Borggade - Versionshistorie

Hemik med 12. jan. 2026, 09:39

2026-01-12T09:39:16Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2026, 11:39
Linje 43:		Linje 43:
	* ”Kvinderne står stadig i Borggade”, 22.02.2006, Århus Stiftstidende		* ”Kvinderne står stadig i Borggade”, 22.02.2006, Århus Stiftstidende
	* Aarhus Byråds Forhandlinger		* Aarhus Byråds Forhandlinger
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 25. sep. 2024, 06:30

2024-09-25T06:30:02Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:30
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:000312819 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Borggade set mod Nørregade få år efter Borggades anlæggelse i 1930. Til venstre ses gadens fine funkisejendomme. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Borggade''', beboelses- og butiksgade i det centrale Aarhus. Gaden ligger i periferien af [[Latinerkvarteret]] mellem [[Klostergade]] og [[Nørre Allé]]. Borggade er et af de første eksempler på modernismens idéer om gadeanlæg og nye former for arkitektur i Aarhus. Gaden blev i 1930 opkaldt efter den ikke så fjerntliggende Borgport.		'''Borggade''', beboelses- og butiksgade i det centrale Aarhus. Gaden ligger i periferien af [[Latinerkvarteret]] mellem [[Klostergade]] og [[Nørre Allé]]. Borggade er et af de første eksempler på modernismens idéer om gadeanlæg og nye former for arkitektur i Aarhus. Gaden blev i 1930 opkaldt efter den ikke så fjerntliggende Borgport.

JanneMarieBarslev med 25. sep. 2024, 06:27

2024-09-25T06:27:47Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:27
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.159023148926174, 10.208726207608773:56.16038684821986, 10.208809030747695
			~Borggade~Fra Klostergade til Nørregade~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|align=right
			}}</div>
	'''Borggade''', beboelses- og butiksgade i det centrale Aarhus. Gaden ligger i periferien af [[Latinerkvarteret]] mellem [[Klostergade]] og [[Nørre Allé]]. Borggade er et af de første eksempler på modernismens idéer om gadeanlæg og nye former for arkitektur i Aarhus. Gaden blev i 1930 opkaldt efter den ikke så fjerntliggende Borgport.		'''Borggade''', beboelses- og butiksgade i det centrale Aarhus. Gaden ligger i periferien af [[Latinerkvarteret]] mellem [[Klostergade]] og [[Nørre Allé]]. Borggade er et af de første eksempler på modernismens idéer om gadeanlæg og nye former for arkitektur i Aarhus. Gaden blev i 1930 opkaldt efter den ikke så fjerntliggende Borgport.

JanneMarieBarslev med 25. sep. 2024, 06:26

2024-09-25T06:26:18Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2024, 08:26
Linje 1:		Linje 1:
	'''Borggade''', beboelses- og butiksgade i det centrale Aarhus. Gaden ligger i periferien af [[Latinerkvarteret]] mellem [[Klostergade]] og [[Nørre Allé]]. Borggade er et af de første eksempler på modernismens idéer om gadeanlæg og nye former for arkitektur i Aarhus. Gaden blev i 1930 opkaldt efter den ikke så fjerntliggende Borgport.		'''Borggade''', beboelses- og butiksgade i det centrale Aarhus. Gaden ligger i periferien af [[Latinerkvarteret]] mellem [[Klostergade]] og [[Nørre Allé]]. Borggade er et af de første eksempler på modernismens idéer om gadeanlæg og nye former for arkitektur i Aarhus. Gaden blev i 1930 opkaldt efter den ikke så fjerntliggende Borgport.

	~~===Gadens etablering===~~		Selvom Borggade er yngre end 100 år, er området gennem historien blevet anvendt til andre formål. Her er fundet keramikrester fra middelalderen og siden hen strakte baghaverne til [[Guldsmedgade]], [[Klostergade]] og [[Paradisgade]] med diverse tilhørende små og store bygninger sig ind over området, hvor Borggade i dag har sit forløb.
	Borggade ~~hører ikke~~ til ~~Aarhus’ middelalderlige gadenet~~. ~~Gaden blev oprettet, hvor der helt frem~~ til ~~midten af 1800-tallet kun lå haver mellem Klostergade, Studsgade og~~ Guldsmedgade~~. Hertil kommer Nørregade/Nørre Allé~~, ~~der oprindeligt var en sti, der gik på ydersiden af byens toldgrænse, men i 1800-tallet blev beplantet~~ og ~~siden anlagt som en rigtig gade.~~ Paradisgade ~~kom også til~~ i ~~samme periode~~.

