Christiansbjerg - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 3. dec. 2025, 07:56

2025-12-03T07:56:46Z

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2025, 09:56
Linje 45:		Linje 45:

	=== Haveselskaber og blokke ===		=== Haveselskaber og blokke ===
			[[Fil:000392707 f.jpg\|350px\|thumb\|Den nordligste del af Christiansbjerg med [[Vorrevangen]] i forgrunden. Bag [[Vandtårnet ved Randersvej\|vandtårnet]] ses den udbygning, der blev anlagt fra slutningen af 1960’erne og frem, mens boligblokkene på [[Højvang]]s tidligere jorder ses til venstre i billedet. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Den første bebyggelse på Christiansbjerg lå på den østlige side af Randersvej – primært på gården Reginehøjs tidligere jorder. Men på den anden side af århundredeskiftet blev også den vestlige side af Christiansbjerg bebygget. Her havde store dele af jorden tilhørt gården [[Højvang]]. I 1922 og 1923 købte kommunen først store dele af Højvangs jord og efterfølgende hele gården, og kort efter blev den tidligere hovedbygning indrettet til [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]].		Den første bebyggelse på Christiansbjerg lå på den østlige side af Randersvej – primært på gården Reginehøjs tidligere jorder. Men på den anden side af århundredeskiftet blev også den vestlige side af Christiansbjerg bebygget. Her havde store dele af jorden tilhørt gården [[Højvang]]. I 1922 og 1923 købte kommunen først store dele af Højvangs jord og efterfølgende hele gården, og kort efter blev den tidligere hovedbygning indrettet til [[Børneoptagelseshjemmet Højvang]].

Linje 59:		Linje 60:

	=== Sportsfaciliteter ===		=== Sportsfaciliteter ===
	[[Fil:000392707 f.jpg\|350px\|thumb\|Den nordligste del af Christiansbjerg med [[Vorrevangen]] i forgrunden. Bag [[Vandtårnet ved Randersvej\|vandtårnet]] ses den udbygning, der blev anlagt fra slutningen af 1960’erne og frem, mens boligblokkene på [[Højvang]]s tidligere jorder ses til venstre i billedet. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Mens det spirituelle legeme kunne plejes i kirken, kunne det fysiske legeme plejes i kvarterets sportsklub [[Christiansbjerg Boldklub]] – i daglige tale CB – der blev stiftet i 1933. I den nordligste del af Christiansbjergbebyggelsen blev i 1967 indviet en [[Aarhus Skøjtehal\|udendørs kommunal skøjtebane]], der opfyldte internationale standarder, ved den nyanlagte [[Gøteborg Allé]]. Seks år senere blev skøjtebanen overdækket, som en del af det nye [[Christiansbjerg Idrætscenter]]. Centret var tegnet af arkitekt [[Jørgen Absalonsen]] og opført i røde mursten. Rundt om skøjtehallen er siden opstået flere forskellige sportsfaciliteter som sportshal, rulleskøjtebane, boldbaner samt den indendørs skydebane, [[Skytternes Hus]].		Mens det spirituelle legeme kunne plejes i kirken, kunne det fysiske legeme plejes i kvarterets sportsklub [[Christiansbjerg Boldklub]] – i daglige tale CB – der blev stiftet i 1933. I den nordligste del af Christiansbjergbebyggelsen blev i 1967 indviet en [[Aarhus Skøjtehal\|udendørs kommunal skøjtebane]], der opfyldte internationale standarder, ved den nyanlagte [[Gøteborg Allé]]. Seks år senere blev skøjtebanen overdækket, som en del af det nye [[Christiansbjerg Idrætscenter]]. Centret var tegnet af arkitekt [[Jørgen Absalonsen]] og opført i røde mursten. Rundt om skøjtehallen er siden opstået flere forskellige sportsfaciliteter som sportshal, rulleskøjtebane, boldbaner samt den indendørs skydebane, [[Skytternes Hus]].

