Biblioteker i Aarhus - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Vestergade 23 1874-1934 */

2023-05-31T07:38:29Z

Vestergade 23 1874-1934

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2023, 09:38
Linje 40:		Linje 40:
	Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, svinger antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her lå det indtil hovedbiblioteket åbnede i 1934.		Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, svinger antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her lå det indtil hovedbiblioteket åbnede i 1934.

	===Vestergade 23 1874-1934===		===[[Vestergade 23]] 1874-1934===
	1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende.		1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende.

	Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i [[Vestergade]], der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter.		Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i [[Vestergade 23]], der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter.

	Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: Blandt andet var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk.		Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: Blandt andet var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk.

MiaGulvadJørgensen med 18. nov. 2022, 12:46

2022-11-18T12:46:22Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2022, 14:46
Linje 22:		Linje 22:
	Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker.		Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker.

	Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker.		Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da [[Peder Vognsen (-1204)\|biskop Peder]] i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker.

	I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783.		I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783.

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 06:58

2022-05-11T06:58:44Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:58
Linje 31:		Linje 31:
	1. maj afholdes der møde på rådhuset om foretagendet, og en lang række af byens politiske og økonomiske spidser deltager. Det afspejler sig i bestyrelsen, der kommer til at bestå af Schaldemose (formand), Kraiberg, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]], [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)\|Ellermann]], [[Ernst Hendrick Glode Wilster\|general Wilster]], justitsråd P. Lunn, pastor Vahl, glarmester V. Gamst og adjunkt [[Letzer Kleisdorff]].		1. maj afholdes der møde på rådhuset om foretagendet, og en lang række af byens politiske og økonomiske spidser deltager. Det afspejler sig i bestyrelsen, der kommer til at bestå af Schaldemose (formand), Kraiberg, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]], [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)\|Ellermann]], [[Ernst Hendrick Glode Wilster\|general Wilster]], justitsråd P. Lunn, pastor Vahl, glarmester V. Gamst og adjunkt [[Letzer Kleisdorff]].

	Motivationen for mange af deltagerne er filantropisk. Det er et folkeoplysningsprojekt og er tænkt som en håndsrækning til byens uuddannede almue. Ved oprettelsen, og de følgende år, støttes Folkebiblioteket således økonomisk af mænd som [[Mads Pagh Bruun\|M. P. Bruun]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)\|N. S. Aagaard]] og [[Andreas Severin Weis\|A.S. Weis]]. Flere medlemmer af bestyrelsen og støttegiverne er i øvrigt involverede i [[Arbejdernes Byggeforening]], der oprettes i en lignende ån, til gavn for byens mindrebemidlede klasser.		Motivationen for mange af deltagerne er filantropisk. Det er et folkeoplysningsprojekt og er tænkt som en håndsrækning til byens uuddannede almue. Ved oprettelsen, og de følgende år, støttes Folkebiblioteket således økonomisk af mænd som [[Mads Pagh Bruun\|M. P. Bruun]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)\|N. S. Aagaard]] og [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|A.S. Weis]]. Flere medlemmer af bestyrelsen og støttegiverne er i øvrigt involverede i [[Arbejdernes Byggeforening]], der oprettes i en lignende ån, til gavn for byens mindrebemidlede klasser.

	===De første år===		===De første år===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Johannes C. Bjerg" to "Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)"

2022-05-10T12:53:55Z

Text replacement - "Johannes C. Bjerg" to "Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:53
Linje 18:		Linje 18:

	===Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket===		===Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket===
	[[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg\|thumb\|300px\|left\|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes C. Bjerg]]s skulptur [[Elskovskampen]] blev i 1990’erne flyttet op ved siden af trappen, mellem parken og biblioteket. [[De små amoriner]] har siden 1994 stået i [[Tivoli Friheden]].]]		[[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg\|thumb\|300px\|left\|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)]]s skulptur [[Elskovskampen]] blev i 1990’erne flyttet op ved siden af trappen, mellem parken og biblioteket. [[De små amoriner]] har siden 1994 stået i [[Tivoli Friheden]].]]

	Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker.		Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker.

Cjk: Text replacement - "\|10\." to ",10."

2022-03-16T10:26:25Z

Text replacement - "\|10\." to ",10."

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:26
Linje 109:		Linje 109:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.159963\|10.211027}}		{{#coordinates:56.159963,10.211027}}
	{{#coordinates:56.156599\|10.200246}}		{{#coordinates:56.156599,10.200246}}

	<!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, -->		<!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, -->

Cjk: Gendannet til seneste version af Hhoej, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:25:18Z

Gendannet til seneste version af Hhoej, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:25
Linje 109:		Linje 109:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10.211027}}		{{#coordinates:56.159963\|10.211027}}
	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10.200246}}		{{#coordinates:56.156599\|10.200246}}

	<!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, -->		<!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:13:10Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:13
Linje 109:		Linje 109:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.~~159963\|~~10.211027}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.211027}}
	{{#coordinates:56.~~156599\|~~10.200246}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.200246}}

	<!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, -->		<!-- Koordinaterne er Paradisgades Skole, Hovedbiblioteket i Møllegade,,, -->

Hhoej med 11. mar. 2019, 12:41

2019-03-11T12:41:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2019, 14:41
Linje 38:		Linje 38:
	Aarhus’ nye folkebiblioteks begyndelse var beskeden. Man rådede over 700 bind, og i løbet af det første år blev de udlånt cirka 5000 gange til 500 lånere. Det var gratis at låne, og der var åbent to gange om ugen mandag og torsdag fra kl. 20-21. Af hensyn til trængsel i det lille lokale ordnede man det således, at lånere hvis navne begyndte med bogstaverne A-L havde adgang om mandagen og M-Ø om torsdagen. Biblioteket er fra begyndelsen åbent for alle, men allerede efter det første år må man indføre en aldersgrænse på 20 år, på grund af den uorden man oplever med unge lærlinge.		Aarhus’ nye folkebiblioteks begyndelse var beskeden. Man rådede over 700 bind, og i løbet af det første år blev de udlånt cirka 5000 gange til 500 lånere. Det var gratis at låne, og der var åbent to gange om ugen mandag og torsdag fra kl. 20-21. Af hensyn til trængsel i det lille lokale ordnede man det således, at lånere hvis navne begyndte med bogstaverne A-L havde adgang om mandagen og M-Ø om torsdagen. Biblioteket er fra begyndelsen åbent for alle, men allerede efter det første år må man indføre en aldersgrænse på 20 år, på grund af den uorden man oplever med unge lærlinge.

	Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, ~~fluktuerer~~ antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her ~~kom~~ det ~~til at ligge helt til~~ hovedbiblioteket åbnede i 1934.		Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, svinger antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her lå det indtil hovedbiblioteket åbnede i 1934.

	===Vestergade 23 1874-1934===		===Vestergade 23 1874-1934===
	1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende.		1880 bliver foreløbigt højdepunkt i Folkebibliotekets historie med 8000 udlån. En overgang tales der sågar om at udvide åbningstiden til tre dage om ugen, men det gennemføres ikke. Indtil århundredeskiftet fortsætter Folkebiblioteket stort set som før. Udlånstallet falder lidt, og ligger i perioden på 5000-7000 årligt. Bøgerne stammer stadig fra udsalg, restoplæg og donationer hvorfor den ofte er utidssvarende.

	Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere, med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i Vestergade, der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter. Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: ~~Bl.a.~~ var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk.		Det får stor betydning for Folkebiblioteket i Aarhus, at man i 1902 opfører [[Statsbiblioteket]]. Året efter bliver det nemlig åbnet for Aarhus’ borgere med åben læsesal alle hverdage 18-22 og udlån mandag aften 18-20. Det kan lade sig gøre takket være et tilskud fra Aarhus Kommune, og på den måde kommer Statsbiblioteket til at varetage en del af de opgaver, et mere moderne folkebibliotek ellers ville have varetaget. Dermed udskydes behovet for at finde en afløsning til Folkebiblioteket i [[Vestergade]], der døjer under de efterhånden utidssvarende faciliteter.

