Brandingstrategien viden, puls, rødder - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:36Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 26:		Linje 26:
	At der skulle gå så lang tid fra offentliggørelsen af erhvervshandlingsplanens [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_III\|Vækst i Århus III]] i 2001 til implementeringen af dens to markedsføringsinitiativer i 2004 – og det oven i købet med et diffust ikke særligt vellykket resultat – skyldtes delvist det politiske systemskifte, som havde fundet sted ved [[Aarhus Byråd\|kommunevalget]] i 2001. Selvom erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III samme år var tiltrådt af et enigt [[Aarhus Byråd\|byråd]], lå det i det politiske ”dna”, at den nye [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]] ([[Venstre]]) ikke uden videre kunne overtage ejerskabet af planen med ”hud og hår”. Man ville sætte sine egne fingeraftryk. Hertil kommer, at erhvervspolitik ifølge kommunens magistratsstyre er et af de få områder, der helt er borgmesterens eget.		At der skulle gå så lang tid fra offentliggørelsen af erhvervshandlingsplanens [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_III\|Vækst i Århus III]] i 2001 til implementeringen af dens to markedsføringsinitiativer i 2004 – og det oven i købet med et diffust ikke særligt vellykket resultat – skyldtes delvist det politiske systemskifte, som havde fundet sted ved [[Aarhus Byråd\|kommunevalget]] i 2001. Selvom erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III samme år var tiltrådt af et enigt [[Aarhus Byråd\|byråd]], lå det i det politiske ”dna”, at den nye [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]] ([[Venstre]]) ikke uden videre kunne overtage ejerskabet af planen med ”hud og hår”. Man ville sætte sine egne fingeraftryk. Hertil kommer, at erhvervspolitik ifølge kommunens magistratsstyre er et af de få områder, der helt er borgmesterens eget.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Erhvervspolitik i Aarhus]].		* [[Erhvervspolitik i Aarhus]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Michael O. Bruun" to "Michael Otto Bruun"

2022-05-16T09:18:10Z

Text replacement - "Michael O. Bruun" to "Michael Otto Bruun"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 11:18
Linje 1:		Linje 1:
	''Første udgave af den følgende tekst er skrevet af [[Michael O. Bruun]] i 2015 og er redigeret af [[Aarhus Stadsarkiv]].''		''Første udgave af den følgende tekst er skrevet af [[Michael Otto Bruun]] i 2015 og er redigeret af [[Aarhus Stadsarkiv]].''

Hhoej: /* Et politisk systemskifte */

2018-10-04T11:15:58Z

Et politisk systemskifte

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2018, 13:15
Linje 24:		Linje 24:

	=== Et politisk systemskifte ===		=== Et politisk systemskifte ===
	At der skulle gå så lang tid fra offentliggørelsen af erhvervshandlingsplanens [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_III\|Vækst i Århus III]] i 2001 til implementeringen af dens to markedsføringsinitiativer i 2004 – og det oven i købet med et diffust ikke særligt vellykket resultat – skyldtes delvist det politiske systemskifte, som havde fundet sted ved [[~~Valg i~~ Aarhus\|kommunevalget]] i 2001. Selvom erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III samme år var tiltrådt af et enigt [[Aarhus Byråd\|byråd]], lå det i det politiske ”dna”, at den nye [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]] ([[Venstre]]) ikke uden videre kunne overtage ejerskabet af planen med ”hud og hår”. Man ville sætte sine egne fingeraftryk. Hertil kommer, at erhvervspolitik ifølge kommunens magistratsstyre er et af de få områder, der helt er borgmesterens eget.		At der skulle gå så lang tid fra offentliggørelsen af erhvervshandlingsplanens [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_III\|Vækst i Århus III]] i 2001 til implementeringen af dens to markedsføringsinitiativer i 2004 – og det oven i købet med et diffust ikke særligt vellykket resultat – skyldtes delvist det politiske systemskifte, som havde fundet sted ved [[Aarhus Byråd\|kommunevalget]] i 2001. Selvom erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III samme år var tiltrådt af et enigt [[Aarhus Byråd\|byråd]], lå det i det politiske ”dna”, at den nye [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]] ([[Venstre]]) ikke uden videre kunne overtage ejerskabet af planen med ”hud og hår”. Man ville sætte sine egne fingeraftryk. Hertil kommer, at erhvervspolitik ifølge kommunens magistratsstyre er et af de få områder, der helt er borgmesterens eget.


