Centralværkstedet - Versionshistorie

Hemik: /* Fra udvidelse til lukning */

2024-08-20T09:05:04Z

Fra udvidelse til lukning

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 11:05
Linje 28:		Linje 28:
	Malerværkstedet nedbrændte i 1868, og da et nyt og større opførtes i dets sted, blev det begyndelsen til en lang række løbende udvidelser af værkstedet og dets tilhørende tjenesteboliger og kontorer. Efter 1884 strakte det samlede værkstedsanlæg sig hele vejen fra jernbanen langs Spanien ned til [[Jægergårdsgade]]. I 1909 begyndte værkstedet at etablere en aflægger i [[Mølleengen]] i form af et hjælpeværksted.		Malerværkstedet nedbrændte i 1868, og da et nyt og større opførtes i dets sted, blev det begyndelsen til en lang række løbende udvidelser af værkstedet og dets tilhørende tjenesteboliger og kontorer. Efter 1884 strakte det samlede værkstedsanlæg sig hele vejen fra jernbanen langs Spanien ned til [[Jægergårdsgade]]. I 1909 begyndte værkstedet at etablere en aflægger i [[Mølleengen]] i form af et hjælpeværksted.

	Et nyopført filialværksted i Mølleengen blev taget i brug i 1927 og blev senere udvidet flere gange. Siden vendte udviklingen, da der blev mindre arbejde og færre ansatte. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m2 til salg, idet de sidste 160 ansatte på værkstedet kunne flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne.		Et nyopført filialværksted i Mølleengen blev taget i brug i 1927 og blev senere udvidet flere gange. Siden vendte udviklingen, da der blev mindre arbejde og færre ansatte. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m<sup>2</sup> til salg, idet de sidste 160 ansatte på værkstedet kunne flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hemik: /* Travlhed under krigen */

2024-08-20T09:03:12Z

Travlhed under krigen

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 11:03
Linje 14:		Linje 14:

	==== Travlhed under krigen ====		==== Travlhed under krigen ====
	I 1930’erne havde DSB på landsplan omkring 750 lokomotiver og motorvogne og næsten 15.000 vogne, hovedsagelig godsvogne. Omkring halvdelen af dem hørte under Centralværkstedet i Aarhus, som hvert år udførte omkring 7-8000 vognreparationer og omkring 250 lokomotivreparationer. Ved siden af vedligeholdelses- og reparationsarbejdet udførte værkstedet også mange vognombygninger, og værkstedet fremstillede stort set selv alle reservedele, specialredskaber, m.m.		I 1930’erne havde DSB på landsplan omkring 750 lokomotiver og motorvogne og næsten 15.000 vogne, hovedsagelig godsvogne. Omkring halvdelen af dem hørte under Centralværkstedet i Aarhus, som hvert år udførte omkring 7-8000 vognreparationer og omkring 250 lokomotivreparationer. Ved siden af vedligeholdelses- og reparationsarbejdet udførte værkstedet også mange vognombygninger, og værkstedet fremstillede stort set selv alle reservedele, specialredskaber m.m.

	De mange skader på tognettet under [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] og behovet for genreparationer efter krigstidens materialemangel skabte et ekstraordinært stort behov for arbejdskraft i de første år efter befrielsen. Under materialemanglen var man faldet tilbage på at bruge de gammeldags damplokomotiver, som krævede megen vedligeholdelse, og da de i løbet af 1950’erne blev erstattet med nye diesellokomotiver, blev behovet for arbejdskraft efterhånden mindre.		De mange skader på tognettet under [[Den tyske besættelse\|den tyske besættelse 1940-45]] og behovet for genreparationer efter krigstidens materialemangel skabte et ekstraordinært stort behov for arbejdskraft i de første år efter befrielsen. Under materialemanglen var man faldet tilbage på at bruge de gammeldags damplokomotiver, som krævede megen vedligeholdelse, og da de i løbet af 1950’erne blev erstattet med nye diesellokomotiver, blev behovet for arbejdskraft efterhånden mindre.

	Nedlæggelsen af mange jernbaner efter 1945 betød, at Centralværkstedet fik mindre at arbejde med også under normale forhold. Dertil kom, at DSB koncentrerede en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København, på bekostning af værkstedet i ~~Århus~~. Alt dette medførte, beskæftigelsen på Centralværkstedet i Aarhus begyndte at falde.		Nedlæggelsen af mange jernbaner efter 1945 betød, at Centralværkstedet fik mindre at arbejde med også under normale forhold. Dertil kom, at DSB koncentrerede en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København på bekostning af værkstedet i Aarhus. Alt dette medførte, beskæftigelsen på Centralværkstedet i Aarhus begyndte at falde.

	==== Antallet af ansatte ====		==== Antallet af ansatte ====

Hemik: /* Under De Danske Statsbaner */

2024-08-20T09:01:41Z

Under De Danske Statsbaner

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 11:01
Linje 11:		Linje 11:
	Under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1863-64 gik værkstedet nærmest i stå, men det kom i fulde omdrejninger igen efter fredsslutningen. Det jyske jernbanenet voksede kraftigt i de følgende årtier, og med indsættelsen af jernbanefærger over Lillebælt i 1872 og over Storebælt i 1883 fik Danmark et sammenhængende jernbanenet.		Under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1863-64 gik værkstedet nærmest i stå, men det kom i fulde omdrejninger igen efter fredsslutningen. Det jyske jernbanenet voksede kraftigt i de følgende årtier, og med indsættelsen af jernbanefærger over Lillebælt i 1872 og over Storebælt i 1883 fik Danmark et sammenhængende jernbanenet.