			Statsbiblioteket er sandsynligvis også en del af forklaringen på, at Folkebibliotekets udlånstal, der i 1904-05 er på 15.400, efter nogle år falder til omkring 10-11.000, et niveau der holdt sig indtil 1920’erne. Da intensiveredes arbejdet for at skaffe bedre rammer for Aarhus Folkebibliotek, hvis lokaler i Vestergade efterhånden var i meget dårlig stand. Efter en renovation i 1923 steg aktiviteten og udlånene da også, men ved udgangen af årtiet var biblioteket igen i meget dårlig stand: Blandt andet var bøgerne udsat for indsivende vand fra ødelagte vinduer og murværk.

	Endelig i 1928 begyndte forarbejdet til [[Biblioteket i Mølleparken\|det nye bibliotek, der kom til at ligge i Mølleparken]], og som stod færdigt oktober 1934.		Endelig i 1928 begyndte forarbejdet til [[Biblioteket i Mølleparken\|det nye bibliotek, der kom til at ligge i Mølleparken]], og som stod færdigt oktober 1934.

Hhoej med 11. mar. 2019, 12:36

2019-03-11T12:36:44Z

Hhoej med 1. nov. 2018, 11:25

2018-11-01T11:25:11Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2018, 13:25
Linje 2:		Linje 2:


	Hovedbiblioteket er i dag en del af [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] ved [[Åboulevarden\|Åboulevardens]] udmunding og blev indviet 20. juni 2015.		Hovedbiblioteket er i dag en del af [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] ved [[Åboulevarden\|Åboulevardens]] udmunding. Det blev indviet 20. juni 2015.

	===Baggrund – biblioteker og bogsamlinger i Danmark indtil 1900===		===Baggrund – biblioteker og bogsamlinger i Danmark indtil 1900===

← Ældre version		Versionen fra 11. mar. 2019, 14:36
Linje 1:		Linje 1:
	Der har igennem tiden været mange forskellige biblioteker i Aarhus. Det første stammer fra 1100-tallet, og tilhørte [[Domkirken]]. Siden kom et Stiftsbibliotek til i perioden 1821-1881, og i 1869 åbnede Aarhus Folkebibliotek, forløberen for [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]], der i 1934 flyttede til [[Mølleparken]]. Desuden kom i 1902 [[Statsbiblioteket]] og en række lokalbiblioteker, i første omgang på [[Christainsbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangen]] og [[Randersvej]], oprettet henholdsvis 1934, ’41, ’51 og ’55.		Der har igennem tiden været mange forskellige biblioteker i Aarhus. Det første stammer fra 1100-tallet og tilhørte [[Domkirken]]. Siden kom et Stiftsbibliotek til i perioden 1821-1881, og i 1869 åbnede Aarhus Folkebibliotek, forløberen for [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]], der i 1934 flyttede til [[Mølleparken]]. Desuden kom i 1902 [[Statsbiblioteket]] og en række lokalbiblioteker, i første omgang på [[Christainsbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangen]] og [[Randersvej]], oprettet henholdsvis 1934, ’41, ’51 og ’55.


Linje 5:		Linje 5:

