Christians Bro - Versionshistorie

Hemik med 6. mar. 2026, 08:26

2026-03-06T08:26:04Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2026, 10:26
Linje 19:		Linje 19:
	Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. Den 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen\|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen.		Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. Den 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen\|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen.

	Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.		Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var ''"særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen"''. Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.

	Den 27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte ''Christiansgadebro'', der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser endnu ikke var på plads.		Den 27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte Christiansgadebro, der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser endnu ikke var på plads.

	Den 28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.		Den 28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra 'Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.

	Den 8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Tømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortov. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''		Den 8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Tømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortov. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''
Linje 29:		Linje 29:
	Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen den 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra den 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.		Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen den 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra den 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.

	I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.		I årene efter broens opførelse blev den både kaldt Christiansbro og Christiansgadebro. Det ser ud til, at navnet Christiansbro eller Christians Bro først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.

	===Overdækningen af broen===		===Overdækningen af broen===

Hemik med 22. aug. 2024, 07:56

2024-08-22T07:56:20Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 09:56
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]		[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]

	'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910, og forbinder [[Christiansgade]] med [[Grønnegade]].		'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910 og forbinder [[Christiansgade]] med [[Grønnegade]].

	I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til Christiansgade blevet en del af den større indre bybebyggelse.		I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til Christiansgade blevet en del af den større indre bybebyggelse.
Linje 17:		Linje 17:

	=== Opførelsen af den nye bro ===		=== Opførelsen af den nye bro ===
	Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen\|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen.		Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. Den 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen\|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen.

	Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.		Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.

	27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte ''Christiansgadebro'', der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser ~~til~~ endnu ikke var på plads.		Den 27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte ''Christiansgadebro'', der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser endnu ikke var på plads.

	28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.		Den 28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.

	8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af ~~Trømrerm~~. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortov. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''		Den 8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Tømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortov. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''

	Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen d. 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.		Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen den 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra den 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.

	I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.		I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.

Phillip Stadsarkivet med 31. jul. 2023, 09:22

2023-07-31T09:22:03Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2023, 11:22
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]		[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]

	'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910.		'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910, og forbinder [[Christiansgade]] med [[Grønnegade]].

	I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til [[Christiansgade]] blevet en del af den større indre bybebyggelse.		I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til Christiansgade blevet en del af den større indre bybebyggelse.

	I 1898 anlagdes [[Louisegade]] på sydsiden af åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede også nye ejendomme op på nordsiden, der indtil da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele. Det betød, at der opstod et behov for at etablere en ny broforbindelse, der kunne føre fra Christiansgade til [[Nørre Allé]].		I 1898 anlagdes [[Louisegade]] på sydsiden af åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede også nye ejendomme op på nordsiden, der indtil da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele. Det betød, at der opstod et behov for at etablere en ny broforbindelse, der kunne føre fra Christiansgade til [[Nørre Allé]].

Phillip Stadsarkivet med 31. jul. 2023, 09:18

2023-07-31T09:18:56Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2023, 11:18
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]		[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]

	'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910. I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til [[Christiansgade]] blevet en del af byen. I 1898 anlagdes [[Louisegade]] på sydsiden af åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede også nye ejendomme op på nordsiden, der indtil da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele.		'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910.

	Det betød, at der opstod et behov for at etablere en ny broforbindelse, der kunne føre fra Christiansgade til [[Nørre Allé]].		I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til [[Christiansgade]] blevet en del af den større indre bybebyggelse.

			I 1898 anlagdes [[Louisegade]] på sydsiden af åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede også nye ejendomme op på nordsiden, der indtil da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele. Det betød, at der opstod et behov for at etablere en ny broforbindelse, der kunne føre fra Christiansgade til [[Nørre Allé]].