	Aarhus’ første eventcenter, [[~~Kæmpehallen i Borggade~~]], ~~blev~~ opført i 1924 i ~~[[Aarhus Håndværkerforening\|Århus Håndværkerforenings]] have~~, hvor ~~Borggade nu ligger~~. ~~En helt simpel hal~~ i ~~træbindingsværk~~ med plads til 1.000 ~~spisende~~ gæster blev ~~opført~~ i forbindelse med ~~50-års-jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930~~.		=== Kæmpehallen ===
			En af disse baggårdsbygninger var Aarhus’ første eventcenter. Historien bag denne knytter sig til [[Aarhus Håndværkerforening]], der i 1869 fik opført et nyt domicil i nabogaden Paradisgade. I 1924 skulle Centralforeningen af Bagermestre i Jylland holde 50-års jubilæum, hvor over 700 mennesker skulle bespises. Til formålet blev derfor opført en kæmpehal i træ med plads til 1.000 siddende gæster i håndværkerforeningens baghave. Hallen blev efterfølgende benyttet ved mange forskellige begivenheder, men blev nedrevet seks år senere i forbindelse med Borggades anlæggelse.

	~~Borggade blev anlagt i 1930, men~~ de ~~første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra~~ arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]]. ~~Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men~~ Frühstück Nielsen ~~arbejdede~~ ufortrødent videre, og ~~det lykkedes ham~~ at ~~få byrådets tilladelse~~ i ~~1930~~.		=== To gadeforkæmpere ===
			En af de store drivkræfter bag Borggades anlæggelse var arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]]. Allerede i 1913 foreslog han [[Aarhus Byråd\|byrådet]] at anlægge en forbindelsesgade mellem [[Nørregade]] og Klostergade. På trods af det umiddelbare afslag arbejde Frühstück Nielsen ufortrødent videre, og i marts 1930 kom tilladelsen endeligt i hus. Det var også Frühstück Nielsen, der forslog navnet [[Borgporten]]. Med navnet ønskede han at knytte forbindelse til den gamle middelalderlige borgport, som i sin tid havde ligget mellem [[Lille Torv]] og [[Store Torv]], og som sjovt nok også var navnet på den store ejendom som Frühstück Nielsen fik opført mellem Pustervig og Store Torv i 1915. Derudover forslog han også anlæggelsen af et nyt torv, der skulle kaldes Borgtorvet, mellem [[Volden]] og [[Badstuegade]]. Frühstück Nielsen anførte desuden under sit navneforslag, at fund af nogle store kampesten ved anlæggelsen af Borggade kunne tyde på, at der her havde ligget en borg. Sidstnævnte er dog aldrig blevet underbygget af arkæologiske fund.

	Frühstück ~~Nielsens forslag til gadenavnet ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring~~ var, ~~at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at~~ der ~~måske havde ligget~~ en ~~”borg”~~. ~~Samtidig skulle der være navnesammenhæng med en ny akse, der skulle forløbe mod ”Borgporten” ved~~ [[~~Magasin~~]] ~~og adskilles med et nyt torv mellem~~ [[~~Badstuegade~~]] og [[~~Volden~~]]~~. ”Borgtorvet” blev dog aldrig til noget~~.		Frühstück Nielsen var dog ikke den eneste, der kæmpede aktivt for en forbindelsesgade mellem Klostergade og Nørregade. Også malermester [[Carl Christian Nielsen]] henvendte sig gentagende gange til [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], og fik i 1916 at vide at udvalget ikke kunne give mere støtte til malermesterens sag, og han selv måtte arbejde videre med den, hvilket han gjorde. Blandt andet donerede C.C. Nielsen en del af jorden til anlæggelsen af gaden. Han døde pludseligt, inden Borggade blev realiseret. Aarhus Håndværkerforening havde dog ikke glemt hans indsat og anmodede byrådet om, at gaden skulle kaldes C. Chr. Nielsens Gade. Hvis byrådet ikke ville imødekomme dette ønske, forslog håndværkerforeningen, at gaden blev opkaldt efter kobbersmedemesteren [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)\|A. Wilson]].

