Carl Christian Kruse - Versionshistorie

Hemik med 29. aug. 2025, 09:53

2025-08-29T09:53:33Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2025, 11:53
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Kruse.JPG\|300px\|thumb\|right\|Carl Christian Kruse]]		[[Fil:Kruse.JPG\|300px\|thumb\|right\|Carl Christian Kruse]]
	~~Karetmager~~ '''Carl Christian Kruse''' var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.		'''Carl Christian Kruse''' (født i 1833, død den 25. august 1876) var karetmager.

			Han var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham den 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.

	===Baggrund===		===Baggrund===
Linje 18:		Linje 20:
	Anført af snedkersvend [[A.P. Berg]] stiftedes i [[Riis Skov]] i september 1871 en socialistisk arbejderforening i Aarhus, der tilmeldte sig ”Internationale” i København. Herefter holdtes med øget tilslutning flere arbejdermøder i Frandsens lokale [[Vinden]], der lå i [[Kannikegade]].		Anført af snedkersvend [[A.P. Berg]] stiftedes i [[Riis Skov]] i september 1871 en socialistisk arbejderforening i Aarhus, der tilmeldte sig ”Internationale” i København. Herefter holdtes med øget tilslutning flere arbejdermøder i Frandsens lokale [[Vinden]], der lå i [[Kannikegade]].

	21. oktober 1871 konstitueredes arbejderforeningen officielt som afdeling af ”Internationale”, og C.C. Kruse blev valgt som formand. Socialistføreren Poul Geleff talte fire dage senere i Aarhus for 700 tilhørere fra alle samfundslag.		Den 21. oktober 1871 konstitueredes arbejderforeningen officielt som afdeling af ”Internationale”, og C.C. Kruse blev valgt som formand. Socialistføreren Poul Geleff talte fire dage senere i Aarhus for 700 tilhørere fra alle samfundslag.

	I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”[[Galgebakken]]”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød.		I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder, ansøgte han om excerserpladsen ”[[Galgebakken]]”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød.

	Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til ~~Folketingsvalget~~ i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.		Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ''”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.”'' Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte, han kunne vinde over en af omegnens bønder.

	Kruse var en visionær mand, der tidligt bl.a. udkastede planer om rejsning af et forsamlingshus i Aarhus, hvor byens arbejdere og omegnens bønder kunne mødes. Han støttede derfor også opråbet om aktietegning i Den Folkelige Forsamlingsbygning, som Venstre lod opføre i Østergade i 1875.		Kruse var en visionær mand, der tidligt bl.a. udkastede planer om rejsning af et forsamlingshus i Aarhus, hvor byens arbejdere og omegnens bønder kunne mødes. Han støttede derfor også opråbet om aktietegning i Den Folkelige Forsamlingsbygning, som Venstre lod opføre i Østergade i 1875.
Linje 30:		Linje 32:
	Som julegave forærede snedkersvendene i Aarhus ham en lænestol i taknemmelighed.		Som julegave forærede snedkersvendene i Aarhus ham en lænestol i taknemmelighed.

	I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.		I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus den 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.

	”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer F. Sørensen blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] og [[Conrad Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.		”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer F. Sørensen blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først den 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen]] og [[Conrad Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. Den 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.

	===Afsked og død===		===Afsked og død===
	Nogle måneder før Kruse i 1871 blev valgt til arbejdernes formand, havde ledelsen ved [[Centralværkstedet]] bekendtgjort, at arbejderne ikke måtte deltage i ”politiske Agitationer”. Stille og roligt arbejdede Kruse dog videre for at forbedre arbejdernes forhold.		Nogle måneder før Kruse i 1871 blev valgt til arbejdernes formand, havde ledelsen ved [[Centralværkstedet]] bekendtgjort, at arbejderne ikke måtte deltage i ”politiske Agitationer”. Stille og roligt arbejdede Kruse dog videre for at forbedre arbejdernes forhold.

	En ny og ret nidkær værkfører gav Kruse flere advarsler. Da Kruse i 1874 havde en kvart fridag til gode og ønskede denne anvendt 5. juni, så han kunne komme til Grundlovsfest, gik det galt. Han blev afskediget med den begrundelse, at han havde læst avis i arbejdstiden. Dermed røg Aarhus’ første arbejderleder ud af porten.		En ny og ret nidkær værkfører gav Kruse flere advarsler. Da Kruse i 1874 havde en kvart fridag til gode og ønskede denne anvendt den 5. juni, så han kunne komme til Grundlovsfest, gik det galt. Han blev afskediget med den begrundelse, at han havde læst avis i arbejdstiden. Dermed røg Aarhus’ første arbejderleder ud af porten.

	Venstremænd i byens omegn hjalp ham til at blive selvstændig karatmager, men det rakte alligevel kun til sulteføde. Han fik først en lille arbejderbolig i [[Frederiks Allé]], men måtte på grund af nød flytte ned i et lille værelse i [[Nygade]]. I juni 1876 var der socialdemokratisk kongres i København, og C.C. Kruse deltog som en syg og nedbrudt mand. 25. august samme år døde han, kun 43 år gammel.		Venstremænd i byens omegn hjalp ham til at blive selvstændig karatmager, men det rakte alligevel kun til sulteføde. Han fik først en lille arbejderbolig i [[Frederiks Allé]], men måtte på grund af nød flytte ned i et lille værelse i [[Nygade]]. I juni 1876 var der socialdemokratisk kongres i København, og C.C. Kruse deltog som en syg og nedbrudt mand. Den 25. august samme år døde han, kun 43 år gammel.

