Brabrand - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Oldtid og middelalder */

2025-09-23T08:17:13Z

Oldtid og middelalder

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2025, 10:17
Linje 14:		Linje 14:

	=== Oldtid og middelalder ===		=== Oldtid og middelalder ===
	Forskellige fund af flinteredskaber, rester af oldtidshøje og ~~et lille grubehus~~ viser, at der har levet mennesker ved nuværende Brabrand i tusindvis af år. Efter den sidste istid var området – ligesom resten af landet dækket af skov – men gennem århundreder blev ny jord taget ind til dyrkning, og efterhånden opstod det område, der kom til at udgøre landsbyen Brabrands markområde. Det ældste af landsbyen Brabrand har bestået af en række gårde med beliggenheden langs en landevej fra øst til vest og var dermed en såkaldt vejby.		Forskellige fund af flinteredskaber, rester af oldtidshøje og en grube viser, at der har levet mennesker ved nuværende Brabrand i tusindvis af år. Efter den sidste istid var området – ligesom resten af landet dækket af skov – men gennem århundreder blev ny jord taget ind til dyrkning, og efterhånden opstod det område, der kom til at udgøre landsbyen Brabrands markområde. Det ældste af landsbyen Brabrand har bestået af en række gårde med beliggenheden langs en landevej fra øst til vest og var dermed en såkaldt vejby.

	Indtil middelalderen var det bønderne selv, der i udgangspunktet ejede deres egne gårde, men herefter kom mange gårdejere i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Under middelalderen blev kirken ejer af så godt som alle fæstegårde i [[Brabrand Sogn]]. Altså bortset fra gårdene inde i selve landsbyen Brabrand, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. Brabrands gårde var i stedet ejet af en adelsslægt fra [[Brabrand Hovgård]], der lå sydvest for kirken ned mod søen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store områder. På dette tidspunkt fandtes der 13 gårde og tre huse med jord i landsbyen.		Indtil middelalderen var det bønderne selv, der i udgangspunktet ejede deres egne gårde, men herefter kom mange gårdejere i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Under middelalderen blev kirken ejer af så godt som alle fæstegårde i [[Brabrand Sogn]]. Altså bortset fra gårdene inde i selve landsbyen Brabrand, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. Brabrands gårde var i stedet ejet af en adelsslægt fra [[Brabrand Hovgård]], der lå sydvest for kirken ned mod søen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store områder. På dette tidspunkt fandtes der 13 gårde og tre huse med jord i landsbyen.

	=== Kirken ===		=== Kirken ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-09-16T07:48:54Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:48
Linje 122:		Linje 122:
	* http://digdag.dk/		* http://digdag.dk/
	* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.		* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
			* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: /* Gellerup */

2025-09-16T07:47:10Z

Gellerup

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:47
Linje 77:		Linje 77:

	=== Gellerup ===		=== Gellerup ===
			[[Fil:000406464 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra altan i de nyopførte lejligheder i [[Gellerupparken]]. Fotograf Ole Ryolf, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]
	[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde.		[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde.

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2025, 07:46

2025-09-16T07:46:10Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:46
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:~~Stationsvej i Brabrand~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Den daværende Stationsvej set fra Hovedgaden i~~ Brabrand. ~~Fra 1904]]~~		[[Fil:BrabrandByDel0.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af kort over Brabrand anno 1780. Opmålt af Andreas Haar. Kopieret af Braadan. Historiskekort.dk.]]
	~~[[Fil:Brabrand Skole 1900~~.~~jpg\|350px\|thumb\|right\|Brabrand Skole bygget 1863~~. ~~Tilbygningen til højre foretaget 1894~~. ~~Fotografi fra 1900~~]]

	'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]].		'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]].
Linje 20:		Linje 19:

	=== Kirken ===		=== Kirken ===
			[[Fil:000251561 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Brabrand Kirke]] fotograferet i 1962. Fotograf [[Børge André Venge Pedersen (1918-2012)\|Børge Venge]], Aarhus Stadsarkiv.]]
	Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis [[Brabrand Kirke]], der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse.		Ud over gårde og småhuse, lå der i middelalderens Brabrand naturligvis [[Brabrand Kirke]], der sandsynligvis blev opført i 1200-tallet i rå og kløvede kampesten. Over de næste mange hundrede år gennemgik kirken flere ombygninger. Den kirke, vi i dag kan se i Brabrand, er i alt væsentlighed et resultat af en større renovering og ombygning udført i 1924-1925 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen. I 1979 fandt endnu en udvidelse sted, da man byggede et nyt våbenhus. Arkitekterne, Jørgen og Kai Schmidt, forblev tro over for det oprindelige udgangspunkt, da de i det store hele fulgte tankerne bag Lønborg-Jensens udvidelse.

