Bispetorvet - Versionshistorie

Hemik med 14. jul. 2025, 08:44

2025-07-14T08:44:46Z

Hemik med 29. aug. 2024, 08:58

2024-08-29T08:58:14Z

Phillip Stadsarkivet med 3. apr. 2024, 07:59

2024-04-03T07:59:08Z

Phillip Stadsarkivet: /* Frilæggelsen af Bispetorv */

2022-09-22T11:08:27Z

Frilæggelsen af Bispetorv

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 13:08
Linje 34:		Linje 34:
	Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.		Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.

	Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.		Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.

	Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.		Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Sophus Birck" to "Sophus Birck"

2022-09-12T11:16:59Z

Text replacement - "Sophus Birck" to "Sophus Birck"

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2022, 13:16
Linje 22:		Linje 22:

	=== Nyt teater ===		=== Nyt teater ===
	Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og af dets ejer [[Sophus Birck]] stillet til rådighed for de mange turnerende selskaber. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater.		Det temmelig kummerlige »Svedekassen« blev indviet i 1816 og af dets ejer [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]] stillet til rådighed for de mange turnerende selskaber. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet »Svedekassen«. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater.

	Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.		Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.

Phillip Stadsarkivet med 22. aug. 2022, 12:04

2022-08-22T12:04:30Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2022, 14:04
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:Bispetorvet 000186158 l.jpg\|thumb\|350px\|right\|Bispetorvet før Aarhus Teater blev bygget, 1895.<br> Foto: Monsrud, 1895.]]
	'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området hvorpå pladsen befinder sig har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.		'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området hvorpå pladsen befinder sig har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.

Phillip Stadsarkivet med 22. aug. 2022, 11:22

2022-08-22T11:22:26Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2022, 13:22
Linje 1:		Linje 1:
	~~Trods sit flotte navn~~, '''Bispetorvet''', er ~~torvet~~ af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter [[Aarhus Domkirke]] blev fritlagt. ~~Hele~~ pladsen ~~mellem [[Kannikegade]], [[Skolegade]], [[Skt. Clemens Torv]] og domkirken~~ har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.		<div class="tright">{{#display_map:
			56.156501364552334, 10.210138075870024~[[Bispetorvet]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.156501364552334, 10.210138075870024
			\|align=right
			}}</div>

			'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området hvorpå pladsen befinder sig har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Axel Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

2022-05-11T07:04:02Z

Text replacement - "Axel Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:04
Linje 25:		Linje 25:
	Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.		Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.

	Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] og billedhugger Utzon Frank.		Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.

	Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.		Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Gerhard Peter Brammer" to "Gerhard Peter Brammer (1801-1884)"

2022-04-13T12:14:57Z

Text replacement - "Gerhard Peter Brammer" to "Gerhard Peter Brammer (1801-1884)"

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 14:14
Linje 6:		Linje 6:

	Af hensyn til torvehandelen samt med et ønske om at fritlægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe		Af hensyn til torvehandelen samt med et ønske om at fritlægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe
	den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet.		den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet.

	Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står.		Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian den Tiende i dag står.

Maja1293 med 5. nov. 2021, 11:59

2021-11-05T11:59:03Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 13:59
Linje 40:		Linje 40:

	Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian X skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ”Himmeltrappen”. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).		Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian X skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ”Himmeltrappen”. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).

			==Bispetorvet på AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=183 Bispetorvet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2025, 10:44
Linje 14:		Linje 14:

	Af hensyn til torvehandelen samt med et ønske om at fritlægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe		Af hensyn til torvehandelen samt med et ønske om at fritlægge Domkirken havde [[Aarhus Byråd]] længe ønsket sig at købe
	den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet.		den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)\|Gerhard Peter Brammer]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet.

	Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian 10. i dag står.		Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der, hvor bronzestatuen af Christian 10. i dag står.

	I caféen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener tillige skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, caféer og det gamle Aarhus Teater, ~~»Svedekassen«~~.		I caféen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener tillige skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, caféer og det gamle Aarhus Teater, 'Svedekassen'.

	=== Nyt teater ===		=== Nyt teater ===
	Det temmelig kummerlige ~~»Svedekassen«~~ blev indviet i 1816 og af dets ejer [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]] stillet til rådighed for de mange turnerende selskaber. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet ~~»Svedekassen«~~. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater.		Det temmelig kummerlige 'Svedekassen' blev indviet i 1816 og af dets ejer [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]] stillet til rådighed for de mange turnerende selskaber. Men på grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret hurtigt tilnavnet 'Svedekassen'. Teatret var desuden kendt som en brandfælde og blev i flere aviser kaldt Danmarks værste provinsteater.

	Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.		Det var derfor ikke mærkeligt, at aarhusianerne ønskede sig et tidssvarende teater, og i 1898 blev grundstenen lagt til det nye teater på Bispetorv. I 1900 kunne teatret indvies. Utroligt nok havde arkitekten [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] glemt at lave skuespillergarderobe, hvorfor man i al hast måtte købe en naboejendom i Kannikegade og forbinde de to bygninger ved en overdækket hængebro.
Linje 31:		Linje 31:

	=== Frilæggelsen af Bispetorv ===		=== Frilæggelsen af Bispetorv ===
	Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.		Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ''”ordnes saa smukt som muligt”''. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.

	Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann (1881-1965)\|Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]. Den 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J.P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.		Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann (1881-1965)\|Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]. Den 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J.P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Johannes Høeg-Hansen]] og billedhugger Utzon Frank.

	Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere tre år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette ~~skyldes~~ for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest den 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.		Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere tre år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldtes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest den 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.

	Ved byrådsmødet den 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne.		Ved byrådsmødet den 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne.
Linje 45:		Linje 45:

	=== Nye planer fremlægges ===		=== Nye planer fremlægges ===
	I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få idéer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: 1. idékonkurrence omhandlede idéer til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en idé om, at Bispetorvet skulle opleves som ~~”byens hjerte”~~. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. 2. idékonkurrence gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til idéerne fra 1. idékonkurrence. Vinderne havde tre visioner.		I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få idéer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: Den første idékonkurrence omhandlede idéer til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en idé om, at Bispetorvet skulle opleves som 'byens hjerte'. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. Den anden idékonkurrence gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til idéerne fra første idékonkurrence. Vinderne havde tre visioner.

	Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og en del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet ~~bibeholdes~~ i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian 10. skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen, som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ~~”Himmeltrappen”~~. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).		Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og en del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdtes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian 10. skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen, som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, 'Himmeltrappen'. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).

	== Bispetorvet på AarhusArkivet ==		== Bispetorvet på AarhusArkivet ==
Linje 54:		Linje 54:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

	* Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971		* Århus - Dengang og nu, bind 1, red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971
	* Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972		* Århus - Dengang og nu, bind 2, red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972
	* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960		* Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
	* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998		* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2024, 10:58
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Bispetorvet 000186158 l.jpg\|thumb\|350px\|right\|Bispetorvet før Aarhus Teater blev bygget, 1895.<br> Foto: Monsrud, 1895.]]		[[Fil:Bispetorvet 000186158 l.jpg\|thumb\|350px\|right\|Bispetorvet før Aarhus Teater blev bygget, 1895.<br> Foto: Monsrud, 1895.]]
	'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området hvorpå pladsen befinder sig har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.		'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området, hvorpå pladsen befinder sig, har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.

	=== Schweizercafeen, byens mødested ===		=== Schweizercafeen, byens mødested ===
Linje 16:		Linje 16:
	den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet.		den gamle bispegård til nedrivning. Daværende biskop [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] modsatte sig, og først efter dennes afgang i 1881 lykkedes det at købe ejendommen, hvorefter den sammen med et par andre ejendomme blev nedrevet.

	Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian ~~den Tiende~~ i dag står.		Tilbage stod der mellem Skt. Clemens Torv og det nye Bispetorvet en karré, hvor [[Johan Rozzi]] havde tidens berømte og hyggelige [[Café Rozzi]] – omtrent der hvor bronzestatuen af Christian 10. i dag står.

	I ~~cafeen~~, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener tillige skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, ~~cafeer~~ og det gamle Aarhus Teater, »Svedekassen«.		I caféen, som blev samlingspunkt for journalister, latinskolelærere og aarhusianere i øvrigt, kunne man se nogle af byens kendte ansigter som [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] og svigersønnen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] drikke deres formiddagskaffe og på lune sommeraftener tillige skuespillerne fra [[Aarhus Teater]] løbe fra regningen, når teatrets portner ringede over for at minde dem om, at de skulle på scenen. I det hele taget gik det lystigt for sig i området i 1800-tallet. Særligt i Kannikegade lå der danserestauranter, klubber, caféer og det gamle Aarhus Teater, »Svedekassen«.