	===Baggrund – biblioteker og bogsamlinger i Danmark indtil 1900===		===Baggrund – biblioteker og bogsamlinger i Danmark indtil 1900===
	De offentlige bibliotekers historie i Danmark begyndte for alvor i 1800-tallet. I første halvdel af århundredet oprettedes der adskillige bogsamlinger rundt om i landet, for de flestes vedkommende tilknyttet de enkelte sogne. I 1844 eksisterede 441 bogsamlinger, inklusiv ~~div.~~ foreningers, et tal der for 1876 skønsmæssigt er blevet vurderet til omkring 850 – dvs. en ~~bogsamlinger~~ i omkring halvdelen af landets 1697 sogne.		De offentlige bibliotekers historie i Danmark begyndte for alvor i 1800-tallet. I første halvdel af århundredet oprettedes der adskillige bogsamlinger rundt om i landet, for de flestes vedkommende tilknyttet de enkelte sogne. I 1844 eksisterede 441 bogsamlinger, inklusiv diverse foreningers, et tal der for 1876 skønsmæssigt er blevet vurderet til omkring 850 – dvs. en bogsamling i omkring halvdelen af landets 1697 sogne.
	I en undersøgelse udarbejdet af Danmarks Lærerforening i 1880 findes en del information om sognebogsamlingerne. De er af vidt forskellig størrelse, med alt fra under 100 til over 1000 bind, men med et typisk antal på 300-400. Medlemstallet varierer fra 10-200 med et gennemsnit på 50, og samlingerne fungerer som regel ved et medlemstilskud på 1-1,50 kr. årligt. Nogle steder modtager de tilskud fra sognerådet, ~~sparrekasser~~ eller private.		I en undersøgelse udarbejdet af Danmarks Lærerforening i 1880 findes en del information om sognebogsamlingerne. De er af vidt forskellig størrelse med alt fra under 100 til over 1000 bind men med et typisk antal på 300-400. Medlemstallet varierer fra 10-200 med et gennemsnit på 50, og samlingerne fungerer som regel ved et medlemstilskud på 1-1,50 kr. årligt. Nogle steder modtager de tilskud fra sognerådet, sparekasser eller private.

	Fælles for en stor del af bogsamlingerne er, at deres indhold er i meget dårlig forfatning. Det er gamle, slidte bøger, der opbevares under ringe forhold. Ofte er de oprettet af en enkelt ildsjæl, og følger en bestemt udviklingsbane: Fra et stort engagement i forbindelse med oprettelsen falder tilslutningen gradvist – bøgerne misligholdes og udskiftes ikke – og efter en kort levetid på 10-20-30 år lukker bogsamlingerne igen.		Fælles for en stor del af bogsamlingerne er, at deres indhold er i meget dårlig forfatning. Det er gamle, slidte bøger, der opbevares under ringe forhold. Ofte er de oprettet af en enkelt ildsjæl og følger en bestemt udviklingsbane: Fra et stort engagement i forbindelse med oprettelsen falder tilslutningen gradvist – bøgerne misligholdes og udskiftes ikke – og efter en kort levetid på 10-20-30 år lukker bogsamlingerne igen.

	Det første initiativ til at støtte de trængte bogsamlinger, på landsplan, kommer fra privat hold. Det sker da Den Raben-Levetzauske Fond i 1877 første gang åbner for ansøgninger, fra sognebiblioteker og andre bogsamlinger, om støtte. De modtager 570 henvendelser, hvoraf 508 vurderes at være egnede, men midlerne rækker kun til de 110 af dem. Af ansøgningerne fremgår en række fællestræk ved bogsamlingerne: Det er først og fremmest landets lærere, der med frivilligt arbejde står for driften, de tiltrækker navnlig ungdommen, og en stor del af bogsamlingerne mangler økonomisk hjælp til at anskaffe ny læsning, hvis de skal holde deres brugere interesserede.		Det første initiativ til at støtte de trængte bogsamlinger på landsplan, kommer fra privat hold. Det sker da Den Raben-Levetzauske Fond i 1877 første gang åbner for ansøgninger fra sognebiblioteker og andre bogsamlinger om støtte. De modtager 570 henvendelser, hvoraf 508 vurderes at være egnede, men midlerne rækker kun til de 110 af dem. Af ansøgningerne fremgår en række fællestræk ved bogsamlingerne: Det er først og fremmest landets lærere, der med frivilligt arbejde står for driften, de tiltrækker navnlig ungdommen, og en stor del af bogsamlingerne mangler økonomisk hjælp til at anskaffe ny læsning, hvis de skal holde deres brugere interesserede.
	Den Raven-Levetzeuske Fond uddeler indtil 1881 årligt 3000 kr. Her ser de sig nødsaget til at stoppe, men i anerkendelse af arbejdets vigtighed, ansøger de staten om at fortsætte arbejdet. Ansøgningen godkendes, og den tre mand store komite, der stod for fondens uddeling, får også lov at varetage arbejdet for staten i den nyoprettede ”Komiteen for Uddeling af Boggaver”. Det årligt afsatte beløb hæves jævnligt: fra 3000 kr. i 1882, 6000 i 1883, 10.000 i 1890 til 14.000 i 1897.		Den Raven-Levetzeuske Fond uddeler indtil 1881 årligt 3000 kr. Her ser de sig nødsaget til at stoppe, men i anerkendelse af arbejdets vigtighed, ansøger de staten om at fortsætte arbejdet. Ansøgningen godkendes, og den tre mand store komite, der stod for fondens uddeling, får også lov til at varetage arbejdet for staten i den nyoprettede ”Komiteen for Uddeling af Boggaver”. Det årligt afsatte beløb hæves jævnligt: fra 3000 kr. i 1882, 6000 i 1883, 10.000 i 1890 til 14.000 i 1897.