	Staten overtog i 1880 det private sjællandske jernbaneselskab og slog det efterfølgende sammen med de jysk-fynske baner til De Danske Statsbaner (DSB), og herved opstod et samlet jernbaneselskab for hele landet. Jernbaneværkstedet i Aarhus fik navnet '''Centralværkstedet''' og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt. Stillingen som hovedværksted for Jylland og Fyn havde værkstedet i ~~Århus~~ allerede erobret i 1870’erne.		Staten overtog i 1880 det private sjællandske jernbaneselskab og slog det efterfølgende sammen med de jysk-fynske baner til De Danske Statsbaner (DSB), og herved opstod et samlet jernbaneselskab for hele landet. Jernbaneværkstedet i Aarhus fik navnet '''Centralværkstedet''' og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt. Stillingen som hovedværksted for Jylland og Fyn havde værkstedet i Aarhus allerede erobret i 1870’erne.

	==== Travlhed under krigen ====		==== Travlhed under krigen ====

Phillip Stadsarkivet med 22. jan. 2024, 13:46

2024-01-22T13:46:54Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2024, 15:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Centralværkstedets kontorbygning (Ukendt) 1910.jpg\|300px\|thumb\|right\|Centralværkstedets kontorbygning, [[Jægergårdsgade~~\|Jægergaardsvej]] [[Jægergårdsgade 97\|~~97]] 1910.]]		[[Fil:Centralværkstedets kontorbygning (Ukendt) 1910.jpg\|300px\|thumb\|right\|Centralværkstedets kontorbygning, [[Jægergårdsgade 97]] 1910.]]

	'''Jernbaneværkstedet''' i Aarhus fik navnet '''Statsbanernes Centralværksted''' og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt.		'''Jernbaneværkstedet''' i Aarhus fik navnet '''Statsbanernes Centralværksted''' og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt.

MiaGulvadJørgensen med 23. nov. 2023, 11:44

2023-11-23T11:44:34Z

← Ældre version		Versionen fra 23. nov. 2023, 13:44
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Centralværkstedets kontorbygning (Ukendt) 1910.jpg\|300px\|thumb\|right\|Centralværkstedets kontorbygning, [[Jægergårdsgade\|Jægergaardsvej]] [[Jægergårdsgade 97\|97]] 1910.]]		[[Fil:Centralværkstedets kontorbygning (Ukendt) 1910.jpg\|300px\|thumb\|right\|Centralværkstedets kontorbygning, [[Jægergårdsgade\|Jægergaardsvej]] [[Jægergårdsgade 97\|97]] 1910.]]

	'''Jernbaneværkstedet''' i Aarhus fik navnet '''Statsbanernes Centralværksted''' og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt.		'''Jernbaneværkstedet''' i Aarhus fik navnet '''Statsbanernes Centralværksted''' og fik status som DSB’s hovedværksted for vedligeholdelse og reparationer i det jysk-fynske distrikt.


	==== Oprettelse i 1862 ====		==== Oprettelse i 1862 ====

Laura B.: /* Litteratur og kilder */

2022-01-04T13:59:00Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2022, 15:59
Linje 40:		Linje 40:
	[[Kategori: Håndværk & industri]]		[[Kategori: Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Trafik & transport]]		[[Kategori: Trafik & transport]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148848 longitude=10.207292>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207292, 56.148848] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:06:21Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:06
Linje 32:		Linje 32:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Erik Korr Johansen, "Centralværkstedet – engang byens største arbejdsplads", i: Ib Gejl (red.), De ''skabte Aarhus – Anden samling'', Århus 1992, s. 91-102. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A20183691~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Centralværkstedet – engang byens største arbejdsplads", i: Ib Gejl (red.), De ''skabte Aarhus – Anden samling'', Århus 1992, s. 91-102. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D20183691 Bestil materiale]
	*Jørgen Søes Hejlsvig, "Håndværkere tjekkes for lungeasbestose" Århus Stiftstidende 16.12.2006		*Jørgen Søes Hejlsvig, "Håndværkere tjekkes for lungeasbestose" Århus Stiftstidende 16.12.2006
	*Jørgen Søes Hejlsvig, "Asbeststøv gav lungeskader", Århus Stiftstidende 5.5.2007.		*Jørgen Søes Hejlsvig, "Asbeststøv gav lungeskader", Århus Stiftstidende 5.5.2007.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:16Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:39
Linje 41:		Linje 41:
	[[Kategori: Trafik & transport]]		[[Kategori: Trafik & transport]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.148848~~\|10.207292~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148848 longitude=10.207292>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207292, 56.148848] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Kurt L med 2. jul. 2018, 14:15

2018-07-02T14:15:22Z

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-03-31T14:05:15Z