	=== Nyt teater ===		=== Nyt teater ===
Linje 26:		Linje 26:

	=== En forlist plan ===		=== En forlist plan ===
	I tiden op til den endelige fritlæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte [[Jydsk Andels-Foderstofforretning]] i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]] [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne.		I tiden op til den endelige fritlæggelse af torvet i 1916-21 opkøbte [[Jydsk Andels-Foderstofforretning]] i 1915 husrækken mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorvet og rev bygningerne ned for at opføre et kontorhus, der skulle være andelsbevægelsens nye hovedsæde. Det skulle vise sig at være et kæmpepalads med tårne og spir, tegnet af arkitekten bag [[Landsudstillingen i Aarhus]], [[Anton Rosen]]. Selvom projektet var spændende, var det kontroversielt og mødte store protester fra byens borgerskab, som nødigt så andelsbevægelsen sætte sig på byens nye torv. Særligt planen om at forbinde huset og Domkirken med en murstensbue blev for meget for aarhusianerne.

	I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr., heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbuddet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var steget kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.		I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr., heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbuddet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var steget kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.

	=== Frilæggelsen af Bispetorv ===		=== Frilæggelsen af Bispetorv ===
	Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af ~~Byrådet~~, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.		Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.

	Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann (1881-1965)\|Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.		Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann (1881-1965)\|Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]. Den 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J.P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.

	Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.		Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere tre år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest den 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.

	Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne.		Ved byrådsmødet den 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne.

	===Den endelig plan===		===Den endelig plan===
	Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud, som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken, som fritlagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. ~~1 m.~~, en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 m. og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 ~~m. Hvilket~~ gav ca. 5000 m<sup>2</sup> torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med, at murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.		Torvet kom efterfølgende til at se nogenlunde ud, som det gør i dag. Det betød en sænkning af arealet omkring Domkirken, som fritlagde soklen. Det drejede sig om en sænkning ved kirken på ca. en meter, en sænkning ved [[Kannikegade]] på ca. 1,4 meter og ved [[Skt. Clemens Torv]] på ca. 0,8 meter, hvilket gav ca. 5000 m<sup>2</sup> torveplads. Til støttemurene rundt om torvet ønskedes sandsten, hvilket dog ville give en merpris på ca. 30.000 kr. i forhold til det billigere, men dog acceptable forslag om pudsning og kalkning af murene. Det endte dog med, at murene blev opmuret i gule teglsten og siden dækket af Cotta-sandsten fra området omkring Dresden.

	I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde, som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor, og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007, hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog ~~stadigt~~ se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.		I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde, som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor, og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007, hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadig se enkelte af de gamle sten; de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.

	=== Nye planer fremlægges ===		=== Nye planer fremlægges ===
	I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få ~~ideer~~ til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: 1. ~~idekonkurrence~~ omhandlede ~~ideer~~ til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en ~~ide~~ om, at Bispetorvet skulle opleves som ”byens hjerte”. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. 2. ~~idekonkurrence~~ gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til ~~ideerne~~ fra 1. ~~idekonkurrence~~. Vinderne havde tre visioner.		I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få idéer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: 1. idékonkurrence omhandlede idéer til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en idé om, at Bispetorvet skulle opleves som ”byens hjerte”. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. 2. idékonkurrence gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til idéerne fra 1. idékonkurrence. Vinderne havde tre visioner.

	Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian X skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ”Himmeltrappen”. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).		Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og en del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian 10. skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen, som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ”Himmeltrappen”. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).

	== Bispetorvet på AarhusArkivet ==		== Bispetorvet på AarhusArkivet ==

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2024, 09:59
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Bispetorvet 000186158 l.jpg\|thumb\|350px\|right\|Bispetorvet før Aarhus Teater blev bygget, 1895.<br> Foto: Monsrud, 1895.]]		[[Fil:Bispetorvet 000186158 l.jpg\|thumb\|350px\|right\|Bispetorvet før Aarhus Teater blev bygget, 1895.<br> Foto: Monsrud, 1895.]]
	'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området hvorpå pladsen befinder sig har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.		'''Bispetorvet''', beliggende mellem [[Aarhus Domkirke]], [[Kannikegade]], [[Skolegade]] og [[Skt. Clemens Torv]], er som forsamlingsplads og torv af nyere oprindelse. Først fra tiden efter Første Verdenskrig har torvet eksisteret i sin nuværende form – nemlig efter Aarhus Domkirke blev fritlagt. Området hvorpå pladsen befinder sig har således langt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, som havde tilknytning til kirken. Flere af disse huse var såkaldte kannikegårde, der lå langs Kannikegade, mens der omtrent midt på det nuværende Bispetorv lå et anseeligt stenhus – Kapitelhuset – som efter reformationen blev omdannet til [[Aarhus Bispegård\|Bispegård]] med en stor have og hegnsmure ud mod Kannikegade og Skolegade.