Linje 36:		Linje 36:

	===Nye kvarterer===		===Nye kvarterer===
			[[Fil:000332179 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kvinde med lille dreng ved den nybyggede Villa Egede på [[Voldbækvej]] [[Voldbækvej 12\|12]] i [[Brabrand]]. Huset tilhørte laboratoriechef ved [[Ceres]], Johannes Høyrup. Ukendt fotograf, ca. 1913, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Ud over at det gamle Brabrand skiftede karakter fra landsby til stationsby, blev også opført nye kvarterer rundt om den gamle landsbykerne.		Ud over at det gamle Brabrand skiftede karakter fra landsby til stationsby, blev også opført nye kvarterer rundt om den gamle landsbykerne.
	Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft.		Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft.
Linje 49:		Linje 50:

	=== Hovedgaden og Silkeborgvej ===		=== Hovedgaden og Silkeborgvej ===
			[[Fil:000275665 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Engdalskolen\|Brabrand Skole]] samler penge ind til flygtningehjælp med optog gennem [[Hovedgaden]] i 1960. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet.		Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet.

Linje 63:		Linje 65:

	=== Skolerne ===		=== Skolerne ===
			[[Fil:000275670 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Børn leger i skolegården ved Brabrand Kommuneskole – i dag [[Engdalskolen]] – en vinterdag i 1955. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres.		Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres.

Linje 68:		Linje 71:

	=== Broge i Brabrand ===		=== Broge i Brabrand ===
			[[Fil:B775100-CD0490-125004.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Theodor Valdemar Thrue\|[Bogtrykker Thrue]] fra Aarhus på udflugt med familie til [[Hans Broges Bakker]]. De høje træer, der i dag kendetegner området omkring stenen, er endnu ikke vokset op. Ukendt fotograf, ca. 1899, Den Gamle By.]]
	En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]]. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien. På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag [[Hans Broges Bakker]].		En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]]. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien. På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag [[Hans Broges Bakker]].

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2025, 07:32

2025-09-16T07:32:11Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:32
Linje 71:		Linje 71:

	I 1980’erne lå den smukke gamle villa, stadig i bakkerne – om end noget misvedligeholdt. Villaen blev af den anerkendte arkitekturhistoriker N.J. Israelsen betegnet som den ældste egentlige villabygning, der var bevaret inden for Aarhus Kommunes område. Broges villa stod dog i vejen for et nyt boligprojekt med stærke kapitalinteresser bag. 120 lejemål skulle klemmes ind på grunden ifølge lokalplan 216, som i 1985 blev forelagt byrådet. På trods af store protester, splittelse i byrådet og flere hundrede indsamlede underskrifter blev villaen nedrevet i 1987. På grunden står i dag [[Hans Broges Have]], som består af boligblokke opført i røde sten.		I 1980’erne lå den smukke gamle villa, stadig i bakkerne – om end noget misvedligeholdt. Villaen blev af den anerkendte arkitekturhistoriker N.J. Israelsen betegnet som den ældste egentlige villabygning, der var bevaret inden for Aarhus Kommunes område. Broges villa stod dog i vejen for et nyt boligprojekt med stærke kapitalinteresser bag. 120 lejemål skulle klemmes ind på grunden ifølge lokalplan 216, som i 1985 blev forelagt byrådet. På trods af store protester, splittelse i byrådet og flere hundrede indsamlede underskrifter blev villaen nedrevet i 1987. På grunden står i dag [[Hans Broges Have]], som består af boligblokke opført i røde sten.


	=== Gellerup ===		=== Gellerup ===

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2025, 07:31

2025-09-16T07:31:44Z

← Ældre version		Versionen fra 16. sep. 2025, 09:31
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Stationsvej i Brabrand.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den daværende Stationsvej set fra Hovedgaden i Brabrand. Fra 1904]]		[[Fil:Stationsvej i Brabrand.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den daværende Stationsvej set fra Hovedgaden i Brabrand. Fra 1904]]
	[[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg\|~~250px~~\|thumb\|~~left~~\|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]]		[[Fil:Brabrand Skole 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Brabrand Skole bygget 1863. Tilbygningen til højre foretaget 1894. Fotografi fra 1900]]

	'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]].		'''Brabrand''' er en forstad til Aarhus, der ligger godt 6 vest for centrum af Aarhus, lige nord for [[Brabrand Sø]]. Byen hører til [[Brabrand Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Indtil den store kommunalreform i 1970 lå Brabrand i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Efterfølgende blev Brabrand en del af [[Aarhus Kommune]].


	Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved [[Brabrand Sø]] og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til Silkeborg løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby.		Historien om Brabrand tager sit udgangspunkt i middelalderlandsbyen, der lå tæt ved [[Brabrand Sø]] og havde vidtstrakte jordtilliggender i det kuperede terræn mod nord. Brabrand var af typen slynget vejby og blev udskiftet den 6. juli 1782. Landevejen til Silkeborg løb igennem byen, og i 1862 blev Brabrand stationsby.


	=== Oldtid og middelalder ===		=== Oldtid og middelalder ===
Linje 33:		Linje 31:
	Den gamle landsby med bindingsværksgårde måtte allerede fra det tidlige 1900-tal begynde at vige pladsen for stationsbyens fleretagers ejendomme. I perioden 1908-1913 blev de gamle bindingsværksgårde langs Hovedgadens sydside samt på begge sider af [[Søvej]] nedrevet. I 1936 var det en bindingsværksgård ved [[Tværvej]], der forsvandt, og i 1953 blev de to sidste tilbageværende bindingsværksgårde på Hovedgadens sydside nedrevet. I 1960 var det to gårde på Hovedgadens nordside, der forsvandt. Den sidste bindingsværksejendom langs Hovedgaden (nr. 38) blev nedrevet i 1970’erne. Udover en af længerne på Brabrand Hovgård på [[Stadevej 3]] ligger den eneste tilbageværende, oprindelige bindingsværksgård i Brabrand på [[Tværvej 3]].		Den gamle landsby med bindingsværksgårde måtte allerede fra det tidlige 1900-tal begynde at vige pladsen for stationsbyens fleretagers ejendomme. I perioden 1908-1913 blev de gamle bindingsværksgårde langs Hovedgadens sydside samt på begge sider af [[Søvej]] nedrevet. I 1936 var det en bindingsværksgård ved [[Tværvej]], der forsvandt, og i 1953 blev de to sidste tilbageværende bindingsværksgårde på Hovedgadens sydside nedrevet. I 1960 var det to gårde på Hovedgadens nordside, der forsvandt. Den sidste bindingsværksejendom langs Hovedgaden (nr. 38) blev nedrevet i 1970’erne. Udover en af længerne på Brabrand Hovgård på [[Stadevej 3]] ligger den eneste tilbageværende, oprindelige bindingsværksgård i Brabrand på [[Tværvej 3]].

			I stedet for gårdene blev der opført bygninger så som missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik. Der blev desuden etableret elektricitets- og vandværk i Brabrand.

			I dag er det ikke kun de gamle bindingsværksejendomme, der er forsvundet fra Hovedgaden. Flere af de bygninger, som definerede stationsbyen Brabrands forretningsliv, er i dag nedrevet til fordel for mere monotone to-tre etagers beboelsesejendomme.

			===Nye kvarterer===
			Ud over at det gamle Brabrand skiftede karakter fra landsby til stationsby, blev også opført nye kvarterer rundt om den gamle landsbykerne.
	Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft.		Et af de nye kvarterer blev anlagt lige vest for kirken, hvor en helt ny type bykvarter i Brabrand opstod i løbet af 1900-tallets første par årtier. Her blev udstykket grunde til villabebyggelse - blandt andet langs [[Voldbækvej]], og flere af de nye Brabrand-beboere var aarhusianere, der byttede Midtbyens trange lejligheder ud med flere kvadratmeter, lys og luft.

	Det tiltagende byggeri ~~trak~~ håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af ~~agerbrug~~, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.		Det tiltagende byggeri af både villakvarterer og stationsbyfunktioner tiltrak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af landbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.

			===JAKA i Brabrand===
			Efter at [[Brabrand Vandværk]] i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. Det var ikke kun beboelsesejendomme, som begyndte at skyde op nord for jernbanen, men også flere virksomheder slog sig ned her.

