Borum - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Johan Arentsen Althalt (1635-1725)" to "Johan Arentsen Althalt (1635-1728)"

2022-11-29T10:04:13Z

Text replacement - "Johan Arentsen Althalt (1635-1725)" to "Johan Arentsen Althalt (1635-1728)"

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2022, 12:04
Linje 22:		Linje 22:
	==== Borum Kirke ====		==== Borum Kirke ====
	[[Fil:DSC 8148--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8148--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]
	Ved et mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af [[Lyngbygård]], [[Johan Arentsen Althalt (1635-~~1725~~)]]. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.		Ved et mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af [[Lyngbygård]], [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]]. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.

	== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==		== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

MiaGulvadJørgensen med 15. nov. 2022, 14:54

2022-11-15T14:54:52Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2022, 16:54
Linje 22:		Linje 22:
	==== Borum Kirke ====		==== Borum Kirke ====
	[[Fil:DSC 8148--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8148--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]
	Ved et mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af Lyngbygård, Johan ~~Arent~~ Althalt. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.		Ved et mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af [[Lyngbygård]], [[Johan Arentsen Althalt (1635-1725)]]. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.

	== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==		== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

Phillip Stadsarkivet med 26. sep. 2022, 11:44

2022-09-26T11:44:04Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 13:44
Linje 21:		Linje 21:

	==== Borum Kirke ====		==== Borum Kirke ====
			[[Fil:DSC 8148--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]
			Ved et mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af Lyngbygård, Johan Arent Althalt. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.

	[[~~Fil:DSC 8148~~--Borum.~~jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Borum ~~Kirke~~, ~~fotograferet~~ af ~~Ib Nicolajsen~~, ~~2018~~.]]		== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

			''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

			Borum er beliggende i et højtliggende og storbakket landskab mellem de to bakker Vindhøj og Borum Eshøj. Borum Kirke ligger højt og effektfuldt placeret på en bakke i den sydvestlige del af byen, hvorfra den ses vidt omkring i landskabet.

			Borum kendes tilbage til 1326, hvor byen benævnes som Bardhom.

			Landsbyen er en vejklyngeby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå grupperet i klynger omkring det forgrenede vejnet, hvor landevejene Århus-Viborg og Skanderborg-Randers mødtes.
			Borum er dels præget af landsbyens gårdbebyggelse og den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900 med villaprægede gadehuse, mejeri og forsamlingshus.

			Det tætteste bebyggelsesforløb ligger langs Borum Byvej, hvorfra der er et særdeles smukt kig mod kirken, der ligger hævet på en lille bakke omgivet af stendiger og stynede træer. Den centrale rumdannelse i byen sker omkring den lille plads ved den gamle kro og byens forsamlingshus. Her ligger også en af byens gamle gårde med en usædvanlig flot portlænge opført i bindingsværk.

			Bebyggelsen langs Langelinie er præget af småhuse i grundmur og bindingsværk samt enkelte større landbrugs- og værkstedshaller.

			Langs Bysvinget er bebyggelsen primært karakteriseret af småhuse, hvoraf de ældste stammer fra sidste halvdel af forrige århundrede.

	~~Ved~~ et ~~mageskifte i 1582 overgik [[Borum Kirke]] til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge~~, som ~~samme år afhændede den til ejeren af Lyngbygård~~, ~~Johan Arent Althalt. Kirken fulgte Lyngbygård til 1840~~, ~~da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910~~.		Byen er bemærkelsesværdig ved et stort antal velbevarede bindingsværksgårde og -huse, der sammen med de øvrige karaktergivende bygninger som mejeri, forsamlingshus, kro og præstegård danner en værdifuld helhed med mange gode eksempler på landbebyggelsen inden for de sidste 200 år.

	== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==		== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

	Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].		''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

	==== Klassificering: ====		==== Klassificering: ====
Linje 37:		Linje 54:

	Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved [[Borum Byvej]]s udmunding i [[Stillingvej]].		Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved [[Borum Byvej]]s udmunding i [[Stillingvej]].


