Besættelsen af Aarhus i 1864 - Versionshistorie

Hemik med 24. mar. 2025, 10:04

2025-03-24T10:04:58Z

AndersBuch: /* Litteratur og kilder */

2024-05-14T20:44:34Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2024, 22:44
Linje 91:		Linje 91:
	*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89.		*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89.
	*Marcus Wilnau: ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).		*Marcus Wilnau: ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).
	* Anders Buch-Jepsen: ''Den tyske besættelse af Østjylland 1864, som den blev oplevet og husket'', Århus ~~Stifts Årbøger~~, ISSN: 0108-7940 - Bd. 97 (2014). s. 89-111		* Anders Buch-Jepsen: "[https://histsamf.misc.openaws.dk/static/2014_s_89-111.pdf Den tyske besættelse af Østjylland 1864 − som den blev oplevet og husket]" i Årbog for ''Historisk Samfund for Århus Stift'', ISSN: 0108-7940 - Bd. 97 (2014). s. 89-111
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Militær]]		[[Kategori: Militær]]

AndersBuch: /* Litteratur og kilder */

2024-03-01T08:50:29Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2024, 10:50
Linje 91:		Linje 91:
	*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89.		*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89.
	*Marcus Wilnau: ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).		*Marcus Wilnau: ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).
			* Anders Buch-Jepsen: ''Den tyske besættelse af Østjylland 1864, som den blev oplevet og husket'', Århus Stifts Årbøger, ISSN: 0108-7940 - Bd. 97 (2014). s. 89-111
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Militær]]		[[Kategori: Militær]]

Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden Besættelsen af Århus i 1864 til Besættelsen af Aarhus i 1864

2023-03-21T12:14:05Z

Phillip Stadsarkivet flyttede siden Besættelsen af Århus i 1864 til Besættelsen af Aarhus i 1864

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 14:14
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 21. sep. 2022, 08:29

2022-09-21T08:29:51Z

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2022, 10:29
Linje 20:		Linje 20:
	Besøget synes at være foregået under forholdsvis ro og orden, i det mindste i midtbyen: Aarhusianerne var for deres del i forvejen blevet anmodet om at holde sig fra gaderne. De tyske tropper, ''"uagtet det raa, kolde og tildeels regnfulde Veir, havde faaet stræng Befaling til ikke at komme ind i Husene"'' – man så dog soldater ''"smutte ind i Boutikerne, for at gjøre Indkjøb af Spirituosa, Tobak, Cigarer osv., Alt mod contant Betaling"'', fortæller Wilnau.		Besøget synes at være foregået under forholdsvis ro og orden, i det mindste i midtbyen: Aarhusianerne var for deres del i forvejen blevet anmodet om at holde sig fra gaderne. De tyske tropper, ''"uagtet det raa, kolde og tildeels regnfulde Veir, havde faaet stræng Befaling til ikke at komme ind i Husene"'' – man så dog soldater ''"smutte ind i Boutikerne, for at gjøre Indkjøb af Spirituosa, Tobak, Cigarer osv., Alt mod contant Betaling"'', fortæller Wilnau.

	Uden for byen havde nogle af de opstillede vagtposter opført sig mindre skikkeligt: Bl.a. blev telegrafpæle væltet og brugt til brænde, og [[~~Vennelyst Pavillonen~~\|restauranten]] i [[Vennelystparken\|Vennelyst]] blev tømt for drikkevarer.		Uden for byen havde nogle af de opstillede vagtposter opført sig mindre skikkeligt: Bl.a. blev telegrafpæle væltet og brugt til brænde, og [[Vennelystpavillonen\|restauranten]] i [[Vennelystparken\|Vennelyst]] blev tømt for drikkevarer.

	Neipperg og hans officerer mødtes med centralkomitéen for at rekvirere fødevarer og fodtøj. Der måtte nogen forhandling til, før man blev enige om rekvisitionens omfang, og tre af komitéens medlemmer måtte følge med tropperne sydpå til Stilling for at forestå (og garantere, velsagtens) rekvisitionens leverance.		Neipperg og hans officerer mødtes med centralkomitéen for at rekvirere fødevarer og fodtøj. Der måtte nogen forhandling til, før man blev enige om rekvisitionens omfang, og tre af komitéens medlemmer måtte følge med tropperne sydpå til Stilling for at forestå (og garantere, velsagtens) rekvisitionens leverance.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

2022-05-11T06:55:49Z

Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:55
Linje 79:		Linje 79:
	Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se Aarhus befriet.		Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se Aarhus befriet.

