Borum-Lyngby Kommune - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:11Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 41:		Linje 41:
	Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig et vist præg på bybilledet, men de anvendes udelukkende til andre formål. De to store aktive landbrug, Borum Østergård og Borum Vestergård, ligger begge uden for selve landsbyen.		Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig et vist præg på bybilledet, men de anvendes udelukkende til andre formål. De to store aktive landbrug, Borum Østergård og Borum Vestergård, ligger begge uden for selve landsbyen.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:31

2023-02-01T13:31:17Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:31
Linje 57:		Linje 57:

	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori:~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori:Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori:Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 12:16

2022-10-06T12:16:06Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:16
Linje 40:		Linje 40:

	Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig et vist præg på bybilledet, men de anvendes udelukkende til andre formål. De to store aktive landbrug, Borum Østergård og Borum Vestergård, ligger begge uden for selve landsbyen.		Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig et vist præg på bybilledet, men de anvendes udelukkende til andre formål. De to store aktive landbrug, Borum Østergård og Borum Vestergård, ligger begge uden for selve landsbyen.

			==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

	== Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet ==		== Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128862 Se Borum-Lyngbys Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128862 Se Borum-Lyngbys Kommunes arkiv]}}

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* [https://www.borum-lyngby.dk/ Læs mere Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne]		* [https://www.borum-lyngby.dk/ Læs mere Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne]
	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

Arkivleder med 5. mar. 2022, 02:55

2022-03-05T02:55:15Z

URIllum: Kategori + mindre omrokering.

2021-05-07T11:29:14Z

Kategori + mindre omrokering.

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2021, 13:29
Linje 41:		Linje 41:
	Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig i dag deres præg på bybilledet, men de forsvinder lige så stille og erstattes med moderne bygninger, mens de tilbageværende primært bruges til andre formål.		Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig i dag deres præg på bybilledet, men de forsvinder lige så stille og erstattes med moderne bygninger, mens de tilbageværende primært bruges til andre formål.

			== Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet ==

	==~~Litteratur og Kilder~~==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128862 Se Borum-Lyngbys Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=128862 Se Borum-Lyngbys Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og Kilder ==
	* [https://www.borum-lyngby.dk/ Læs mere Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne]		* [https://www.borum-lyngby.dk/ Læs mere Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne]

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml		* Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml
			* Nationalmuseet https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/familien-fra-borum-eshoej/

	* Nationalmuseet https:~~//natmus~~.~~dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/familien-fra-borum-eshoej/~~		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori:Samfund]]
			[[Kategori:Det 19. århundrede]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 23. nov. 2020, 08:51

2020-11-23T08:51:47Z

← Ældre version		Versionen fra 23. nov. 2020, 10:51
Linje 1:		Linje 1:
	Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i '''Borum-Lyngby Kommune''' herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med nabokommunen [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup]], hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge.		[[Fil:Borum-Lyngby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Borum-Lyngby Kommune gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]

			Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i '''Borum-Lyngby Kommune''' herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med nabokommunen [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup]], hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge. Ved [[Kommunalreformen i 1970]] blev kommunen en del af [[Aarhus Kommune]]

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===
Linje 25:		Linje 27:

	Langt de fleste af kommunens 606 indbyggere var ved midten af 1800-tallet beskæftiget i landbruget, men en del supplerede især om vinteren indkomsten med skovarbejde.		Langt de fleste af kommunens 606 indbyggere var ved midten af 1800-tallet beskæftiget i landbruget, men en del supplerede især om vinteren indkomsten med skovarbejde.

			[[Fil:000304399 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|9. Artilleriafdeling på besøg i [[Borum]] 15. april 1940, hvor 75 heste skulle udstationeres til brug i landbruget. ]]

