Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907) - Versionshistorie

Hemik med 14. nov. 2024, 07:41

2024-11-14T07:41:42Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2024, 09:41
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på ~~promenade tur~~ på [[Skolebakken]] i 1867.]]		[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på promenadetur på [[Skolebakken]] i 1867.]]
	~~Kaptajn, generalmajor~~ '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] ~~i perioden~~ 6. maj 1878 - 1883.		'''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' (født den 9 juli 1835 i Rendsburg, Schleswig-Holstein, død den 2. februar 1907 i København) var kaptajn, generalmajor samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. maj 1878 til 1883.

	~~Født 9 juli 1835 i Rendsburg, Schleswig-Holstein - død 2. februar 1907 i København.~~		Han var gift med Maria Caroline Frederikke Baumann, født Hald. Far til direktør [[Christian Raymund Baumann]].
	~~Gift~~ med Maria Caroline Frederikke Baumann, født Hald. Far til direktør [[Christian Raymund Baumann]].

	=== ~~Militære~~ karriere ===		=== Militær karriere ===
	Baumann gennemgik landkadet-akademiet i årene 1851-54 og blev ved sin afgang sekondløjtnant ved 1. jægerkorps. Efter at korpset i 1860 var blevet omdannet til 20. bataljon, kom han til at ligge i garnison først i Slesvig, siden i Altona. Under krigen i 1864 var han adjudant ved 20. regiment og deltog i kampen ved Kongshøj 3. februar, ved Frørup 6. februar samt ved forsvaret af Fredericia og kampene på Dybbøl. Her udmærkede han sig især ved 8. brigades berømte modangreb 18. april. Under krigen avancerede han til premierløjtnant.		Baumann gennemgik landkadet-akademiet i årene 1851-54 og blev ved sin afgang sekondløjtnant ved 1. jægerkorps. Efter at korpset i 1860 var blevet omdannet til 20. bataljon, kom han til at ligge i garnison først i Slesvig, siden i Altona. Under krigen i 1864 var han adjudant ved 20. regiment og deltog i kampen ved Kongshøj den 3. februar, ved Frørup den 6. februar samt ved forsvaret af Fredericia og kampene på Dybbøl. Her udmærkede han sig især ved 8. brigades berømte modangreb den 18. april. Under krigen avancerede han til premierløjtnant.

	I 1871 kom Baumann til Aarhus som kaptajn og kompagnichef ved 20. bataljon i Aarhus. Fra 1876-1881 var han stabschef ved 1. brigade og blev ved forfremmelsen til oberstløjtnant i 1884 chef for 3. bataljon i Helsingør. Herfra kom han som oberst i 1892 til Viborg, hvor han blev chef for 9. regiment. I 1895 modtog han udnævnelse til Københavns kommandant, men allerede to år senere afgik han fra linjen. Han blev samtidig generalmajor af forstærkningen og chef for Københavns væbning.		I 1871 kom Baumann til Aarhus som kaptajn og kompagnichef ved 20. bataljon i Aarhus. Fra 1876-1881 var han stabschef ved 1. brigade og blev ved forfremmelsen til oberstløjtnant i 1884 chef for 3. bataljon i Helsingør. Herfra kom han som oberst i 1892 til Viborg, hvor han blev chef for 9. regiment. I 1895 modtog han udnævnelse til Københavns kommandant, men allerede to år senere afgik han fra linjen. Han blev samtidig generalmajor af forstærkningen og chef for Københavns væbning.

	=== I byrådet ===		=== I byrådet ===
	6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)\|R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede.		Den 6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)\|R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede.

	1876 var Baumann blevet medlem af [[Skolevæsenet i Aarhus\|skolekommissionen]], og han havde her - som i øvrigt også i [[Ligningskommissionen]] (fra 1875) - arbejdet med iver og indsigt, bl.a. som særlig tilkaldt i skolereformudvalget. Da man i 1880 i anledning af ibrugtagningen af Søndre Byskole ([[Brobjergskolen]]) diskuterede ansættelse af flere lærerinder, gik Baumann imod dette. Hans argumenter, der var typiske for det mandssamfund, han færdedes i til daglig, deltes dog kun af kommissionens formand, sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin]].		I 1876 var Baumann blevet medlem af [[Skolevæsenet i Aarhus\|skolekommissionen]], og han havde her - som i øvrigt også i [[Ligningskommissionen]] (fra 1875) - arbejdet med iver og indsigt, bl.a. som særlig tilkaldt i skolereformudvalget. Da man i 1880 i anledning af ibrugtagningen af Søndre Byskole ([[Brobjergskolen]]) diskuterede ansættelse af flere lærerinder, gik Baumann imod dette. Hans argumenter, der var typiske for det mandssamfund, han færdedes i til daglig, deltes dog kun af kommissionens formand, sognepræst [[Ferdinand Emil Seidelin]].

	===Øvrigt arbejde i Aarhus===		===Øvrigt arbejde i Aarhus===
	I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].		I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var i perioden 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].

