Christian Frederik Møller (1898-1988) - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Møllevangskirken */

2026-05-26T10:32:37Z

Møllevangskirken

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 12:32
Linje 152:		Linje 152:

	==== Møllevangskirken ====		==== Møllevangskirken ====
			[[Fil:000251796.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Møllevangskirken]] tegnet af C.F. Møller. Fotograf Børge Andre Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.		[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

JanneMarieBarslev: /* Salling på Strøget */

2026-05-26T10:30:54Z

Salling på Strøget

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 12:30
Linje 134:		Linje 134:

	==== Salling på Strøget ====		==== Salling på Strøget ====
			[[Fil:000144120 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Salling]]s facade set hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. Facaden, der var tegnet af C.F. Møller, er på billedet pyntet med blomster i anledningen af Sallings 50-års jubilæum. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Salling\|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.		[[Salling\|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

JanneMarieBarslev: /* Arbejde */

2026-05-26T10:28:26Z

Arbejde

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 12:28
Linje 64:		Linje 64:
	=== Arbejde ===		=== Arbejde ===
	==== Aarhus Universitet ====		==== Aarhus Universitet ====
			=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
	[[Fil:000392711 f.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000392711 f.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
	~~=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====~~
	Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.		Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

Linje 162:		Linje 162:
	Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.		Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

	Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.		Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

	=== Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) ===		=== Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) ===

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Katedralskole */

2026-05-26T10:28:07Z

Aarhus Katedralskole

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 12:28
Linje 117:		Linje 117:

	==== Aarhus Katedralskole ====		==== Aarhus Katedralskole ====
	[[Fil:000441949 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]]. Tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)]], da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]
	=====Pladsmangel=====		=====Pladsmangel=====
	[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.		[[Fil:000441949 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]]. Tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)]], da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]][[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

	===== En moderne skole =====		===== En moderne skole =====

JanneMarieBarslev med 26. maj 2026, 10:27

2026-05-26T10:27:25Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 12:27
Linje 19:		Linje 19:
	\|underskrift=		\|underskrift=
	}}		}}
	[[Fil:000491980 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.		Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Linje 36:		Linje 35:

	=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===		=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
			[[Fil:000491980 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.		Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Linje 64:		Linje 64:
	=== Arbejde ===		=== Arbejde ===
	==== Aarhus Universitet ====		==== Aarhus Universitet ====
			[[Fil:000392711 f.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Universitet]] set fra luften i maj 1992. Til venstre i billedet ses [[Langelandsgade]]. Øverst til højre ses området, hvor Nobelparken senere er blevet opført. Aarhus Universitet er oprindeligt tegnet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]], [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]] med C.Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Fotograf Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv.]]
	=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====		=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
	Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.		Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.
Linje 100:		Linje 101:

	=====Buer eller ej=====		=====Buer eller ej=====
			[[Fil:000150598 l.jpg\|350px\|thumb\|right\| Aarhus Universitets bygninger omkring solgården og amfiteateret. På billedet ses de buer, som C.F. Møller gerne ville have undværet. Fotograf Børge Venge, ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.		I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Linje 115:		Linje 117:

	==== Aarhus Katedralskole ====		==== Aarhus Katedralskole ====
			[[Fil:000441949 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]]. Tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)]], da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]
	=====Pladsmangel=====		=====Pladsmangel=====
	[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.		[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

	===== En moderne skole =====		===== En moderne skole =====
	Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.		Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller og arkitekt [[Knud Friis (1926-2010)]], der på dette tidspunkt var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

	===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====		===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====

JanneMarieBarslev: /* Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur */

2026-05-26T09:59:03Z

Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 11:59
Linje 65:		Linje 65:
	==== Aarhus Universitet ====		==== Aarhus Universitet ====
	=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====		=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
	Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.		Oprettelsen af [[Aarhus Universitet]] var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

	I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.		I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

JanneMarieBarslev med 26. maj 2026, 09:55

2026-05-26T09:55:57Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2026, 11:55
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-person		{{Infoboks-person
	\|titel=C.F. Møller		\|titel=C.F. Møller
	\|billede=		\|billede=Fil:000276386 l.jpg
	\|billedtekst=		\|billedtekst=Arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] (til venstre) i selskab med bibliotekar Niels Åge Nielsen foran de ikoniske kollegiebygninger, som C.F. Møller tegnede i samarbejde med [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]]. Bibliotekaren N.Å. Nielsen var under sin studietid en af de første beboere til at indtage kollegiebygningerne. Fotograf Børge Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv.
	\|navn=Christian Frederik Møller		\|navn=Christian Frederik Møller
	\|født=31. oktober 1898		\|født=31. oktober 1898

JanneMarieBarslev: /* Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet) */

2026-05-19T07:32:48Z

Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet)

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2026, 09:32
Linje 442:		Linje 442:
	\|}		\|}

	== Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet) ==		=== Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet) ===

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"

JanneMarieBarslev med 19. maj 2026, 07:32

2026-05-19T07:32:27Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev med 19. maj 2026, 07:06

2026-05-19T07:06:27Z

← Ældre version		Versionen fra 19. maj 2026, 09:06
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:000491980 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000491980 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.		Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

			Grundlægger af [[C.F. Møllers Tegnestue]].

	Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.		Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.