Café Nørrelyst - Versionshistorie

Hemik med 4. jul. 2025, 08:16

2025-07-04T08:16:07Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2025, 10:16
Linje 14:		Linje 14:
	I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.		I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.

	Den aarhusianske forfatter [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]], nævner i øvrigt Café Nørrelyst i sine erindringer 1934-1938, 'Hjørnestuen og Månehavet'. Bjørnvig boede omkring 1936 med sin familie i ejendommen i nr. 2, og da Jensen som nævnt ikke havde blændet danserestaurantens vinduer, kunne Bjørnvig sidde i sit vindue om aftenen og se over på danseorkesteret og violinistinden, som angiveligt var med til at fremkalde digtning hos den unge forfatter.		Den aarhusianske forfatter [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)\|Thorkild Bjørnvig]], nævner i øvrigt Café Nørrelyst i sine erindringer 1934-1938, 'Hjørnestuen og Månehavet'. Bjørnvig boede omkring 1936 med sin familie i ejendommen i nr. 2, og da Jensen som nævnt ikke havde blændet danserestaurantens vinduer, kunne Bjørnvig sidde i sit vindue om aftenen og se over på danseorkesteret og violinistinden, som angiveligt var med til at fremkalde digtning hos den unge forfatter.

	Hjørnelokalerne i stueetagen blev med tiden overtaget af Aarhus og Omegns Begravelsesforretning, mens konditoriet og bodegaen flyttede ind i de tilstødende lokaler. Da Jensen døde i 1939, gik der to år før Viggo Snoghøj købte restauranten. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede Snoghøj caféens navn til 'Nordlys'. Musik- og dansestedet på førstesalen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960, og dermed forsvandt bygningen helt.		Hjørnelokalerne i stueetagen blev med tiden overtaget af Aarhus og Omegns Begravelsesforretning, mens konditoriet og bodegaen flyttede ind i de tilstødende lokaler. Da Jensen døde i 1939, gik der to år før Viggo Snoghøj købte restauranten. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede Snoghøj caféens navn til 'Nordlys'. Musik- og dansestedet på førstesalen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960, og dermed forsvandt bygningen helt.

Hemik med 6. jan. 2025, 11:25

2025-01-06T11:25:08Z

AnneLund med 13. sep. 2022, 06:52

2022-09-13T06:52:45Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2022, 08:52
Linje 34:		Linje 34:
	== Litteratur & kilder ==		== Litteratur & kilder ==
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 19-21		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 19-21
			* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Nørregade 1

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

AnneLund med 13. sep. 2022, 06:51

2022-09-13T06:51:51Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2022, 08:51
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen ~~opnåede~~ i 1914 restaurationsbevilling ~~og i~~ 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden.		På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen blev etableret af tidligere politimester N.W. Jørgensen, og nåede at have en håndfuld forskellige ejere inden den i 1912 blev overtaget af Jens A. Jensen, som i 1914 opnåede restaurationsbevilling. I 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden.

	Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. I den forbindelse førte ejeren af caféen, Jens A. Jensen, i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.		Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. I den forbindelse førte ejeren af caféen, Jens A. Jensen, i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.

AnneLund med 13. sep. 2022, 06:49

2022-09-13T06:49:59Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2022, 08:49
Linje 19:		Linje 19:

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
			* 1853-1855: Ejer tidligere politimester N.W. Jørgensen, som opførte ejendommen og etablerede Café Nørrelyst.
			* 1855-?: Ejendom og beværtning solgt til mekaniker F. Bøeg.
			* 1873-?: Ejendom og beværtning til til møller J.P. Schou.
			* 1884-?: Restauratør Meyer.
			* 1909-?: Gæstgiver T.C. Kramer
	* 1912-1939: Indehaver Jens A. Jensen. Jensen afgik ved døden i 1939.		* 1912-1939: Indehaver Jens A. Jensen. Jensen afgik ved døden i 1939.
	* 1939-?: Jensens enke drev i en kort periode caféen videre ved hjælp af bestyrer inden hun solgte lokalerne til fru Mortensen.		* 1939-?: Jensens enke drev i en kort periode caféen videre ved hjælp af bestyrer inden hun solgte lokalerne til fru Mortensen.

AnneLund med 23. aug. 2022, 07:08

2022-08-23T07:08:53Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:08
Linje 10:		Linje 10:
	På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen opnåede i 1914 restaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden.		På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen opnåede i 1914 restaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden.

	Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. ~~Ejeren a~~ caféen, Jens A. Jensen, ~~førte~~ i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.		Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. I den forbindelse førte ejeren af caféen, Jens A. Jensen, i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.

	I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.		I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.

AnneLund med 23. aug. 2022, 07:08

2022-08-23T07:08:05Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:08
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen opnåede i 1914 restaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden. Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. Ejeren a caféen, Jens A. Jensen, førte i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.		På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen opnåede i 1914 restaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden.

			Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. Ejeren a caféen, Jens A. Jensen, førte i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.