	Selvom rådighedsbeløbet stiger, er det ikke nok til at følge med efterspørgslen. I 1889 er der på landsplan 1068 bogsamlinger, og heraf ansøger ca. 500 hvert år om støtte. De tildeles som regel 50 eller 25 kr., men der er kun midler til at støtte hvert 3. eller 4. år. Hertil kommer 204 skolebogsamlinger, der benyttes flittigt, men slet ikke ydes støtte. Det er primært sognebogsamlingerne, der modtager støtten~~: midlerne~~ er for små, og derfor nedprioriteres folke- og foreningsbibliotekerne i købstæderne. Der rettes lidt op på den manglende støtte til købstæderne, med forhøjelsen af tilskuddet i 1897.		Selvom rådighedsbeløbet stiger, er det ikke nok til at følge med efterspørgslen. I 1889 er der på landsplan 1068 bogsamlinger, og heraf ansøger ca. 500 hvert år om støtte. De tildeles som regel 50 eller 25 kr., men der er kun midler til at støtte hvert 3. eller 4. år. Hertil kommer 204 skolebogsamlinger, der benyttes flittigt men slet ikke ydes støtte. Det er primært sognebogsamlingerne, der modtager støtten. Midlerne er for små, og derfor nedprioriteres folke- og foreningsbibliotekerne i købstæderne. Der rettes lidt op på den manglende støtte til købstæderne med forhøjelsen af tilskuddet i 1897.

	På trods af den lave støtte til folkebibliotekerne i købstæderne, oprettes der adskillige i 1890’erne. Fra 15 folkebiblioteker fordelt på landets 71 købstæder i 1894, eksisterer der i 1899 29. Det skyldes i høj grad Andrea Schack Steenbergs store arbejde. Han var adjunkt ved Polyteknisk Læreanstalt i Horsens, og fra 1899 det ene af to medlemmer af ”Komitéen til Understøttelse af Folkebogsamlinger” der afløser den ældre komite. På trods af det nye fokus på folkebibliotekerne, lider de stadigvæk gennemgående under dårlige lokaler, uuddannet personale og dårligt vedligeholdte og upopulære bøger.		På trods af den lave støtte til folkebibliotekerne i købstæderne, oprettes der adskillige i 1890’erne. Fra 15 folkebiblioteker fordelt på landets 71 købstæder i 1894, eksisterer der i 1899 29. Det skyldes i høj grad Andrea Schack Steenbergs store arbejde. Han var adjunkt ved Polyteknisk Læreanstalt i Horsens og fra 1899 det ene af to medlemmer af ”Komitéen til Understøttelse af Folkebogsamlinger”, der afløser den ældre komite. På trods af det nye fokus på folkebibliotekerne, lider de stadigvæk gennemgående under dårlige lokaler, uuddannet personale og dårligt vedligeholdte og upopulære bøger.

