Conrad Ottesen Wechmann - Versionshistorie

Hemik med 12. jan. 2026, 10:15

2026-01-12T10:15:57Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 12:15
Linje 1:		Linje 1:
	'''Conrad Ottesen Wechmann''' ~~blev~~ født 23. april 1686 i Ribe, ~~og blev~~ begravet 11. februar 1732 i ~~Århus. Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman, der døde i 1755 og blev begravet 31. januar 1755~~.		'''Conrad Ottesen Wechmann''' (født den 23. april 1686 i Ribe, begravet den 11. februar 1732 i Aarhus) var stiftsprovst.

	~~Wechmann var sognepræst i Tostrup sogn. Den 31. marts 1719~~ blev ~~han beskikket som sognepræst ved [[Aarhus Domkirke]] efter den tidligere provst Jeremias Anchersens~~ død ~~samme år. I forbindelse med stillingen som sognepræst ved Domkirken~~, ~~var han samtidig blevet provst og~~ den ~~første stiftsprovst i [[Hasle]] Herred~~.		Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman (død i 1755, begravet den 31. januar 1755.

	Dette var magister ''Johan Matthias Hammerich'', der var sognepræst ved [[Vor Frue Kirke\|Aarhus Vor Frue Kirke]] og provst i Ning Herred, meget utilfreds med. Han havde jo da været ansat siden 1706 og var dermed den ældste sognepræst i byen. Derfor mente han også, at han burde havde stillingen som provst i Hasle Herred. Der blev klaget til kancelliet, og kong Frederik IV befalede herefter, at sognepræsten ved Domkirken også fremover skulle være stiftsprovst og provst i Hasle Herred.		Conrad Ottesen Wechmann var sognepræst i Tostrup sogn. Den 31. marts 1719 blev han beskikket som sognepræst ved [[Aarhus Domkirke]] efter den tidligere provst Jeremias Anchersens død samme år. I forbindelse med stillingen som sognepræst ved Domkirken, var han samtidig blevet provst og den første stiftsprovst i [[Hasle Herred]].

			Dette var magister Johan Matthias Hammerich, der var sognepræst ved [[Vor Frue Kirke\|Aarhus Vor Frue Kirke]] og provst i [[Ning Herred]], meget utilfreds med. Han havde jo da været ansat siden 1706 og var dermed den ældste sognepræst i byen. Derfor mente han også, at han burde havde stillingen som provst i Hasle Herred. Der blev klaget til kancelliet, og kong Frederik IV befalede herefter, at sognepræsten ved Domkirken også fremover skulle være stiftsprovst og provst i Hasle Herred.

	Alligevel søgte Hammerich med stor heftighed at tilegne sig det øverste sæde både ved Landemodet og i Tamperretten og forvaltede af egen drift det, som hørte under stiftsprovstens embede.		Alligevel søgte Hammerich med stor heftighed at tilegne sig det øverste sæde både ved Landemodet og i Tamperretten og forvaltede af egen drift det, som hørte under stiftsprovstens embede.
Linje 11:		Linje 13:
	===Slagsmålet om kirkestolen===		===Slagsmålet om kirkestolen===
	[[Fil:Aarhus Domkirke 1890 udsnit.jpg\|thumb\|350px\|Aarhus Domkirke 1890. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang]]		[[Fil:Aarhus Domkirke 1890 udsnit.jpg\|thumb\|350px\|Aarhus Domkirke 1890. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang]]
	Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser efter rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var ~~berettiget~~ til ~~efter~~ deres rang.		Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde og den rang, det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser efter rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettigede til jf. deres rang.

	Da stiftsprovstinde Wechman ankom og så, at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter stiftsprovstinden satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør lige til aftensangen var forbi.		Da stiftsprovstinde Wechman ankom og ''så'', at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter stiftsprovstinden satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør, lige til aftensangen var forbi.

