.

	Efter hans død i 1885, blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. ~~Under hans~~ tid som godsejer - og ~~måske også før og senere -~~ blev Constantinsborg ~~ind imellem omtalt som "~~Constby~~" af~~ de ~~lokale i området. Måske var det med hentydning til godsets tilhørende~~ boliger~~, hvor~~ de ansatte ~~kunne bo med~~ deres familier, ~~og som fik~~ godset til at minde om en lille landsby.		Efter hans død i 1885, blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen dennes tid som godsejer kan navnet ''"Constby"'' ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået.

	I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].		I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].

← Ældre version		Versionen fra 9. dec. 2025, 10:18
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Constantinsborg Sylvest Jensen 1956 B00815 001.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra luften. 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]		[[Fil:Constantinsborg Sylvest Jensen 1956 B00815 001.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra luften. 1956. <br>Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
	[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]		[[Fil:Constantinsborg set fra haven (Andreas Fritz) 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Constantinsborg set fra haven 1865]]

	'''Herregården Constantinsborg''' var ~~oprindeligt~~ anlagt ned til [[Brabrand Sø]] - i dag [[Årslev Engsø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet ~~kendes der~~ til at ~~have~~ ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet "Stadsgård", hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.		'''Herregården Constantinsborg''' var oprindelig anlagt ned til [[Brabrand Sø]] - i dag [[Årslev Engsø]]. Stedet har formodentlig været bebygget siden middelalderen, og så langt tilbage som til 1400-tallet kender man til, at der har ligget en adelsgård på stedet. Dengang bar gården navnet Stadsgård, hvilket sandsynligvis hentyder til, at der tidligere har været en stadeplads på stedet i forbindelse med søen.

	===Ejere af Constantinsborg===		===Ejere af Constantinsborg===
Linje 38:		Linje 38:

	===Under kronen===		===Under kronen===
	I 1583 overgik gården ved et mageskifte til kong Frederik II. Den var interessant for kongen på grund af de mange muligheder for jagt, de tilhørende skovbesiddelser gav. Stedet forblev under kronen frem til 1661, hvor det kom i besiddelse af hollænderen [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]. Overdragelsen skete som et led i dækningen af de store lån, som kongen havde oprettet hos [[Marselis slægten\|Marselisdynastiet]] i forbindelse med svenskekrigene.		I 1583 overgik gården ved et mageskifte til kong Frederik II. Den var interessant for kongen på grund af de mange muligheder for jagt, de tilhørende skovbesiddelser gav. Stedet forblev under kronen frem til 1661, hvor det kom i besiddelse af hollænderen [[Gabriel Marselis (1609-1673)\|Gabriel Marselis]]. Overdragelsen skete som et led i dækningen af de store lån, som kongen havde oprettet hos [[Marselis slægten\|Marselisdynastiet]] i forbindelse med svenskekrigene.

	===Slægten Marselis===		===Slægten Marselis===
	I 1677 overtog Gabriel Marselis’ søn [[Constantin Marselis (1647-1699)]] foruden [[Marselisborg Gods\|Havreballegård]], der i 1680 blev ophøjet til baroniet Marselisborg, også Stadsgård, som han herefter kaldte Constantinborg. Constantin Marselis foretrak at opholde sig på Constantinborg, som han underkastede omfattende ombygninger. I forbindelse hermed blev der opført en symmetrisk trefløjet barok hovedbygning i bindingsværk samt et tilhørende barokt haveanlæg med faldende etager ned mod Brabrandsøen. I 1703, efter Constantin Marselis' død i 1699, indlemmede hans enke [[Sophie Elisabeth Charisius]] godset [[Nygaard]] under herregården, og oprettede derved stamhuset Constantinborg. Samme år giftede hun sig med baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)]], et ægteskab, der ligesom hendes forrige endte barnløst, hvorfor stamhuset efter Sophie Elisabeth Charisius' død i 1724 overgik til hendes nevø [[Christian Charisius]]. Constantinborg forblev herefter i Charisiusslægtens besiddelse frem til 1832.		I 1677 overtog Gabriel Marselis’ søn [[Constantin Marselis (1647-1699)\|Constantin Marselis]] foruden [[Marselisborg Gods\|Havreballegård]], der i 1680 blev ophøjet til baroniet Marselisborg, også Stadsgård, som han herefter kaldte Constantinborg. Constantin Marselis foretrak at opholde sig på Constantinborg, som han underkastede omfattende ombygninger. I forbindelse hermed blev der opført en symmetrisk trefløjet barok hovedbygning i bindingsværk samt et tilhørende barokt haveanlæg med faldende etager ned mod Brabrandsøen. I 1703 - efter Constantin Marselis' død i 1699 - indlemmede hans enke [[Sophie Elisabeth Charisius]] godset [[Nygaard]] under herregården, og oprettede derved stamhuset Constantinborg. Samme år giftede hun sig med baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)\|Peter Rodsteen]], et ægteskab, der ligesom hendes forrige endte barnløst, hvorfor stamhuset efter Sophie Elisabeth Charisius' død i 1724 overgik til hendes nevø [[Christian Charisius]]. Constantinborg forblev herefter i Charisiusslægtens besiddelse frem til 1832.

