Borgerskab - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Hans Raae" to "Hans Frederiksen Raae (1756-1843)"

2022-05-12T13:14:46Z

Text replacement - "Hans Raae" to "Hans Frederiksen Raae (1756-1843)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:14
Linje 11:		Linje 11:
	Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.		Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.

	Fra den 17. september 1787 blev der også indskrevet, hvad borgeren ville give til byens fattige om året. Efterfølgende ses en klejnsmed at give 24 Skilling, en guldsmed lovede 1 Mark og købmanden [[Hans Raae]] ville bidrage med 1 Rigsdaler.		Fra den 17. september 1787 blev der også indskrevet, hvad borgeren ville give til byens fattige om året. Efterfølgende ses en klejnsmed at give 24 Skilling, en guldsmed lovede 1 Mark og købmanden [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]] ville bidrage med 1 Rigsdaler.

	::{\| style="border:0px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"		::{\| style="border:0px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"

Kurt L: /* Kilder */

2018-07-31T10:41:02Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2018, 12:41
Linje 28:		Linje 28:
	*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939		*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939
	*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet halvbind. 1906		*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet halvbind. 1906
			*J.R. Hübertz: ''Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus'', I side 236 ff, II side 328 ff. 1845

	==Eksterne henvisninger==		==Eksterne henvisninger==

Kurt L med 17. jul. 2018, 13:34

2018-07-17T13:34:41Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jul. 2018, 15:34
Linje 5:		Linje 5:
	I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.		I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.

			Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser.

	====Edsaflæggelse og afgift====		====Edsaflæggelse og afgift====
Linje 10:		Linje 11:
	Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.		Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.

	Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser.

	~~====Beløb til fattige og bykassen====~~
	Fra den 17. september 1787 blev der også indskrevet, hvad borgeren ville give til byens fattige om året. Efterfølgende ses en klejnsmed at give 24 Skilling, en guldsmed lovede 1 Mark og købmanden [[Hans Raae]] ville bidrage med 1 Rigsdaler.		Fra den 17. september 1787 blev der også indskrevet, hvad borgeren ville give til byens fattige om året. Efterfølgende ses en klejnsmed at give 24 Skilling, en guldsmed lovede 1 Mark og købmanden [[Hans Raae]] ville bidrage med 1 Rigsdaler.

Kurt L med 17. jul. 2018, 13:28

2018-07-17T13:28:22Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jul. 2018, 15:28
Linje 1:		Linje 1:
	'''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol.		'''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol.

	I midten af 1800-tallet dukkede den første gamle borgerskabsbog for Aarhus Købstad tilfældigt op. Henslængt i en krog blandt uvigtige sager fandt man en fortegnelse over alle dem, der havde taget borgerskab i Aarhus fra år 1470 ~~tilår~~ 1673. Det er en bog i halvt folioformat ~~indbunden~~ i pergament. Den indeholder 400 blade med navne på 4000 personer, der i disse år havde taget borgerskab.		I midten af 1800-tallet dukkede den første gamle borgerskabsbog for Aarhus Købstad tilfældigt op. Henslængt i en krog blandt uvigtige sager fandt man en fortegnelse over alle dem, der havde taget borgerskab i Aarhus fra år 1470 til år 1673. Det er en bog i halvt folioformat (ca. 17 cm høj) indbundet i pergament. Den indeholder 400 blade med navne på 4000 personer, der i disse år havde taget borgerskab.

	I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.		I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.


	====Edsaflæggelse og afgift====		====Edsaflæggelse og afgift====

	Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift vinde borgerskab. I de første tider kom pengene, der indkom ved borgerskaberne, gilderne og laugene til gode, senere tilfaldt de byen og magistraten.		Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift vinde borgerskab. I de første tider kom pengene, der indkom ved borgerskaberne, gilderne og laugene til gode, senere tilfaldt de byen og magistraten.
	Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.		Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.
Linje 21:		Linje 21:
	Den 8. marts 1793 blev det bestemt, at de tidligere 6 frihedsår skulle modsvares af et fastsat beløb, der tilfaldt byen i det tilfælde, at vedkommende flyttede bort, inden der var gået 12 år. Den første der blev indskrevet (25. marts 1793), efter rescriptet var trådt i kraft, var ''Peder Pedersen Skiby''. Han lovede at give de fattige 4 Mark, og erstatningsbeløbet blev ansat til 50 Rigsdaler. Da ''Mouritz Chr. Raae'' den 4. maj 1818 tog borgerskab som skipper, skete der ikke længere nogen ansættelse af disse erstatningsbeløb.		Den 8. marts 1793 blev det bestemt, at de tidligere 6 frihedsår skulle modsvares af et fastsat beløb, der tilfaldt byen i det tilfælde, at vedkommende flyttede bort, inden der var gået 12 år. Den første der blev indskrevet (25. marts 1793), efter rescriptet var trådt i kraft, var ''Peder Pedersen Skiby''. Han lovede at give de fattige 4 Mark, og erstatningsbeløbet blev ansat til 50 Rigsdaler. Da ''Mouritz Chr. Raae'' den 4. maj 1818 tog borgerskab som skipper, skete der ikke længere nogen ansættelse af disse erstatningsbeløb.

	====Næringsbevis====		====Næringsbevis erstatter====
	Næringsloven af 28. december 1857, der trådte i kraft med fuld virkning fra 1862, gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt fra Århus i 1862.		Næringsloven af 28. december 1857, der trådte i kraft med fuld virkning fra 1862, gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt fra Århus i 1862.

Kurt L med 17. jul. 2018, 13:11

2018-07-17T13:11:54Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jul. 2018, 15:11
Linje 1:		Linje 1:
	'''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol.		'''Borgerskabsprotokoller''', eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol.