	Det gør derimod [[Bertha Weis]] (1828-1902), gift med ejeren af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]], der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og aarhusianerne kan blive sig selv igen:		Det gør derimod [[Bertha Weis]] (1828-1902), gift med ejeren af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og aarhusianerne kan blive sig selv igen:

	::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.''		::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.''

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Marcus Wilnau" to "Marcus Wilnau (1807-1864)"

2022-05-10T13:06:09Z

Text replacement - "Marcus Wilnau" to "Marcus Wilnau (1807-1864)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 15:06
Linje 16:		Linje 16:
	Mod midten af marts var man i Aarhus klar over, at tyske tropper var på vej op gennem Jylland, og gjorde sine forberedelser: Kongelige og offentlige pengebeholdninger samt våben blev bragt i sikkerhed, skibe blev afvist i [[Aarhus Havn\|havnen]], og en centralkomité blev dannet til at forhandle med fjenden og organisere forholdene i byen.		Mod midten af marts var man i Aarhus klar over, at tyske tropper var på vej op gennem Jylland, og gjorde sine forberedelser: Kongelige og offentlige pengebeholdninger samt våben blev bragt i sikkerhed, skibe blev afvist i [[Aarhus Havn\|havnen]], og en centralkomité blev dannet til at forhandle med fjenden og organisere forholdene i byen.

	Søndag 13. marts om formiddagen kom en rekognosceringspatrulje af husarer ridende gennem byen, og ved middagstid fulgte resten af tropperne, under ledelse af feltmarskalløjtnant Neipperg – i alt omkring 2500 mand ifølge forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau]] (1807-64) i ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).		Søndag 13. marts om formiddagen kom en rekognosceringspatrulje af husarer ridende gennem byen, og ved middagstid fulgte resten af tropperne, under ledelse af feltmarskalløjtnant Neipperg – i alt omkring 2500 mand ifølge forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) i ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).

	Besøget synes at være foregået under forholdsvis ro og orden, i det mindste i midtbyen: Aarhusianerne var for deres del i forvejen blevet anmodet om at holde sig fra gaderne. De tyske tropper, ''"uagtet det raa, kolde og tildeels regnfulde Veir, havde faaet stræng Befaling til ikke at komme ind i Husene"'' – man så dog soldater ''"smutte ind i Boutikerne, for at gjøre Indkjøb af Spirituosa, Tobak, Cigarer osv., Alt mod contant Betaling"'', fortæller Wilnau.		Besøget synes at være foregået under forholdsvis ro og orden, i det mindste i midtbyen: Aarhusianerne var for deres del i forvejen blevet anmodet om at holde sig fra gaderne. De tyske tropper, ''"uagtet det raa, kolde og tildeels regnfulde Veir, havde faaet stræng Befaling til ikke at komme ind i Husene"'' – man så dog soldater ''"smutte ind i Boutikerne, for at gjøre Indkjøb af Spirituosa, Tobak, Cigarer osv., Alt mod contant Betaling"'', fortæller Wilnau.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Sophus Bauditz" to "Sophus Gustav Bauditz (1850-1915)"

2022-05-10T12:39:10Z

Text replacement - "Sophus Bauditz" to "Sophus Gustav Bauditz (1850-1915)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:39
Linje 38:		Linje 38:

	===Af Sophus Bauditz' erindringer: Indkvartering af en preussisk officer===		===Af Sophus Bauditz' erindringer: Indkvartering af en preussisk officer===
	Besættelsen af Aarhus forløb forholdsvist fredeligt, og der var ikke nogen videre sammenstød mellem aarhusianerne og de tyske tropper. Flere samtidsberetninger beskriver endog ofte enkeltpersoner meget positivt, som forfatteren [[Sophus Bauditz]] (1850-1915) i sine erindringer, om én af familiens indkvarteringer:		Besættelsen af Aarhus forløb forholdsvist fredeligt, og der var ikke nogen videre sammenstød mellem aarhusianerne og de tyske tropper. Flere samtidsberetninger beskriver endog ofte enkeltpersoner meget positivt, som forfatteren [[Sophus Gustav Bauditz (1850-1915)]] (1850-1915) i sine erindringer, om én af familiens indkvarteringer:

	::''– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant.''		::''– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant.''

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:52:16Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:52
Linje 87:		Linje 87:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
	*Gustav Bauditz: ''Sophus Bauditz: hans Liv og Digtning'' (1917), s. 40-42. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08739250~~ Bestil materiale]		*Gustav Bauditz: ''Sophus Bauditz: hans Liv og Digtning'' (1917), s. 40-42. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08739250 Bestil materiale]
	*Kjeld Elkjær: "Fra Århus Mølle i 1864"		*Kjeld Elkjær: "Fra Århus Mølle i 1864"
	*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89.		*''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1956), s. 145-89.

