Brabrand Rostadion - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Første modernisering i 1950'erne */

2021-08-23T12:02:51Z

Første modernisering i 1950'erne

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2021, 14:02
Linje 30:		Linje 30:

	=== Første modernisering i 1950'erne ===		=== Første modernisering i 1950'erne ===
	I [[1951]] besluttede Aarhus Roklub at "Villa Svajryg" skulle erstattes af en ny, moderne facilitet. Der blev bevilliget byggetilladelse til projektet d. 14. december, 1951. Brabrand-udvalget, som skulle sikre den rette brug af anlægget, bestod på dette tidspunkt af 3 medlemmer fra Aarhus Roklub og 2 medlemmer fra hver af de øvrige klubber, [[Aarhus Dameroklub]], ARA, ASR, [[Risskov Roklub]] og [[Risskov Dameklub]]. Hovedansvarlig for selve opførelsen blev igen Carl Johan Petersen.		I [[1951]] besluttede Aarhus Roklub at "Villa Svajryg" skulle erstattes af en ny, moderne facilitet. Der blev bevilliget byggetilladelse til projektet d. 14. december, 1951. Brabrand-udvalget, som skulle sikre den rette brug af anlægget, bestod på dette tidspunkt af 3 medlemmer fra Aarhus Roklub og 2 medlemmer fra hver af de øvrige klubber, [[Aarhus Dameroklub]], [[Roklubben ARA\|ARA]], ASR, [[Risskov Roklub]] og [[Risskov Dameklub]]. Hovedansvarlig for selve opførelsen blev igen Carl Johan Petersen.

	Der var tale om et beskæftigelsesarbejde, og de samlede udgifter var 440.000 kr., fordelt mellem Aarhus kommune, [[Aaby sogneråd]] og [[Brabrand sogneråd]], samt indsamlinger blandt roerne og rointeresserede. Grundet de høje omkostninger til denne nye facilitet, blev det igen roerne selv, der endte med at udføre en stor del af det praktiske arbejde med konstruktion og indretning af bygningen på frivillig basis.		Der var tale om et beskæftigelsesarbejde, og de samlede udgifter var 440.000 kr., fordelt mellem Aarhus kommune, [[Aaby sogneråd]] og [[Brabrand sogneråd]], samt indsamlinger blandt roerne og rointeresserede. Grundet de høje omkostninger til denne nye facilitet, blev det igen roerne selv, der endte med at udføre en stor del af det praktiske arbejde med konstruktion og indretning af bygningen på frivillig basis.

JanneMarieBarslev: /* Anlæggelsen af roningsbanen */

2021-08-23T12:01:56Z

Anlæggelsen af roningsbanen

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2021, 14:01
Linje 23:		Linje 23:
	Det første roanlæg ved Brabrand Sø blev officielt indviet den 10. september [[1944]] med en kaproning, med daværende borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]] som overdommer og brandmester Hans Larsen placeret på toppen af byens længste brandstige som speaker.		Det første roanlæg ved Brabrand Sø blev officielt indviet den 10. september [[1944]] med en kaproning, med daværende borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)\|Einar Stecher Christensen]] som overdommer og brandmester Hans Larsen placeret på toppen af byens længste brandstige som speaker.

	Dette blev tilløbsstykket til et større anlæg, indrettet efter internationale standarder, som blev konstrueret i løbet af [[1949]]. Anlægget stod i 100.000 kr. og blev sikret igennem støtte fra [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Kommune]], [[Viby Kommune]], frivillige tilskud, samt indsamlinger fortaget af roerne og Brabrandbanen. Brabrandbanens formand A. Bach var koordinator, imens klubbens træner Carl Johan Petersen ledte selve byggeprojektet.		Dette blev tilløbsstykket til et større anlæg, indrettet efter internationale standarder, som blev konstrueret i løbet af [[1949]]. Anlægget stod i 100.000 kr. og blev sikret igennem støtte fra [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], [[Viby Kommune]], frivillige tilskud, samt indsamlinger fortaget af roerne og Brabrandbanen. Brabrandbanens formand A. Bach var koordinator, imens klubbens træner Carl Johan Petersen ledte selve byggeprojektet.