			En af de virksomheder, som kom til at få stor betydning for Brabrand, var Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik – bedre kendt som [[Jaka\|JAKA]] – der i 1954 kunne indvie et nyt stort fabriksanlæg på en grund stillet til rådighed af Brabrand-Sønder Årslev Kommune.

			Fabrikken blev anlagt på en skrånende grund, hvor der mellem tilkørslen på grundens nordside og jernbanesporet på grundens sydside var en højdeforskel på ca. 5 meter. Denne højdeforskel undlod man at udligne og udnyttede den i stedet i fabriksbygningens udformning og indretning. Da der var flest ansatte på fabrikken, var der omkring 550. Det betød, at mange ønskede at flytte til Brabrand, og Jaka fik da også råderet over 50 lejligheder i Brabrand Boligforenings nyopførte byggeri, Søvangen. For at sikre at arbejderne kom frem til Jaka i tide, blev der oprettet en direkte buslinje mellem Aarhus og Jaka, hvilket var ret usædvanligt. Da Danish Crown i 2006 besluttede at lukke fabrikken, havde den 186 medarbejdere, deriblandt 144 slagteriarbejdere. Den 1. marts 2008 lukkede fabrikken. De ikoniske fabriksbygninger skulle have indgået i byudviklingen af det nye [[Høiriiskvarter]] som et kulturhus, men står nu (medio 2025) til nedrivning.

			=== Hovedgaden og Silkeborgvej ===
			Tidligere fandtes der én gennemgående gade gennem Brabrand; nemlig [[Hovedgaden]]. I takt med at Brabrand voksede, steg også trafikpresset på den tosporede gade. Det var ikke kun den lokale trafik, der var et problem, men i lige så høj grad den gennemkørende trafik til og fra Aarhus. Brabrand var blevet en flaskehals, og i slutningen af 1950’erne blev der gjort noget ved problemet.

			Løsningen blev at anlægge en ny firesporet vej, der skulle gå uden om det gamle bycentrum. Grundet søen mod syd og jernbanen mod nord, var der dog ikke megen plads at gøre med til et stort anlægningsarbejde. De store bulldozere blev derfor fundet frem, og flere ejendomme mellem Hovedgaden og jernbanen blev nedrevet for at gøre plads til [[Silkeborgvej]].

			Alt i alt betød udviklingen, at befolkningstallet i Brabrand Sogn steg fra 1.477 i 1901 til 13.185 i 1970, og ved kommunesammenlægningen i 1970 var Brabrand-Sønder Årslev Kommune den kommune i den nye storkommune, der havde det tredjestørste indbyggertal – kun overgået af Vejlby-Risskov Kommune og Viby Kommune.

			Kommunens store størrelse og ikke mindst stærke selvstændighedsfølelse gjorde, at tanken om at lade sig opsluge af Aarhus Kommune ikke faldt i god jord. Derfor forsøgte kræfter i kommunen i samarbejde med andre omegnskommuner at finde på et alternativ til storkommunen Aarhus. Dog uden held. 1. april 1970 ophørte Brabrand-Sønder Årslev med at være en selvstændig kommune og blev en del af Aarhus Kommune.

			=== Skjoldhøj ===
			Nord for den oprindelige landsby opstod mellem 1950 og 1980 et helt ny boligområde på markområderne fra [[Holmstrupgård]] samt Holmstrup Mark og højen [[Skjoldhøj]]. Før 1950'erne bestod området hovedsageligt af nogle enkelte gårde med tilhørende marker. [[Skoldhøjparken]] og [[Skjoldhøj Kollegiet\|Skjoldhøjkollegiet]] var noget af det byggeri, der blev opført på området. Skjoldhøjparken, der i øvrigt er landets største grundejerforening, har i dag postnummer i [[Tilst]], mens Skjoldhøjkollegiet stadig hører under Brabrand.

			Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det toneangivende arkitektfirma [[Friis & Moltke]] i samarbejde med [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]]. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvilket gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

			=== Skolerne ===
			Befolkningstilvæksten krævede også opførelsen af nye institutioner, og i 1910 fik Brabrand en ny kommuneskole med et fritliggende gymnastikhus. Brabrand fortsatte med at vokse, og skolen blev derfor over de næste årtier udvidet gentagende gange med flere nye og større bygninger. I 1934 blev eksempelvis indviet en helt ny stor skolebygning med ni klasseværelser og seks særlokaler lige ved siden af skolebygningen fra 1910. Igen i 1955, 1970 og 2013 blev opført nye, store bygninger. På trods af de mange udvidelser, er skolen ikke færdig med at vokse, og kommunen opkøbte for nyligt nabogrundene på Hovedgade 1-3, hvor en kommende udvidelse af skolen efter planen skal opføres.

