Borrebækken - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 16. nov. 2022, 12:03

2022-11-16T12:03:54Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 14:03
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]]		[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]]

Linje 30:		Linje 29:
	I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt.		I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt.

	Da Aarhus fik sit [[Aarhus ~~Vandforsyning~~\|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over ~~Borebækkens~~ dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket.		Da Aarhus fik sit [[Vandforsyningen i Aarhus\|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borrebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket.

	Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling.		Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling.

MiaGulvadJørgensen med 26. okt. 2022, 06:10

2022-10-26T06:10:59Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 08:10
Linje 56:		Linje 56:
	*Sejrs sedler, 1872-06-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057179		*Sejrs sedler, 1872-06-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057179
	*Sejrs sedler, 1874-06-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124036		*Sejrs sedler, 1874-06-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124036

			[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:52

2022-10-18T12:52:00Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:52
Linje 14:		Linje 14:
	'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.		'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.

	I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."''		I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et [[Kort over Aarhus\|kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus]] benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."''

	===Bækkens forløb===		===Bækkens forløb===

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:49

2022-10-18T12:49:46Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:49
Linje 14:		Linje 14:
	'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.		'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.

	I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et ~~[[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|~~kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus]] benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."''		I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."''

	===Bækkens forløb===		===Bækkens forløb===

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:49

2022-10-18T12:49:25Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:49
Linje 14:		Linje 14:
	'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.		'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.

	I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."''		I 1700-tallet blev Borrebækken også kaldt "Borgerbækken", og før da kaldtes den "Skidden-Sig". På et [[Fil:Aarhus 1675 Resen atlas.jpg\|kort fra 1675 i Resens Atlas Danicus]] benævnes den blot som ''"et lidet rindendis Wand som har sit velde af de bæncher som ligger Nordvest fra Byen oc löber ned i Stranden."''

	===Bækkens forløb===		===Bækkens forløb===

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:46

2022-10-18T12:46:25Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:46
Linje 40:		Linje 40:

	I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og vandkvalitetens sundhedsrisici begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet.		I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og vandkvalitetens sundhedsrisici begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet.

			==Borrebækken på Aarhusarkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Borreb%C3%A6kken Borrebækken]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:41

2022-10-18T12:41:46Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:41
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:lines=		<div class="tright">{{#display_map:lines=
	56.159623553903394,10.202526951288645:56.159252094469515,10.202777662518727:56.15954993788066,10.203665275511307:56.15973581347228,10.204943603570056:56.15997875348615,10.206730195996427:56.16015407792494,10.208585085303742:56.16030827642971,10.209290640950563:56.160699057068385,10.212014154002459:56.16026179000063,10.213178669353711:56.16016250897846,10.21323176977608:56.15982454405127,10.214502499783663		56.159623553903394,10.202526951288645:56.159252094469515,10.202777662518727:56.15954993788066,10.203665275511307:56.15973581347228,10.204943603570056:56.15997875348615,10.206730195996427:56.16015407792494,10.208585085303742:56.16030827642971,10.209290640950563:56.160699057068385,10.212014154002459:56.16026179000063,10.213178669353711:56.16016250897846,10.21323176977608:56.15982454405127,10.214502499783663
	~Borrebækken~~~Tidligere~~ forløb fra Nørre Allé til havet ved den tidligere kyststrejkning~red~0.40~10		~Borrebækken~Fortidige forløb fra Nørre Allé til havet ved den tidligere kyststrejkning~red~0.40~10
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:41

2022-10-18T12:41:24Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:41
Linje 4:		Linje 4:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=16		\|zoom=15
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:41

2022-10-18T12:41:08Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:41
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil~~:~~000416018 l~~.~~jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Borrebækken ved Mejlgade kort inden dens udløb i havet~~. ~~Maler Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)~~, ca. ~~1860~~, ~~Aarhus Stadsarkiv~~.]]		<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.159623553903394,10.202526951288645:56.159252094469515,10.202777662518727:56.15954993788066,10.203665275511307:56.15973581347228,10.204943603570056:56.15997875348615,10.206730195996427:56.16015407792494,10.208585085303742:56.16030827642971,10.209290640950563:56.160699057068385,10.212014154002459:56.16026179000063,10.213178669353711:56.16016250897846,10.21323176977608:56.15982454405127,10.214502499783663
			~Borrebækken~Tidligere forløb fra Nørre Allé til havet ved den tidligere kyststrejkning~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|align=right
			}}</div>

	[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]]		[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Bykort over Aarhus i 1796. På kortet ses Borrebækken løbe fra vest over Munkeport og bag den nordlige del af byen, før den havner ved Studsgade. "Grundrids af Byen Aarhuus." Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn.]]

			[[Fil:000416018 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Akvarel forestillende Borrebækken ved Mejlgade kort inden dens udløb i havet. Maler Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.		'''Borrebækken''' var et åbent vandløb, der løb gennem store dele af 1800-tallets Aarhus.

MiaGulvadJørgensen med 18. okt. 2022, 12:16

2022-10-18T12:16:27Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2022, 14:16
Linje 19:		Linje 19:
	Oprensningen af Borrebækken blev generelt forsømt, men brokkede borgerne sig over det, lød svaret, at et sådant arbejde ville være omsonst ''"fordi Uhumskheder, der udfløde fra [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Liisberg]] og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|Meisners]] Brænderi, daglig optaarnede sig i Bækken".		Oprensningen af Borrebækken blev generelt forsømt, men brokkede borgerne sig over det, lød svaret, at et sådant arbejde ville være omsonst ''"fordi Uhumskheder, der udfløde fra [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Liisberg]] og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)\|Meisners]] Brænderi, daglig optaarnede sig i Bækken".

	I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]].		I 1862, da [[Paradisgades Skole]] var blevet bygget, nægtede skolens overlærer at bo i overlæreboligen på grund af stanken fra den nærved liggende Borrebæk. Han byggede sig derfor et hus til sig selv i [[Tunøgade]]. Samme år kom det første forslag om at brolægge bunden af bækken for at forbedre forholdene. Planen blev dog først realiseret i 1867, men det hjalp kun lidt.

	Da Aarhus fik sit [[Aarhus Vandforsyning\|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket.		Da Aarhus fik sit [[Aarhus Vandforsyning\|første vandværk i 1872]], mente nogle dog, at denne tilladelse skulle trækkes tilbage, da der nu var andre muligheder for vandforsyning end at bruge Borrebækkens vand. En sådan anmodning kom fra Herredfoged P. Lunn, der klagede over Borebækkens dårlige tilstand til byrådet. Han mente ''"at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale"'', og at en tilbagekaldelse af Liisbergs tilladelse kunne give Borrebækken ''"sit helt naturlige tilløb og derved sin forrige friskhed tilbage"''. Hvis ikke det kunne lade sig gøre, foreslog Lunn, at bækken alternativt kunne skylles igennem dagligt med vand fra vandværket.

	~~Sagen~~ endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873.		Afgørelsen endte med, at Liisberg mistede tilladelse til at tage vandet fra bækken i 1873, hvorefter han blot lod sig forsyne af vandværket. Liisberg fik på sin vis det sidste ord i sagen, da han på andre punkter i sagen var blevet hængt uforskyldt ud offentligt, og han gennem et hidsigt skriv i [[Aarhus Stiftstidende]] fik gjort op med denne urimelige behandling.

	===Dårlig vandkvalitet og rørlægning===		===Dårlig vandkvalitet og rørlægning===
	Selvom Liisberg ikke længere brugte vandet fra Borrebækken, var der ikke meget strøm i den, og det næsten stillestående vand kunne derfor blive både mudret og ~~lugtende~~, især om sommeren. Det hjalp ikke, at folk, der boede nær den, var tilbøjelige til at kaste alskens affald deri. Af samme grund beklagede flere sig i avisen over, at luften ligefrem forpestedes af det lille vandløb. Der førtes mange debatter i byrådet i den anledning, men det førte længe ikke til noget. Forsøgsvis prøvede man at brolægge bunden af bækken, men det hjalp kun lidt.		Selvom Liisberg ikke længere brugte vandet fra Borrebækken i sit brænderi, var der ikke meget strøm i den, og det næsten stillestående vand kunne derfor blive både mudret og ildelugtende, især om sommeren. Tilsyneladende skyldtes bækkens forurening flere andre faktorer, bl.a. kunne der i 1869 konstateres ''"ildelugtende Vandsamling ved Borrebækken's Udløb, foraarsaget af Arbejdet med Kystbelægningen"'', og afløb fra forskellige husholdninger og rendestene forværrede ligeledes vandkvaliteten. Det hjalp ikke, at folk, der boede nær den, var tilbøjelige til at kaste alskens affald deri.

	I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og ~~sundhedsrisikoen ved vandkvaliteten~~ begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet.		Tilstandene forårsagede, at flere beklagede flere sig i avisen over Borrebækken og dens lugt. Der førtes mange debatter i byrådet i den anledning, men det førte længe ikke til noget. Eksempelvis blev ''"Anlæg af en Cloak over Borrebækken fra Paradiisgade til Havet"'' diskuteret i byrådet i 1874, men sagen blev udskudt.

			I 1884 begyndte [[Sundhedskommissionen]] at klage over stanken ved bækkens udløb, og vandkvalitetens sundhedsrisici begyndte at blive taget mere alvorligt. Herpå begyndte arbejdet for alvor med at rørlægge bækken, hvilket var afsluttet inden udgangen af 1880'erne. I dag er den ikke længere at se i bybilledet.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 37:		Linje 39:
	*Sejrs sedler, 1845-11-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124020		*Sejrs sedler, 1845-11-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124020
	*Sejrs sedler, 1857-04-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124023		*Sejrs sedler, 1857-04-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124023
			*Sejrs sedler, 1862, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124028
			*Sejrs sedler, 1866-11-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124030
			*Sejrs sedler, 1869-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124031
			*Sejrs sedler, 1872-06-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057179
			*Sejrs sedler, 1874-06-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124036