	Sagen endte hos biskoppen~~, stiftsprovstinde~~ Wechmann måtte give en undskyldning, som biskoppen den næste søndag oplæste fra prædikestolen. På grund af stiftsprovstens fattige tilstand, slap han med en give en bøde på 20 dalere til enkekassen for fruens skærmydsler.		Sagen endte hos biskoppen. Stiftsprovstinde Wechmann måtte give en undskyldning, som biskoppen den næste søndag oplæste fra prædikestolen. På grund af stiftsprovstens fattige tilstand, slap han med en give en bøde på 20 dalere til enkekassen for fruens skærmydsler.

	===Børnerig familie===		===Børnerig familie===
	Stiftsprovst Conrad Wechmann og hustruen Elisabeth Augusta fik 11 børn: Marie Elisabeth i 1713, Maren i 1715, Gertrud Heiniche i 1717, Sofie i 1719, Otto Christian i 1720, Mette Kirstine i 1722, Lovise Sofie Magdalene i 1724, Anna Sofie i 1725, Johanne Margrethe i 1727, Nille Birgitte i 1728 og Andreas Daniel Benjamin i 1730 (1).		Stiftsprovst Conrad Wechmann og hustruen Elisabeth Augusta fik 11 børn: Marie Elisabeth i 1713, Maren i 1715, Gertrud Heiniche i 1717, Sofie i 1719, Otto Christian i 1720, Mette Kirstine i 1722, Lovise Sofie Magdalene i 1724, Anna Sofie i 1725, Johanne Margrethe i 1727, Nille Birgitte i 1728 og Andreas Daniel Benjamin i 1730 (1).

	For sønnen ''Otto Christian Wechmann~~''.~~ der også blev præst, er der i øvrigt opsat et epitafium i Elmelund kirke ved Stege. På dette står der:		For sønnen Otto Christian Wechmann, der også blev præst, er der i øvrigt opsat et epitafium i Elmelund kirke ved Stege. På dette står der:

	:"''Herunder hviler støvet af denne menigheds fordum tro lærer, den i livet velædle og velærværdige hr. Otto Chr. Wechmann, som var født i Aarhus den 20. december 1720 af faderen Conrad Wechman, stiftsprovst og sognepræst til Aarhus domkirke, og moderen Elisabeth Augusta von Gasmann, blev aftensangsprædikant ved den danske kirke i London 1756 og sognepræst her på stedet 1778, hvilket sidste embede han forestod, indtil han den 26. juni 1785 gik ind til en glad evighed, og af hans elskede trofaste hustrue velædle mad. Isaaca Margrethe Falk, med hvem han i 20 år var forenet i dette udlændigheds land og igen blev evig uskellig samlet på hendes dødsdag den 20. januarii 1788."'' (2).		:"''Herunder hviler støvet af denne menigheds fordum tro lærer, den i livet velædle og velærværdige hr. Otto Chr. Wechmann, som var født i Aarhus den 20. december 1720 af faderen Conrad Wechman, stiftsprovst og sognepræst til Aarhus domkirke, og moderen Elisabeth Augusta von Gasmann, blev aftensangsprædikant ved den danske kirke i London 1756 og sognepræst her på stedet 1778, hvilket sidste embede han forestod, indtil han den 26. juni 1785 gik ind til en glad evighed, og af hans elskede trofaste hustrue velædle mad. Isaaca Margrethe Falk, med hvem han i 20 år var forenet i dette udlændigheds land og igen blev evig uskellig samlet på hendes dødsdag den 20. januarii 1788."'' (2).