	~~I stedet for gårdene~~ blev ~~der opført bygninger så som missionshus, en spare-~~ og ~~lånekasse~~, ~~brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant~~ og ~~flere industrielle virksomheder som savskæreri~~, ~~maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik~~. ~~Der blev desuden etableret elektricitets- og vandværk i~~ Brabrand.		Samtidig med at Brabrand Kommuneskole voksede, blev andre skoler indenfor området af den gamle kommune indviet. Brabrand havde i forvejen landsbyskoler i [[Årslev]] (lukket i 1940) og i [[True]] (lukket i 1976), og i 1962 blev også [[Sødalskolen\|Gellerupskolen]] (der senere skiftede navn til Sødalskolen), indviet. Ved samme lejlighed skiftede Brabrand Kommuneskole navn til [[Engdalskolen]]. I 1970 kunne [[Nordgårdskolen]] indvies i den nybyggede [[Gellerupparken]], i 1973 kom turen til [[Tovshøjskolen]], og året efter kunne [[Skjoldhøjskolen]] indvies.
	I ~~dag er det ikke kun de gamle bindingsværksejendomme, der er forsvundet fra Hovedgaden. Flere af de bygninger, som definerede stationsbyen Brabrands forretningsliv~~, er i ~~dag nedrevet~~ til ~~fordel for mere monotone to-tre etagers beboelsesejendomme~~.

	=== Broge i Brabrand ===		=== Broge i Brabrand ===
Linje 48:		Linje 74:

	=== Gellerup ===		=== Gellerup ===
	[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. ~~I de nyere år har~~ Gellerup ~~påvirket udviklingen i området~~ meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og ~~[[Mogens Harbo]]~~. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg og tilbud. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer.		[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. Indtil 1960’erne levede den lille landsby Gellerup en meget stille og anonym tilværelse. I 1682 bestod middelalderlandsbyen, der lå langs nuværende Louisevej tæt på Brabrandsøens bredder, af blot fire gårde.

	~~=== Brabrand Nord ===~~
	~~Nord for den oprindelige landsby opstod i mellem 1950 og 1980 et helt ny boligområde på jord fra blandt andet [[Holmstrup gård]], [[Holmstrup Mark]] og højen [[Skjoldhøj]]. Før 1950'erne~~ bestod ~~området hovedsageligt af nogle enkelte husmandssteder og gårde med tilhørende marker. Det store parcelhuskvarter [[Skjoldhøjparken]] og [[Skjoldhøjkollegiet]] var noget af det byggeri~~, der ~~blev opført~~ på ~~området.~~

	~~Byggeriet af Skjoldhøjparken blev indledt med en villaudstilling i 1968, hvor bl.a. arkitekterne [[Friis & Moltke]] deltog. Udbygningen af kvarteret blev afsluttet mod syd i 1975~~, ~~og mod øst blev de sidste parcelhuse bygget omkring 1983.~~

	Indtil [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]] i 1970, lå Skjoldhøjparken i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. I dag ligger kvarteret under postnummeret 8381 [[Tilst]] i [[Aarhus Kommune]] under [[Skjoldhøj Sogn]]. Bebyggelsen består af ~~1.014 parceller, og områdets grundejerforening er således landets største~~.

	~~Skjoldhøjkollegiet ligger stadig~~ under ~~postnummeret 8220 Brabrand~~.		I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg, institutioner og varierede handlemuligheder i det moderne indkøbscenter [[City Vest]]. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer kendt under navnet Helhedsplanen.