			I midten af 1800-tallet dukkede den første gamle borgerskabsbog for Aarhus Købstad tilfældigt op. Henslængt i en krog blandt uvigtige sager fandt man en fortegnelse over alle dem, der havde taget borgerskab i Aarhus fra år 1470 tilår 1673. Det er en bog i halvt folioformat indbunden i pergament. Den indeholder 400 blade med navne på 4000 personer, der i disse år havde taget borgerskab.

	I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.		I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.

	Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift til magistraten ~~at vinde borgerskab~~. Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.		====Edsaflæggelse og afgift====

			Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift vinde borgerskab. I de første tider kom pengene, der indkom ved borgerskaberne, gilderne og laugene til gode, senere tilfaldt de byen og magistraten.
			Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.

	Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser.		Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser.


	====Beløb til fattige og bykassen====		====Beløb til fattige og bykassen====
Linje 25:		Linje 29:
	*Første version af artiklen er baseret på hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, [[Lokalhistorisk Samling]], Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)		*Første version af artiklen er baseret på hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, [[Lokalhistorisk Samling]], Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)
	*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939		*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939
			*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet halvbind. 1906

	==Eksterne henvisninger==		==Eksterne henvisninger==

Kurt L: /* Beløb til fattige og bykassen */

2018-07-17T12:43:42Z

Beløb til fattige og bykassen

← Ældre version		Versionen fra 17. jul. 2018, 14:43
Linje 15:		Linje 15:
	\|}		\|}

	~~Ved rescriptet af~~ 8. marts 1793 blev det bestemt, at de tidligere 6 frihedsår skulle modsvares af et fastsat beløb, der tilfaldt byen i det tilfælde, at vedkommende flyttede bort, inden der var gået 12 år. Den første der blev indskrevet (25. marts 1793), efter rescriptet var trådt i kraft, var ''Peder Pedersen Skiby''. Han lovede at give de fattige 4 Mark, og erstatningsbeløbet blev ansat til 50 Rigsdaler. Da ''Mouritz Chr. Raae'' den 4. maj 1818 tog borgerskab som skipper, skete der ikke længere nogen ansættelse af disse erstatningsbeløb.		Den 8. marts 1793 blev det bestemt, at de tidligere 6 frihedsår skulle modsvares af et fastsat beløb, der tilfaldt byen i det tilfælde, at vedkommende flyttede bort, inden der var gået 12 år. Den første der blev indskrevet (25. marts 1793), efter rescriptet var trådt i kraft, var ''Peder Pedersen Skiby''. Han lovede at give de fattige 4 Mark, og erstatningsbeløbet blev ansat til 50 Rigsdaler. Da ''Mouritz Chr. Raae'' den 4. maj 1818 tog borgerskab som skipper, skete der ikke længere nogen ansættelse af disse erstatningsbeløb.

	====Næringsbevis====		====Næringsbevis====

Kurt L: /* Kilder */

2018-07-17T12:41:51Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. jul. 2018, 14:41
Linje 23:		Linje 23:

	==Kilder==		==Kilder==
	*Første version af artiklen er ~~fra~~ hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, [[Lokalhistorisk Samling]], Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)		*Første version af artiklen er baseret på hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, [[Lokalhistorisk Samling]], Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)
	*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939		*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939

	==Eksterne henvisninger==		==Eksterne henvisninger==
	* Søg i [http://www.folketimidten.dk/borgersoeg.cgi Århus Borgerbog 1740-1862] (link juli 2018)		* Søg i [http://www.folketimidten.dk/borgersoeg.cgi Århus Borgerbog 1740-1862] (link juli 2018)

Kurt L: /* Næringsbevis */

2018-07-14T10:51:48Z

Næringsbevis

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2018, 12:51
Linje 18:		Linje 18:

	====Næringsbevis====		====Næringsbevis====
	Næringsloven af 28. december 1857, trådte i kraft med fuld virkning fra 1862, gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt fra Århus i 1862.		Næringsloven af 28. december 1857, der trådte i kraft med fuld virkning fra 1862, gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt fra Århus i 1862.

	At borgerskabet havde mistet sin funktion og betydning ses måske indirekte deraf, at de sidste års tildelinger af borgerskaber før ophøret gik til skomagere og værtshusholdere.		At borgerskabet havde mistet sin funktion og betydning ses måske indirekte deraf, at de sidste års tildelinger af borgerskaber før ophøret gik til skomagere og værtshusholdere.

Kurt L med 14. jul. 2018, 10:43

2018-07-14T10:43:12Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2018, 12:43
Linje 23:		Linje 23:

	==Kilder==		==Kilder==
	*Første version af artiklen er fra hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)		*Første version af artiklen er fra hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, [[Lokalhistorisk Samling]], Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)
	*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939		*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939
	==Eksterne henvisninger==		==Eksterne henvisninger==

Kurt L: /* Eksterne henvisninger */

2018-07-13T19:29:18Z

Eksterne henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2018, 21:29
Linje 25:		Linje 25:
	*Første version af artiklen er fra hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)		*Første version af artiklen er fra hjemmesiden [http://www.folketimidten.dk/frakilde.htm#Borgerbog Folketimidten], som er skrevet af Leif Dehnits, Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)
	*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939		*Jens Clausen et al.: ''Aarhus gennem Tiderne'', bind I. 1939
	==~~==<u>~~Eksterne henvisninger~~</u>==~~==		==Eksterne henvisninger==
	* Søg i [http://www.folketimidten.dk/borgersoeg.cgi Århus Borgerbog 1740-1862] (link juli 2018)		* Søg i [http://www.folketimidten.dk/borgersoeg.cgi Århus Borgerbog 1740-1862] (link juli 2018)