Bygningsnumre i Aarhus - Versionshistorie

TAA med 15. okt. 2025, 09:26

2025-10-15T09:26:30Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 11:26
Linje 96:		Linje 96:
	* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre]		* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre]
	* [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol]		* [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol]
	* ~~[http://www.aastrup.de~~ Artikel af Torben Aastrup om nummersystemer for byens ejendomme]		* Artikel af Torben Aastrup med tabel over nummersystemer for byens ejendomme gennem byens historie
	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Hemik: /* De ældste nummersystemer fra 1787 og 1801 */

2024-08-16T08:23:24Z

De ældste nummersystemer fra 1787 og 1801

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 10:23
Linje 10:		Linje 10:
	I folketællingen for 1787 skulle man oplyse ''Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes No. saaog Familiernes Antal'', men i modsætning til andre købstæder blev det kun til et familienummer i Aarhus. Et par år efter er man i gang med at give alle husene et nummer for at kunne gennemføre den næste folketælling, som det ses i en annonce den 4. maj 1789. Så i folketællingen 1801 har alle husene fået et nummer efter et nummersystem, hvor byen er inddelt i tre områder (næsten svarende til brandforsikringens rode 1, 2 og 3), som hver tildeles et fortløbende husnummer med plads til nye huse. Dette husnummer ses efterfølgende brugt i avisannoncerne fremt til det nye husnummer fra 1827.		I folketællingen for 1787 skulle man oplyse ''Gadernes Navne, samt Gaardenes og Husenes No. saaog Familiernes Antal'', men i modsætning til andre købstæder blev det kun til et familienummer i Aarhus. Et par år efter er man i gang med at give alle husene et nummer for at kunne gennemføre den næste folketælling, som det ses i en annonce den 4. maj 1789. Så i folketællingen 1801 har alle husene fået et nummer efter et nummersystem, hvor byen er inddelt i tre områder (næsten svarende til brandforsikringens rode 1, 2 og 3), som hver tildeles et fortløbende husnummer med plads til nye huse. Dette husnummer ses efterfølgende brugt i avisannoncerne fremt til det nye husnummer fra 1827.

	Til brug for omregning af dette husnummmer har Stadsarkivet 6 fotokopierede protokoller: ''Realregistret 1796-1829 for Aarhus Kjøbstad'', der indeholder såvel husnummeret fra 1787 som husnummeret fra 1827 tillige med ejerens navn og nogle få ejendomsoplysninger.		Til brug for omregning af dette husnummmer har Stadsarkivet seks fotokopierede protokoller: ''Realregistret 1796-1829 for Aarhus Kjøbstad'', der indeholder såvel husnummeret fra 1787 som husnummeret fra 1827 tillige med ejerens navn og nogle få ejendomsoplysninger.

	I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle af brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange.		I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle af brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange.

MiaGulvadJørgensen med 9. aug. 2023, 06:47

2023-08-09T06:47:34Z

← Ældre version		Versionen fra 9. aug. 2023, 08:47
Linje 1:		Linje 1:
	Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 349.873 borgere i 2019<ref>https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk/aarhus-i-tal/default.aspx?doc=vfs://Global/Befolkning-antal.xview</ref>. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i den gamle købstad – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge.		Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 349.873 borgere i 2019<ref>https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk/aarhus-i-tal/default.aspx?doc=vfs://Global/Befolkning-antal.xview</ref>. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i [[Aarhus Købstad\|den gamle købstad]] – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge.

	[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg\|thumb\|right\|400px\|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29\|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]		[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg\|thumb\|right\|400px\|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29\|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]
Linje 15:		Linje 15:

	=== Husnummeret fra 1827-1869===		=== Husnummeret fra 1827-1869===
	I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt\|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.		I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt\|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i [[Aarhus Købstad]] det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.

	Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis [[Aarhuus Stiftstidende]].		Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis [[Aarhuus Stiftstidende]].

Christianbrink: Indbyggere i Aarhus Kommune ændret

2020-03-30T17:52:42Z

Indbyggere i Aarhus Kommune ændret

← Ældre version		Versionen fra 30. mar. 2020, 19:52
Linje 1:		Linje 1:
	Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med ~~323~~.~~893~~ borgere i ~~2014~~. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i den gamle købstad – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge.		Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 349.873 borgere i 2019<ref>https://ledelsesinformation.aarhuskommune.dk/aarhus-i-tal/default.aspx?doc=vfs://Global/Befolkning-antal.xview</ref>. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i den gamle købstad – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge.

	[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg\|thumb\|right\|400px\|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29\|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]		[[Fil:Vestergade 29, 2015.jpg\|thumb\|right\|400px\|Før 1869 havde [[Vestergade]] [[Vestergade 29\|29]] nummer 656. Den oprindelige nummerering kan stadig ses over porten.]]

Kurt L: /* Nyt matrikelnummer i 1863 */ link vejviser 1875 rettet

2018-08-07T16:52:53Z

Nyt matrikelnummer i 1863: link vejviser 1875 rettet

← Ældre version		Versionen fra 7. aug. 2018, 18:52
Linje 76:		Linje 76:
	Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/		Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/

	Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880. Et udvalg af [http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/~~vejvisere/aarhus~~.html ~~”Aarhus~~ Vejviser efter ~~1875”~~] kan ses her.		Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880. Et udvalg af [http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/aarhusvejviser.html Aarhus Vejviser efter 1875] kan ses her.

	=== Omlægning af husnummeret i 1869 ===		=== Omlægning af husnummeret i 1869 ===

Kurt L: /* Husnummeret fra 1827-1869 */ Stiftstidende link

2018-08-07T16:48:25Z

Husnummeret fra 1827-1869: Stiftstidende link

← Ældre version		Versionen fra 7. aug. 2018, 18:48
Linje 17:		Linje 17:
	I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt\|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.		I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt\|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.

	Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis Aarhuus Stiftstidende.		Husnummeret fra 1827 bruges udover i en række arkivalier i tidens annonceringer og offentlige meddelelser i byens avis [[Aarhuus Stiftstidende]].

	Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene.		Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene.

Torben Aastrup: /* Henvisninger og kilder */

2017-11-16T09:21:40Z

Henvisninger og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2017, 11:21
Linje 96:		Linje 96:
	* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre]		* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye matrikelnumre]
	* [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol]		* [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 T. W. Honums Matrikel og husnummerprotokol]
	* [http://www.aastrup.de~~/joomla35/aarhus-historie/aarhus/25-1682-1897-nummersystemer-for-kobmandsgarde-og-huse~~ Artikel af Torben Aastrup om nummersystemer for byens ejendomme]		* [http://www.aastrup.de Artikel af Torben Aastrup om nummersystemer for byens ejendomme]
	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Torben Aastrup: /* Nyt matrikelnummer i 1863 */

2017-05-21T09:28:17Z

Nyt matrikelnummer i 1863

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2017, 11:28
Linje 76:		Linje 76:
	Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/		Med lov af 11. februar 1863 blev det påbudt købstæderne at tildele hver ejendom et entydigt matrikelnummer, hvilket blev overladt stiftslandsinspektør Troels Wilhelm Honum (1819-1896). Resultatet heraf kan ses i det første matrikelkort dækkende Aarhus Købstad i 1864-1865: Plan I, Den sydlige Deel af Aarhuus Kjøbstads Grund beliggende i Ning Herred, Aarhus Amt, opmaalt i 1864 og i 1865 af F.W. Honum, Stiftslandinspecteur. Kortet kan hentes på https://hkpn.gst.dk/

	Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880.		Matrikelnummeret kan findes i nogle af de ovennævnte kilder samt i folketællingerne og vejviserne fra 1880. Et udvalg af [http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/vejvisere/aarhus.html ”Aarhus Vejviser efter 1875”] kan ses her.

	=== Omlægning af husnummeret i 1869 ===		=== Omlægning af husnummeret i 1869 ===

Torben Aastrup: /* Husnummeret fra 1827-1869 */

2017-05-21T09:21:54Z

Husnummeret fra 1827-1869

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2017, 11:21
Linje 68:		Linje 68:
	Aarhus Kommune har i 1870 udarbejdet et ''”Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus”'' indeholdende de gamle husnumre [1827], de nye husnumre [1869] og nye matrikelnumre [1863] samt ejeren for hver ejendom. Protokollen befinder sig i Rigsarkivet i Viborg.		Aarhus Kommune har i 1870 udarbejdet et ''”Register over Gader og Huus-Nummere i Aarhuus”'' indeholdende de gamle husnumre [1827], de nye husnumre [1869] og nye matrikelnumre [1863] samt ejeren for hver ejendom. Protokollen befinder sig i Rigsarkivet i Viborg.

	C.J.T. Thomsen har i ''"Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller"'' oplistet ejendomsforholdene i skøde- og panteprotokollerne sammen med andre relevante arkivalier for perioden 1682, 1683-1693. Thomsens tabel indeholder husnummet fra 1827 og matrikelnummet fra 1863 vist sammen med datidens gadenavn~~. Artiklerne kan finde på http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ 1933-1940~~.		C.J.T. Thomsen har 1933-1940 i ''[http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ "Realregister til Aarhus Bys Skøde- og Panteprotokoller"]'' oplistet ejendomsforholdene i skøde- og panteprotokollerne sammen med andre relevante arkivalier for perioden 1682, 1683-1693. Thomsens tabel indeholder husnummet fra 1827 og matrikelnummet fra 1863 vist sammen med datidens gadenavn.

	Aarhuus Vejviser fra 1859 og 1869 indeholder husejeren, gadens navn og husnummeret fra 1827, mens vejviseren fra 1871 indeholder det nye husnummer fra 1869.		Aarhuus Vejviser fra 1859 og 1869 indeholder husejeren, gadens navn og husnummeret fra 1827, mens vejviseren fra 1871 indeholder det nye husnummer fra 1869.

Torben Aastrup: /* Bygningsnumre fra 1827-1869 */

2017-05-21T09:18:18Z

Bygningsnumre fra 1827-1869

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2017, 11:18
Linje 14:		Linje 14:
	I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle af brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange.		I brandforsikringen for 1801 opstår der et ''Matricul No.'', der gentages i de efterfølgende brandforsikringer 1811-1817, 1817, 1827 og sidste gang 1837. Hver ejendom har sit eget nummer, som går igen mellem disse brandforsikringer, men har i øvrigt ikke noget med matrikelnummeret fra 1863 at gøre. Nogle af brandforsikringsprotokollerne findes i Rigsarkivet, Viborg og andre i København. Stadsarkivet har nogle få fotokopierede årgange.

	=== ~~Bygningsnumre~~ fra 1827-1869===		=== Husnummeret fra 1827-1869===
	I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt\|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.		I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt\|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Herefter indførtes i Aarhus Købstad det andet sæt husnumre med en fortløbende nummerering fra 1 til knap 1000. Da man allerede havde en entydig nummerering i brandforsikringsprotokollerne, lå det jo lige for at genbruge forsikringsnummeret fra protokollen påbegyndt den 11. oktober 1827 til husnummer. Udover i brandforsikringen 1827 findes husnummeret specifikt angivet som sådan i brandtaksationen for perioden 1834-1837 og i brandforsikringen for 1837-1847 og frem til og med takseringen 1857-1867.