	=== Opførelsen af den nye bro ===		=== Opførelsen af den nye bro ===

Phillip Stadsarkivet med 31. jul. 2023, 09:17

2023-07-31T09:17:33Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2023, 11:17
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]		[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|right\|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å\|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]

	'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910. I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til [[Christiansgade]] blevet en del af byen. I 1898 anlagdes [[Louisegade]] på sydsiden af åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede nye ejendomme ~~også~~ op på nordsiden, der indtil da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele.		'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910. I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til [[Christiansgade]] blevet en del af byen. I 1898 anlagdes [[Louisegade]] på sydsiden af åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede også nye ejendomme op på nordsiden, der indtil da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele.

	Det betød, at der opstod et behov for at etablere en ny broforbindelse, der kunne føre fra Christiansgade til [[Nørre Allé]].		Det betød, at der opstod et behov for at etablere en ny broforbindelse, der kunne føre fra Christiansgade til [[Nørre Allé]].

Phillip Stadsarkivet med 31. jul. 2023, 09:17

2023-07-31T09:17:06Z

MiaGulvadJørgensen: /* Overdækningen af broen */

2023-06-08T07:50:13Z

Overdækningen af broen

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2023, 09:50
Linje 30:		Linje 30:

	===Overdækningen af broen===		===Overdækningen af broen===
	Allerede inden Christianbroen blev bygget, cirkulerede idéer om at overdække åen, som var blevet stærkt forurenet. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen. Sagen blev behandlet i byrådet flere gange, men den store beslutning tog lang tid at vedtage. Først i 1932 påbegyndtes arbejdet med at rørlægge og overdække åen, og det fik sin start ved Christiansbroen.		Allerede inden Christianbroen blev bygget, cirkulerede idéer om at overdække åen, som var blevet stærkt forurenet. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen. Sagen blev behandlet i byrådet flere gange, men den store beslutning tog lang tid at vedtage. Først i 1932 påbegyndtes arbejdet med at rørlægge og overdække åen, og det fik sin start ved Christiansbroen. Broen fik dermed ikke nogen lang levetid, da den nu blev revet ned og inkluderet i overdækningen. Efter denne første etape af overdækningsarbejdet blev afsluttet i 1933, kom Christiansbroen til at markere overgangen mellem den overdækkede og den endnu åbne del af åen. Herfra bevægede arbejdet sig mod øst, indtil åen var overdækket helt til Dynkarkbroen, nutidens Europaplads, i 1957.

	Denne første etape af overdækningen blev afsluttet i 1933, hvor Christiansbroen kom til at markere overgangen mellem den overdækkede og endnu åbne del af åen. Herfra bevægede arbejdet sig mod øst, indtil åen var overdækket helt til [[Dynkarkbroen]], nutidens [[Europaplads]], hvor sidste etape blev afsluttet i 1956-57.		I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen, og arbejdet med fritlægningen blev påbegyndt i 1995. Igen startede arbejdet ved Christiansbroen, der blev genopført som en traditionel bro, 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny overgang, der mest af alt tager sig ud som en vej. I 2015 var fritlægningen af åen tilendebragt, men både overdækningen og frilægningen havde sat sine spor på de gamle broer over Aarhus Å.

	I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen, og arbejdet med fritlægningen ~~af åen~~ blev påbegyndt i 1995. ~~20 år senere~~, ~~i 2015, var åen fritlagt fra [[Mølleparken]] til udløbet i [[Aarhus Havn]], hvormed Christiansbro~~ blev ~~til~~ en traditionel bro ~~igen. I~~ 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny overgang, der mest af alt tager sig ud som en vej.

	=== Se også ===		=== Se også ===

MiaGulvadJørgensen med 8. jun. 2023, 07:36

2023-06-08T07:36:05Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2023, 09:36
Linje 23:		Linje 23:
	28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.		28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.

	8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Trømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og ~~Fortog~~. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''		8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Trømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortov. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''

	Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen d. 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.		Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen d. 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.

MiaGulvadJørgensen med 8. jun. 2023, 07:22

2023-06-08T07:22:15Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2023, 09:22
Linje 15:		Linje 15:

	===Opførelsen af den nye bro===		===Opførelsen af den nye bro===
	Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at ~~realiserepå~~ grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket.~~<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger~~, ~~Mødet d~~. 15. ~~marts 1906 – s~~. ~~757-758</ref>~~		Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen\|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen.

	Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.		Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.
Linje 21:		Linje 21:
	27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte ''Christiansgadebro'', der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser til endnu ikke var på plads.		27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte ''Christiansgadebro'', der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser til endnu ikke var på plads.

	28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.~~<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 28. April 1910 – s. 35</ref>~~		28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra ''Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb'' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å\|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)\|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.

	8. maj var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Trømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortog. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''		8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Trømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortog. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''

	Denne tidsplan ser ud til at have holdt stik, da ~~man fra~~ 25. august 1910 ~~kan finde~~ annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"''.		Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen d. 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.

	I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.		I årene efter broens opførelse blev den både kaldt "Christiansbro" og "Christiansgadebro". Det ser ud til, at navnet "Christiansbro" eller "Christians Bro" først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.

	===Overdækningen af broen===		===Overdækningen af broen===
	~~I 1932 påbegyndtes projektet~~ om at overdække åen ~~helt~~. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen, ~~hvormed det var blevet valgt~~ at åen ~~skulle overdækkes~~, ved ~~hjælp af rørlægning~~.		Allerede inden Christianbroen blev bygget, cirkulerede idéer om at overdække åen, som var blevet stærkt forurenet. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen. Sagen blev behandlet i byrådet flere gange, men den store beslutning tog lang tid at vedtage. Først i 1932 påbegyndtes arbejdet med at rørlægge og overdække åen, og det fik sin start ved Christiansbroen.

	~~Christians Broen~~ blev i 1933 ~~en del af den første overdækning og~~ kom til at markere overgangen mellem den overdækkede og ~~ikke overdækkede~~ del af åen. I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen og arbejdet med fritlægningen af åen ~~startede~~ i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra [[Mølleparken]] til udløbet i [[Aarhus Havn~~\|havnen~~]], hvormed ~~Christians bro~~ blev til en traditionel bro igen. I 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny.		Denne første etape af overdækningen blev afsluttet i 1933, hvor Christiansbroen kom til at markere overgangen mellem den overdækkede og endnu åbne del af åen. Herfra bevægede arbejdet sig mod øst, indtil åen var overdækket helt til [[Dynkarkbroen]], nutidens [[Europaplads]], hvor sidste etape blev afsluttet i 1956-57.

			I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen, og arbejdet med fritlægningen af åen blev påbegyndt i 1995. 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra [[Mølleparken]] til udløbet i [[Aarhus Havn]], hvormed Christiansbro blev til en traditionel bro igen. I 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny overgang, der mest af alt tager sig ud som en vej.

	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 45:		Linje 47:
	==Kilder==		==Kilder==
	*Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S		*Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
			*Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 15. marts 1906 – s. 757-758
			*Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 28. April 1910 – s. 35
			*Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 65-1909, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000155323
			*Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 261-1909, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000155553
			*Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 26-1910, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000155868
			*Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 272-1910, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000156047
	*Aarhus Stiftstidende, 30. november 1909, s. 5		*Aarhus Stiftstidende, 30. november 1909, s. 5
	*Aarhus Stiftstidende, 27. februar 1910, s. 3		*Aarhus Stiftstidende, 27. februar 1910, s. 3

MiaGulvadJørgensen: /* Opførelsen af den nye bro */

2023-06-08T06:47:28Z

Opførelsen af den nye bro

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2023, 08:47
Linje 15:		Linje 15:

	===Opførelsen af den nye bro===		===Opførelsen af den nye bro===
	Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. ~~I langt~~ tid var ~~det dog~~ ikke ~~muligt på~~ grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ~~bestemte borgere og ejere~~ af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge ~~en bro~~.<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 15. marts 1906 – s. 757-758</ref>		Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realiserepå grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket.<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 15. marts 1906 – s. 757-758</ref>

	Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.		Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var "særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen". Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.