JanneMarieBarslev med 3. dec. 2025, 07:56

2025-12-03T07:56:11Z

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Selvom det nye bykvarter, '''Reginehøj''', lå inden for [[Aarhus Købstadskommune]]s grænser, dækkede kommunens byggevedtægt ikke det nye område. Indenfor kvarterets første år var det derfor lidt af det vilde vesten, når det kom til opførsel af nye ejendomme. Og modsat nye bykvarterer som [[Trøjborg]] og [[Frederiksbjerg]], der også blev etableret i disse år, var det ikke store, mondæne villaer, der blev opført på Reginehøj. Tværtimod var det fattigfolk, der bosatte sig på Reginehøj.
 === En stinkende skamplet ===
@@ Linje 17: / Linje 19: @@
 Sundhedsvedtægten for Aarhus Købstadskommune forbød blandt andet svinehold, men ligesom kommunens byggevedtægt, dækkede den ikke det nye byområde. Reginehøj blev derfor i folkemunde også omtalt som Svinehøj af aarhusianerne.
 I marts 1885 besluttede byrådet efter opfordring fra sundhedskommisionen at anlægge en underjordisk kloakering, der skulle lede Reginehøjs spildevand væk fra Reginehøj. Herefter fulgte flere måneders diskussion om, hvor kloakken skulle have sit udløb, hvorvidt det sidste stykke også skulle være overdækket og ikke mindst, hvem der skulle betale for en overdækning. På daværende tidspunkt var det kutyme at lade kloakker løbe ud i åer og bække, som så ledte spildevandet videre ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]]. Dette skabte store lugtgener fra de ramte vandløb. Planen for reginakloakken var at lade den løbe ud i [[Borrebækken]], der løb langs [[Nørre Allé]] og havde sin udmunding i Aarhus Bugt omkring nuværende [[Nørreport]]. Ikke overraskende så borgere med bopæl langs det åbne kloakstykke mellem [[Vennelyst]] og Borrebækken ikke frem til at få Reginahøjs stinkende spildevand i deres baghave.
@@ Linje 36: / Linje 37: @@
 I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn - der efterfølgende blev kendt som [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[archouse]].
 == Christiansbjerg på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* En peberbøsse eller et middelaldertårn */

2025-11-13T08:31:49Z

En peberbøsse eller et middelaldertårn

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 10:31
Linje 31:		Linje 31:
	I december 1897 godkendte byrådet en anmodning fra Reginehøj Grundejerforening - efterfølgende omdøbt til [[Christianbjerg Grundejerforening]] - om, at Reginehøj skulle omdøbes til Christiansbjerg. Navnevalget skal muligvis ses som en pendant til Frederiksbjerg, der også blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. I forbindelse med det officielle navneskifte, blev også områdets gader omdøbt, og de fik nu navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev således til [[Skovvangsvej]], Socialgade blev til [[Tjørnegade]], Andersensgade til [[Bøgegade]], Bagvej til [[Egegade]], mens Lille Vej blev til [[Elmegade]].		I december 1897 godkendte byrådet en anmodning fra Reginehøj Grundejerforening - efterfølgende omdøbt til [[Christianbjerg Grundejerforening]] - om, at Reginehøj skulle omdøbes til Christiansbjerg. Navnevalget skal muligvis ses som en pendant til Frederiksbjerg, der også blev anlagt i slutningen af 1800-tallet. I forbindelse med det officielle navneskifte, blev også områdets gader omdøbt, og de fik nu navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev således til [[Skovvangsvej]], Socialgade blev til [[Tjørnegade]], Andersensgade til [[Bøgegade]], Bagvej til [[Egegade]], mens Lille Vej blev til [[Elmegade]].

	=== ~~En peberbøsse eller et middelaldertårn~~ ===		=== Vandtårnet ved Randersvej ===
	[[Fil:000251323 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En lastbil lastet med en ødelagt sporvogn passerer [[Vandtårnet ved Randersvej\|vandtårnet]] på [[Randersvej]] på [[Christiansbjerg]]. Fotograf [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251323 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|En lastbil lastet med en ødelagt sporvogn passerer [[Vandtårnet ved Randersvej\|vandtårnet]] på [[Randersvej]] på [[Christiansbjerg]]. Fotograf [[Børge Venge]], 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.		I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-11-13T08:14:45Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 10:14
Linje 62:		Linje 62:
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 06.12.1888		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 06.12.1888
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897
			* Aarhus Byrådsforhandlinger, 23.11.1933

	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-11-13T07:23:15Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 09:23
Linje 45:		Linje 45:
	* Århus Stiftstidende, 07.03.1885, ''”Reginehøjkloaken”''		* Århus Stiftstidende, 07.03.1885, ''”Reginehøjkloaken”''
	* Århus Stiftstidende, 20.08.1946, ''”Forsvinder”''		* Århus Stiftstidende, 20.08.1946, ''”Forsvinder”''
			* Århus Stiftstidende, 18.11.2010, ''”Nu er det bulldozerens tur”''
			* Århus Stiftstidende, 08.04.2013, ''”Hvad er der blevet af blodbøgen”''
			* Århus Stiftstidende, 05.10.2016, ''”Randersvejs blodbøg genopstår”''
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 07.08.1884		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 07.08.1884
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 21.08.1884		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 21.08.1884

JanneMarieBarslev: /* En peberbøsse eller et middelaldertårn */

2025-11-13T07:16:55Z

En peberbøsse eller et middelaldertårn

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 09:16
Linje 35:		Linje 35:
	I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.		I 1906 var Christiansbjerg blevet så stor, at det var blevet tid til, at områdets beboere også fik en ordentlig vandforsyning. Udfordringen med at være bosiddende på et bakkedrag var, at den nyanlagte vandforsyning ikke havde tilstrækkeligt vandtryk.

