Blegdammen - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 16. jul. 2021, 08:22

2021-07-16T08:22:49Z

← Ældre version		Versionen fra 16. jul. 2021, 10:22
Linje 27:		Linje 27:
	I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset ved Aarhus Å\|Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.		I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset ved Aarhus Å\|Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.

	==~~Kilder~~==		==Blegdammen på AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=200 Blegdammen]}}

			==Litteratur og kilder==
	* [http://www.sejrssedler.dk www.sejrssedler.dk]		* [http://www.sejrssedler.dk www.sejrssedler.dk]
	* Sejrs sedler, 1825-11-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052247		* Sejrs sedler, 1825-11-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052247

MiaGulvadJørgensen med 14. jul. 2021, 12:38

2021-07-14T12:38:16Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2021, 14:38
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:lines=
	56.~~155982384449985~~,10.~~202443883764378~~~[[Blegdammen~~]];~~		56.15661915586075,10.20208652683787:56.155973770824524,10.202450675609015
			~Blegdammen~Fra Møllestien til Åboulevarden~red~0.50~12
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=16
	~~\|center=56.155982384449985,10.202443883764378~~
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

MiaGulvadJørgensen med 2. jun. 2021, 11:58

2021-06-02T11:58:15Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2021, 13:58
Linje 25:		Linje 25:
	Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et hus ved pladsen. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes lærred m.m. Borgerne kunne også benytte sig af andre erhvervsdrivende til afblegning af enkelte, mindre genstande. Eksempelvis reklamerede en A. Krog i 1825 med, at han i sin forretning i [[Skolegade]] "omsyer Dame Stråhatte samt vasker og bleger samme; tillige modtages af mig al Slags Linnedsyening mod billig Betaling".		Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et hus ved pladsen. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes lærred m.m. Borgerne kunne også benytte sig af andre erhvervsdrivende til afblegning af enkelte, mindre genstande. Eksempelvis reklamerede en A. Krog i 1825 med, at han i sin forretning i [[Skolegade]] "omsyer Dame Stråhatte samt vasker og bleger samme; tillige modtages af mig al Slags Linnedsyening mod billig Betaling".

	I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.		I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset ved Aarhus Å\|Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.

	==Kilder==		==Kilder==

MiaGulvadJørgensen med 1. jun. 2021, 11:00

2021-06-01T11:00:37Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2021, 13:00
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg\|350px\|thumb\|right\|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]]. Fotograf: Poul Pedersen, 1979, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg\|350px\|thumb\|right\|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]]. Fotograf: Poul Pedersen, 1979, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].		'''Blegdammen''' er i dag en lille gade, der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].

	Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Å]] lige øst for [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. Her blev den ofte kaldt "Blegepladsen ved Møllestien". I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen.		Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Å]] lige øst for [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. Her blev den ofte kaldt "Blegepladsen ved Møllestien". I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen.

MiaGulvadJørgensen med 1. jun. 2021, 07:59

2021-06-01T07:59:16Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2021, 09:59
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg\|350px\|thumb\|right\|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]].]]		[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg\|350px\|thumb\|right\|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]]. Fotograf: Poul Pedersen, 1979, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].		'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].

MiaGulvadJørgensen med 1. jun. 2021, 07:53

2021-06-01T07:53:48Z

MiaGulvadJørgensen med 1. jun. 2021, 07:24

2021-06-01T07:24:04Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2021, 09:24
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige ~~blegdam~~, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]].]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.155982384449985,10.202443883764378~[[Blegdammen]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.155982384449985,10.202443883764378
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg\|350px\|thumb\|right\|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]].]]

	'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].		'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].

	Tilbage i 1600-tallet lå ~~det~~ en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913, fik ~~gaden ved den tidligere blegeplads~~ navnet Blegdammen.		Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Å]] lige øst for [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen.

	I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.		I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.

	I 1869 er det en Rasmus Petersen som er blegmand på stedet, og fra et advertissement i Stiftstidende fra 1871 fremgår det, at blegdammen også fungerede som vaskeri.		I 1869 var det en Rasmus Petersen, som var blegmand på stedet, og fra et advertissement i [[Aarhus Stiftstidende]] fra 1871 fremgår det, at blegdammen også fungerede som vaskeri.

			=== Aarhus' andre blegepladser ===
			[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|Kort over Aarhus fra 1796. På kortet ses Aarhus' blegdamme langs åen med nummer 52. På kortet står: "Grundrids af Byen Aarhuus. Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn." Aarhus Stadsarkiv.]]

			Blegepladsen, der lå, hvor Blegdammen ligger i dag, var ikke den eneste i Aarhus. På den anden side af åen lidt mod øst lå flere blegepladser lige ved siden af hinanden. Desuden fandtes en blegeplads ved vådområdet uden for [[Vester Port]], der lå, hvor gaden [[Vesterport]] i dag munder ud i [[Vesterbro Torv]]. Til blegningsprocessen skulle bruges en del vand og plads til at hænge de blegede materialer til tørre, så placeringerne på åbne pladser ved å og vand var fordelagtige. Blegepladserne lå desuden lidt uden for Aarhus, så de havde adgang til rent vand fra åen. Vandet inde i midtbyen var mere beskidt på grund af erhvervsbrug og afløb, der endte i åen.

			Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et ved blegpladsen. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes linned m.m.

	~~Først~~ i ~~1913 blev Blegdammen officielt~~ til den ~~gade vi kender i dag~~.		I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Derudover begyndte han at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.

	==Kilder==		==Kilder==
Linje 15:		Linje 31:
	* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S		* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	* Peer Hagbart Larsen, I og omkring Møllestien, 1983		* Peer Hagbart Larsen: "I og omkring Møllestien", 1983
			* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
			* Henrik Fode et al: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009.

Gardar Rurak: Ret tastefejl

2017-01-03T18:26:07Z

Ret tastefejl

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2017, 20:26
Linje 3:		Linje 3:
	'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].		'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].

	~~ilbage~~ i 1600-tallet lå det en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913, fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet Blegdammen.		Tilbage i 1600-tallet lå det en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913, fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet Blegdammen.

	I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.		I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.

JanneMarieBarslev med 31. jul. 2014, 09:36

2014-07-31T09:36:42Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2014, 11:36
Linje 15:		Linje 15:
	* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S		* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
			* Peer Hagbart Larsen, I og omkring Møllestien, 1983

JanneMarieBarslev med 31. jul. 2014, 09:30

2014-07-31T09:30:45Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2014, 11:30
Linje 3:		Linje 3:
	'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].		'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].

	~~Oprindeligt~~ var ~~Blegdammen en~~ blegeplads, hvor byens borgere kunne få bleget deres linned~~, lærred~~ og garn ~~mod betaling~~.		ilbage i 1600-tallet lå det en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913, fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet Blegdammen.

	I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.		I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2021, 09:53
Linje 12:		Linje 12:
	'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].		'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].

	Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Å]] lige øst for [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen.		Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Å]] lige øst for [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. Her blev den ofte kaldt "Blegepladsen ved Møllestien". I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen.

	I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.		I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.
Linje 21:		Linje 21:
	[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|Kort over Aarhus fra 1796. På kortet ses Aarhus' blegdamme langs åen med nummer 52. På kortet står: "Grundrids af Byen Aarhuus. Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn." Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg\|350px\|thumb\|Kort over Aarhus fra 1796. På kortet ses Aarhus' blegdamme langs åen med nummer 52. På kortet står: "Grundrids af Byen Aarhuus. Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn." Aarhus Stadsarkiv.]]

	Blegepladsen, der lå, hvor Blegdammen ligger i dag, var ikke den eneste i Aarhus. På den anden side af åen lidt mod øst lå flere blegepladser lige ved siden af hinanden. Desuden fandtes en blegeplads ved vådområdet uden for [[Vester Port]], der lå, hvor gaden [[Vesterport]] i dag munder ud i [[Vesterbro Torv]]. Til blegningsprocessen skulle bruges en del vand og plads til at hænge de blegede materialer til tørre, så placeringerne på åbne ~~pladser~~ ved å og vand var fordelagtige. Blegepladserne lå desuden lidt uden for Aarhus, så de havde adgang til rent vand fra åen. Vandet inde i midtbyen var mere beskidt på grund af erhvervsbrug og afløb, der endte i åen.		Blegepladsen, der lå, hvor Blegdammen ligger i dag, var ikke den eneste i Aarhus. På den anden side af åen lidt mod øst lå flere blegepladser lige ved siden af hinanden. Desuden fandtes en blegeplads ved vådområdet uden for [[Vester Port]], der lå, hvor gaden [[Vesterport]] i dag munder ud i [[Vesterbro Torv]]. Dette området gik også under navnet "Gaasemaan" og "Gaasemaden". Til blegningsprocessen skulle bruges en del vand og plads til at hænge de blegede materialer til tørre, så placeringerne på åbne områder ved å og vand var fordelagtige. Blegepladserne lå desuden lidt uden for Aarhus, så de havde adgang til rent vand fra åen. Vandet inde i midtbyen var mere beskidt på grund af erhvervsbrug og afløb, der endte i åen.

	Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et ved ~~blegpladsen~~. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes ~~linned~~ m.m.		Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et hus ved pladsen. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes lærred m.m. Borgerne kunne også benytte sig af andre erhvervsdrivende til afblegning af enkelte, mindre genstande. Eksempelvis reklamerede en A. Krog i 1825 med, at han i sin forretning i [[Skolegade]] "omsyer Dame Stråhatte samt vasker og bleger samme; tillige modtages af mig al Slags Linnedsyening mod billig Betaling".

	I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. ~~Derudover~~ begyndte ~~han~~ at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.		I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, [[Fiskerhuset]], ved [[Brabrand Sø]]. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.

	==Kilder==		==Kilder==
	* [http://www.sejrssedler.dk www.sejrssedler.dk]		* [http://www.sejrssedler.dk www.sejrssedler.dk]
			* Sejrs sedler, 1825-11-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052247
	* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S		* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	* Peer Hagbart Larsen: "I og omkring Møllestien", 1983		* Peer Hagbart Larsen: "I og omkring Møllestien", 1983
	* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979		* Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
	* Henrik Fode et al: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009.		* Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009.