	===~~Funkis og terrorbomber~~===		===Handelsgade===
	~~På trods af gadenavnets middelalderlige symbolik er Borggades oprindelse~~ og ~~arkitektur helt og aldeles moderne~~. ~~Gaden rummer nogle~~ af ~~Aarhus’ tidligste eksempler~~ på ~~funkisstil. Flere~~ af ~~ejendommene er vurderet bevaringsværdige~~. ~~Særligt Borggade 3-7 fra 1933 repræsenterer funkisstilens idéer om sammenhængende~~ og ~~minimalistisk arkitektur, om end det ikke er helt ”stilrent”~~.		Borggade blev fra begyndelsen et naturligt omdrejningspunkt for handel og butiksdrivende. Mange forskelligartede butikker har i løbet af årtierne haft forretning i gaden. Mest kendt var nok Jysk Cykle Lager på hjørnet af Borggade og Klostergade. Forretningen blev i 1950 udvidet til genboejendommen Klostergade 14 og begyndte også senere at forhandle radio og tv.

	~~Men nogle af byggerierne fik en uhyggelig, kort levetid~~. ~~Håndværkerforeningen i Paradisgade~~ blev ~~udsat for tysksindet sabotage – såkaldt~~ [[~~Schalburtage i Aarhus\|schalburgtage~~]] – i ~~december~~ 1944~~. Det var en del af landsomfattende hævn-~~ og ~~terroraktioner~~ sat ~~i værk af nazisterne under de sidste måneder af krigen. Bomben ramte også Borggade~~. ~~To personer~~ blev ~~skadet~~, og ~~en person blev dræbt under eksplosionen~~.		=== Schalburgtage ===
			Under besættelsen fandt flere voldsomme begivenheder sted i Borggade. Blandt andet blev [[Borggade 5]] i september 1944 stormet og sat ild til. Aktionen blev udført af modstandsbevægelsen, og årsagen var, at adressen husede Det danske Arbejderfællesskab, der stod for at henvise danske arbejdere til arbejde i Tyskland.

	===~~Handelsstrøg og maskinmesterskole~~===		Tre måneder senere blev gaden voldsomt rystet, da håndværkerforeningen i Paradisgade blev udsat for et såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangreb]] fra den tysk-sympatiserende terrorgruppe, [[Petergruppen]]. Bomben var placeret ved gavlen til foreningens restaurant, der vendte ud mod Borggade. Både gavl, gulv og loft styrtede sammen ved angrebet, der kostede den 30-årige Dagmar Krogh livet. Derudover skete der store materielle skader på andre ejendomme i Borggade.
	Borggade blev ~~fra begyndelsen et naturligt omdrejningspunkt~~ for ~~handel og butiksdrivende~~. ~~Aarhus Stiftstidende beskrev endda gaden~~ som ~~et nyt ”forretningskvarter”~~. ~~Mange forskelligartede butikker har~~ i ~~løbet~~ af ~~årtierne haft forretning i gaden~~. ~~Mest kendt~~ var [[~~Jysk Cykle Lager~~]] ~~på hjørnet af Borggade~~ og ~~Klostergade~~. ~~Forretningen blev~~ i ~~1950 udvidet~~ til ~~genboejendommen Klostergade 14~~ og ~~begyndte også senere at forhandle radio og tv~~.
			===Gadeprostitution===
			Noget andet, som Borggade blev kendt for, var prostitution. Efterhånden, som bymidten blev saneret og personlige telefoner udbredt, blev sexarbejdere i det aarhusianske gadebillede mere og mere sjældent. Langt de fleste sexarbejdere havde i midten af nullerne trukket deres arbejde indenfor, men Borggade var et af de sidste steder, hvor man stadig kunne møde de gadeprostituerede. Redens leder, Joan Fisker Hougaard, vurderede på daværende tidspunkt, at der var tale om 60-70 kvinder, som var narkoafhængige og dermed mere sårbare.