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===

JanneMarieBarslev med 23. nov. 2020, 08:44

2020-11-23T08:44:57Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Kommunen opstod i forbindelse med anordningen om landkommunalvæsenet i 1841. [[Borum Sogn]] i Framlev herred og Lyngby sogn i Hasle herred udgjorde tilsammen Borum-Lyngby Kommune. Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskabets, hvis vigtigste opgaver var fattigvæsen, skoler og veje. I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft, der ændrede betegnelsen sogneforstanderskab til sogneråd. Opgaverne var de samme, men de blev over tid udvidet med nye kommunale opgaver.
+Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i '''Borum-Lyngby Kommune''' herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med nabokommunen [[Sabro-Fårup Kommune|Sabro-Fårup]], hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge.
-Borum-Lyngby Kommunes samlede areal var 1731 ha. I 1850 var befolkningstallet 566, mens det i 1960 var 747.
+=== Kommunen ===
-I både Borum og Lyngby byer var der kirke og skole. I Borum var også en forskole. Skolerne blev dog nedlagt og eleverne flyttet til centralskolen i Sabro, der stod færdig i 1964. I Borum var også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus.
+Borum-Lyngby Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af [[Borum Sogn]] i [[Framlev Herred]] og annekset [[Lyngby Sogn]] i [[Hasle Herred]].
-I kommunen ligger den berømte [[Borum Eshøj]] (104m), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. Af nævneværdige gårde kan nævnes: Borum Østergård, Yderupgård og Hovedgården [[Lyngbygård]].
+Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
 ==Litteratur og Kilder==
-Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml
+* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
-J.P. Trap: Danmark, Bind 8, Gads forlag, 1963
+* Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml
-Nationalmuseet https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/familien-fra-borum-eshoej/
+* Nationalmuseet https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/bronzealderen-1700-fkr-500-fkr/familien-fra-borum-eshoej/

LS med 23. jan. 2020, 12:15

2020-01-23T12:15:48Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2020, 14:15
Linje 1:		Linje 1:
	Kommunen opstod i forbindelse med anordningen om landkommunalvæsenet i 1841. Borum ~~sogn~~ i Framlev herred og Lyngby sogn i Hasle herred udgjorde tilsammen Borum-Lyngby Kommune. Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskabets, hvis vigtigste opgaver var fattigvæsen, skoler og veje. I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft, der ændrede betegnelsen sogneforstanderskab til sogneråd. Opgaverne var de samme, men de blev over tid udvidet med nye kommunale opgaver.		Kommunen opstod i forbindelse med anordningen om landkommunalvæsenet i 1841. [[Borum Sogn]] i Framlev herred og Lyngby sogn i Hasle herred udgjorde tilsammen Borum-Lyngby Kommune. Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskabets, hvis vigtigste opgaver var fattigvæsen, skoler og veje. I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft, der ændrede betegnelsen sogneforstanderskab til sogneråd. Opgaverne var de samme, men de blev over tid udvidet med nye kommunale opgaver.

	Borum-Lyngby Kommunes samlede areal var 1731 ha. I 1850 var befolkningstallet 566, mens det i 1960 var 747.		Borum-Lyngby Kommunes samlede areal var 1731 ha. I 1850 var befolkningstallet 566, mens det i 1960 var 747.

LS med 22. jan. 2020, 13:07

2020-01-22T13:07:53Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jan. 2020, 15:07
Linje 4:		Linje 4:
	I både Borum og Lyngby byer var der kirke og skole. I Borum var også en forskole. Skolerne blev dog nedlagt og eleverne flyttet til centralskolen i Sabro, der stod færdig i 1964. I Borum var også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus.		I både Borum og Lyngby byer var der kirke og skole. I Borum var også en forskole. Skolerne blev dog nedlagt og eleverne flyttet til centralskolen i Sabro, der stod færdig i 1964. I Borum var også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus.

	I kommunen ligger den berømte Borum Eshøj (104m), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. Af nævneværdige gårde kan nævnes: Borum Østergård, Yderupgård og Hovedgården [[Lyngbygård]].		I kommunen ligger den berømte [[Borum Eshøj]] (104m), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. Af nævneværdige gårde kan nævnes: Borum Østergård, Yderupgård og Hovedgården [[Lyngbygård]].

	Borum-Lyngby Kommune blev en del af [[Aarhus Kommune]] med kommunalreformen i 1970.		Borum-Lyngby Kommune blev en del af [[Aarhus Kommune]] med kommunalreformen i 1970.

Onij med 25. sep. 2018, 13:37

2018-09-25T13:37:36Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 15:37
Linje 4:		Linje 4:
	I både Borum og Lyngby byer var der kirke og skole. I Borum var også en forskole. Skolerne blev dog nedlagt og eleverne flyttet til centralskolen i Sabro, der stod færdig i 1964. I Borum var også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus.		I både Borum og Lyngby byer var der kirke og skole. I Borum var også en forskole. Skolerne blev dog nedlagt og eleverne flyttet til centralskolen i Sabro, der stod færdig i 1964. I Borum var også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus.