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori:Gejstlige" to "Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte"

2022-05-05T10:22:33Z

Text replacement - "Kategori:Gejstlige" to "Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:22
Linje 30:		Linje 30:
	*(2) [http://www.keldbyelmelundekirke.dk/elmelunde-kirke/inventar/ Keldby og Elmelund sogne]		*(2) [http://www.keldbyelmelundekirke.dk/elmelunde-kirke/inventar/ Keldby og Elmelund sogne]

	[[Kategori:Gejstlige]]		[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
	[[Kategori: 1660-1814]]		[[Kategori: 1660-1814]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T10:05:24Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 12:05
Linje 31:		Linje 31:

	[[Kategori:Gejstlige]]		[[Kategori:Gejstlige]]
			[[Kategori: 1660-1814]]

Kurtl: småret

2012-11-02T09:38:19Z

småret

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2012, 11:38
Linje 1:		Linje 1:
	'''Conrad Ottesen Wechmann''' blev født 23. april 1686 i Ribe, og blev begravet 11. februar 1732 i Århus. Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman, der døde i 1755 og blev begravet 31. januar 1755.		'''Conrad Ottesen Wechmann''' blev født 23. april 1686 i Ribe, og blev begravet 11. februar 1732 i Århus. Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman, der døde i 1755 og blev begravet 31. januar 1755.

	Wechmann var sognepræst i Tostrup sogn. Den 31. marts 1719 blev han beskikket som sognepræst ved [[Aarhus Domkirke]] efter den tidligere provst Jeremias Anchersens død samme år. I forbindelse med stillingen som sognepræst ved Domkirken, var han samtidig ~~efter kongens befaling~~ blevet den første stiftsprovst i [[Hasle]] Herred.		Wechmann var sognepræst i Tostrup sogn. Den 31. marts 1719 blev han beskikket som sognepræst ved [[Aarhus Domkirke]] efter den tidligere provst Jeremias Anchersens død samme år. I forbindelse med stillingen som sognepræst ved Domkirken, var han samtidig blevet provst og den første stiftsprovst i [[Hasle]] Herred.

	Dette var magister ''Johan Matthias Hammerich'', der var sognepræst ved [[Vor Frue Kirke\|Aarhus Vor Frue Kirke]] og provst i Ning Herred, meget utilfreds med. Han mente ~~sig forbigået~~ ved ~~provstestillingen~~ i Hasle Herred~~, som han mente sig berettiget til~~.		Dette var magister ''Johan Matthias Hammerich'', der var sognepræst ved [[Vor Frue Kirke\|Aarhus Vor Frue Kirke]] og provst i Ning Herred, meget utilfreds med. Han havde jo da været ansat siden 1706 og var dermed den ældste sognepræst i byen. Derfor mente han også, at han burde havde stillingen som provst i Hasle Herred. Der blev klaget til kancelliet, og kong Frederik IV befalede herefter, at sognepræsten ved Domkirken også fremover skulle være stiftsprovst og provst i Hasle Herred.

	~~Derfor~~ søgte Hammerich med stor heftighed~~, endda vist med vold,~~ at tilegne sig det øverste sæde både ved Landemodet og i Tamperretten og forvaltede det som hørte under stiftsprovstens embede. Hammerich ~~skubbede endda Wechman~~ væk fra den plads, der tilkom ham~~, da han skulle præsteordineres~~. På kong Frederik IV's ~~foranledning~~ fik ~~Hammerich derfor~~ en alvorlig reprimande af biskoppen.		Alligevel søgte Hammerich med stor heftighed at tilegne sig det øverste sæde både ved Landemodet og i Tamperretten og forvaltede af egen drift det, som hørte under stiftsprovstens embede.

			Under præsteordinationen af Conrad Wechmann, skubbede Hammerich Wechmann væk fra den plads, der tilkom ham under ceremonien. Også denne sag havnede på kong Frederik IV's bord med det resultat, at Hammerich fik en alvorlig reprimande af biskoppen.

	===Slagsmålet om kirkestolen===		===Slagsmålet om kirkestolen===

Kurtl: foto udskiftet

2012-11-01T22:23:10Z

foto udskiftet

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2012, 00:23
Linje 8:		Linje 8:

	===Slagsmålet om kirkestolen===		===Slagsmålet om kirkestolen===
	[[Fil:~~Århus~~ Domkirke ~~1875~~.jpg\|thumb\|~~250px~~\|Aarhus Domkirke ~~1875~~. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang]]		[[Fil:Aarhus Domkirke 1890 udsnit.jpg\|thumb\|350px\|Aarhus Domkirke 1890. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang]]
	Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser efter rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.		Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser efter rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.