			=== Bevaringsværdige funkisejendomme ===
			På trods af gadenavnets middelalderlige symbolik er Borggades oprindelse og arkitektur helt og aldeles moderne. Gaden rummer nogle af Aarhus’ tidligste eksempler på funkisstil. Flere af ejendommene er vurderet bevaringsværdige. Særligt [[Borggade 3-7]] fra 1933 repræsenterer funkisstilens idéer om en sammenhængende og minimalistisk arkitektur.

			I 1969 flyttede [[Aarhus Maskinmesterskole]] ind i Borggade, efter at være blevet udskilt som selvstændig institution fra [[Aarhus Tekniske Skole]]. I 2014 flyttede Maskinmesterskolen til [[Navitas]] på [[Aarhus Ø]], og de tidligere skolebygninger ud mod Borggade blev efterfølgende nedrevet. I dag er de erstattet med etageejendomme, der arkitektonisk læner sig op ad gadens gamle funkisejendomme.

	[[Aarhus Maskinmesterskole]] overtog i 1969 sit nye hus i Borggade efter at være blevet udskilt som selvstændig institution fra Aarhus Tekniske Skole. Siden har bygningen udklækket nye maskinmestre til byens og Danmarks maritime og industrielle brancher. I 2014 flyttede Maskinmesterskolen til [[Navitas]] på Aarhus Ø.

	== Borggade på AarhusArkivet ==		== Borggade på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-09-11T08:24:20Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2024, 10:24
Linje 24:		Linje 24:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Århus Stiftstidende		* ”Kvinderne står stadig i Borggade”, 22.02.2006, Århus Stiftstidende
	* Aarhus Byråds Forhandlinger		* Aarhus Byråds Forhandlinger
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

Hemik: /* Funkis og terrorbomber */

2024-08-20T07:43:01Z

Funkis og terrorbomber

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:43
Linje 13:		Linje 13:
	På trods af gadenavnets middelalderlige symbolik er Borggades oprindelse og arkitektur helt og aldeles moderne. Gaden rummer nogle af Aarhus’ tidligste eksempler på funkisstil. Flere af ejendommene er vurderet bevaringsværdige. Særligt Borggade 3-7 fra 1933 repræsenterer funkisstilens idéer om sammenhængende og minimalistisk arkitektur, om end det ikke er helt ”stilrent”.		På trods af gadenavnets middelalderlige symbolik er Borggades oprindelse og arkitektur helt og aldeles moderne. Gaden rummer nogle af Aarhus’ tidligste eksempler på funkisstil. Flere af ejendommene er vurderet bevaringsværdige. Særligt Borggade 3-7 fra 1933 repræsenterer funkisstilens idéer om sammenhængende og minimalistisk arkitektur, om end det ikke er helt ”stilrent”.

	Men nogle af byggerierne fik en uhyggelig, kort levetid. Håndværkerforeningen i Paradisgade blev udsat for tysksindet sabotage – såkaldt [[Schalburtage i Aarhus\|schalburgtage – i december 1944. Det var en del af landsomfattende hævn- og terroraktioner sat i værk af nazisterne under de sidste måneder af krigen. Bomben ramte også Borggade. To personer blev skadet, og en person blev dræbt under eksplosionen.		Men nogle af byggerierne fik en uhyggelig, kort levetid. Håndværkerforeningen i Paradisgade blev udsat for tysksindet sabotage – såkaldt [[Schalburtage i Aarhus\|schalburgtage]] – i december 1944. Det var en del af landsomfattende hævn- og terroraktioner sat i værk af nazisterne under de sidste måneder af krigen. Bomben ramte også Borggade. To personer blev skadet, og en person blev dræbt under eksplosionen.