	I kommunen ligger den berømte Borum Eshøj (104m), hvor man fandt store fund ~~i 1870’erne~~ fra ældre bronzealder. Af nævneværdige gårde kan nævnes: Borum Østergård, Yderupgård og Hovedgården [[Lyngbygård]].		I kommunen ligger den berømte Borum Eshøj (104m), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. Af nævneværdige gårde kan nævnes: Borum Østergård, Yderupgård og Hovedgården [[Lyngbygård]].

	Borum-Lyngby Kommune blev en del af [[Aarhus Kommune]] med kommunalreformen i 1970.		Borum-Lyngby Kommune blev en del af [[Aarhus Kommune]] med kommunalreformen i 1970.


	~~'''~~Litteratur~~:'''~~		==Litteratur og Kilder==

	Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml		Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.codeitch.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2022, 04:55
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Borum-Lyngby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Borum-Lyngby Kommune gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]		[[Fil:Borum-Lyngby DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Borum-Lyngby Kommune gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]

	Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i '''Borum-Lyngby Kommune''' herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med ~~nabokommunen~~ [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup]], hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge. Ved [[Kommunalreformen i 1970]] blev kommunen en del af [[Aarhus Kommune]]		Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i '''Borum-Lyngby Kommune''' herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med nabokommunerne Lading og [[Sabro-Fårup Kommune\|Sabro-Fårup]], hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge. Ved [[Kommunalreformen i 1970]] blev kommunen en del af [[Aarhus Kommune]], selv om man især i Borum havde foretrukket at indgå i Hammel eller Galten Kommune.

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===
Linje 20:		Linje 20:
	Der har været beboelse i området siden oldtiden, hvilket adskillige arkæologiske fund og oldtidsminder vidner om. Det mest berømte er [[Borum Eshøj]] (104 meter), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. I dag er gravhøjens indre rekonstrueret på [[Moesgård Museum]].		Der har været beboelse i området siden oldtiden, hvilket adskillige arkæologiske fund og oldtidsminder vidner om. Det mest berømte er [[Borum Eshøj]] (104 meter), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. I dag er gravhøjens indre rekonstrueret på [[Moesgård Museum]].

	Borum var en betydelig landsby med ~~mange~~ gårde. Ved midten 1800-tallet var der 396 indbyggere i sognet fordelt på 22 gårde og 35 huse, hvoraf langt de flest lå inde i landsbyen. Kro var der fra gammel tid som følge af landsbyens beliggenhed ved både landevejen fra Randers til Skanderborg og indtil midten af 1800-tallet også landevejen fra Aarhus til Viborg.		Borum var en betydelig landsby med 18 gårde og en vandmølle ved udskiftningen i 1796. Ved midten 1800-tallet var der 396 indbyggere i sognet fordelt på 22 gårde og 35 huse, hvoraf langt de flest lå inde i landsbyen. Kro var der fra gammel tid som følge af landsbyens beliggenhed ved både landevejen fra Randers til Skanderborg og indtil midten af 1800-tallet også landevejen fra Aarhus til Viborg. Kroen ophørte i 1911.

	I 1861 hærgede en voldsom brand byen og 18 bygninger – her i blandt to gårde, skolen, smedjen og byens fattighus – brændte ned til grunden. Nyheden om den forfærdelige begivenhed nåede også til Aarhus, hvor [[Århus Stiftstidende]] igangsatte en indsamling til de ramte familier. Branden og den igangværende udflytning af landsbyens gårde satte gang i en ny udvikling i Borum. På de forladte og nedbrændte tomter blev opført boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere.		I 1861 hærgede en voldsom brand halvdelen af byen, og 18 bygninger – her i blandt to gårde, skolen, smedjen og byens fattighus – brændte ned til grunden. Nyheden om den forfærdelige begivenhed nåede også til Aarhus, hvor [[Århus Stiftstidende]] igangsatte en indsamling til de ramte familier. Branden og den igangværende udflytning af landsbyens gårde satte gang i en ny udvikling i Borum. På de forladte og nedbrændte tomter blev opført boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere.

	Lyngby var noget mindre end Borum, hvilket blandt andet skyldtes Lyngbygård. Lyngbygård nævnes allerede i 1300-tallet, men blev omkring 1580 oprettet som hovedgård. I den forbindelse forsvandt mindst fem af landsbyens gårde, og omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark blev inddraget. Ved midten 1800-tallet boede der i sognet 210 indbyggere.		Lyngby var noget mindre end Borum, hvilket blandt andet skyldtes Lyngbygård. Lyngbygård nævnes allerede i 1300-tallet, men blev omkring 1580 oprettet som hovedgård. I den forbindelse forsvandt mindst fem af landsbyens gårde, og omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark blev inddraget. Yderup i Lyngby (tidligere True og siden Brabrand) Sogn havde fire gårde. Ved midten 1800-tallet boede der i sognet 210 indbyggere.

	Langt de fleste af kommunens 606 indbyggere var ved midten af 1800-tallet beskæftiget i landbruget, men en del supplerede især om vinteren indkomsten med skovarbejde.		Langt de fleste af kommunens 606 indbyggere var ved midten af 1800-tallet beskæftiget i landbruget, men en del supplerede især om vinteren indkomsten med skovarbejde.
Linje 31:		Linje 31:

	=== Udviklingen fra 1900-tallet ===		=== Udviklingen fra 1900-tallet ===
	Op gennem 1900-tallet holdt kommunens indbyggertal sig stabilt; i 1901 boede der 709, mens der i 1970 boede 756 indbyggere. Landbruget stod stadig i centrum, og mange af byens erhverv, som dyrlæge, smed og mejeriet, var kædet sammen med landbruget. Derudover lå der i landsbyen også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse samt et forsamlingshus, som var og er omdrejningspunkt for mange af byens festlige begivenheder. I 1948 blev andelsmejeriet suppleret med et andelsfryseri, hvor medlemmer kunne have deres egen fryseboks.		Op gennem 1900-tallet holdt kommunens indbyggertal sig stabilt; i 1901 boede der 709, mens der i 1970 boede 756 indbyggere. Landbruget stod stadig i centrum, og mange af byens erhverv, som dyrlæge (ophørt 1970), smed og mejeriet Borumlund (nedlagt 1955), var kædet sammen med landbruget. Derudover lå der i landsbyen også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse (ophørt 1997) samt et forsamlingshus (opført 1928), som var og er omdrejningspunkt for mange af byens festlige begivenheder. I 1948 blev andelsmejeriet i nogle få år suppleret med et andelsfryseri (ophørt 1965), hvor medlemmer kunne have deres egen fryseboks.

	I både Borum og Lyngby var der skole, men disse blev nedlagt i 1964, da [[Sabro Korsvej-Skolen\|centralskolen]] i [[Sabro]] blev indviet, hvor også kommunens bibliotek blev flyttet hen.		I både Borum og Lyngby var der skole, men disse blev nedlagt i 1964, da [[Sabro Korsvej-Skolen\|centralskolen]] i [[Sabro]] blev indviet, hvor også kommunens bibliotek blev flyttet hen.

	Generelt har der ikke fundet den store bebyggelsesmæssige udvikling sted i hverken Borum eller Lyngby, hvilket især skyldes Lov om By- og Landzoner, der blev vedtaget i 1969, der henførte de to landsbyer til landzone og ikke et vækstområde.		Generelt har der ikke fundet den store bebyggelsesmæssige udvikling sted i hverken Borum eller Lyngby, hvilket især skyldes Lov om By- og Landzoner (nu Planloven), der blev vedtaget i 1969, der henførte de to landsbyer til landzone og ikke et vækstområde. Borum-Lyngby Fællesråd har konsistent anbefalet Aarhus Byråd at opretholde landzonestatus for hele området.

	Lyngbygård bliver i dag drevet som et familieejet landbrug, men dele af jorden er i dag udlejet til Lyngbygaard Golf.		Lyngbygård bliver i dag drevet som et familieejet landbrug, men dele af jorden er i dag udlejet til Lyngbygaard Golf.

	Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig ~~i dag deres~~ præg på bybilledet, men de ~~forsvinder lige så stille og erstattes med moderne bygninger, mens de tilbageværende primært bruges~~ til andre formål.		Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig et vist præg på bybilledet, men de anvendes udelukkende til andre formål. De to store aktive landbrug, Borum Østergård og Borum Vestergård, ligger begge uden for selve landsbyen.

	== Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet ==		== Borum-Lyngby Kommune på AarhusArkivet ==