	== Se også ==		== Se også ==

Hhoej med 3. okt. 2018, 12:29

2018-10-03T12:29:30Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 14:29
Linje 24:		Linje 24:

	=== Et politisk systemskifte ===		=== Et politisk systemskifte ===
	At der skulle gå så lang tid fra offentliggørelsen af erhvervshandlingsplanens [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_III\|Vækst i Århus III]] i 2001 til implementeringen af dens to markedsføringsinitiativer i 2004 – og det oven i købet med et diffust ikke særligt vellykket resultat – skyldtes delvist det politiske systemskifte, som havde fundet sted ved [[Valg i Aarhus\|kommunevalget]] i 2001. Selvom erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III samme år var tiltrådt af et enigt [[Aarhus Byråd\|byråd]], lå det i det politiske ”dna”, at den nye [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Louise Gade]] ([[Venstre]]) ikke uden videre kunne overtage ejerskabet af planen med ”hud og hår”. Man ville sætte sine egne fingeraftryk. Hertil kommer, at erhvervspolitik ifølge kommunens magistratsstyre er et af de få områder, der helt er borgmesterens eget.		At der skulle gå så lang tid fra offentliggørelsen af erhvervshandlingsplanens [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_III\|Vækst i Århus III]] i 2001 til implementeringen af dens to markedsføringsinitiativer i 2004 – og det oven i købet med et diffust ikke særligt vellykket resultat – skyldtes delvist det politiske systemskifte, som havde fundet sted ved [[Valg i Aarhus\|kommunevalget]] i 2001. Selvom erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III samme år var tiltrådt af et enigt [[Aarhus Byråd\|byråd]], lå det i det politiske ”dna”, at den nye [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]] [[Louise Gade (1972-)\|Louise Gade]] ([[Venstre]]) ikke uden videre kunne overtage ejerskabet af planen med ”hud og hår”. Man ville sætte sine egne fingeraftryk. Hertil kommer, at erhvervspolitik ifølge kommunens magistratsstyre er et af de få områder, der helt er borgmesterens eget.

Kurt L: /* Øge kendskabet til Aarhus */

2018-07-25T08:37:50Z

Øge kendskabet til Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2018, 10:37
Linje 9:		Linje 9:
	Initiativet til brandingstrategien viden, puls, rødder var direkte affødt af markedsføringsinitiativerne 9.1 og 9.2 i erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_II\|Vækst i Århus II]] (1997-2001). De to initiativer dækkede en markedsføringsstrategi, som sigtede mod at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby (strategi nr. 9: Markedsføringsstrategien).		Initiativet til brandingstrategien viden, puls, rødder var direkte affødt af markedsføringsinitiativerne 9.1 og 9.2 i erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_II\|Vækst i Århus II]] (1997-2001). De to initiativer dækkede en markedsføringsstrategi, som sigtede mod at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby (strategi nr. 9: Markedsføringsstrategien).

	I januar 2002 nedsatte [[Erhvervskontaktudvalget]] to markedsføringsstyregrupper: En med et erhvervssigte og en med et turistsigte. De to bankdirektører [[Torben Jørgensen]] for Danske Bank og [[Hans Lund]] for Nordea Bank blev formænd for hver sin gruppe.		I januar 2002 nedsatte [[Erhvervskontaktudvalget]] to markedsføringsstyregrupper: En med et erhvervssigte og en med et turistsigte. De to bankdirektører Torben Jørgensen for Danske Bank og Hans Lund for Nordea Bank blev formænd for hver sin gruppe.

