Civilforsvaret for Storårhus - Versionshistorie

TNK: /* De første år */

2025-09-09T10:00:13Z

De første år

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2025, 12:00
Linje 16:		Linje 16:
	Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.		Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.

	=== De første år ===		=== Civilforsvarets første år ===
	Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid.		Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid.

TNK med 9. sep. 2025, 09:59

2025-09-09T09:59:36Z

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2025, 11:59
Linje 10:		Linje 10:
	Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af [[Aarhus Byråd]], samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref>		Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af [[Aarhus Byråd]], samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref>

	=== Det tidlige ~~civilforsvar~~ ===		=== Det tidlige civile beredskab ===
	Det danske ~~civilforsvar~~ blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for ~~civilforsvaret~~. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.		Det danske civile beredskab blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for det civile beredskab. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.

			=== Oprettelsen af Civilforsvaret ===
	Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.		Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.

Linje 23:		Linje 24:
	Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref>		Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref>

	=== Den kolde krig og ~~”Hvis~~ krigen kommer ===		=== Den kolde krig og "Hvis krigen kommer" ===
	Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:		Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:
	* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio		* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio

MiaGulvadJørgensen med 11. apr. 2023, 12:17

2023-04-11T12:17:35Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2023, 14:17
Linje 8:		Linje 8:
	Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer.		Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer.

	Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus ~~byråd~~, samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref>		Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af [[Aarhus Byråd]], samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref>

	=== Det tidlige civilforsvar ===		=== Det tidlige civilforsvar ===

Louise Hyllested Grønhøj med 29. jan. 2020, 08:28

2020-01-29T08:28:21Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2020, 10:28
Linje 57:		Linje 57:
	=== Det geografiske ansvarsområde ===		=== Det geografiske ansvarsområde ===

	Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om ~~sognekommunerne~~ har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde.		Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om visse områder har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde.

	Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref>		Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref>

Louise Hyllested Grønhøj med 29. jan. 2020, 08:26

2020-01-29T08:26:48Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2020, 10:26
Linje 20:		Linje 20:
	Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref>		Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref>
	I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref>		I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref>

			Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref>

	=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===		=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===
Linje 43:		Linje 45:

	Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.		Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.

			I Aarhus blev der i denne forbindelse i 1993 oprettet en Beredskabskommission, sammenlagt af civilforsvarskommissionen og brandkommissionen, der på byrådets vegne varetager ledelsen af kommunens civilforsvar og brandvæsen. Beredskabskommissionen har ansvar for udførelsen af de civilforsvarsmæssige opgaver.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1990, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 57</ref>

	I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.		I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.
Linje 51:		Linje 55:
	Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref>		Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref>

			=== Det geografiske ansvarsområde ===

			Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om sognekommunerne har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde.

			Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref>

			Fra 1959 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1959, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 71</ref>

			Fra 1962 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1962, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 73</ref>

			Med kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 bestod Civilforsvarskommissionens geografiske ansvarsområde af hele den nye kommune. Grænsen fulgte den tidligere købstadkommune og de seks tidligere forstæder, hvilket i praksis svarer til civilforsvarsområdet, der også var gældende før kommunesammenlægningen.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 53</ref>

	== Kilder ==		== Kilder ==

Louise Hyllested Grønhøj med 27. jan. 2020, 07:35

2020-01-27T07:35:11Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2020, 09:35
Linje 23:		Linje 23:
	=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===		=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===
	Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:		Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:
	• Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio		* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio
	• Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere		* Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere
	• En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)		* En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)
	• Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser		* Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser
	• Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.		* Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.
	Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.		Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.

Louise Hyllested Grønhøj med 27. jan. 2020, 07:34

2020-01-27T07:34:22Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2020, 09:34
Linje 1:		Linje 1:
	Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde:		Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde:
	• En brandtjeneste,		* En brandtjeneste,
	~~• en~~ teknisk/rydningstjeneste,		* En teknisk/rydningstjeneste,
	~~• en~~ sanitetstjeneste,		* En sanitetstjeneste,
	~~• en~~ gas- og fosfortjeneste,		* En gas- og fosfortjeneste,
	~~• en~~ socialtjeneste og		* En socialtjeneste og
	~~• en~~ beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.		* En beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.
	Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer.		Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer.

Louise Hyllested Grønhøj med 27. jan. 2020, 07:28

2020-01-27T07:28:28Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-''[[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvarskommissionen for Storårhus'']] oprettedes i henhold til § 21 i lov nummer 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret.
+Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde:
-I henhold til lovens § 22 skal kommissionen i fredstid organisere og opretholde en brandtjeneste, en teknisk tjeneste og rydningstjeneste, en gas- og fosfortjeneste, en socialtjeneste og en beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.
+Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus byråd, samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref>
 == Kilder ==
 *Århus Kommunalhåndbog 1951
 [[Kategori:Kommunal forvaltning]]

Hhoej med 14. nov. 2018, 08:32

2018-11-14T08:32:39Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2018, 10:32
Linje 1:		Linje 1:
	''Civilforsvarskommissionen for Storårhus'' oprettedes i henhold til § 21 i lov nummer 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret.		''[[Civilforsvaret for Storårhus\|Civilforsvarskommissionen for Storårhus'']] oprettedes i henhold til § 21 i lov nummer 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret.

	I henhold til lovens § 22 skal kommissionen i fredstid organisere og opretholde en brandtjeneste, en teknisk tjeneste og rydningstjeneste, en gas- og fosfortjeneste, en socialtjeneste og en beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.		I henhold til lovens § 22 skal kommissionen i fredstid organisere og opretholde en brandtjeneste, en teknisk tjeneste og rydningstjeneste, en gas- og fosfortjeneste, en socialtjeneste og en beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.

Kiojoergensen: Oprettede siden med '''Civilforsvarskommissionen for Storårhus'' oprettedes i henhold til § 21 i lov nummer 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 skal kommission...'

2016-06-10T10:28:50Z

Oprettede siden med '''Civilforsvarskommissionen for Storårhus'' oprettedes i henhold til § 21 i lov nummer 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 skal kommission...'

Ny side

''Civilforsvarskommissionen for Storårhus'' oprettedes i henhold til § 21 i lov nummer 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret.

I henhold til lovens § 22 skal kommissionen i fredstid organisere og opretholde en brandtjeneste, en teknisk tjeneste og rydningstjeneste, en gas- og fosfortjeneste, en socialtjeneste og en beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.

Kommissionen skal endvidere føre tilsyn med bedriftsværn, den frivillige egnsbeskyttelse (karré- og villaværn og lignende).

== Kilder ==

*Århus Kommunalhåndbog 1951

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]