	I foråret 1949 blev 5000 m³ fyld lagt ved tilskuerpladserne. Oprindeligt var planen at asfaltere tilskuerområdet, men der blev i sidste ende i stedet anlagt græs. Der blev konstrueret tilskuerpladser i etager til op til 6000 mennesker, samt anlagt stativer til 80 både. Banens længde var blevet målt manuelt op, da der var is på søen.		I foråret 1949 blev 5000 m³ fyld lagt ved tilskuerpladserne. Oprindeligt var planen at asfaltere tilskuerområdet, men der blev i sidste ende i stedet anlagt græs. Der blev konstrueret tilskuerpladser i etager til op til 6000 mennesker, samt anlagt stativer til 80 både. Banens længde var blevet målt manuelt op, da der var is på søen.

URIllum: Tilføjer AarhusArkivet link og kort, småret, andre tilføjelser.

2021-04-16T08:07:10Z

Tilføjer AarhusArkivet link og kort, småret, andre tilføjelser.

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2021, 10:07
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.15022830000083, 10.10865581779248~[[Brabrand Rostadion]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.15022830000083, 10.10865581779248
			\|align=right
			}}</div>

	'''Brabrand Rostadion''', idrætsfacilitet.		'''Brabrand Rostadion''', idrætsfacilitet.

Linje 28:		Linje 37:

	=== Anden modernisering i 1970'erne ===		=== Anden modernisering i 1970'erne ===
	På et byrådsmøde i maj [[1972]] vedtog [[Aarhus Byråd]] at bevillige 495.000 kr. til udbygning og modernisering af Brabrand Rostadion. Pengene blev bevilliget under forudsætning af, at [[Aarhus Amt]] ville deltage i udgifterne til uddybning af søen, ligesom man vedtog at ville overtage anlægget og betale driften og vedligeholdelse af dette.		På et byrådsmøde i maj [[1972]] vedtog [[Aarhus Byråd]] at bevillige 495.000 kr. til en udbygning og modernisering af Brabrand Rostadion. Pengene blev bevilliget under forudsætning af, at [[Aarhus Amt]] ville deltage i udgifterne til uddybning af søen, ligesom man vedtog at amtet ville overtage anlægget og betale driften og vedligeholdelse af dette. Inden aftalen med amtet var faldet på plads, blev det dog nødvendigt at bevillige endnu 200.000 kr. til anlægget. Pengene blev bevilliget i foråret 1975, og dermed kunne man færdiggøre det fulgte moderne anlæg, der d. 2. august [[1975]] blev indviet som det nyindrettede Brabrand Rostadion.
	Inden aftalen med amtet var faldet på plads, blev det dog nødvendigt at bevillige endnu 200.000 kr. til anlægget. Pengene blev bevilliget i foråret 1975, og dermed kunne man færdiggøre det fulgte moderne anlæg, der ~~den~~ 2. august [[1975]] blev indviet som det nyindrettede Brabrand Rostadion.

