Carl Holst-Knudsen (1886-1956) - Versionshistorie

Hemik med 24. okt. 2024, 08:10

2024-10-24T08:10:05Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2024, 10:10
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]		[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]

	~~Landsretssagfører~~ '''Carl Holst-Knudsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. april 1925 - 31. marts 1933. [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.		'''Carl Holst-Knudsen''' (født den 28. maj 1886 i Aarhus, død den 20. november 1956 i Aarhus) var landsretssagfører og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1925 til den 31. marts 1933 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.

	~~Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.~~
	Forældre: Overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.		Forældre: Overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.
	Gift 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.		Gift den 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født den 14. maj 1889 i Aarhus, død den 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.

	===Holst-Knudsen i Aarhus===		===Holst-Knudsen i Aarhus===
Linje 11:		Linje 10:

	===Politik og foreningsliv===		===Politik og foreningsliv===
	I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post 1930-32.		I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post i perioden 1930-32.
	I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet\|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle Bemærkninger om Forholdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.
			I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet\|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for [[Universitetssamvirket]] i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle, men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle Bemærkninger om Forholdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i...===

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-10T07:29:29Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2019, 09:29
Linje 29:		Linje 29:
	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]		[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 15:53

2018-12-22T15:53:21Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 17:53
Linje 12:		Linje 12:
	===Politik og foreningsliv===		===Politik og foreningsliv===
	I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post 1930-32.		I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post 1930-32.
	I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet\|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle ~~bemærkninger~~ om ~~forholdet~~ mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.		I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet\|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle Bemærkninger om Forholdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i...===

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 15:52

2018-12-22T15:52:38Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 17:52
Linje 4:		Linje 4:

	Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.		Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.
	Forældre: ~~overdyrlæge~~, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.		Forældre: Overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.
	Gift 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.		Gift 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.

Linje 12:		Linje 12:
	===Politik og foreningsliv===		===Politik og foreningsliv===
	I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post 1930-32.		I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post 1930-32.
	I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet\|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle bemærkninger om forholdet mellem ~~Århus kommune~~ og ~~Århus~~ Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.		I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet\|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle bemærkninger om forholdet mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i...===

Hhoej med 2. nov. 2018, 14:02

2018-11-02T14:02:53Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 16:02
Linje 4:		Linje 4:

	Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.		Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.
	Forældre: ~~Overdyrlæge~~, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.		Forældre: overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.
	Gift 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.		Gift 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.

Hhoej med 2. nov. 2018, 14:02

2018-11-02T14:02:31Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 16:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]		[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]

	Landsretssagfører '''Carl Holst-Knudsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|~~byrådet~~]] 1. april 1925 - 31. marts 1933. [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.		Landsretssagfører '''Carl Holst-Knudsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. april 1925 - 31. marts 1933. [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.

	Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.		Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.

Hhoej: /* Medlem af eller repræsentant i... */

2018-09-25T08:22:19Z

Medlem af eller repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 10:22
Linje 18:		Linje 18:
	*[[Bevillingsnævnet]] 1925-28		*[[Bevillingsnævnet]] 1925-28
	*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1925-33		*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1925-33
	*[[Skolekommissionen]] 1925-33		*[[Skolevæsenet_i_Aarhus\|Skolekommissionen]] 1925-33
	*[[Aarhus Universitet\|Universitetsbestyrelsen]] 1928-		*[[Aarhus Universitet\|Universitetsbestyrelsen]] 1928-
	*Bestyrelsen for Universitetssamvirket 1928-		*Bestyrelsen for Universitetssamvirket 1928-

Hhoej med 19. sep. 2018, 16:25

2018-09-19T16:25:35Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 18:25
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]		[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]

	Landsretssagfører '''Carl Holst-Knudsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 1. april 1925-31. marts 1933. [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.		Landsretssagfører '''Carl Holst-Knudsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 1. april 1925 - 31. marts 1933. [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.

	Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. ~~nov.~~ 1956 i Aarhus.		Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. november 1956 i Aarhus.
	Forældre: Overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.		Forældre: Overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.
	Gift 7. ~~sept.~~ 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.		Gift 7. september 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.