	I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.		I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.

AnneLund med 23. aug. 2022, 07:07

2022-08-23T07:07:21Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:07
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen opnåede i 1914 restaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I ~~1930'erne~~ kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden. Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. Ejeren a caféen, Jens A. Jensen, førte i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.		På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen opnåede i 1914 restaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden. Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. Ejeren a caféen, Jens A. Jensen, førte i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.

	I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.		I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.

AnneLund med 23. aug. 2022, 07:05

2022-08-23T07:05:45Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:05
Linje 17:		Linje 17:

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
	• 1912-1939: Indehaver Jens A. Jensen. Jensen afgik ved døden i 1939.		* 1912-1939: Indehaver Jens A. Jensen. Jensen afgik ved døden i 1939.
	• 1939-?: Jensens enke drev i en kort periode caféen videre ved hjælp af bestyrer inden hun solgte lokalerne til fru Mortensen.		* 1939-?: Jensens enke drev i en kort periode caféen videre ved hjælp af bestyrer inden hun solgte lokalerne til fru Mortensen.
	• ?-1941: Indehaver fru Mortensen. Hun døde i 1941, hvorefter lokalerne blev købt af Viggo Snoghøj.		* ?-1941: Indehaver fru Mortensen. Hun døde i 1941, hvorefter lokalerne blev købt af Viggo Snoghøj.
	• Ca. 1941-1960: Viggo Snoghøj, som tidligere havde drevet Hotel Viby og Badehotel Mols, og som omdøbte stedet til Nordlys.		* Ca. 1941-1960: Viggo Snoghøj, som tidligere havde drevet Hotel Viby og Badehotel Mols, og som omdøbte stedet til Nordlys.

	== Nørregade 1 på Aarhusarkivet ==		== Nørregade 1 på Aarhusarkivet ==

AnneLund med 23. aug. 2022, 07:05

2022-08-23T07:05:04Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:05
Linje 1:		Linje 1:
	På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage 1853. Cafeen opnåede i 1914 ~~retaurationsbevilling~~ og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede ~~stedet navn~~ til ”Nordlys”. Musik og dansestedet på 1ste salen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960 og dermed forsvandt bygningen helt.		<div class="tright">{{#display_map:
			56.16152896395449, 10.210952034477883~[[Nørregade 1]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=17
			\|center= 56.16152896395449, 10.210952034477883
			\|align=right
			}}</div>

			På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Cafeen opnåede i 1914 restaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. I 1930'erne kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden. Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. Ejeren a caféen, Jens A. Jensen, førte i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.

			I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.

			Den aarhusianske forfatter, [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]], nævner i øvrigt Café Nørrelyst i sine erindringer 1934-1938, ”Hjørnestuen og Månehavet”. Bjørnvig boede omkring 1936 med sin familie i ejendommen i nr. 2, og da Jensen som nævnt ikke havde blændet danserestaurantens vinduer, kunne Bjørnvig sidde i sit vindue om aftenen og se over på danseorkesteret og violinistinden, som angiveligt var med til at fremkalde digtning hos den unge forfatter.

			Hjørnelokalerne i stueetagen blev med tiden overtaget af Aarhus og Omegns Begravelsesforretning mens konditoriet og bodegaen flyttede ind i de tilstødende lokaler. Da Jensen døde i 1939, gik der to år før Viggo Snoghøj købte restauranten. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede Snoghøj navnet til ”Nordlys”. Musik og dansestedet på 1ste salen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960, og dermed forsvandt bygningen helt.

			=== Bevillingshavere og bestyrere ===
			• 1912-1939: Indehaver Jens A. Jensen. Jensen afgik ved døden i 1939.
			• 1939-?: Jensens enke drev i en kort periode caféen videre ved hjælp af bestyrer inden hun solgte lokalerne til fru Mortensen.
			• ?-1941: Indehaver fru Mortensen. Hun døde i 1941, hvorefter lokalerne blev købt af Viggo Snoghøj.
			• Ca. 1941-1960: Viggo Snoghøj, som tidligere havde drevet Hotel Viby og Badehotel Mols, og som omdøbte stedet til Nordlys.

			== Nørregade 1 på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60860}}

			== Litteratur & kilder ==
			* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 19-21

	~~[[Kategori: Caféer & restauranter]]~~
	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
			[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2025, 13:25
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. ~~Cafeen~~ blev etableret af tidligere politimester N.W. Jørgensen, og nåede at have en håndfuld forskellige ejere inden den i 1912 blev overtaget af Jens A. Jensen, som i 1914 opnåede restaurationsbevilling. I 1920’erne blev lokalerne på ~~1ste salen~~ indrettet til musik og dans mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et ~~4 mands~~ orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden.		På hjørnet af [[Nørregade]] og [[Nørreport]] lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’'''Nørrelyst'''’, der skriver sig tilbage til 1853. Caféen blev etableret af tidligere politimester N.W. Jørgensen og nåede at have en håndfuld forskellige ejere, inden den i 1912 blev overtaget af Jens A. Jensen, som i 1914 opnåede restaurationsbevilling. I 1920’erne blev lokalerne på førstesalen indrettet til musik og dans, mens der i stueetagen blev indrettet konditori og bodega. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et firemands orkester op med jazzmusik. I samme periode kunne pensionærer komme på Café Nørrelyst og få både jazz og fuldkost for 60 kr. om måneden.

	Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. I den forbindelse førte ejeren af caféen, Jens A. Jensen, i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.		Om sommeren var der fortovsrestaurant med store palmer i potter og markiser over vinduerne. I den forbindelse førte ejeren af caféen, Jens A. Jensen, i 1924 en sag mod [[Aarhus Sporveje]], som var privatejet indtil 1928. Jensens påstand var, at en stander, der stod på gadehjørnet, generede hans gæster og derfor skulle fjernes. Jensen vandt sagen, og Aarhus Sporveje måtte fjerne standeren.
Linje 14:		Linje 14:
	I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.		I 1925 indrettede Jensen et konditori på 1. sal med vinduer ud til gaden. Her holdt Jensen åben efter midnat – problemet var bare, at beværtninger i denne periode skulle lukke senest til midnat, nogle steder kl. 23 ifølge beværterloven af 1924. Jensen trak ikke gardinerne for vinduerne, og han blev afsløret og sigtet for ’nattesæde’ – altså en overtrædelse af lukkereglerne. Jensen forsøgte at slippe for straf ved at argumentere for, at gardinerne var trukket for, men var gennemsigtige – den gik dog ikke, og han fik en bøde på 15 kr.

	Den aarhusianske forfatter, [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]], nævner i øvrigt Café Nørrelyst i sine erindringer 1934-1938, ~~”Hjørnestuen~~ og ~~Månehavet”~~. Bjørnvig boede omkring 1936 med sin familie i ejendommen i nr. 2, og da Jensen som nævnt ikke havde blændet danserestaurantens vinduer, kunne Bjørnvig sidde i sit vindue om aftenen og se over på danseorkesteret og violinistinden, som angiveligt var med til at fremkalde digtning hos den unge forfatter.		Den aarhusianske forfatter [[Thorkild Bjørnvig (1918-2004)]], nævner i øvrigt Café Nørrelyst i sine erindringer 1934-1938, 'Hjørnestuen og Månehavet'. Bjørnvig boede omkring 1936 med sin familie i ejendommen i nr. 2, og da Jensen som nævnt ikke havde blændet danserestaurantens vinduer, kunne Bjørnvig sidde i sit vindue om aftenen og se over på danseorkesteret og violinistinden, som angiveligt var med til at fremkalde digtning hos den unge forfatter.

	Hjørnelokalerne i stueetagen blev med tiden overtaget af Aarhus og Omegns Begravelsesforretning mens konditoriet og bodegaen flyttede ind i de tilstødende lokaler. Da Jensen døde i 1939, gik der to år før Viggo Snoghøj købte restauranten. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede Snoghøj ~~navnet~~ til ~~”Nordlys”~~. Musik og dansestedet på ~~1ste salen~~ forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960, og dermed forsvandt bygningen helt.		Hjørnelokalerne i stueetagen blev med tiden overtaget af Aarhus og Omegns Begravelsesforretning, mens konditoriet og bodegaen flyttede ind i de tilstødende lokaler. Da Jensen døde i 1939, gik der to år før Viggo Snoghøj købte restauranten. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede Snoghøj caféens navn til 'Nordlys'. Musik- og dansestedet på førstesalen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960, og dermed forsvandt bygningen helt.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
Linje 25:		Linje 25:
	* 1909-?: Gæstgiver T.C. Kramer		* 1909-?: Gæstgiver T.C. Kramer
	* 1912-1939: Indehaver Jens A. Jensen. Jensen afgik ved døden i 1939.		* 1912-1939: Indehaver Jens A. Jensen. Jensen afgik ved døden i 1939.
	* 1939-?: Jensens enke drev i en kort periode caféen videre ved hjælp af bestyrer inden hun solgte lokalerne til fru Mortensen.		* 1939-?: Jensens enke drev i en kort periode caféen videre ved hjælp af bestyrer, inden hun solgte lokalerne til fru Mortensen.
	* ?-1941: Indehaver fru Mortensen. Hun døde i 1941, hvorefter lokalerne blev købt af Viggo Snoghøj.		* ?-1941: Indehaver fru Mortensen. Hun døde i 1941, hvorefter lokalerne blev købt af Viggo Snoghøj.
	* Ca. 1941-1960: Viggo Snoghøj, som tidligere havde drevet Hotel Viby og Badehotel Mols, og som omdøbte stedet til Nordlys.		* Ca. 1941-1960: Viggo Snoghøj, som tidligere havde drevet Hotel Viby og Badehotel Mols, og som omdøbte stedet til Nordlys.