	Brabrand-udvalget måtte igen i 1984 anmode om finansiering fra Aarhus kommune, idet selve baneanlægget skulle renoveres i forbindelse med afholdelse af NM 1985. Kommunen bevilgede i denne forbindelse 150.000 kr. til ovennævnte renovering.		Brabrand-udvalget måtte igen i 1984 anmode om finansiering fra Aarhus kommune, idet selve baneanlægget skulle renoveres i forbindelse med afholdelse af NM 1985. Kommunen bevilgede i denne forbindelse 150.000 kr. til ovennævnte renovering.
Linje 36:		Linje 44:
	I maj [[2009]] konstateredes det af Aarhus Kommune, at tidens tand havde været meget hård imod Brabrand Rostadion og at en gennemgribende renovering og modernisering af anlægget var nødvendig. Det seneste arbejde på anlægget havde på dette tidspunkt været fortaget i [[2001]], hvor man havde fortaget en række forbedringer af anlægget, her i blandt sikring af søbredden, en mindre renovering af motionsrummet og udskiftning af baneanlægget i søen. Siden da havde anlægget dog været udsat for flere oversvømmelser, hvilket havde ført til omfattede skader på faciliteterne, samt flere angreb af skimmelsvamp. På baggrund af dette, blev det anslået at klubfaciliteterne og dommertårn var i så ringe og ældet stand at de burde nedrives og erstattes med nye bygninger, mens bådhallen kunne genoprettes igennem en ombygning.		I maj [[2009]] konstateredes det af Aarhus Kommune, at tidens tand havde været meget hård imod Brabrand Rostadion og at en gennemgribende renovering og modernisering af anlægget var nødvendig. Det seneste arbejde på anlægget havde på dette tidspunkt været fortaget i [[2001]], hvor man havde fortaget en række forbedringer af anlægget, her i blandt sikring af søbredden, en mindre renovering af motionsrummet og udskiftning af baneanlægget i søen. Siden da havde anlægget dog været udsat for flere oversvømmelser, hvilket havde ført til omfattede skader på faciliteterne, samt flere angreb af skimmelsvamp. På baggrund af dette, blev det anslået at klubfaciliteterne og dommertårn var i så ringe og ældet stand at de burde nedrives og erstattes med nye bygninger, mens bådhallen kunne genoprettes igennem en ombygning.

	D. 10. august vedtog Aarhus Byråd at godkende et renoverings- og moderniseringsprojekt af Rostadionet, med et rådighedsbeløb på 8,5 mio. kr, samt yderligere 180.000 kr. til baneanlægget i søen. Arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og ingeniørfirmaet Søren Jensen blev i denne forbindelse bestilt til at designe og konstruere et nyt dommertårn og klubhus. De nye faciliteter blev placeret på et hævet fundament, for at forhindre fremtidige vandskader ved oversvømmelse.		D. 10. august vedtog Aarhus Byråd at godkende et renoverings- og moderniseringsprojekt af Rostadionet, med et rådighedsbeløb på 8,5 mio. kr, samt yderligere 180.000 kr. til baneanlægget i søen. Arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og ingeniørfirmaet Søren Jensen blev i denne forbindelse bestilt til at designe og konstruere et nyt dommertårn og klubhus på henholdsvis 50 m² og 470 m². De nye faciliteter blev placeret på et hævet fundament, for at forhindre fremtidige vandskader ved oversvømmelse.

	Det nye klubhus stod færdigt i oktober [[2010]], hvor det blev indviet med deltagelse af rådmanden for Kultur og Borgerservice [[Marc Perera Christensen (1979-)\|Marc Perera Christensen]].		Det nye klubhus stod færdigt i oktober [[2010]], hvor det blev indviet med deltagelse af rådmanden for Kultur og Borgerservice [[Marc Perera Christensen (1979-)\|Marc Perera Christensen]].

			== Brabrand Rostadion på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Brabrand+Rostadion Brabrand Rostadion]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
Linje 44:		Linje 55:
	* [http://arkiv.asr.dk/historien/brabrand.htm Aarhus Studenter Roklub - "Brabrand Rostadions historie"]		* [http://arkiv.asr.dk/historien/brabrand.htm Aarhus Studenter Roklub - "Brabrand Rostadions historie"]
	* [https://aarhus.lokalavisen.dk/sport/2010-10-01/-Klubhus-i-energiklasse-1-2695642.html Aarhus Lokalavis - "Klubhus i energiklasse 1"]		* [https://aarhus.lokalavisen.dk/sport/2010-10-01/-Klubhus-i-energiklasse-1-2695642.html Aarhus Lokalavis - "Klubhus i energiklasse 1"]
			* [https://www.cfmoller.com/p/-da/Brabrand-Rostadion-i2580.html CF Møller - Brabrand Rostadion]

	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

URIllum: Oprettet.