	===Medlem af eller repræsenteret i ...===		===Medlem af eller repræsenteret i ...===

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 10:51

2022-11-16T10:51:31Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 12:51
Linje 3:		Linje 3:

	Født 9 juli 1835 i Rendsburg, Schleswig-Holstein - død 2. februar 1907 i København.		Født 9 juli 1835 i Rendsburg, Schleswig-Holstein - død 2. februar 1907 i København.
	Gift med Maria Caroline Frederikke Baumann - født Hald.Far til direktør [[Christian Raymund Baumann]]		Gift med Maria Caroline Frederikke Baumann, født Hald. Far til direktør [[Christian Raymund Baumann]].

	=== Militære karriere ===		=== Militære karriere ===

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 10:50

2022-11-16T10:50:54Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Charles Dornonville de la Cour" to "Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)"

2022-04-27T14:42:50Z

Text replacement - "Charles Dornonville de la Cour" to "Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)"

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2022, 16:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]		[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]
	Kaptajn, generalmajor '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. maj 1878 - 1883.		Kaptajn, generalmajor '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. maj 1878 - 1883.

Cjk: Fjerner version 65572 af Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:53:09Z

Fjerner version 65572 af Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:53
Linje 37:		Linje 37:
	==Noter==		==Noter==
	*Koordinater		*Koordinater
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.211963}}		{{#coordinates:56.156620,10.211963}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.193740}}		{{#coordinates:56.132177,10.193740}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+~~,10.201223}}		{{#coordinates:56.161846,10.201223}}

	<!-- Koordinaterne er på Aarhus Katedralskole, AGFs stadion pr. 2016, Hjarnøgade 9 (børneasylet pr. 2016) -->		<!-- Koordinaterne er på Aarhus Katedralskole, AGFs stadion pr. 2016, Hjarnøgade 9 (børneasylet pr. 2016) -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:15:11Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:15
Linje 37:		Linje 37:
	==Noter==		==Noter==
	*Koordinater		*Koordinater
	{{#coordinates:56.~~156620\|~~10.211963}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.211963}}
	{{#coordinates:56.~~132177\|~~10.193740}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.193740}}
	{{#coordinates:56.~~161846\|~~10.201223}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.201223}}

	<!-- Koordinaterne er på Aarhus Katedralskole, AGFs stadion pr. 2016, Hjarnøgade 9 (børneasylet pr. 2016) -->		<!-- Koordinaterne er på Aarhus Katedralskole, AGFs stadion pr. 2016, Hjarnøgade 9 (børneasylet pr. 2016) -->

Hhoej med 13. nov. 2018, 11:27

2018-11-13T11:27:21Z

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2018, 13:27
Linje 32:		Linje 32:
	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Hhoej: /* Medlem af eller repræsenteret i ... */

2018-10-23T13:25:39Z

Medlem af eller repræsenteret i ...

← Ældre version		Versionen fra 23. okt. 2018, 15:25
Linje 22:		Linje 22:
	* Medlem af Skatteligningskommissionen 1875-77		* Medlem af Skatteligningskommissionen 1875-77
	* Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor\|vejvæsenet]] 1878-84		* Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor\|vejvæsenet]] 1878-84
	* Udvalget for [[Aarhus ~~Vandværk~~\|vandværket]] 1878		* Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning\|vandværket]] 1878
	*[[Stadsingeniørens Kontor\|Brolægningsudvalget]] 1878-84		*[[Stadsingeniørens Kontor\|Brolægningsudvalget]] 1878-84
	* Skolekommissionen 1876-81		* Skolekommissionen 1876-81

Hhoej med 23. okt. 2018, 13:23

2018-10-23T13:23:20Z

← Ældre version		Versionen fra 23. okt. 2018, 15:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann og [[Charles Dornonville de la Cour]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]		[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]
	Kaptajn, generalmajor '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. maj 1878 - 1883.		Kaptajn, generalmajor '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. maj 1878 - 1883.

Hhoej: /* Medlem af eller repræsenteret i... */

2018-10-23T13:22:42Z

Medlem af eller repræsenteret i...

← Ældre version		Versionen fra 23. okt. 2018, 15:22
Linje 19:		Linje 19:
	I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].		I årene 1874-84 var Baumann gymnastiklærer ved [[Aarhus Katedralskole]], og det var formentlig i denne egenskab, han i 1880 modtog henvendelse fra en kreds af borgere om at lede en gymnastikforening. Han erklærede sig villig og blev den første formand for [[Aarhus Gymnastik Forening]], AGF (1880-83). Også i det private velgørenhedsarbejde kom han til at gøre en indsats; han var 1872-84 medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].