	På baggrund af de modtagne tilbagemeldinger fra disse to grupper nedsatte Erhvervskontaktudvalget i sit møde i december 2002 en ny styregruppe med den opgave at udarbejde en indstilling i form af en overordnet brandingstrategi; en strategi, som skulle forelægges på Erhvervskontaktudvalgets møde i juni 2003. Den professionelle marketingsmand [[Kim Ruberg]] (direktør for den aarhusianske afdeling af marketingfirmaet [[Jøp, Ove og Myrthu]]) blev formand for gruppen. I foråret 2003 (februar-marts) gennemførte Jøp, Ove og Myrthu så en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der viste, at Aarhus blandt danske studerende var landets mest attraktive uddannelsesby – kun København var i samme ”liga”. Et resultat bekræftet af [[Vilstrup Research]] i en senere analyse lavet for Kolding Erhvervsråd i august 2003.		På baggrund af de modtagne tilbagemeldinger fra disse to grupper nedsatte Erhvervskontaktudvalget i sit møde i december 2002 en ny styregruppe med den opgave at udarbejde en indstilling i form af en overordnet brandingstrategi; en strategi, som skulle forelægges på Erhvervskontaktudvalgets møde i juni 2003. Den professionelle marketingsmand [[Kim Ruberg]] (direktør for den aarhusianske afdeling af marketingfirmaet Jøp, Ove og Myrthu) blev formand for gruppen. I foråret 2003 (februar-marts) gennemførte Jøp, Ove og Myrthu så en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der viste, at Aarhus blandt danske studerende var landets mest attraktive uddannelsesby – kun København var i samme ”liga”. Et resultat bekræftet af [[Vilstrup Research]] i en senere analyse lavet for Kolding Erhvervsråd i august 2003.

	=== Tre hovedområder ===		=== Tre hovedområder ===

Buhl med 4. mar. 2016, 14:30

2016-03-04T14:30:24Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2016, 16:30
Linje 3:		Linje 3:

	Brandingstrategien viden, puls, rødder blev udarbejdet i årene 2002-04 med henblik på at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby. Strategiens tre slagord promoverede Aarhus’ status som en uddannelsesby (viden), byens store andel af unge, der gav den en særlig dynamik (puls) og byen rødder helt tilbage til vikingetidens Aros (rødder).		Brandingstrategien viden, puls, rødder blev udarbejdet i årene 2002-04 med henblik på at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby. Strategiens tre slagord promoverede Aarhus’ status som en uddannelsesby (viden), byens store andel af unge, der gav den en særlig dynamik (puls) og byen rødder helt tilbage til vikingetidens Aros (rødder).



	=== Øge kendskabet til Aarhus ===		=== Øge kendskabet til Aarhus ===

Buhl: Oprettede siden med '''Første udgave af den følgende tekst er skrevet af Michael O. Bruun i 2015 og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.'' Brandingstrategien viden, puls, rødder blev ...'

2016-03-04T14:30:07Z

Oprettede siden med '''Første udgave af den følgende tekst er skrevet af Michael O. Bruun i 2015 og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.'' Brandingstrategien viden, puls, rødder blev ...'

Ny side

''Første udgave af den følgende tekst er skrevet af [[Michael O. Bruun]] i 2015 og er redigeret af [[Aarhus Stadsarkiv]].''

Brandingstrategien viden, puls, rødder blev udarbejdet i årene 2002-04 med henblik på at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby. Strategiens tre slagord promoverede Aarhus’ status som en uddannelsesby (viden), byens store andel af unge, der gav den en særlig dynamik (puls) og byen rødder helt tilbage til vikingetidens Aros (rødder).