Kurtl: /* Litteratur og kilder */ slet kategori kirker

2012-11-01T20:42:46Z

Litteratur og kilder: slet kategori kirker

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2012, 22:42
Linje 29:		Linje 29:

	[[Kategori:Gejstlige]]		[[Kategori:Gejstlige]]
	~~[[Kategori:Kirker]]~~

Kurtl: kategori

2012-11-01T20:14:04Z

kategori

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2012, 22:14
Linje 27:		Linje 27:
	*(1) ''Nygaards sedler''. Statens Arkiver. Dansk Data Arkiv.		*(1) ''Nygaards sedler''. Statens Arkiver. Dansk Data Arkiv.
	*(2) [http://www.keldbyelmelundekirke.dk/elmelunde-kirke/inventar/ Keldby og Elmelund sogne]		*(2) [http://www.keldbyelmelundekirke.dk/elmelunde-kirke/inventar/ Keldby og Elmelund sogne]

			[[Kategori:Gejstlige]]
			[[Kategori:Kirker]]

Kurtl med 1. nov. 2012, 20:11

2012-11-01T20:11:27Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2012, 22:11
Linje 9:		Linje 9:
	===Slagsmålet om kirkestolen===		===Slagsmålet om kirkestolen===
	[[Fil:Århus Domkirke 1875.jpg\|thumb\|250px\|Aarhus Domkirke 1875. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang]]		[[Fil:Århus Domkirke 1875.jpg\|thumb\|250px\|Aarhus Domkirke 1875. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang]]
	Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser ~~eftere~~ rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.		Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser efter rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.

	Da stiftsprovstinde Wechman ankom og så, at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter stiftsprovstinden satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør lige til aftensangen var forbi.		Da stiftsprovstinde Wechman ankom og så, at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter stiftsprovstinden satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør lige til aftensangen var forbi.

Kurtl med 1. nov. 2012, 20:09

2012-11-01T20:09:22Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2012, 22:09
Linje 8:		Linje 8:

	===Slagsmålet om kirkestolen===		===Slagsmålet om kirkestolen===
	Conrad Wechmanns hustru, Elisabeth, tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser eftere rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.		[[Fil:Århus Domkirke 1875.jpg\|thumb\|250px\|Aarhus Domkirke 1875. Her havde man tidligere reserverede pladser efter rang]]
			Senere blev det Conrad Wechmanns hustru Elisabeth, der skabte problemer. Hun tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser eftere rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.

	Da stiftsprovstinde Wechman ankom og så, at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. ~~Fru~~ Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter ~~Wechman~~ satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør lige til aftensangen var forbi.		Da stiftsprovstinde Wechman ankom og så, at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter stiftsprovstinden satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør lige til aftensangen var forbi.

	Sagen endte hos biskoppen, stiftsprovstinde Wechmann måtte give en undskyldning, som biskoppen den næste søndag oplæste fra prædikestolen. På grund af stiftsprovstens fattige tilstand, slap han med en give en bøde på 20 dalere til enkekassen for fruens skærmydsler.		Sagen endte hos biskoppen, stiftsprovstinde Wechmann måtte give en undskyldning, som biskoppen den næste søndag oplæste fra prædikestolen. På grund af stiftsprovstens fattige tilstand, slap han med en give en bøde på 20 dalere til enkekassen for fruens skærmydsler.