	==== Bygninger og erhverv ====		==== Bygninger og erhverv ====
Linje 68:		Linje 84:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107522 Borum]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107522 Borum]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder ==
	~~Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.~~

	~~Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.~~

	~~Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler~~

	~~http://www.borum-lyngby.dk/~~

	~~https://digdag.dk/~~

	Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1987.		* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
			* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
			* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
			* http://www.borum-lyngby.dk/
			* https://digdag.dk/
			* Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1987.
			* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: Land- & skovbrug]]		[[Kategori: Land- & skovbrug]]

	~~[[Kategori: Kirker]]~~

SBC: /* Vejnet: */

2022-09-26T08:53:35Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 10:53
Linje 44:		Linje 44:
	Af de bevaringsværdige er [[Langelinie]] 62 med det gamle stuehus til den omkring 1890 udflyttede [[Østergård]] værdifuldest. Det behersker helt gadebilledet omkring udmundingen af [[Bysvinget]] i Langelinie.		Af de bevaringsværdige er [[Langelinie]] 62 med det gamle stuehus til den omkring 1890 udflyttede [[Østergård]] værdifuldest. Det behersker helt gadebilledet omkring udmundingen af [[Bysvinget]] i Langelinie.

	==== Vejnet: ====		==== Vejnet ====
	Også vejnettet fra 1800-tallet tid er bevaret. Det er de gamle landeveje Arhus-Viborg og Skanderborg- Randers, der her mødtes. <br />		Også vejnettet fra 1800-tallet tid er bevaret. Det er de gamle landeveje Arhus-Viborg og Skanderborg- Randers, der her mødtes. <br />
	I miljønegativ retning har i 60'erne og begyndelsen af 70'erne trukket trafikgener i forbindelse med betydelig øst-vestgående gennemfartsfærdsel, men dette problem har efter 1974 fundet sin løsning ved anlæg af omfartsvej.		I miljønegativ retning har i 60'erne og begyndelsen af 70'erne trukket trafikgener i forbindelse med betydelig øst-vestgående gennemfartsfærdsel, men dette problem har efter 1974 fundet sin løsning ved anlæg af omfartsvej.

SBC: /* Bygninger og erhverv: */

2022-09-26T08:53:26Z

Bygninger og erhverv:

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2022, 10:53
Linje 39:		Linje 39:


	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv ====
	13 gårde, 80 beboelseshuse og endvidere findes et maskinværksted, et forsamlingshus og en købmand.		13 gårde, 80 beboelseshuse og endvidere findes et maskinværksted, et forsamlingshus og en købmand.

Phillip Stadsarkivet med 15. sep. 2022, 12:41

2022-09-15T12:41:40Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 14:41
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			'''Borum''' er en landsby beliggende i [[Aarhus Kommune]] og [[Borum Sogn]]. Borum var fra 1842 til 1970 en del af [[Borum-Lyngby Kommune\|Borum-Lyngby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
	'''Borum''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]]~~, der hører til et selvstændigt sogn:~~[[Borum Sogn]] ~~beliggende i Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift~~. Borum var fra 1842 til 1970 en del af [[Borum-Lyngby Kommune\|Borum-Lyngby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	[[Fil:DSC 8145--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Byvej, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8145--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Byvej, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]

	== ~~Historie~~ ==		== Landsbyens historie ==
	Borum kendes tilbage til 1326, hvor byen benævnes som Bardhom.		Borum kendes tilbage til 1326, hvor byen benævnes som Bardhom.

Laura B.: /* Litteratur og kilder: */

2021-10-28T08:57:13Z

Litteratur og kilder:

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 10:57
Linje 77:		Linje 77:

	http://www.borum-lyngby.dk/		http://www.borum-lyngby.dk/

			https://digdag.dk/

	Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1987.		Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1987.