	===Medlem af eller repræsenteret i...===		===Medlem af eller repræsenteret i ...===
	*Medlem af Skatteligningskommissionen 1875-77		* Medlem af Skatteligningskommissionen 1875-77
	*Udvalget for vejvæsenet 1878-84		* Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor\|vejvæsenet]] 1878-84
	*Udvalget for [[Aarhus Vandværk\|vandværket]] 1878		* Udvalget for [[Aarhus Vandværk\|vandværket]] 1878
	*Brolægningsudvalget 1878-84		*[[Stadsingeniørens Kontor\|Brolægningsudvalget]] 1878-84
	*Skolekommissionen 1876-81		* Skolekommissionen 1876-81
	*Forskønnelsesudvalget 1879-84		* Forskønnelsesudvalget 1879-84

	==Kilder==		==Kilder==

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 12:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]		[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|400px\|Til venstre kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann]] og [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på promenade tur på [[Skolebakken]] i 1867.]]
	Kaptajn, generalmajor '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. maj 1878 - 1883.		Kaptajn, generalmajor '''Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann''' medlem af [[Aarhus Byråd]] i perioden 6. maj 1878 - 1883.

	Født 9 juli 1835 i Rendsburg, Schleswig-Holstein - død 2. februar 1907 i København.		Født 9 juli 1835 i Rendsburg, Schleswig-Holstein - død 2. februar 1907 i København.
	Gift med Maria Caroline Frederikke Baumann - født Hald.Far til direktør [[Christian Raymund Baumann]]		Gift med Maria Caroline Frederikke Baumann - født Hald.Far til direktør [[Christian Raymund Baumann]]


	===Militære karriere===		=== Militære karriere ===
	Baumann gennemgik landkadet-akademiet i årene 1851-54 og blev ved sin afgang sekondløjtnant ved 1. jægerkorps. Efter at korpset i 1860 var blevet omdannet til 20. bataljon, kom han til at ligge i garnison først i Slesvig, siden i Altona. Under krigen i 1864 var han adjudant ved 20. regiment og deltog i kampen ved Kongshøj 3. februar, ved Frørup 6. februar samt ved forsvaret af Fredericia og kampene på Dybbøl. Her udmærkede han sig især ved 8. brigades berømte modangreb 18. april. Under krigen avancerede han til premierløjtnant.		Baumann gennemgik landkadet-akademiet i årene 1851-54 og blev ved sin afgang sekondløjtnant ved 1. jægerkorps. Efter at korpset i 1860 var blevet omdannet til 20. bataljon, kom han til at ligge i garnison først i Slesvig, siden i Altona. Under krigen i 1864 var han adjudant ved 20. regiment og deltog i kampen ved Kongshøj 3. februar, ved Frørup 6. februar samt ved forsvaret af Fredericia og kampene på Dybbøl. Her udmærkede han sig især ved 8. brigades berømte modangreb 18. april. Under krigen avancerede han til premierløjtnant.

	I 1871 kom Baumann til Aarhus som kaptajn og kompagnichef ved 20. bataljon i Aarhus. Fra 1876-1881 var han stabschef ved 1. brigade og blev ved forfremmelsen til oberstløjtnant i 1884 chef for 3. bataljon i Helsingør. Herfra kom han som oberst i 1892 til Viborg, hvor han blev chef for 9. regiment. I 1895 modtog han udnævnelse til Københavns kommandant, men allerede to år senere afgik han fra linjen. Han blev samtidig generalmajor af forstærkningen og chef for Københavns væbning.		I 1871 kom Baumann til Aarhus som kaptajn og kompagnichef ved 20. bataljon i Aarhus. Fra 1876-1881 var han stabschef ved 1. brigade og blev ved forfremmelsen til oberstløjtnant i 1884 chef for 3. bataljon i Helsingør. Herfra kom han som oberst i 1892 til Viborg, hvor han blev chef for 9. regiment. I 1895 modtog han udnævnelse til Københavns kommandant, men allerede to år senere afgik han fra linjen. Han blev samtidig generalmajor af forstærkningen og chef for Københavns væbning.

	===I byrådet===		=== I byrådet ===
	6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)\|R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede.		6. maj 1878 blev Baumann valgt til byrådet som afløser for [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)\|R. T. Bartels]]. [[Århus Stiftstidende]] anbefalede ham varmt og pegede på, at når han ikke tidligere var bragt i forslag, skyldtes det, at man havde ''»vidst hans tid meget optaget«''. Baumann blev valgt med 60 stemmer af 724 valgberettigede.

Linje 22:		Linje 21:
	* Medlem af Skatteligningskommissionen 1875-77		* Medlem af Skatteligningskommissionen 1875-77
	* Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor\|vejvæsenet]] 1878-84		* Udvalget for [[Stadsingeniørens Kontor\|vejvæsenet]] 1878-84
	* Udvalget for [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|vandværket]] 1878		* Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus\|vandværket]] 1878
	*[[Stadsingeniørens Kontor\|Brolægningsudvalget]] 1878-84		* [[Stadsingeniørens Kontor\|Brolægningsudvalget]] 1878-84
	* Skolekommissionen 1876-81		* Skolekommissionen 1876-81
	* Forskønnelsesudvalget 1879-84		* Forskønnelsesudvalget 1879-84