2021-04-15T12:40:21Z

Oprettet.

Ny side

'''Brabrand Rostadion''', idrætsfacilitet.

Brabrand Rostadion er en fælles facilitet for alle ro- og kajakklubber i Aarhus. Den ligger på adressen [[Vandværksvej 14]], i det nordvestlige hjørne af [[Brabrand Sø]].

=== Baggrund ===
I slutningen af 1930'erne begyndte [[Aarhus Roklub]] at lede efter alternative steder at træne i outrigger. Hidtil havde træningen foregået i [[Aarhus Havn]]s bassin eller ude på bugten, når vejret var til de smalle både. To af roklubbens fremtrædende medlemmer, ingeniøren Th. Melballe og formand Arne Svanhede fandt frem til at det måtte være muligt at få en egnet robane og klubfaciliteter på Brabrand sø, hvor [[Arbejdernes Roklub Aarhus (ARA)]] allerede havde fået lov til at stille et bådskur op.

=== "Villa Svajryg" ===
Fra omkring [[1938]] begyndte Aarhus Roklub at anvende Brabrand Sø med faste baner, og fik i [[1939]] lov til at stille et skur op i samme område som ARA. I denne første omgang var der tale om en gammel tysk barak fra 1. verdenskrig, som blev doneret til klubben af en læge. Roerne selv lagde arbejdet i at indrette barakken som klubhus og få den placeret på pæle. Med en knopskydning på barakken til otteren, fik klubben nu mulighed for at få de kostbare både under tag. Først og fremmest var der plads til klubbens outriggere, men også til omklædning, bad og toilet af den tids standard. Dvs. koldt brusevand og lokum. Den færdige facilitet fik af klubbens medlemmer kælenavnet "Villa Svajryg", grundet dens utætte og lettere faldefærdige tilstand.

=== Anlæggelsen af roningsbanen ===
Roklubberne i Aarhus og Risskov fandt derefter sammen i forsøget på at etablere en reel kaproningsbane, og d. 17. august [[1942]] stiftedes den sammenslutning, der siden omtaltes som Brabrand-udvalget.

Det første roanlæg ved Brabrand Sø blev officielt indviet den 10. september [[1944]] med en kaproning, med daværende borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] som overdommer og brandmester Hans Larsen placeret på toppen af byens længste brandstige som speaker.

Dette blev tilløbsstykket til et større anlæg, indrettet efter internationale standarder, som blev konstrueret i løbet af [[1949]]. Anlægget stod i 100.000 kr. og blev sikret igennem støtte fra [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Kommune]], [[Viby Kommune]], frivillige tilskud, samt indsamlinger fortaget af roerne og Brabrandbanen. Brabrandbanens formand A. Bach var koordinator, imens klubbens træner Carl Johan Petersen ledte selve byggeprojektet.

I foråret 1949 blev 5000 m³ fyld lagt ved tilskuerpladserne. Oprindeligt var planen at asfaltere tilskuerområdet, men der blev i sidste ende i stedet anlagt græs. Der blev konstrueret tilskuerpladser i etager til op til 6000 mennesker, samt anlagt stativer til 80 både. Banens længde var blevet målt manuelt op, da der var is på søen.

Brabrand Søs nye internationale Rostadion blev herpå indviet d. 14.august 1949, igennem afholdelse af Danmarksmesterskaber på søen.

=== Første modernisering i 1950'erne ===
I [[1951]] besluttede Aarhus Roklub at "Villa Svajryg" skulle erstattes af en ny, moderne facilitet. Der blev bevilliget byggetilladelse til projektet d. 14. december, 1951. Brabrand-udvalget, som skulle sikre den rette brug af anlægget, bestod på dette tidspunkt af 3 medlemmer fra Aarhus Roklub og 2 medlemmer fra hver af de øvrige klubber, [[Aarhus Dameroklub]], ARA, ASR, [[Risskov Roklub]] og [[Risskov Dameklub]]. Hovedansvarlig for selve opførelsen blev igen Carl Johan Petersen.