	===Børnerig familie===		===Børnerig familie===
			Stiftsprovst Conrad Wechmann og hustruen Elisabeth Augusta fik 11 børn: Marie Elisabeth i 1713, Maren i 1715, Gertrud Heiniche i 1717, Sofie i 1719, Otto Christian i 1720, Mette Kirstine i 1722, Lovise Sofie Magdalene i 1724, Anna Sofie i 1725, Johanne Margrethe i 1727, Nille Birgitte i 1728 og Andreas Daniel Benjamin i 1730 (1).

	~~Stiftsprovst Conrad Wechmann og hustruen Elisabeth Augusta fik 11 børn: Marie Elisabeth i 1713, Maren i 1715, Gertrud Heiniche i 1717, Sofie i 1719,~~ Otto Christian ~~i 1720, Mette Kirstine i 1722~~, ~~Lovise Sofie Magdalene~~ i ~~1724, Anna Sofie~~ i ~~1725, Johanne Margrethe i 1727, Nille Birgitte i 1728 og Andreas Daniel Benjamin i 1730 (1)~~.		For sønnen ''Otto Christian Wechmann''. der også blev præst, er der i øvrigt opsat et epitafium i Elmelund kirke ved Stege. På dette står der:

	~~For sønnen ''Otto Christian Wechmann''. der også blev præst, er der i øvrigt opsat et epitafium i Elmelund kirke ved Stege. På dette står der~~: ''"Herunder hviler støvet af denne menigheds fordum tro lærer, den i livet velædle og velærværdige hr. Otto Chr. Wechmann, som var født i Aarhus den 20. december 1720 af faderen Conrad Wechman, stiftsprovst og sognepræst til Aarhus domkirke, og moderen Elisabeth Augusta von Gasmann, blev aftensangsprædikant ved den danske kirke i London 1756 og sognepræst her på stedet 1778, hvilket sidste embede han forestod, indtil han den 26. juni 1785 gik ind til en glad evighed, og af hans elskede trofaste hustrue velædle mad. Isaaca Margrethe Falk, med hvem han i 20 år var forenet i dette udlændigheds land og igen blev evig uskellig samlet på hendes dødsdag den 20. januarii 1788."'' (2).		:"''Herunder hviler støvet af denne menigheds fordum tro lærer, den i livet velædle og velærværdige hr. Otto Chr. Wechmann, som var født i Aarhus den 20. december 1720 af faderen Conrad Wechman, stiftsprovst og sognepræst til Aarhus domkirke, og moderen Elisabeth Augusta von Gasmann, blev aftensangsprædikant ved den danske kirke i London 1756 og sognepræst her på stedet 1778, hvilket sidste embede han forestod, indtil han den 26. juni 1785 gik ind til en glad evighed, og af hans elskede trofaste hustrue velædle mad. Isaaca Margrethe Falk, med hvem han i 20 år var forenet i dette udlændigheds land og igen blev evig uskellig samlet på hendes dødsdag den 20. januarii 1788."'' (2).

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Kurtl: Oprettede siden med ''''Conrad Ottesen Wechmann''' blev født 23. april 1686 i Ribe, og blev begravet 11. februar 1732 i Århus. Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman, der døde i 1755 og b...'

2012-11-01T19:59:03Z

Oprettede siden med ''''Conrad Ottesen Wechmann''' blev født 23. april 1686 i Ribe, og blev begravet 11. februar 1732 i Århus. Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman, der døde i 1755 og b...'

Ny side

'''Conrad Ottesen Wechmann''' blev født 23. april 1686 i Ribe, og blev begravet 11. februar 1732 i Århus. Han blev gift med Elisabeth Augusta Gasman, der døde i 1755 og blev begravet 31. januar 1755.

Wechmann var sognepræst i Tostrup sogn. Den 31. marts 1719 blev han beskikket som sognepræst ved [[Aarhus Domkirke]] efter den tidligere provst Jeremias Anchersens død samme år. I forbindelse med stillingen som sognepræst ved Domkirken, var han samtidig efter kongens befaling blevet den første stiftsprovst i [[Hasle]] Herred.