	===Handelsstrøg og maskinmesterskole===		===Handelsstrøg og maskinmesterskole===

Hemik: /* Funkis og terrorbomber */

2024-08-20T07:42:03Z

Funkis og terrorbomber

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:42
Linje 13:		Linje 13:
	På trods af gadenavnets middelalderlige symbolik er Borggades oprindelse og arkitektur helt og aldeles moderne. Gaden rummer nogle af Aarhus’ tidligste eksempler på funkisstil. Flere af ejendommene er vurderet bevaringsværdige. Særligt Borggade 3-7 fra 1933 repræsenterer funkisstilens idéer om sammenhængende og minimalistisk arkitektur, om end det ikke er helt ”stilrent”.		På trods af gadenavnets middelalderlige symbolik er Borggades oprindelse og arkitektur helt og aldeles moderne. Gaden rummer nogle af Aarhus’ tidligste eksempler på funkisstil. Flere af ejendommene er vurderet bevaringsværdige. Særligt Borggade 3-7 fra 1933 repræsenterer funkisstilens idéer om sammenhængende og minimalistisk arkitektur, om end det ikke er helt ”stilrent”.

	Men nogle af ~~byggerier~~ fik en uhyggelig, kort levetid. Håndværkerforeningen i Paradisgade blev udsat for tysksindet sabotage – såkaldt [[Schalburtage i Aarhus\|schalburgtage – i december 1944. Det var en del af landsomfattende hævn- og terroraktioner sat i værk af nazisterne under de sidste måneder af krigen. Bomben ramte også Borggade. To personer blev skadet, og en person blev dræbt under eksplosionen.		Men nogle af byggerierne fik en uhyggelig, kort levetid. Håndværkerforeningen i Paradisgade blev udsat for tysksindet sabotage – såkaldt [[Schalburtage i Aarhus\|schalburgtage – i december 1944. Det var en del af landsomfattende hævn- og terroraktioner sat i værk af nazisterne under de sidste måneder af krigen. Bomben ramte også Borggade. To personer blev skadet, og en person blev dræbt under eksplosionen.

	===Handelsstrøg og maskinmesterskole===		===Handelsstrøg og maskinmesterskole===

Hemik: /* Gadens etablering */

2024-08-20T07:40:41Z

Gadens etablering

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:40
Linje 4:		Linje 4:
	Borggade hører ikke til Aarhus’ middelalderlige gadenet. Gaden blev oprettet, hvor der helt frem til midten af 1800-tallet kun lå haver mellem Klostergade, Studsgade og Guldsmedgade. Hertil kommer Nørregade/Nørre Allé, der oprindeligt var en sti, der gik på ydersiden af byens toldgrænse, men i 1800-tallet blev beplantet og siden anlagt som en rigtig gade. Paradisgade kom også til i samme periode.		Borggade hører ikke til Aarhus’ middelalderlige gadenet. Gaden blev oprettet, hvor der helt frem til midten af 1800-tallet kun lå haver mellem Klostergade, Studsgade og Guldsmedgade. Hertil kommer Nørregade/Nørre Allé, der oprindeligt var en sti, der gik på ydersiden af byens toldgrænse, men i 1800-tallet blev beplantet og siden anlagt som en rigtig gade. Paradisgade kom også til i samme periode.

	Aarhus’ første eventcenter, [[Kæmpehallen i Borggade]], blev opført i 1924 i [[Aarhus Håndværkerforening\|Århus Håndværkerforenings]] have, hvor Borggade nu ligger. En helt simpel hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930.		Aarhus’ første eventcenter, [[Kæmpehallen i Borggade]], blev opført i 1924 i [[Aarhus Håndværkerforening\|Århus Håndværkerforenings]] have, hvor Borggade nu ligger. En helt simpel hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års-jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930.

	Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]]. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930.		Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]]. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930.

	Frühstück Nielsens forslag til ~~gadenavn~~ ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring var, at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at der måske havde ligget en ”borg”. Samtidig skulle der være navnesammenhæng med en ny akse, der skulle forløbe mod ”Borgporten” ved [[Magasin]] og adskilles med et nyt torv mellem [[Badstuegade]] og [[Volden]]. ”Borgtorvet” blev dog aldrig ~~blive~~ til noget.		Frühstück Nielsens forslag til gadenavnet ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring var, at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at der måske havde ligget en ”borg”. Samtidig skulle der være navnesammenhæng med en ny akse, der skulle forløbe mod ”Borgporten” ved [[Magasin]] og adskilles med et nyt torv mellem [[Badstuegade]] og [[Volden]]. ”Borgtorvet” blev dog aldrig til noget.