	I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn - der efterfølgende blev kendt som [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[~~Unity Aarhus~~]].		I 1906 opkøbte kommunen en del af gården [[Højvang]]s jord, og herpå blev kort efter opført et nyt vandtårn - der efterfølgende blev kendt som [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Før vedtagelsen af vandtårnsprojektet på Christiansbjerg var der livlig debat i byrådet om vandtårnets udseende og omkostninger. Det kommende vartegn blev omtalt som peberbøsse, fyrtårn og andet. Der var fortalere for at spare på opførelsen ved at anvende nye konstruktionsmetoder og for at benytte zink i stedet for kobber på taget, mens andre mente, at man skulle anvende allerede velkendte metoder til trods for de større omkostninger. Et forslag om at forfølge et fristende bud på godt 18.000 kr. for opførelsen af et betontårn blev diskuteret. I sidste ende faldt valget på et tårn muret i middelalderlig fæstningsstil på trods af de ekstra omkostninger forbundet til dette. Tårnet tronede i et århundrede på bakken på Christiansbjerg, men ligger i dag i skyggen af højhuset [[archouse]].

	== Christiansbjerg på AarhusArkivet ==		== Christiansbjerg på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-11-11T11:03:00Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2025, 13:03
Linje 57:		Linje 57:
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.02.1888		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.02.1888
			* Aarhus Byrådsforhandlinger, 06.12.1888
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897

	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-11-11T10:51:58Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2025, 12:51
Linje 56:		Linje 56:
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 20.08.1885
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 11.09.1885
			* Aarhus Byrådsforhandlinger, 09.02.1888
	* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897		* Aarhus Byrådsforhandlinger, 02.12.1897


	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev: /* En stinkende skamplet */

2025-11-11T10:41:48Z

En stinkende skamplet

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2025, 12:41
Linje 16:		Linje 16:

	Sundhedsvedtægten for Aarhus Købstadskommune forbød blandt andet svinehold, men ligesom kommunens byggevedtægt, dækkede den ikke det nye byområde. Reginehøj blev derfor i folkemunde også omtalt som Svinehøj af aarhusianerne.		Sundhedsvedtægten for Aarhus Købstadskommune forbød blandt andet svinehold, men ligesom kommunens byggevedtægt, dækkede den ikke det nye byområde. Reginehøj blev derfor i folkemunde også omtalt som Svinehøj af aarhusianerne.

	~~Et andet bidrag til Reginehøjs tvivlsomme odeur var kommunens renovationsplads, og de ofte forbipasserende renovationsvogne.~~

	[[Fil:000135120 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Christiansbjerg Mølle]] med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000135120 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Christiansbjerg Mølle]] med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]
Linje 23:		Linje 21:

	I 1887 blev sundhedsvedtægten for købstaden udvidet til også at omfatte Reginehøj, og svinehold blev dermed forbudt. Lov og orden – og hygiejne – var kommet til Reginehøj.		I 1887 blev sundhedsvedtægten for købstaden udvidet til også at omfatte Reginehøj, og svinehold blev dermed forbudt. Lov og orden – og hygiejne – var kommet til Reginehøj.

			Et andet bidrag til Reginehøjs tvivlsomme odeur var kommunens renovationsplads, og de ofte forbipasserende renovationsvogne.

	=== Navneskifte ===		=== Navneskifte ===

JanneMarieBarslev: /* En stinkende skamplet */

2025-11-11T10:41:33Z

En stinkende skamplet

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2025, 12:41
Linje 16:		Linje 16:

	Sundhedsvedtægten for Aarhus Købstadskommune forbød blandt andet svinehold, men ligesom kommunens byggevedtægt, dækkede den ikke det nye byområde. Reginehøj blev derfor i folkemunde også omtalt som Svinehøj af aarhusianerne.		Sundhedsvedtægten for Aarhus Købstadskommune forbød blandt andet svinehold, men ligesom kommunens byggevedtægt, dækkede den ikke det nye byområde. Reginehøj blev derfor i folkemunde også omtalt som Svinehøj af aarhusianerne.

			Et andet bidrag til Reginehøjs tvivlsomme odeur var kommunens renovationsplads, og de ofte forbipasserende renovationsvogne.

	[[Fil:000135120 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Christiansbjerg Mølle]] med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000135120 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Christiansbjerg Mølle]] med [[Christianbjerg Grundejerforening]] i forgrunden. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 8. juni 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]