	=== Befolkningsudvikling i Brabrand===		=== Befolkningsudvikling i Brabrand===

JanneMarieBarslev med 16. sep. 2025, 07:14

2025-09-16T07:14:39Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev med 9. sep. 2025, 11:41

2025-09-09T11:41:25Z

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2025, 13:41
Linje 33:		Linje 33:

	=== Brabrand Kirke ===		=== Brabrand Kirke ===

	Brabrand Kirke blev opført i den første halvdel af 1200-tallet, men der har muligvis ligget en trækirke på samme sted inden da. I 1300-1500-tallet blev kirken udvidet med et våbenhus og forlænget mod vest. Kirketårnet blev tilføjet i 1880, og med sognets kraftige befolkningstilvækst fremkom der i 1918 et ønske om en udvidelse af kirken. I 1924-1925 blev kirken derfor udvidet og kraftigt restaureret. Under restaureringen dukkede der kalkmalerier frem på alle vægge, som tilsyneladende fortalte en sammenhængende historie.		Brabrand Kirke blev opført i den første halvdel af 1200-tallet, men der har muligvis ligget en trækirke på samme sted inden da. I 1300-1500-tallet blev kirken udvidet med et våbenhus og forlænget mod vest. Kirketårnet blev tilføjet i 1880, og med sognets kraftige befolkningstilvækst fremkom der i 1918 et ønske om en udvidelse af kirken. I 1924-1925 blev kirken derfor udvidet og kraftigt restaureret. Under restaureringen dukkede der kalkmalerier frem på alle vægge, som tilsyneladende fortalte en sammenhængende historie.

Linje 40:		Linje 39:
	Et sagn fortæller, at der i kirkens nordmur har eksisteret et kammer, hvor præsten under svenskekrigene i 1657-1660 skulle have gemt sig.		Et sagn fortæller, at der i kirkens nordmur har eksisteret et kammer, hvor præsten under svenskekrigene i 1657-1660 skulle have gemt sig.

	=== Hans ~~Broges Bakker~~ ===		=== Hans Broge i Brabrand ===
	~~Hans Broges Bakker~~ er ~~opkaldt efter~~ [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]]~~, der~~ var ~~Aarhus'~~ største købmand. ~~Grunden til~~, ~~at man opkaldte området efter ham~~, ~~var~~, ~~at hans sommerbolig lå i området. Hans Broge havde~~ en stor ~~villa med park~~. ~~Parken~~ blev skænket til [[~~Aarhus Kommune~~]] i ~~1901, hvorefter~~ den ~~blev brugt~~ som ~~festplads~~. ~~Hans~~ villa ~~blev revet ned~~ i ~~1987, men~~ vejen, ~~den lå på~~, ~~bærer stadig hans navn –~~ [[Hans Broges ~~Vej~~]].		En af de mest prominente borgere, som Brabrand har haft er [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]]. Broge var gennem årtier Aarhus’ største og mest indflydelsesrige købmand. På det skrånende terræn lige nord for banen fik han opført en villa, der stod indflytningsklar i 1868, og som primært blev brugt som sommerresidens for Broge-familien.

			På den tilhørende grund fik han anlagt et anlæg, der blev beplantet ligesom en stor sten blev nedsat. I 1901 blev anlægget skænket til Brabrand-Sønder Årslev Kommune, og området kaldes i dag [[Hans Broges Bakker]].

			I 1980’erne lå den smukke gamle villa, stadig i bakkerne – om end noget misvedligeholdt. Villaen blev af den anerkendte arkitekturhistoriker N.J. Israelsen betegnet som den ældste egentlige villabygning, der var bevaret inden for Aarhus Kommunes område. Broges villa stod dog i vejen for et nyt boligprojekt med stærke kapitalinteresser bag. 120 lejemål skulle klemmes ind på grunden ifølge lokalplan 216, som i 1985 blev forelagt byrådet. På trods af store protester, splittelse i byrådet og flere hundrede indsamlede underskrifter blev villaen nedrevet i 1987. På grunden står i dag [[Hans Broges Have]], som består af boligblokke opført i røde sten.

	=== Gellerup ===		=== Gellerup ===
	[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn, men er ~~stadig~~ en del af postnummeret Brabrand. I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg og tilbud. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer.		[[Gellerup]] er officielt tilhørende sit eget sogn - [[Gellerup Sogn]], men er en del af postnummeret Brabrand. I de nyere år har Gellerup påvirket udviklingen i området meget. Specielt i aviserne har Gellerup haft en stor rolle på grund af det boligbyggeri, [[Gellerupparken]], som [[Brabrand Boligforening]] har i området. Gellerupparken er opført mellem 1967-1972 og tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Mogens Harbo]]. Oprindeligt var Gellerupparken tiltænkt til at skulle være moderne lejligheder med alt, hvad man kunne ønske sig af fællesanlæg og tilbud. Med tiden har parken udviklet sig fra at være moderne til at være et udfordret boligkvarter, hvilket har ført til vedtagelser om væsentlige transformationer.