Dette var magister ''Johan Matthias Hammerich'', der var sognepræst ved [[Vor Frue Kirke|Aarhus Vor Frue Kirke]] og provst i Ning Herred, meget utilfreds med. Han mente sig forbigået ved provstestillingen i Hasle Herred, som han mente sig berettiget til.

Derfor søgte Hammerich med stor heftighed, endda vist med vold, at tilegne sig det øverste sæde både ved Landemodet og i Tamperretten og forvaltede det som hørte under stiftsprovstens embede. Hammerich skubbede endda Wechman væk fra den plads, der tilkom ham, da han skulle præsteordineres. På kong Frederik IV's foranledning fik Hammerich derfor en alvorlig reprimande af biskoppen.

===Slagsmålet om kirkestolen===
Conrad Wechmanns hustru, Elisabeth, tog sin nye stilling som stiftsprovstinde, og den rang det medførte, højtideligt. Hun kom i strid om sin siddeplads i kirken, hvor man dengang fik tildelt pladser eftere rang. På en helligdag i 1729 var lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, til prædiken i Domkirken sammen med sin medbragte jomfru Karen Kappel. De satte sig på en fornemmere plads i kirken, end de var berettiget til efter deres rang.

Da stiftsprovstinde Wechman ankom og så, at hendes plads var optaget, forlangte hun, at madam Worm skulle vige sædet. Dette ville madam Worm ikke, hvorefter fru Wechman sprang op, tog hende ved armen, raslede med sit nøgleknippe og dunkede Worm i hovedet med en sivmåtte. Fru Worm rokkede sig dog ikke, hvorefter Wechman satte sig på jomfru Kappels skød, så denne begyndte at græde på grund af den tunge byrde. Madam Worm holdt stædigt fast på sin plads, som hun blev siddende på efter gudstjenestens ophør lige til aftensangen var forbi.

Sagen endte hos biskoppen, stiftsprovstinde Wechmann måtte give en undskyldning, som biskoppen den næste søndag oplæste fra prædikestolen. På grund af stiftsprovstens fattige tilstand, slap han med en give en bøde på 20 dalere til enkekassen for fruens skærmydsler.

===Børnerig familie===

Stiftsprovst Conrad Wechmann og hustruen Elisabeth Augusta fik 11 børn: Marie Elisabeth i 1713, Maren i 1715, Gertrud Heiniche i 1717, Sofie i 1719, Otto Christian i 1720, Mette Kirstine i 1722, Lovise Sofie Magdalene i 1724, Anna Sofie i 1725, Johanne Margrethe i 1727, Nille Birgitte i 1728 og Andreas Daniel Benjamin i 1730 (1).

For sønnen ''Otto Christian Wechmann''. der også blev præst, er der i øvrigt opsat et epitafium i Elmelund kirke ved Stege. På dette står der: ''"Herunder hviler støvet af denne menigheds fordum tro lærer, den i livet velædle og velærværdige hr. Otto Chr. Wechmann, som var født i Aarhus den 20. december 1720 af faderen Conrad Wechman, stiftsprovst og sognepræst til Aarhus domkirke, og moderen Elisabeth Augusta von Gasmann, blev aftensangsprædikant ved den danske kirke i London 1756 og sognepræst her på stedet 1778, hvilket sidste embede han forestod, indtil han den 26. juni 1785 gik ind til en glad evighed, og af hans elskede trofaste hustrue velædle mad. Isaaca Margrethe Falk, med hvem han i 20 år var forenet i dette udlændigheds land og igen blev evig uskellig samlet på hendes dødsdag den 20. januarii 1788."'' (2).

==Litteratur og kilder==
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet halvbind. 1906.
*Jens Clausen (red.): ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind 3. 1941
*(1) ''Nygaards sedler''. Statens Arkiver. Dansk Data Arkiv.
*(2) [http://www.keldbyelmelundekirke.dk/elmelunde-kirke/inventar/ Keldby og Elmelund sogne]