	===Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket===		===Biblioteker i Aarhus før Folkebiblioteket===
	[[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg\|thumb\|300px\|left\|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes C. Bjerg]]s skulptur [[Elskovskampen]] blev i 1990’erne flyttet op ved siden af trappen, mellem parken og biblioteket. [[De små amoriner]] har siden 1994 stået i [[Tivoli Friheden]].]]		[[Fil:Hovedbiblioteket, Børge Venge 1958.jpg\|thumb\|300px\|left\|En stille februarmorgen i [[Mølleparken]], set fra toppen af [[Hovedbiblioteket]]s trappe. [[Johannes C. Bjerg]]s skulptur [[Elskovskampen]] blev i 1990’erne flyttet op ved siden af trappen, mellem parken og biblioteket. [[De små amoriner]] har siden 1994 stået i [[Tivoli Friheden]].]]

	Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, ~~samt~~ Folkebiblioteket, oprettet 1868, og Statsbiblioteket, oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet ~~div.~~ foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]] havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker.		Gennem tiden har der været drevet forskellige former for biblioteker og bogsamlinger i Aarhus. Fire offentlige biblioteker dominerer: Domkirkens bibliotek 1195-1654, Stiftsbiblioteket 1821-1881, Folkebiblioteket oprettet i 1868 og Statsbiblioteket oprettet 1901, der begge fungerer i dag. Hertil kom fra omkring 1800 en række bogsamlinger tilknyttet diverse foreninger ([[Kronprindsens Klub]], senere [[Polyhymnia]], havde bl.a. et betydeligt bibliotek) og lejebiblioteker.

	Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken, og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian III at indholdet skal sælges ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker.		Byens første bibliotek var tilknyttet domkirken og blev oprettet 1195, da biskop Peder i Aarhus skænkede sin samling af bøger til domkirken. Over årene blev det udvidet ved donationer fra andre biskopper og borgere, men omkring 1654 ser det ud til gennem en periode at være misligholdt. Her befaler Christian den III at indholdet skal sælges, ”inden Bøgerne var mutilerede og halvt opraadnede”, dvs. inden de gik helt i stykker.

	I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle, med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ~~vha.~~ midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783.		I 1821 oprettes Stiftsbiblioteket på initiativ af [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)\|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er fra starten tænkt som et videnskabeligt bibliotek, men bliver gjort tilgængeligt for alle med en særlig afdeling tiltænkt håndværkerstanden. Det drives ved hjælp af midler fra private bidragsydere, men som det er tilfældet med sognebibliotekerne i samme periode, løber Stiftsbiblioteket hurtigt ind i økonomiske problemer. Gentagne gange henvender man sig til offentligheden om støtte, men fra omkring 1840 står projektet mere eller mindre stille, og samlingen går i forfald. I 1881 nedlægges Stiftsbiblioteket, og bogsamlingen indlemmes i [[Katedralskolen]]s bibliotek, oprettet i 1783.

	===Folkebibliotekets begyndelse===		===Folkebibliotekets begyndelse===
Linje 31:		Linje 31:
	1. maj afholdes der møde på rådhuset om foretagendet, og en lang række af byens politiske og økonomiske spidser deltager. Det afspejler sig i bestyrelsen, der kommer til at bestå af Schaldemose (formand), Kraiberg, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]], [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)\|Ellermann]], [[Ernst Hendrick Glode Wilster\|general Wilster]], justitsråd P. Lunn, pastor Vahl, glarmester V. Gamst og adjunkt [[Letzer Kleisdorff]].		1. maj afholdes der møde på rådhuset om foretagendet, og en lang række af byens politiske og økonomiske spidser deltager. Det afspejler sig i bestyrelsen, der kommer til at bestå af Schaldemose (formand), Kraiberg, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester von Schmidten]], [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)\|Ellermann]], [[Ernst Hendrick Glode Wilster\|general Wilster]], justitsråd P. Lunn, pastor Vahl, glarmester V. Gamst og adjunkt [[Letzer Kleisdorff]].