Laura B. med 28. okt. 2021, 08:56

2021-10-28T08:56:49Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Landsby i [[Aarhus Kommune]], selvstændigt sogn:[[Borum Sogn]] beliggende i Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. Borum var fra 1842 til 1970 en del af [[Borum-Lyngby Kommune|Borum-Lyngby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
+<div class="tright">{{#display_map:
 [[Fil:DSC 8145--Borum.jpg|350px|thumb|right|Borum Byvej, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]
@@ Linje 56: / Linje 65: @@
 Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
 == Litteratur og kilder: ==

Laura B. med 22. okt. 2021, 09:20

2021-10-22T09:20:22Z

← Ældre version		Versionen fra 22. okt. 2021, 11:20
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], selvstændigt sogn ([[Borum Sogn]]).		Landsby i [[Aarhus Kommune]], selvstændigt sogn:[[Borum Sogn]] beliggende i Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. Borum var fra 1842 til 1970 en del af [[Borum-Lyngby Kommune\|Borum-Lyngby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

	[[Fil:DSC 8145--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Byvej, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8145--Borum.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borum Byvej, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.]]

Peter Poulsen med 7. sep. 2021, 20:02

2021-09-07T20:02:35Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2021, 22:02
Linje 10:		Linje 10:
	Borum har altid været en betydelig landsby. I begyndelsen af 1800-tallet omfattede den en snes gårde, et par bolsteder og mindst lige så mange "huse" som gårde, delvis med lidt jord. Gårdene og husene lå langs vejene, til dels i klynger med åbent land mellem klyngerne. Fra omkring midten af 1800-tallet til århundredskiftet opstod der ved omfattende udparcellering af de fjernereliggende dele af bymarken og ved udflytning af gårde det mønster, der præger nutidens Borum, hvor forladte tomter og eventuelt tilbagestående bygninger sammen med resterende åbent land mellem klyngerne er blevet overtaget til boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere, samtidigt med at bebyggelsen udviklede sig til et lokalt servicecentrum med bl.a. læge, dyrlæge og mejeri. Kro var der som følge af byens		Borum har altid været en betydelig landsby. I begyndelsen af 1800-tallet omfattede den en snes gårde, et par bolsteder og mindst lige så mange "huse" som gårde, delvis med lidt jord. Gårdene og husene lå langs vejene, til dels i klynger med åbent land mellem klyngerne. Fra omkring midten af 1800-tallet til århundredskiftet opstod der ved omfattende udparcellering af de fjernereliggende dele af bymarken og ved udflytning af gårde det mønster, der præger nutidens Borum, hvor forladte tomter og eventuelt tilbagestående bygninger sammen med resterende åbent land mellem klyngerne er blevet overtaget til boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere, samtidigt med at bebyggelsen udviklede sig til et lokalt servicecentrum med bl.a. læge, dyrlæge og mejeri. Kro var der som følge af byens
	beliggenhed fra gammel tid. Landbrugets tyngdepunkt blev forskudt udefter, bort fra byen.<br />		beliggenhed fra gammel tid. Landbrugets tyngdepunkt blev forskudt udefter, bort fra byen.<br />
	De fleste af disse funktioner er nu ophørt, men byen har stadig en vis servicemæssig betydning. I dag er Borum en boligby med anselig udpendling. ~~Landbrug spiller dog endnu så stor en rolle~~, at gårde og andre landbrugsejendomme ~~flere steder i byen trods de mange huse~~ er et iøjnefaldende indslag i gadebilledet.		De fleste af disse funktioner er nu ophørt, men byen har stadig en vis servicemæssig betydning. I dag er Borum især en boligby med anselig udpendling. De sidste aktive landbrugsvirksomheder er nu ophørt i selve landsbyen, men gårde og andre landbrugsejendomme er endnu et iøjnefaldende indslag i gadebilledet sammen med de mange andre huse.

	==== Borum Kirke ====		==== Borum Kirke ====