	===Holst-Knudsen i Aarhus===		===Holst-Knudsen i Aarhus===
	Holst-Knudsen tog i 1910 juridisk embedseksamen, og efter en tid som fuldmægtig blev han i 1919 underretssagfører i Aarhus. I 1923 blev han landsretssagfører. Med årene oparbejdede han en stor og velanset sagførervirksomhed, der lagde beslag på en stor del af hans arbejdskraft. Dette medførte, at han af og til måtte vælge mellem de talrige tillidshverv, der blev ham tilbudt. Hans stærke interesse for de lokale forhold var dog ofte den udslaggivende faktor, når man bad om hans medvirken. Denne interesse kom til udtryk over et bredt felt. Specielt skulle det blive byens uddannelsesforhold, der optog ham; men også dens økonomiske kår og dens kulturliv i videre forstand fandt hos ham en aktiv forståelse. Således var han fra 1925 med i bestyrelsen for [[Den Gamle By]], og fra 1941 til sin død i 1956 sad han som formand her. Også en række af byens virksomheder nød godt af hans dømmekraft; eksempelvis virkede han en årrække som bestyrelsesformand for A/S Thomas Ths. Sabroe & Go. og for A/S [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] og var i det hele en søgt rådgiver for det aarhusianske erhvervsliv.		Holst-Knudsen tog i 1910 juridisk embedseksamen, og efter en tid som fuldmægtig blev han i 1919 underretssagfører i Aarhus. I 1923 blev han landsretssagfører. Med årene oparbejdede han en stor og velanset sagførervirksomhed, der lagde beslag på en stor del af hans arbejdskraft. Dette medførte, at han af og til måtte vælge mellem de talrige tillidshverv, der blev ham tilbudt. Hans stærke interesse for de lokale forhold var dog ofte den udslaggivende faktor, når man bad om hans medvirken. Denne interesse kom til udtryk over et bredt felt. Specielt skulle det blive byens uddannelsesforhold, der optog ham; men også dens økonomiske kår og dens kulturliv i videre forstand fandt hos ham en aktiv forståelse. Således var han fra 1925 med i bestyrelsen for [[Den Gamle By]], og fra 1941 til sin død i 1956 sad han som formand her. Også en række af byens virksomheder nød godt af hans dømmekraft; eksempelvis virkede han en årrække som bestyrelsesformand for [[Sabroe kølemaskiner\|A/S Thomas Ths. Sabroe & Co.]] og for A/S [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] og var i det hele en søgt rådgiver for det aarhusianske erhvervsliv.

	===Politik og foreningsliv===		===Politik og foreningsliv===

Hhoej: /* Medlem af eller repræsentant i... */

2018-09-10T06:41:41Z

Medlem af eller repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2018, 08:41
Linje 15:		Linje 15:

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i...===
	Bestyrelsen for ~~hjælpekassen~~ 1921-25, [[Bevillingsnævnet]] 1925-28~~, udvalget~~ for byens udvidelse og bebyggelse 1925-33, [[Skolekommissionen]] 1925-33, [[Aarhus Universitet\|Universitetsbestyrelsen]] 1928-~~, bestyrelsen~~ for Universitetssamvirket 1928-~~, udvalget~~ for byens skole 1928-33.		*Bestyrelsen for Hjælpekassen 1921-25
			*[[Bevillingsnævnet]] 1925-28
			*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1925-33
			*[[Skolekommissionen]] 1925-33
			*[[Aarhus Universitet\|Universitetsbestyrelsen]] 1928-
			*Bestyrelsen for Universitetssamvirket 1928-
			*Uvalget for byens skole 1928-33

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Jacob G. med 28. mar. 2018, 12:12

2018-03-28T12:12:36Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2018, 14:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]		[[Fil:Carl Holst-Knudsen (1886-1956).jpg\|thumbnail\|Carl Holst-Knudsen]]
	~~'''Carl Holst-Knudsen''' landsretssagfører, han blev født i Aarhus d. 28. maj. 1886 og han døde i samme by d. 20. nov. 1956.~~

	C. ~~Holm~~-~~Knudsen gennemførte i 1910 sin juridisk embedseksamen~~ og ~~9 år efter sad han i Aarhus som underretssagfører, det gik godt for ham for i 1923 fik han embedet som landsretssagfører, samtid havde han en sagførervirksomhed~~, ~~så der var ikke medet tid tilbage~~.		Landsretssagfører '''Carl Holst-Knudsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 1. april 1925-31. marts 1933. [[Det Konservative Folkeparti]]. Hædret med mindepris og festskrift. Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.

