Brendstrup - Versionshistorie

Hemik med 21. mar. 2025, 10:24

2025-03-21T10:24:02Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2025, 12:24
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Brendstrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Brendstrup hørte fra 1842 til 1868 til [[Sønder Årslev-Tilst Kommune\|Sønder Årslev-Tilst Sognekommune]] og blev derefter og frem til 1970 en del af [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.		'''Brendstrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Brendstrup hørte fra 1842 til 1868 til [[Sønder Årslev-Tilst Kommune\|Sønder Årslev-Tilst Sognekommune]] og blev derefter - og frem til 1970 - en del af [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==
	Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden~~, 4~~ ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne ~~husmandsssteder~~. I 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet.		Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet var det syv - lå ved gaden: fire ved nordsiden, to ved sydsiden og en ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de syv gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), én stærkt reduceret mindre gård og fire beskedne husmandssteder. I 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet.

	Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord.		Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord.

	4 småejendomme og 4 landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården.		Fire småejendomme og fire landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
Linje 32:		Linje 32:

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
	7 landbrug, som er det eneste erhverv i landsbyen.		Syv landbrug, som er det eneste erhverv i landsbyen.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
Linje 45:		Linje 45:
	\| Indbyggertal \|\| 30		\| Indbyggertal \|\| 30
	\|-		\|-
	\| Antal bygninger \|\| 30 bygninger fordelt på ~~9 ejendomme~~		\| Antal bygninger \|\| 30 bygninger fordelt på 9ejendomme
	\|-		\|-
	\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 4		\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 4
	\|-		\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900- tallene under indflydelse af 2-3 helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling.		\| Særkende for landsbyen \|\| Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900-tallene under indflydelse af to-tre helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling.
	\|}		\|}

Laura B. med 22. apr. 2022, 07:08

2022-04-22T07:08:04Z

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 09:08
Linje 67:		Linje 67:

	https://digdag.dk/		https://digdag.dk/

	~~[[Kategori: Gader & veje]]~~

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

	~~[[kategori:Sogne & herreder]]~~

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Sogne" to "kategori:Sogne & herreder"

2022-04-22T06:54:32Z

Text replacement - "Kategori: Sogne" to "kategori:Sogne & herreder"

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2022, 08:54
Linje 72:		Linje 72:
	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

	[[~~Kategori~~: Sogne]]		[[kategori:Sogne & herreder]]

Laura B.: /* Litteratur og kilder: */

2021-10-28T08:54:33Z

Litteratur og kilder:

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 10:54
Linje 65:		Linje 65:

	http://www.tilstarkiv.dk/		http://www.tilstarkiv.dk/

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]

Laura B. med 28. okt. 2021, 08:53

2021-10-28T08:53:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Brendstrup hørte fra 1842 til 1868 til [[Sønder Årslev-Tilst Kommune|Sønder Årslev-Tilst Sognekommune]] og blev derefter og frem til 1970 en del af [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
+<div class="tright">{{#display_map:
 == Historie ==
@@ Linje 46: / Linje 55: @@
 Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 == Litteratur og kilder: ==

Laura B. med 22. okt. 2021, 09:10

2021-10-22T09:10:30Z

← Ældre version		Versionen fra 22. okt. 2021, 11:10
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]].		Landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Brendstrup hørte fra 1842 til 1868 til [[Sønder Årslev-Tilst Kommune\|Sønder Årslev-Tilst Sognekommune]] og blev derefter og frem til 1970 en del af [[Tilst-Kasted Kommune\|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	== Historie ==		== Historie ==

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-11T07:20:28Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 09:20
Linje 40:		Linje 40:
	\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 4		\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 4
	\|-		\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi, vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900- tallene under indflydelse af 2-3 helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling.		\| Særkende for landsbyen \|\| Få andre landsbyer i kommunen har en lignende yppig bevoksning, og såvel vejforløb som topografi vægter positivt i miljøbalancen. I negativ retning trækker generne ved den gennemgående trafik på Bækhusvej. Brendstrup er et illustrativt eksempel på, hvorledes en landsby er blevet udformet i 1800- og 1900- tallene under indflydelse af 2-3 helt dominerende gårde. Af kommunens øvrige landsbyer har kun Lyngby haft en beslægtet udvikling.
	\|}		\|}

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-11T07:19:19Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 09:19
Linje 26:		Linje 26:

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet: ====
	Byens hovedakse er de øst-vestgående 200 m af Revelhøjvej. Det er den gamle bygade. Hertil slutter sig udløbere i øst langs Bækhusvej og i vest langs fortsættelsen af Revelhøjvej. Alle gårdene ligger omkring indmundingen i ~~Bæk husvej~~, mens husene er koncentreret vest og nordøst herfor. Bebyggelsen i ~~ker nen~~ er sluttet og sammenhængende, i yderkanterne trænger det åbne land ~~stedvis~~ ind.		Byens hovedakse er de øst-vestgående 200 m af Revelhøjvej. Det er den gamle bygade. Hertil slutter sig udløbere i øst langs Bækhusvej og i vest langs fortsættelsen af Revelhøjvej. Alle gårdene ligger omkring indmundingen i Bækhusvej, mens husene er koncentreret vest og nordøst herfor. Bebyggelsen i kernen er sluttet og sammenhængende, i yderkanterne trænger det åbne land stedvist ind.

	De trafikale forhold i landsbyen er stort set begrænset til bivejene: Revelhøjvej og Bækhusvej, der begge må betegnes som gennemgående biveje. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget, hvilket påvirker miljøet i positiv retning. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt. Fortove eksisterer ikke.		De trafikale forhold i landsbyen er stort set begrænset til bivejene: Revelhøjvej og Bækhusvej, der begge må betegnes som gennemgående biveje. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget, hvilket påvirker miljøet i positiv retning. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt. Fortove eksisterer ikke.
Linje 46:		Linje 46:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

Jja: /* Geografi og bevoksning: */

2019-12-11T07:18:02Z

Geografi og bevoksning:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 09:18
Linje 16:		Linje 16:

	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
	Den ligger i let bølget moræneland ved enden af en svagt markeret nord-sydorienteret dal med fald nordover. Flere steder i byen ser man over dalen mod det høje land ved Lisbjerg. Internt i landsbyen mærkes den især længst mod øst, hvor den øverste del' af dalbunden krydser Bækhusvej.		Den ligger i let bølget moræneland ved enden af en svagt markeret nord-sydorienteret dal med fald nordover. Flere steder i byen ser man over dalen mod det høje land ved Lisbjerg. Internt i landsbyen mærkes den især længst mod øst, hvor den øverste del af dalbunden krydser Bækhusvej.

	Landsbyen er præget af trælinjer, der virker fremmende på miljøet. Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærkt fremtrædende, især på grund af de mange trælinjer og enkeltstående træer eller trægrupper, hvor træerne generelt er store og velpassede.		Landsbyen er præget af trælinjer, der virker fremmende på miljøet. Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærkt fremtrædende, især på grund af de mange trælinjer og enkeltstående træer eller trægrupper, hvor træerne generelt er store og velpassede.

Jja: /* Historie */

2019-12-11T07:16:08Z

Historie

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 09:16
Linje 2:		Linje 2:

	== Historie ==		== Historie ==
	Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden, 4 ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne husmandsssteder. 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet.		Den gamle bygade var tenformet og betydeligt bredere end Revelhøjvej. Samtlige gårde - i begyndelsen af 1800-tallet 7 - lå ved gaden, 4 ved nordsiden, 2 ved sydsiden og 1 ved østenden (nuværende Nedergård). Hele udformningen berettiger til at betegne gaden som forteplads. Til de 7 gårde kom et par "huse". Allerede på det tidspunkt var der betydelig forskel mellem gårdenes størrelse. Uligheden uddybedes i løbet af århundredet ved køb og salg, og i begyndelsen af 1900-tallet var jorden fordelt mellem de store proprietærgårde Brendstrupgård (stuehuset opført 1870), Nedergård og Marienlyst (udflyttet), 1 stærkt reduceret mindre gård og 4 beskedne husmandsssteder. I 1911 udstykkedes fra Marienlyst en halv snes små statshusmandsejendomme langs [[Revelhøjvej]] og [[Marienlystvej]]. De udviklede sig som flere andre lignende udstykninger efterhånden til et vigtigt gartneriområde. Det falder imidlertid uden for bygrænsen; i øvrigt råder endnu strukturen fra begyndelsen af århundredet.

	Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord~~, og hvor det var disse mest rationelt~~.		Udover Marienlyst, der flyttede ud kort før midten af 1800-tallet, forblev ejendommene liggende på den gamle plads eller forsvandt på grund af nedlæggelse. Udparcellering - bortset fra Marienlyst - med henblik på skabelse af nye ejendomme spillede en yderst ringe rolle. De forladte tomter blev ikke som ellers overtaget af håndværkere, arbejdere og aftægtsfolk. De huse, der opførtes, blev bygget på storgårdenes egen jord.

	4 småejendomme og 4 landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården.		4 småejendomme og 4 landarbejderhuse, der tidligere var en del af Brendstrupgård, er siden blevet selvstændige enheder og delvis uden tilknytning til gården.