	Motivationen for mange af deltagerne er filantropisk: Det er et folkeoplysningsprojekt, og er tænkt som en håndsrækning til byens uuddannede almue. Ved oprettelsen, og de følgende år, støttes Folkebiblioteket således økonomisk af mænd som [[Mads Pagh Bruun\|M. P. Bruun]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)\|N. S. Aagaard]] og [[Andreas Severin Weis\|A.S. Weis]]. Flere medlemmer af bestyrelsen og støttegiverne er i øvrigt involverede i [[Arbejdernes Byggeforening]], der oprettes i en lignende ~~ånd~~, til gavn for byens mindrebemidlede klasser.		Motivationen for mange af deltagerne er filantropisk. Det er et folkeoplysningsprojekt og er tænkt som en håndsrækning til byens uuddannede almue. Ved oprettelsen, og de følgende år, støttes Folkebiblioteket således økonomisk af mænd som [[Mads Pagh Bruun\|M. P. Bruun]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)\|N. S. Aagaard]] og [[Andreas Severin Weis\|A.S. Weis]]. Flere medlemmer af bestyrelsen og støttegiverne er i øvrigt involverede i [[Arbejdernes Byggeforening]], der oprettes i en lignende ån, til gavn for byens mindrebemidlede klasser.

	===De første år===		===De første år===
	Fra kommunal side tildeles Folkebiblioteket et lokale i [[Paradisgades Skole]], og 10. marts 1869 kan man slå dørene op for de første læsere – 8 dage efter den stiftende generalforsamling.		Fra kommunal side tildeles Folkebiblioteket et lokale i [[Paradisgades Skole]], og 10. marts 1869 kan man slå dørene op for de første læsere – 8 dage efter den stiftende generalforsamling.

	Aarhus’ nye folkebiblioteks begyndelse var beskeden: Man rådede over 700 bind, og i løbet af det første år blev de udlånt cirka 5000 gange, til 500 lånere. Det var gratis at låne, og der var åbent to gange om ugen, mandag og torsdag fra kl. 20-21. Af hensyn til trængsel i det lille lokale ordnede man det således, at lånere hvis navne begyndte med bogstaverne A-L havde adgang om mandagen og M-Ø om torsdagen. Biblioteket er fra begyndelsen åbent for alle, men allerede efter det første år må man indføre en aldersgrænse på 20 år, ~~pga.~~ den uorden man oplever med unge lærlinge.		Aarhus’ nye folkebiblioteks begyndelse var beskeden. Man rådede over 700 bind, og i løbet af det første år blev de udlånt cirka 5000 gange til 500 lånere. Det var gratis at låne, og der var åbent to gange om ugen mandag og torsdag fra kl. 20-21. Af hensyn til trængsel i det lille lokale ordnede man det således, at lånere hvis navne begyndte med bogstaverne A-L havde adgang om mandagen og M-Ø om torsdagen. Biblioteket er fra begyndelsen åbent for alle, men allerede efter det første år må man indføre en aldersgrænse på 20 år, på grund af den uorden man oplever med unge lærlinge.

	Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, fluktuerer antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her kom det til at ligge helt til hovedbiblioteket åbnede i 1934.		Imens bogbestanden over de følgende år stiger jævnt, fluktuerer antallet af lånere og udlån, og 1870’erne er generelt et årti med økonomiske problemer for det nye bibliotek. Lidt af presset letter, da byrådet i 1874 beslutter sig for et fast årligt tilskud på 200 kr., men i 1880 besluttes det alligevel at indføre et kontingent på 1-2 kr. årligt. I mellemtiden, i 1874, er biblioteket flyttet til nye lokaler i borgerpigeskolen [[Vestergade]] 23. Her kom det til at ligge helt til hovedbiblioteket åbnede i 1934.