=== Øge kendskabet til Aarhus ===
Initiativet til brandingstrategien viden, puls, rødder var direkte affødt af markedsføringsinitiativerne 9.1 og 9.2 i erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_II|Vækst i Århus II]] (1997-2001). De to initiativer dækkede en markedsføringsstrategi, som sigtede mod at øge kendskabet til Aarhus som en stærk internationalt orienteret uddannelses- og erhvervsby (strategi nr. 9: Markedsføringsstrategien).

I januar 2002 nedsatte [[Erhvervskontaktudvalget]] to markedsføringsstyregrupper: En med et erhvervssigte og en med et turistsigte. De to bankdirektører [[Torben Jørgensen]] for Danske Bank og [[Hans Lund]] for Nordea Bank blev formænd for hver sin gruppe.

På baggrund af de modtagne tilbagemeldinger fra disse to grupper nedsatte Erhvervskontaktudvalget i sit møde i december 2002 en ny styregruppe med den opgave at udarbejde en indstilling i form af en overordnet brandingstrategi; en strategi, som skulle forelægges på Erhvervskontaktudvalgets møde i juni 2003. Den professionelle marketingsmand [[Kim Ruberg]] (direktør for den aarhusianske afdeling af marketingfirmaet [[Jøp, Ove og Myrthu]]) blev formand for gruppen. I foråret 2003 (februar-marts) gennemførte Jøp, Ove og Myrthu så en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der viste, at Aarhus blandt danske studerende var landets mest attraktive uddannelsesby – kun København var i samme ”liga”. Et resultat bekræftet af [[Vilstrup Research]] i en senere analyse lavet for Kolding Erhvervsråd i august 2003.

=== Tre hovedområder ===
Tilbagemeldingen fra denne ”Brandinggruppe” kom i form af rapporten ”Branding af Århus" 6. april 2004 fra Jøp, Ove og Myrthu A/S. Her blev det slået fast, at en branding af Århus skulle koncentrere sig om følgende tre hovedområder:
* Viden (de mange uddannelsesinstitutioner med universitetet som flagskib).
* Puls (byens store andel af unge gav den en særlig dynamik).
* Rødder (byen havde tråde helt tilbage til vikingetidens Aros).

Erhvervskontaktudvalgets møde i juni 2003 gav imidlertid stadig ikke den endelige forløsning. Brandinggruppen blev bedt om at fortsætte og skulle bl.a. gennemføre 16 høringsmøder med centrale og relevante personer. Det skulle ske for at få underbygget ”viden, puls, rødder”-rapporten. Dette arbejde blev afsluttet i januar/februar 2004.

Den 10. maj 2004 lå der endelig en indstilling til byrådet om tilskud på 1,2 millioner kr. til en brandingindsats omkring Viden, Puls, Rødder som koncept.

=== Et politisk systemskifte ===
At der skulle gå så lang tid fra offentliggørelsen af erhvervshandlingsplanens [[Vækst_i_Århus#Vækst_i_.Århus_III|Vækst i Århus III]] i 2001 til implementeringen af dens to markedsføringsinitiativer i 2004 – og det oven i købet med et diffust ikke særligt vellykket resultat – skyldtes delvist det politiske systemskifte, som havde fundet sted ved [[Valg i Aarhus|kommunevalget]] i 2001. Selvom erhvervshandlingsplanen Vækst i Århus III samme år var tiltrådt af et enigt [[Aarhus Byråd|byråd]], lå det i det politiske ”dna”, at den nye [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Louise Gade]] ([[Venstre]]) ikke uden videre kunne overtage ejerskabet af planen med ”hud og hår”. Man ville sætte sine egne fingeraftryk. Hertil kommer, at erhvervspolitik ifølge kommunens magistratsstyre er et af de få områder, der helt er borgmesterens eget.

== Se også ==
* [[Erhvervspolitik i Aarhus]].

== Kilder ==
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&collection=39 Michael Bruuns samling]. Se æske 37.

[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhverv]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]