	~~I offentligheden kunne man~~ i ~~1925 finde ham~~ i ~~bestyrelsen for [[Den gamle By]]~~ og ~~formand fra 1941~~. ~~Men ellers var det [[~~Aarhus ~~Universitet]] der fik glæde af ham~~, da Aarhus ~~Universitet blev grundlagt i 1928~~, ~~var han med~~ i ~~forhandlingerne med Byrådet. Han kom sener også til at sidde som formand for bestyrelsen for~~ Aarhus ~~Universitets forskningsfond~~.		Født 28. maj 1886 i Aarhus, død 20. nov. 1956 i Aarhus.
			Forældre: Overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst.
			Gift 7. sept. 1912 i Aarhus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Aarhus, død 20. juni 1955 i Aarhus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.

			===Holst-Knudsen i Aarhus===
			Holst-Knudsen tog i 1910 juridisk embedseksamen, og efter en tid som fuldmægtig blev han i 1919 underretssagfører i Aarhus. I 1923 blev han landsretssagfører. Med årene oparbejdede han en stor og velanset sagførervirksomhed, der lagde beslag på en stor del af hans arbejdskraft. Dette medførte, at han af og til måtte vælge mellem de talrige tillidshverv, der blev ham tilbudt. Hans stærke interesse for de lokale forhold var dog ofte den udslaggivende faktor, når man bad om hans medvirken. Denne interesse kom til udtryk over et bredt felt. Specielt skulle det blive byens uddannelsesforhold, der optog ham; men også dens økonomiske kår og dens kulturliv i videre forstand fandt hos ham en aktiv forståelse. Således var han fra 1925 med i bestyrelsen for [[Den Gamle By]], og fra 1941 til sin død i 1956 sad han som formand her. Også en række af byens virksomheder nød godt af hans dømmekraft; eksempelvis virkede han en årrække som bestyrelsesformand for A/S Thomas Ths. Sabroe & Go. og for A/S [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] og var i det hele en søgt rådgiver for det aarhusianske erhvervsliv.

	~~'''~~Politik~~'''~~		===Politik og foreningsliv===
	C. ~~Holm~~-Knudsen ~~var~~ medlem ~~af Århus Byråd fra d~~. ~~1. april 1925 og til d. 31. mar. 1933~~, ~~han sad for Det konservative Folkeparti~~. I byrådet ~~blev han indvalgt~~ i ~~1928 i bestyrelsen~~ for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket, ~~dette medførte~~ at han ~~5 år efter sad som formand~~.		I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post 1930-32.
			I 1925 indtrådte Holst-Knudsen i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at [[Aarhus Universitet\|universitetets]] oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. Holst-Knudsen kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er Holst-Knudsen blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen. Så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. Holst-Knudsen var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen ''»Nogle bemærkninger om forholdet mellem Århus kommune og Århus Universitet«'' (ActaJutlandica 18, 1, 1946). Her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg.

	~~'''Privatliv'''~~		===Medlem af eller repræsentant i...===
	C. ~~Holm~~-Knudsen var ~~søn~~ af ~~overdyrlæge og slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe~~ Holst~~. C. Holm~~-Knudsen ~~blev d~~. 7. ~~sep~~. ~~1912 gift i Aarhus~~ med ~~Rigmor Holm~~, ~~hun~~ var ~~født~~ i ~~Aarhus d~~. ~~14. maj 1889~~ og ~~døde~~ i ~~samme by d~~. 20. ~~jun~~. ~~1955~~. ~~Rigmor~~ var ~~datter~~ af ~~alterdegn Hans Christian Holm~~ og ~~hustru Johanne Hermansen~~.		Bestyrelsen for hjælpekassen 1921-25, [[Bevillingsnævnet]] 1925-28, udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1925-33, [[Skolekommissionen]] 1925-33, [[Aarhus Universitet\|Universitetsbestyrelsen]] 1928-, bestyrelsen for Universitetssamvirket 1928-, udvalget for byens skole 1928-33.


	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af ~~Aarhus~~ bys borgerrepræsentation og byråd~~, side 91~~-92]		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
			* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

	[[Kategori: Embedsmænd]]		[[Kategori: Embedsmænd]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]		[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]