Der var tale om et beskæftigelsesarbejde, og de samlede udgifter var 440.000 kr., fordelt mellem Aarhus kommune, [[Aaby sogneråd]] og [[Brabrand sogneråd]], samt indsamlinger blandt roerne og rointeresserede. Grundet de høje omkostninger til denne nye facilitet, blev det igen roerne selv, der endte med at udføre en stor del af det praktiske arbejde med konstruktion og indretning af bygningen på frivillig basis.

Den nye facilitet blev herpå indviet i forbindelse med Danmarksmesterskabet i roning i [[1952]].

=== Anden modernisering i 1970'erne ===
På et byrådsmøde i maj [[1972]] vedtog [[Aarhus Byråd]] at bevillige 495.000 kr. til udbygning og modernisering af Brabrand Rostadion. Pengene blev bevilliget under forudsætning af, at [[Aarhus Amt]] ville deltage i udgifterne til uddybning af søen, ligesom man vedtog at ville overtage anlægget og betale driften og vedligeholdelse af dette.
Inden aftalen med amtet var faldet på plads, blev det dog nødvendigt at bevillige endnu 200.000 kr. til anlægget. Pengene blev bevilliget i foråret 1975, og dermed kunne man færdiggøre det fulgte moderne anlæg, der den 2. august [[1975]] blev indviet som det nyindrettede Brabrand Rostadion.

Brabrand-udvalget måtte igen i 1984 anmode om finansiering fra Aarhus kommune, idet selve baneanlægget skulle renoveres i forbindelse med afholdelse af NM 1985. Kommunen bevilgede i denne forbindelse 150.000 kr. til ovennævnte renovering.

=== Tredje modernisering, 2009-2011 ===
I maj [[2009]] konstateredes det af Aarhus Kommune, at tidens tand havde været meget hård imod Brabrand Rostadion og at en gennemgribende renovering og modernisering af anlægget var nødvendig. Det seneste arbejde på anlægget havde på dette tidspunkt været fortaget i [[2001]], hvor man havde fortaget en række forbedringer af anlægget, her i blandt sikring af søbredden, en mindre renovering af motionsrummet og udskiftning af baneanlægget i søen. Siden da havde anlægget dog været udsat for flere oversvømmelser, hvilket havde ført til omfattede skader på faciliteterne, samt flere angreb af skimmelsvamp. På baggrund af dette, blev det anslået at klubfaciliteterne og dommertårn var i så ringe og ældet stand at de burde nedrives og erstattes med nye bygninger, mens bådhallen kunne genoprettes igennem en ombygning.

D. 10. august vedtog Aarhus Byråd at godkende et renoverings- og moderniseringsprojekt af Rostadionet, med et rådighedsbeløb på 8,5 mio. kr, samt yderligere 180.000 kr. til baneanlægget i søen. Arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og ingeniørfirmaet Søren Jensen blev i denne forbindelse bestilt til at designe og konstruere et nyt dommertårn og klubhus. De nye faciliteter blev placeret på et hævet fundament, for at forhindre fremtidige vandskader ved oversvømmelse.

Det nye klubhus stod færdigt i oktober [[2010]], hvor det blev indviet med deltagelse af rådmanden for Kultur og Borgerservice [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]].

== Litteratur og kilder ==
* [https://docplayer.dk/201724372-Otte-gyldne-aar-for-kaproningen-i-aarhus-roklub.html "Otte gyldne år for kaproningen i Aarhus Roklub"]
* [http://arkiv.asr.dk/historien/brabrand.htm Aarhus Studenter Roklub - "Brabrand Rostadions historie"]
* [https://aarhus.lokalavisen.dk/sport/2010-10-01/-Klubhus-i-energiklasse-1-2695642.html Aarhus Lokalavis - "Klubhus i energiklasse 1"]

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]