	===Constantinborgs bygninger og anlæg===		===Constantinborgs bygninger og anlæg===
	Constantinborgs nuværende hovedbygning blev opført i 1802, efter at den forrige hovedbygning nedbrændte i 1801. Manden bag det nye byggeri var [[Hans Frederik Fædder-Charisius]], som blev den sidste ejer af Constantinborg fra slægten Charisius.		Constantinborgs nuværende hovedbygning blev opført i 1802, efter at den forrige hovedbygning nedbrændte i 1801. Manden bag det nye byggeri var [[Hans Frederik Fædder-Charisius]], som blev den sidste ejer af Constantinborg fra slægten Charisius.

	Efter Hans Frederik Fædder-Charisius' død i 1829 blev stedet købt i 1832 af [[Peder Jacob Møller]], som ejede det frem til 1866, hvor han afhændede det til generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)]].		Efter Hans Frederik Fædder-Charisius' død i 1829 blev stedet købt i 1832 af [[Peder Jacob Møller]], som ejede det frem til 1866, hvor han afhændede det til generalkonsul [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)\|Hendrik Pontoppidan]].

	Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten, og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.		Pontoppidan udførte efter sin overtagelse af stedet en række forskellige ændringer og forbedringer. Blandt andet foretog han en omlægning af haven efter engelsk forbillede, fordi han ønskede en mere naturlig udlægning i forhold til den gamle barokhave. På trods af denne omlægning kan man dog stadig i dag fornemme grundtrækkene fra den gamle barokhave. I 1868 foretog han desuden en modernisering af selve hovedbygningen, som blandt andet omfattede tilføjelsen af et tårn med kobberkuppel. Pontoppidan gav sig også i kast med et større nybyggeri på stedet, idet han op gennem 1870’erne lod opføre et temmelig omfattende kompleks af avlsbygninger. Bygningerne blev opført i kampesten og fordelte sig på to større gårdspladser og en mindre.

	Efter hans død i 1885 blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen dennes tid som godsejer kan navnet ~~''"~~Constby~~"''~~ ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået. ~~Formodentlig~~ var det dog ikke udbredt at bruge betegnelsen.		Efter hans død i 1885 blev Constantinsborg overtaget af [[Alfred Pontoppidan]], der ejede godset frem til sin egen død i 1938. I slutningen af dennes tid som godsejer kan navnet Constby ses omtalt i Ormslev-Kolt sognerådsprotokoller som en form for reference til Constantinsborg. Constby og Constantinsborg blev dog tilsyneladende anset som to forskellige ting; hvor Constantinsborg naturligvis var navnet på herregården, blev navnet Constby nærmere brugt om de dertilhørende boliger for de ansatte og deres familier. Da der boede mange ansatte på Constantinsborg, kom deres boliger omkring godset til at minde om en lille landsby, og det kan være deraf, at navnet Constby er opstået. Formoentlig var det dog ikke udbredt at bruge betegnelsen.

	I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].		I 1938 overgik godset til [[Axel Constantin Pontoppidan]], der i 1969 blev efterfulgt af [[Jørgen A. Pontoppidan]].

	=== Den nutidige drift ===		=== Den nutidige drift ===
	Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år helt frem til 1999. Herefter og frem til i dag har det været ejet og drevet af familien Holch Povlsen. Jordtilliggenderne til gården omfatter 300 hektar, som fordeler sig på ager-, skov- og engarealer. Driften baserer sig på kornavl, frøavl samt traditionel skovdrift.		Constantinborg forblev i slægten Pontoppidans eje i 133 år - helt frem til 1999. Herefter og frem til i dag har det været ejet og drevet af familien Holch Povlsen. Jordtilliggenderne til gården omfatter 300 hektar, som fordeler sig på ager-, skov- og engarealer. Driften baserer sig på kornavl, frøavl samt traditionel skovdrift.

	=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ===		=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ===