Borgmestergården (Den Gamle By) - Versionshistorie

CarolineHaugaard med 4. jun. 2026, 06:44

2026-06-04T06:44:24Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2026, 08:44
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Borgmestergården.jpg\|450px\|thumb\|right\|Borgmestergården i Den Gamle By]]		[[Fil:Borgmestergården.jpg\|450px\|thumb\|right\|Borgmestergården i Den Gamle By]]
	Borgmestergården, tidligere kendt som '''Den Secherske Gård''', blev opført i 1597 på [[Lille Torv]] ved hjørnet af [[Immervad]] og [[Vestergade]] – præcis dér, hvor [[Magasin du Nord\|Magasin]] ligger i dag. Den historiske købmandsgård havde adressen [[Lille Torv 1-3]]. I dag kan Borgmestergården opleves i [[Den Gamle By]], men forinden denne beliggenhed blev den første gang genopført i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]] som en del af bevaringen af byens kulturhistorie.		Borgmestergården, tidligere kendt som '''Den Secherske Gård''', blev opført i 1597 på [[Lille Torv]] ved hjørnet af [[Immervad]] og [[Vestergade]] – præcis dér, hvor [[Magasin du Nord\|Magasin]] ligger i dag. Den historiske købmandsgård havde adressen [[Lille Torv 1-3]].

			I dag kan Borgmestergården opleves i [[Den Gamle By]], men forinden denne beliggenhed blev den første gang genopført i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]] som en del af bevaringen af byens kulturhistorie.

			=== Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===
	Borgmestergården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.		Borgmestergården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.

	Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved Landsudstillingen 1909 og senere opført i Den Gamle By.		Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved Landsudstillingen 1909 og senere opført i Den Gamle By.

	~~=== Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===~~
	Navnet "Borgmestergården" henviser til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).		Navnet "Borgmestergården" henviser til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).

CarolineHaugaard med 21. maj 2026, 12:06

2026-05-21T12:06:02Z

CarolineHaugaard med 21. maj 2026, 10:55

2026-05-21T10:55:23Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 12:55
Linje 9:		Linje 9:
	Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).		Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).

	Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. ~~Gården var kendt som~~ den Secherske Gård, da den ~~stod på Lille Torv i slutningen af~~ 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)\|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.		Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)\|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.

	=== Landsudstillingen (1909) ===		=== Landsudstillingen (1909) ===
Linje 19:		Linje 19:
	Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.		Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.

	Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl~~. De blev gennem fotograferet stykke for stykke~~.		Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl.

	Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.		Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.
Linje 28:		Linje 28:
	Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.		Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.

	~~Århus Stiftstidende~~
	*Århus Stiftstidende, 1903
	*Århus Stiftstidende, 1908 april
	*Århus Stiftstidende, 1908 oktober

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

CarolineHaugaard med 21. maj 2026, 09:25

2026-05-21T09:25:08Z

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 11:25
Linje 4:		Linje 4:
	Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.		Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.

	Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908.		Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen 1909]] og senere opført i [[Den Gamle By]].

			=== Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===
	Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).		Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).

	Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang ~~blevet~~ brugt på [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård, da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)\|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.		Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård, da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)\|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.

	I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskab]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. ~~Borgmestergaarden~~ er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.		=== Landsudstillingen (1909) ===
			Tanker om at flytte borgmestergården gik flere år tilbage og i Århus Stiftstidende fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”i stedet for den gamle grimme der nu står der” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus.
			I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”stemmer fra publikum” at gården på Lille Torv skulle til Vennelyst. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”Det Aarhus der forsvinder”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.

			=== Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===
			Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)\|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.
			Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.

			Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennem fotograferet stykke for stykke.

			Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.

			=== Den Gamle By ===
			I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskab]] (nuværende [[Botanisk Have]]), hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergården er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.

	Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.		Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.

			Århus Stiftstidende
			*Århus Stiftstidende, 1903
			*Århus Stiftstidende, 1908 april
			*Århus Stiftstidende, 1908 oktober

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hemik med 3. jul. 2025, 08:38

2025-07-03T08:38:33Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jul. 2025, 10:38
Linje 6:		Linje 6:
	Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908.		Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908.

	Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736).		Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).

	Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)]] etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.		Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus\|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård, da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)\|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.

	I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske ~~Haveselskabs~~]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.		I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab\|Det Jydske Haveselskab]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.

	Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.		Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Dannbj med 19. jul. 2023, 12:41

2023-07-19T12:41:31Z

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736).
-Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871.
+Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)]] etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871.
 I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskabs]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.
@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 [[Kategori: Arkitektur]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:38:54Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:38
Linje 24:		Linje 24:
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.159155~~\|10.190532~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159155 longitude=10.190532>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.190532, 56.159155] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinaterne er på Den Gamle By -->		<!-- Koordinaterne er på Den Gamle By -->

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-05-12T09:50:36Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2016, 11:50
Linje 26:		Linje 26:
	{{#coordinates:primary\|56.159155\|10.190532}}		{{#coordinates:primary\|56.159155\|10.190532}}

	<!-- ~~koordinaterne~~ er på Den Gamle By -->		<!-- Koordinaterne er på Den Gamle By -->

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-05-12T09:50:28Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2016, 11:50
Linje 23:		Linje 23:
	[[Kategori: Arkitektur]]		[[Kategori: Arkitektur]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.159155\|10.190532}}

			<!-- koordinaterne er på Den Gamle By -->

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-05-09T07:23:58Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2016, 09:23
Linje 22:		Linje 22:
	[[Kategori: Turistvæsen]]		[[Kategori: Turistvæsen]]
	[[Kategori: Arkitektur]]		[[Kategori: Arkitektur]]
			[[Kategori:Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 21. maj 2026, 14:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Borgmestergården.jpg\|450px\|thumb\|right\|Borgmestergården i Den Gamle By]]		[[Fil:Borgmestergården.jpg\|450px\|thumb\|right\|Borgmestergården i Den Gamle By]]
	~~Gården er bygget~~ i 1597 ~~af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå~~ på [[Lille Torv]] på hjørnet af [[Vestergade]], hvor [[~~Magasin du~~ Nord \|~~Magasins stormagasin~~]] ligger i dag. ~~Adressen var~~ [[Lille Torv 1-3]].		Borgmestergården, tidligere kendt som '''Den Secherske Gård''', blev opført i 1597 på [[Lille Torv]] ved hjørnet af [[Immervad]] og [[Vestergade]] – præcis dér, hvor [[Magasin du Nord\|Magasin]] ligger i dag. Den historiske købmandsgård havde adressen [[Lille Torv 1-3]]. I dag kan Borgmestergården opleves i [[Den Gamle By]], men forinden denne beliggenhed blev den første gang genopført i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]] som en del af bevaringen af byens kulturhistorie.

	Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.		Borgmestergården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.

	Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved ~~[[Landsudstillingen i Aarhus\|~~Landsudstillingen 1909]] og senere opført i [[Den Gamle By]].		Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908, genopført ved Landsudstillingen 1909 og senere opført i Den Gamle By.

	=== Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===		=== Ejet af byens borgmestre omkring 1700 ===
	Navnet ~~relaterer~~ til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).		Navnet "Borgmestergården" henviser til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)\|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)\|Peder Laasbye]] (solgte 1736).

	~~Navnet~~ ”Den Gamle Borgmestergaard” ~~blev første gang brugt~~ på ~~[[Landsudstillingen i Århus\|~~Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)\|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.		Borgmestergården fik navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” på Landsudstillingen i 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher ([[Hans Secher]]). En af gårdens sidste lejere var Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)\|Jacob Zeuner]], der etablerede sin [[Zeuner A/S\|boghandel]] i gården i 1871.

	=== Landsudstillingen (1909) ===		=== Landsudstillingen (1909) ===
	~~Tanker~~ om at flytte borgmestergården gik flere år tilbage og i Århus Stiftstidende fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”i stedet for den gamle grimme der nu står ~~der”~~ (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus.		Tankerne om at flytte borgmestergården fra Lille Torv gik flere år tilbage, og i [[Århus Stiftstidende]] fra 1903, findes en artikel om murermester [[Christian Jensen]], der netop havde købt den store Secherske ejendom. Jensen havde planlagt opførelsen af en stor moderne forretningsejendom, der skulle pryde byen. Jensen havde også tilbudt at rykke denne nye bygning så meget, at det vil give 150 kvm af den dyreste grund i byen og samtidig skaffe torvet en udvidelse og give bedre færdsels vilkår. Byen ønskede en ny og moderne bygning: ”''i stedet for den gamle grimme der nu står der''” (Århus Stiftstidende 1903). Men det skulle ikke være sådan ligetil at få revet den gamle Secherske gård ned. En vrangvillig sundhedskommission skulle i første gang komme mellem Jensen og hans fremtidsplaner for Aarhus.
	I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ~~”stemmer~~ fra ~~publikum”~~ at gården på Lille Torv skulle til Vennelyst. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ~~”Det~~ Aarhus der ~~forsvinder”~~, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.		I Århus Stiftstidende fra april 1908 kunne man læse, at den Secherske gård skulle flytte og her mente ”''stemmer fra publikum''” at gården på Lille Torv skulle til [[Vennelystparken\|Vennelyst]]. I september samme år bragte Århus Stiftstidende en artikel ”''Det Aarhus der forsvinder''”, hvori de beskrev, at lejerne nu var begyndt at rykke ud af ejendommen, men at selve ejendommen ville genopstå ved Landsudstillingen 1909.

	=== Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===		=== Arbejdet med nedtagningen og genopførelsen ===
	Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)\|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.		Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør [[Peter Holm (1873-1950)\|Peter Holm]] og arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)\|Sophus Frederik Kühnel]], samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe '''renæssancegården''' som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.
	Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.

	Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ~~”Haster~~! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl.		Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet, Christian Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.

			Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”''Haster! Haster! Haster!''”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl.

	Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.		Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923.

Borgmestergården (Den Gamle By) - Versionshistorie

CarolineHaugaard med 4. jun. 2026, 06:44

CarolineHaugaard med 21. maj 2026, 12:06

CarolineHaugaard med 21. maj 2026, 10:55

CarolineHaugaard med 21. maj 2026, 09:25

Hemik med 3. jul. 2025, 08:38

Dannbj med 19. jul. 2023, 12:41

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...