	=== Brabrand Nord ===		=== Brabrand Nord ===
	Nord for den oprindelige landsby opstod i mellem 1950 og 1980 et helt ny boligområde på ~~det sted, der tidligere dækkede over den større ejendom~~ [[Holmstrup gård]] ~~samt~~ [[Holmstrup Mark]] og højen [[Skjoldhøj]]. Før 1950'erne bestod området hovedsageligt af nogle enkelte gårde og tilhørende marker~~, der dog måtte vige for større byggerier~~. [[Skjoldhøjparken]] og [[Skjoldhøjkollegiet]] var noget af det byggeri, der blev opført på området.		Nord for den oprindelige landsby opstod i mellem 1950 og 1980 et helt ny boligområde på jord fra blandt andet [[Holmstrup gård]], [[Holmstrup Mark]] og højen [[Skjoldhøj]]. Før 1950'erne bestod området hovedsageligt af nogle enkelte husmandssteder og gårde med tilhørende marker. Det store parcelhuskvarter [[Skjoldhøjparken]] og [[Skjoldhøjkollegiet]] var noget af det byggeri, der blev opført på området.

			Byggeriet af Skjoldhøjparken blev indledt med en villaudstilling i 1968, hvor bl.a. arkitekterne [[Friis & Moltke]] deltog. Udbygningen af kvarteret blev afsluttet mod syd i 1975, og mod øst blev de sidste parcelhuse bygget omkring 1983.

	~~=== Skjoldhøjparken===~~		Indtil [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]] i 1970, lå Skjoldhøjparken i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. I dag ligger kvarteret under postnummeret 8381 [[Tilst]] i [[Aarhus Kommune]] under [[Skjoldhøj Sogn]]. Bebyggelsen består af 1.014 parceller, og områdets grundejerforening er således landets største.
	[[~~Skjoldhøjparken~~]] ~~er et kvarter med parcelhusbebyggelse~~, ~~der er beliggende mellem Aarhus~~-~~bydelen~~ Tilst og Aarhus ~~Vest-bydelen, ca. 7 km. vest for Aarhus C~~. Bebyggelsen består af 1.014 parceller, og områdets grundejerforening er således landets største.

	Området rummede oprindeligt små husmandssteder, men i 1960'erne blev der udstykket grunde. Byggeriet blev indledt med en villaudstilling i 1968, hvor bl.a. arkitekterne [[Friis & Moltke]] deltog. Udbygningen af kvarteret blev afsluttet mod syd i 1975, og mod øst blev de sidste parcelhuse bygget omkring 1983.		Skjoldhøjkollegiet ligger stadig under postnummeret 8220 Brabrand.

	=== Befolkningsudvikling i Brabrand===		=== Befolkningsudvikling i Brabrand===

JanneMarieBarslev: /* Fra landsby til stationsby og forstad */

2025-09-04T08:08:19Z

Fra landsby til stationsby og forstad

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2025, 10:08
Linje 21:		Linje 21:
	Jernbanens indtog fik en betydning for Brabrandområdet. Nord for bygaden lå de fleste gårde og huse, og bagved dem blev der fjernet meget jord, for at man kunne gøre terrænet fladt til jernbanens anlæggelse. Efter at jernbanetrafikken var blevet en kendsgerning i 1862, fik Brabrand forbindelse med den store verden, men byen bevarede dog til efter 1900 den gamle bondelandsbys præg, da stationen og jernbanen ikke gjorde noget indgreb i byens gamle opbygning. Byen bibeholdt bl.a. to gadekær, der også var branddamme. Her stilledes kreaturerne, når de skulle drikke på vej hjem fra marken til de gamle bindingsværksgårde. Dem lå der en del af, og mange fandtes i byen et godt stykke ind i det 20. århundrede. Det sidste stykke gadejord blev købt i 1919 af smedemester Jakob Rasmussen.		Jernbanens indtog fik en betydning for Brabrandområdet. Nord for bygaden lå de fleste gårde og huse, og bagved dem blev der fjernet meget jord, for at man kunne gøre terrænet fladt til jernbanens anlæggelse. Efter at jernbanetrafikken var blevet en kendsgerning i 1862, fik Brabrand forbindelse med den store verden, men byen bevarede dog til efter 1900 den gamle bondelandsbys præg, da stationen og jernbanen ikke gjorde noget indgreb i byens gamle opbygning. Byen bibeholdt bl.a. to gadekær, der også var branddamme. Her stilledes kreaturerne, når de skulle drikke på vej hjem fra marken til de gamle bindingsværksgårde. Dem lå der en del af, og mange fandtes i byen et godt stykke ind i det 20. århundrede. Det sidste stykke gadejord blev købt i 1919 af smedemester Jakob Rasmussen.