	===Funkis og terrorbomber===		===Funkis og terrorbomber===

Phillip Stadsarkivet: /* Handelsstrøg og maskinmesterskole */

2023-12-20T10:39:48Z

Handelsstrøg og maskinmesterskole

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2023, 12:39
Linje 18:		Linje 18:
	Borggade blev fra begyndelsen et naturligt omdrejningspunkt for handel og butiksdrivende. Aarhus Stiftstidende beskrev endda gaden som et nyt ”forretningskvarter”. Mange forskelligartede butikker har i løbet af årtierne haft forretning i gaden. Mest kendt var [[Jysk Cykle Lager]] på hjørnet af Borggade og Klostergade. Forretningen blev i 1950 udvidet til genboejendommen Klostergade 14 og begyndte også senere at forhandle radio og tv.		Borggade blev fra begyndelsen et naturligt omdrejningspunkt for handel og butiksdrivende. Aarhus Stiftstidende beskrev endda gaden som et nyt ”forretningskvarter”. Mange forskelligartede butikker har i løbet af årtierne haft forretning i gaden. Mest kendt var [[Jysk Cykle Lager]] på hjørnet af Borggade og Klostergade. Forretningen blev i 1950 udvidet til genboejendommen Klostergade 14 og begyndte også senere at forhandle radio og tv.

	[[~~Århus~~ Maskinmesterskole]] overtog i 1969 sit nye hus i Borggade efter at være blevet udskilt som selvstændig institution fra Aarhus Tekniske Skole. Siden har bygningen udklækket nye maskinmestre til byens og Danmarks maritime og industrielle brancher. I 2014 flyttede Maskinmesterskolen til [[Navitas]] på Aarhus Ø.		[[Aarhus Maskinmesterskole]] overtog i 1969 sit nye hus i Borggade efter at være blevet udskilt som selvstændig institution fra Aarhus Tekniske Skole. Siden har bygningen udklækket nye maskinmestre til byens og Danmarks maritime og industrielle brancher. I 2014 flyttede Maskinmesterskolen til [[Navitas]] på Aarhus Ø.

	== Borggade på AarhusArkivet ==		== Borggade på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet: /* Gadens etablering */

2023-02-23T14:03:40Z

Gadens etablering

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2023, 16:03
Linje 6:		Linje 6:
	Aarhus’ første eventcenter, [[Kæmpehallen i Borggade]], blev opført i 1924 i [[Aarhus Håndværkerforening\|Århus Håndværkerforenings]] have, hvor Borggade nu ligger. En helt simpel hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930.		Aarhus’ første eventcenter, [[Kæmpehallen i Borggade]], blev opført i 1924 i [[Aarhus Håndværkerforening\|Århus Håndværkerforenings]] have, hvor Borggade nu ligger. En helt simpel hal i træbindingsværk med plads til 1.000 spisende gæster blev opført i forbindelse med 50-års jubilæet for Centralforeningen af Bagermestre i Jylland, og hallens levetid blev efterfølgende forlænget op til 1930.

	Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]]. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930.		Borggade blev anlagt i 1930, men de første planer for en ny gade mellem Nørregade og Klostergade fremkom allerede i 1913 fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]]. Planlægningen blev aldrig fulgt til dørs, men Frühstück Nielsen arbejdede ufortrødent videre, og det lykkedes ham at få byrådets tilladelse i 1930.

	Frühstück Nielsens forslag til gadenavn ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring var, at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at der måske havde ligget en ”borg”. Samtidig skulle der være navnesammenhæng med en ny akse, der skulle forløbe mod ”Borgporten” ved [[Magasin]] og adskilles med et nyt torv mellem [[Badstuegade]] og [[Volden]]. ”Borgtorvet” blev dog aldrig blive til noget.		Frühstück Nielsens forslag til gadenavn ”Borggade” vandt over Håndværkerforeningens forslag, ”C. Chr. Nielsens Gade”. Arkitektens forklaring var, at mængden af kampestensfund ved Klostergade kunne tyde på, at der måske havde ligget en ”borg”. Samtidig skulle der være navnesammenhæng med en ny akse, der skulle forløbe mod ”Borgporten” ved [[Magasin]] og adskilles med et nyt torv mellem [[Badstuegade]] og [[Volden]]. ”Borgtorvet” blev dog aldrig blive til noget.