	===Kruse i eftertiden===		===Kruse i eftertiden===

	C.C. Kruse blev begravet på [[Søndre Kirkegård\|den gamle kirkegård]], hvor nu [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] nu ligger. Arbejdskammerater og bjørnbakker rejste en sten på hans gravsted. Da kirkegården blev rømmet, blev hans sten ikke fundet bevaringsværdig i modsætning til en række borgerlige personer, hvis gravsten bevaret og endnu står i den sydligste del af [[Rådhusparken]].		C.C. Kruse blev begravet på [[Søndre Kirkegård\|den gamle kirkegård]], hvor [[Aarhus Rådhus\|Rådhuset]] nu ligger. Arbejdskammerater og bjørnbakker rejste en sten på hans gravsted. Da kirkegården blev rømmet, blev hans sten ikke fundet bevaringsværdig i modsætning til en række borgerlige personer, hvis gravsten bevaret og endnu står i den sydligste del af [[Rådhusparken]].

	Stenen blev sløjfet og der er nu ikke andre minder om ham end lidt oplysninger spredt i den historiske litteratur. En af arbejderbevægelsens første historikere, Oluf Bertolt, gjorde i bogen ”Pionerer” (1938) status: ”Ved Hjælp af Fattigdom og Underernæring befriede det borgerlige Samfund sig for denne redelige Talsmand for Smaamandens Ret.”		Stenen blev sløjfet, og der er nu ikke andre minder om ham end lidt oplysninger spredt i den historiske litteratur. En af arbejderbevægelsens første historikere, Oluf Bertolt, gjorde i bogen ”Pionerer” (1938) status: ''”Ved Hjælp af Fattigdom og Underernæring befriede det borgerlige Samfund sig for denne redelige Talsmand for Smaamandens Ret.”''

	== Litteratur ==		== Litteratur ==

Balthasar med 16. jan. 2025, 11:56

2025-01-16T11:56:59Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+<div class="tright">{{#display_map:
 [[Fil:Kruse.JPG|300px|thumb|right|Carl Christian Kruse]]
 Karetmager '''Carl Christian Kruse''' var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.
@@ Linje 46: / Linje 53: @@
 [[Kategori: Erhvervsfolk]]
 <!-- koordinatet er på Centralværkstedet -->

Phillip Stadsarkivet med 27. feb. 2023, 08:57

2023-02-27T08:57:28Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 10:57
Linje 6:		Linje 6:
	Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på [[Centralværkstedet]]. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København.		Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på [[Centralværkstedet]]. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København.

	Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i [[Viby]]. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet]] i Aarhus.		Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)\|Lars Bjørnbak]] i [[Viby]]. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet]] i Aarhus.

	===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===		===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Harald Jensen" to "Harald Otto Jensen (1851-1925)"

2022-05-12T13:22:15Z

Text replacement - "Harald Jensen" to "Harald Otto Jensen (1851-1925)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:22
Linje 25:		Linje 25:
	I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.		I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.

	”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer F. Sørensen blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Conrad Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.		”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer F. Sørensen blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] og [[Conrad Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.

	===Afsked og død===		===Afsked og død===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Emil Marott" to "Conrad Emil Marott"

2022-05-11T10:26:06Z

Text replacement - "Emil Marott" to "Conrad Emil Marott"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:26
Linje 25:		Linje 25:
	I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.		I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.

	”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer F. Sørensen blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.		”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer F. Sørensen blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Conrad Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.

	===Afsked og død===		===Afsked og død===

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:40:05Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:40
Linje 46:		Linje 46:
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.148848~~\|10.207292~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.148848 longitude=10.207292>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207292, 56.148848] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- koordinatet er på Centralværkstedet -->		<!-- koordinatet er på Centralværkstedet -->

Hhoej med 29. mar. 2019, 12:44

2019-03-29T12:44:59Z

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2019, 14:44
Linje 14:		Linje 14:

	I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”[[Galgebakken]]”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød.		I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”[[Galgebakken]]”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød.


	Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til Folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.		Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til Folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.

Kurt L med 15. jul. 2018, 20:12

2018-07-15T20:12:50Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jul. 2018, 22:12
Linje 26:		Linje 26:
	I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.		I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse.

	”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer [[F. Sørensen]] blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.		”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer F. Sørensen blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.

	===Afsked og død===		===Afsked og død===

Venni sale: /* Litteratur */

2016-04-07T12:29:45Z

Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2016, 14:29
Linje 46:		Linje 46:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

			{{#coordinates:primary\|56.148848\|10.207292}}

			<!-- koordinatet er på Centralværkstedet -->

Stinejensen: /* Baggrund */

2014-11-25T14:10:24Z

Baggrund

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2014, 16:10
Linje 6:		Linje 6:
	Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på [[Centralværkstedet]]. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København.		Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på [[Centralværkstedet]]. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København.

	Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i [[Viby]]. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet i Aarhus]].		Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i [[Viby]]. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet]] i Aarhus.

	===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===		===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===