	I 1865 var der i Brabrand 36 gårde og huse, som lå på strækningen ~~mellem~~ [[~~Skovbakkevej]] og [[Truevej~~]], hvilket er det område, hvor mennesker har boet siden oldtiden. Byen havde indtil 1862 kun en gade (den nuværende hovedgade), men derefter anlagdes Jernbanevej langs nordsiden af banegraven, og byen havde nu to færdselsruter. Jernbanen skabte ligeledes vækst i byen. Særligt i 1890'erne havde byen vokseværk, og på flere områder, der hidtil havde været ubebyggede, begyndte man nu at opføre beboelseshuse. Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område~~, hvormed der blev opført huse uden for området ved Skovbakkevej-Truevej~~.		I 1865 var der i Brabrand 36 gårde og huse, som lå på strækningen langs [[Hovedgaden]], hvilket er det område, hvor mennesker har boet siden oldtiden. Byen havde indtil 1862 kun en gade (den nuværende hovedgade), men derefter anlagdes Jernbanevej langs nordsiden af banegraven, og byen havde nu to færdselsruter. Jernbanen skabte ligeledes vækst i byen. Særligt i 1890'erne havde byen vokseværk, og på flere områder, der hidtil havde været ubebyggede, begyndte man nu at opføre beboelseshuse. Det tiltagende byggeri trak håndværkere og handlende til Brabrand, og indbyggerne ernærede sig nu ikke længere hovedsageligt af agerbrug, men også af industri, handel og gartneri. I begyndelsen af 1900-tallet steg indbyggertallet yderligere, og byen voksede ud over den gamle landsbys område.

	Efter at Brabrand Vandværk i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. I 1910'erne opførte man villaer i alle byens udkanter, og nye veje blev anlagt. Ejendomme blev ligeledes opført langs hovedvejene uden om byen, og det blev startskuddet til, at Brabrands bebyggelse langsomt voksede sammen med Aarhus.		Efter at Brabrand Vandværk i 1909 begyndte sin virksomhed, kom der fart i byggeriet i bakkeegnen nord for byen, hvor der nu kunne installeres vandhaner i de højtliggende huse. I 1910'erne opførte man villaer i alle byens udkanter, og nye veje blev anlagt. Ejendomme blev ligeledes opført langs hovedvejene uden om byen, og det blev startskuddet til, at Brabrands bebyggelse langsomt voksede sammen med Aarhus.

Hemik: /* Skjoldhøjparken */

2024-08-15T07:30:18Z

Skjoldhøjparken

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 09:30
Linje 52:		Linje 52:
	[[Skjoldhøjparken]] er et kvarter med parcelhusbebyggelse, der er beliggende mellem Aarhus-bydelen Tilst og Aarhus Vest-bydelen, ca. 7 km. vest for Aarhus C. Bebyggelsen består af 1.014 parceller, og områdets grundejerforening er således landets største.		[[Skjoldhøjparken]] er et kvarter med parcelhusbebyggelse, der er beliggende mellem Aarhus-bydelen Tilst og Aarhus Vest-bydelen, ca. 7 km. vest for Aarhus C. Bebyggelsen består af 1.014 parceller, og områdets grundejerforening er således landets største.

	Området rummede oprindeligt små husmandssteder, men i 1960'erne blev der udstykket grunde. Byggeriet blev indledt med en villaudstilling i 1968, hvor bl.a. arkitekterne [[Friis & Moltke]] deltog. Udbygningen af kvarteret blev afsluttet mod syd i 1975 og mod øst blev de sidste parcelhuse bygget omkring 1983.		Området rummede oprindeligt små husmandssteder, men i 1960'erne blev der udstykket grunde. Byggeriet blev indledt med en villaudstilling i 1968, hvor bl.a. arkitekterne [[Friis & Moltke]] deltog. Udbygningen af kvarteret blev afsluttet mod syd i 1975, og mod øst blev de sidste parcelhuse bygget omkring 1983.

	=== Befolkningsudvikling i Brabrand===		=== Befolkningsudvikling i Brabrand===