	=== Schweizercafeen, byens mødested ===		=== Schweizercafeen, byens mødested ===
Linje 31:		Linje 30:
	I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr., heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbuddet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var steget kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.		I byrådet var man dog også betænkelige, og man tilbød at købe grundene på Bispetorvet for 450.000 kr., heraf tegnede private sig for 300.000 kr. Andelsselskabernes bestyrelse afslog tilbuddet, og da byggearbejdet blev udbudt i licitation, syntes alt håb ude. Det skulle imidlertid vise sig, at andelsselskaberne var villige til at opgive byggeplanerne, da prisen på byggematerialer var steget kolossalt. Der krævedes 900.000 kr., hvoraf byrådet kunne stille 425.000 kr. og Aarhus Privatbank 275.000 kr. Der skulle altså indsamles 200.000 kr. Store og små bidrag indkom i et hastigt tempo, og glæden var stor, da indsamlingen passerede de 200.000 kr.

	===Frilæggelsen af Bispetorv===		=== Frilæggelsen af Bispetorv ===
	Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.		Efter at man havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], på vegne af Byrådet, en konkurrence, hvor nogle af landets kyndigste arkitekter kunne komme med bud på, hvordan Bispetorvet og de omkringliggende gader bedst kunne ordnes.

	Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.		Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen\|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann (1881-1965)\|Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og billedhugger Utzon Frank.

	Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.		Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel\|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.
Linje 45:		Linje 44:
	I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde, som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor, og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007, hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.		I dag fremtræder området omkring Bispetorvet nogenlunde, som det gjorde for snart 100 år siden, selvom tiden har sat sine spor, og torvet er blevet renoveret. Senest i 2007, hvor de gamle sandsten på støttemurene blev udskiftet. Man kan dog stadigt se enkelte af de gamle sten, de er blevet genanvendt og samlet et sted på muren. Ligesom man i dag kan se et dinosaurfodspor aftrykt i sandsten indmuret i torvets vestlige ende.

	===Nye planer fremlægges===		=== Nye planer fremlægges ===
	I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få ideer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: 1. idekonkurrence omhandlede ideer til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en ide om, at Bispetorvet skulle opleves som ”byens hjerte”. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. 2. idekonkurrence gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til ideerne fra 1. idekonkurrence. Vinderne havde tre visioner.		I 2009 vedtog byrådet en modernisering af torvet. For at få ideer til fremtidig brug og indretning af torvet havde der været afholdt to idekonkurrencer: 1. idekonkurrence omhandlede ideer til benyttelsen af torvet. Vinderforslaget blev en ide om, at Bispetorvet skulle opleves som ”byens hjerte”. Et torv, hvor beboere og besøgende naturligt søgte hen. Et torv, der kunne bruges til sociale og kommercielle arrangementer, handelsdage samt arrangementer i forbindelse med den årlige Festuge. 2. idekonkurrence gik på den fysiske udformning af torvet under hensyntagen til ideerne fra 1. idekonkurrence. Vinderne havde tre visioner.

	Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian X skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ”Himmeltrappen”. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).		Teknik og Miljø foreslog overordnet, at Bispetorvet, Teatergaden og del af Kannikegade skulle renoveres efter principperne i vinderforslaget, dog ikke det hele på en gang. Derfor blev det vedtaget at renovere torvet og gennemføre arkæologiske undersøgelser samt nedlægge 122 parkeringspladser. Men trapperne fra Sct. Clemens Torv til Bispetorvet bibeholdes i den nuværende form, og rytterstatuen af Kong Christian X skulle ikke flyttes, før man besluttede at opføre agoraen - overdækningen som er en del af vision 2. Vision 3 omhandlede etablering af et 27 meter højt udkigstårn, ”Himmeltrappen”. Teknik og Miljø foreslog, at dette ligeledes udsattes, hvilket byrådet tiltrådte. (Kilde: [https://byraadsarkivet.aarhus.dk/db/cases?_search=bispetorv&year__gte=1997&year__lte=2020&_sort_desc=last_deliberation_date Byrådsarkivet]).

	==Bispetorvet på AarhusArkivet==		== Bispetorvet på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=183 Bispetorvet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=183 Bispetorvet]}}