JanneMarieBarslev med 3. sep. 2015, 07:46

2015-09-03T07:46:21Z

← Ældre version		Versionen fra 3. sep. 2015, 09:46
Linje 1:		Linje 1:
	Under den dansk-tyske krig i 1864 var ~~Århus~~ besat af tyske, hovedsageligt preussiske tropper i 7 måneder: fra 28. april til 20. november, hvor de sidste soldater forlod ~~Århus~~. Besættelsen forløb forholdsvist fredeligt.		Under den dansk-tyske krig i 1864 var Aarhus besat af tyske, hovedsageligt preussiske tropper i 7 måneder: fra 28. april til 20. november, hvor de sidste soldater forlod Aarhus. Besættelsen forløb forholdsvist fredeligt.
	[[Fil:Preussiske soldater inddriver kvæg ved Domkirken. Set fra Mejlgade (Kunstner Hans Frederik Meyer Visby) 1864.jpg\|500px\|thumb\|right\|Preussiske soldater inddriver kvæg ved Domkirken - Set fra Mejlgade. Billedet er bragt i ''Illustreret Tidende'' 5. juni 1864]]
			[[Fil:Preussiske soldater inddriver kvæg ved Domkirken. Set fra Mejlgade (Kunstner Hans Frederik Meyer Visby) 1864.jpg\|500px\|thumb\|right\|Preussiske soldater inddriver kvæg ved [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]] - Set fra [[Mejlgade]]. Billedet er bragt i ''Illustreret Tidende'' 5. juni 1864]]

	===Krigen 1864===		===Krigen 1864===
	I 1864 bestod Danmark af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Holsten og Lauenburg var samtidig medlem af Det tyske Forbund, der bestod af Preussen, den østrigske del af Østrig-Ungarn, samt adskillige mindre tyske riger og dømmer. Også Sydslesvig ønskede optagelse i forbundet.		I 1864 bestod Danmark af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Holsten og Lauenburg var samtidig medlem af Det tyske Forbund, der bestod af Preussen, den østrigske del af Østrig-Ungarn, samt adskillige mindre tyske riger og dømmer. Også Sydslesvig ønskede optagelse i forbundet.
Linje 12:		Linje 14:

	==="Besøget" 13. marts 1864===		==="Besøget" 13. marts 1864===
	Mod midten af marts var man i ~~Århus~~ klar over, at tyske tropper var på vej op gennem Jylland, og gjorde sine forberedelser: Kongelige og offentlige pengebeholdninger samt våben blev bragt i sikkerhed, skibe blev afvist i havnen, og en centralkomité blev dannet til at forhandle med fjenden og organisere forholdene i byen.		Mod midten af marts var man i Aarhus klar over, at tyske tropper var på vej op gennem Jylland, og gjorde sine forberedelser: Kongelige og offentlige pengebeholdninger samt våben blev bragt i sikkerhed, skibe blev afvist i [[Aarhus Havn\|havnen]], og en centralkomité blev dannet til at forhandle med fjenden og organisere forholdene i byen.

	Søndag 13. marts om formiddagen kom en rekognosceringspatrulje af husarer ridende gennem byen, og ved middagstid fulgte resten af tropperne, under ledelse af feltmarskalløjtnant Neipperg – i alt omkring 2500 mand ifølge forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau]] (1807-64) i ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).		Søndag 13. marts om formiddagen kom en rekognosceringspatrulje af husarer ridende gennem byen, og ved middagstid fulgte resten af tropperne, under ledelse af feltmarskalløjtnant Neipperg – i alt omkring 2500 mand ifølge forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau]] (1807-64) i ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).
Linje 25:		Linje 27:

	===Besættelsen april 1864===		===Besættelsen april 1864===
	Tirsdag 26. april var ukorrekte efterretninger skyld i, at ~~århusianerne~~ blev overrumplet af tyske fortropper, der skulle rekvirere indkvartering til en større styrke. Torsdag 28. april ankom de omkring 1800 mand. På trods af politimesterens opfordring til at blive hjemme, strømmede folk ud til [[Magdalene Mølle]] (der lå på [[Skanderborgvej]] ved den nuværende [[P.P. Ørums Gade]]), for at overvære fjendens ankomst. Wilnau skriver dadlende:		Tirsdag 26. april var ukorrekte efterretninger skyld i, at aarhusianerne blev overrumplet af tyske fortropper, der skulle rekvirere indkvartering til en større styrke. Torsdag 28. april ankom de omkring 1800 mand. På trods af politimesterens opfordring til at blive hjemme, strømmede folk ud til [[Magdalene Mølle]] (der lå på [[Skanderborgvej]] ved den nuværende [[P.P. Ørums Gade]]), for at overvære fjendens ankomst. Wilnau skriver dadlende:

	::''og, saa utroligt det end lyder, blandt Mængden bemærkedes endogsaa Personer af den saakaldte 'bedre Klasse', af den Slags, der gjerne gjøre Fordring paa at kaldes 'Dannede', som formeligen syntes at kappes om at blive de Første til at hilse paa Fjenden, ret ligesom det kunde have været vore egne Tropper!''		::''og, saa utroligt det end lyder, blandt Mængden bemærkedes endogsaa Personer af den saakaldte 'bedre Klasse', af den Slags, der gjerne gjøre Fordring paa at kaldes 'Dannede', som formeligen syntes at kappes om at blive de Første til at hilse paa Fjenden, ret ligesom det kunde have været vore egne Tropper!''
Linje 31:		Linje 33:
	Tropperne blev kun i byen én nat, før de drog videre nordpå, men allerede næste dag ankom nye regimenter, i alt omkring 2200 mand. 1. maj ankom General [http://en.wikipedia.org/wiki/Eduard_Vogel_von_Falckenstein Falckenstein], den senere militær-guvernør for Jylland. Området ved [[Skolebakken]] blev beskanset, kanoner monterede med sigte mod havet, og vagter stillet op.		Tropperne blev kun i byen én nat, før de drog videre nordpå, men allerede næste dag ankom nye regimenter, i alt omkring 2200 mand. 1. maj ankom General [http://en.wikipedia.org/wiki/Eduard_Vogel_von_Falckenstein Falckenstein], den senere militær-guvernør for Jylland. Området ved [[Skolebakken]] blev beskanset, kanoner monterede med sigte mod havet, og vagter stillet op.

	Der blev ikke udkæmpet nogen kampe i ~~Århus~~, og besættelsens åg bestod først og fremmest i indkvarteringerne, hvor man havde indtil flere officerer eller soldater boende, og i rekvisitionerne af heste, fødevarer, klæder m.m. til de tyske soldater. Man udstedte kvitteringer for alle modtagne rekvisitioner, men kvittering lød blot, at den danske konge måtte betale.		Der blev ikke udkæmpet nogen kampe i Aarhus, og besættelsens åg bestod først og fremmest i indkvarteringerne, hvor man havde indtil flere officerer eller soldater boende, og i rekvisitionerne af heste, fødevarer, klæder m.m. til de tyske soldater. Man udstedte kvitteringer for alle modtagne rekvisitioner, men kvittering lød blot, at den danske konge måtte betale.

	Der var også krigskontributionen på 200.000 rigsdaler, som fjenden "i al gemytlighed" forelagde centralkomitéen, som erstatning for tyske skibe og skibsladninger, der var blevet opbragt af de danske styrker. Det var naturligvis ikke muligt for komitéen at tilvejebringe så stor en sum, og tyskerne tog gidsler, der senere blev frigivet igen, og beslaglagde varer i byens butikker som erstatning.		Der var også krigskontributionen på 200.000 rigsdaler, som fjenden "i al gemytlighed" forelagde centralkomitéen, som erstatning for tyske skibe og skibsladninger, der var blevet opbragt af de danske styrker. Det var naturligvis ikke muligt for komitéen at tilvejebringe så stor en sum, og tyskerne tog gidsler, der senere blev frigivet igen, og beslaglagde varer i byens butikker som erstatning.

	===Af Sophus Bauditz' erindringer: Indkvartering af en preussisk officer===		===Af Sophus Bauditz' erindringer: Indkvartering af en preussisk officer===
	Besættelsen af ~~Århus~~ forløb forholdsvist fredeligt, og der var ikke nogen videre sammenstød mellem ~~århusianerne~~ og de tyske tropper. Flere samtidsberetninger beskriver endog ofte enkeltpersoner meget positivt, som forfatteren [[Sophus Bauditz]] (1850-1915) i sine erindringer, om én af familiens indkvarteringer:		Besættelsen af Aarhus forløb forholdsvist fredeligt, og der var ikke nogen videre sammenstød mellem aarhusianerne og de tyske tropper. Flere samtidsberetninger beskriver endog ofte enkeltpersoner meget positivt, som forfatteren [[Sophus Bauditz]] (1850-1915) i sine erindringer, om én af familiens indkvarteringer:

	::''– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant.''		::''– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant.''
Linje 61:		Linje 63:

	===Våbenhvile, flagforbud og censur===		===Våbenhvile, flagforbud og censur===
	11. maj nåede nyheden om våbenhvilen af 9. maj til ~~Århus~~. Våbenhvilen trådte i kraft 12. maj og varede indtil 26. juni. Under våbenhvilen var besættelsesmagtens virke og bestemmelser officielt indskrænkede, men Falckenstein lod i flere henseender udstede forbud og udøvede censur mod bl.a. ''[[Århus Stiftstidende]]'': "'Aarh. Stiftst.' har under hele Occupationen spillet – men vist ogsaa nok for en Deel været tvungen til at spille – en højst tarvelig Rolle", skriver Wilnau.		11. maj nåede nyheden om våbenhvilen af 9. maj til Aarhus. Våbenhvilen trådte i kraft 12. maj og varede indtil 26. juni. Under våbenhvilen var besættelsesmagtens virke og bestemmelser officielt indskrænkede, men Falckenstein lod i flere henseender udstede forbud og udøvede censur mod bl.a. ''[[Århus Stiftstidende]]'': "'Aarh. Stiftst.' har under hele Occupationen spillet – men vist ogsaa nok for en Deel været tvungen til at spille – en højst tarvelig Rolle", skriver Wilnau.

	Wilnau lægger speciel vægt på ~~århusianernes~~ reaktion mod Dannebrogsforbuddet: I våbenhvilens dage benyttede ~~århusianerne~~ gerne lejligheder til at lade Dannebrog vaje – som da en dansk soldat begravedes, eller ved pinse. Da Falckenstein 2. pinsedag lader et forbud mod flagning slå op, fortæller Wilnau, at forbuddet ikke må have været slået godt fast, "thi allerede næste Morgen var det forsvunden". Man demonstrerede også mod forbuddet ved at bære de rød-hvide farver, f.eks. i form af en sløjfe eller roset.		Wilnau lægger speciel vægt på aarhusianernes reaktion mod Dannebrogsforbuddet: I våbenhvilens dage benyttede aarhusianerne gerne lejligheder til at lade Dannebrog vaje – som da en dansk soldat begravedes, eller ved pinse. Da Falckenstein 2. pinsedag lader et forbud mod flagning slå op, fortæller Wilnau, at forbuddet ikke må have været slået godt fast, "thi allerede næste Morgen var det forsvunden". Man demonstrerede også mod forbuddet ved at bære de rød-hvide farver, f.eks. i form af en sløjfe eller roset.

	Det preussiske flag, der vejede uden for Falckensteins bolig, blev betragtet som grimt, men gav anledning til morskab i én henseende:		Det preussiske flag, der vejede uden for Falckensteins bolig, blev betragtet som grimt, men gav anledning til morskab i én henseende:
Linje 73:		Linje 75:

	===Krigens og besættelsens afslutning===		===Krigens og besættelsens afslutning===
	En ny våbenhvile indledes 20. juli og forlænges i 12 uger fra 2. august. Fredsforhandlingerne fortsætter, og endelig underskriver man fredstraktaten 30. oktober. Endnu det meste af november opholder besættelsestropperne sig i ~~Århus~~, og først 20. november rejser de sidste soldater.		En ny våbenhvile indledes 20. juli og forlænges i 12 uger fra 2. august. Fredsforhandlingerne fortsætter, og endelig underskriver man fredstraktaten 30. oktober. Endnu det meste af november opholder besættelsestropperne sig i Aarhus, og først 20. november rejser de sidste soldater.

	Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se ~~Århus~~ befriet.		Wilnaus beretning slutter allerede 2. august: I et slut-notits meddeler han sin plan om at udgive sit skrift om besættelsen i to afdelinger – den anden del skal udkomme efter besættelsens afslutning. Men Wilnau dør 19. september 1864 i København, og når ikke at se Aarhus befriet.

	Det gør derimod [[Bertha Weis]] (1828-1902), gift med ejeren af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]], der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og ~~århusianerne~~ kan blive sig selv igen:		Det gør derimod [[Bertha Weis]] (1828-1902), gift med ejeren af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]], der i breve til sine forældre fortæller om livet i møllen under besættelsen. Også i møllen har man indkvarteringer, men generelt gør de fremmede officerer et godt indtryk. Ikke desto mindre er Weis lettet, da de sidste tropper har forladt byen, og aarhusianerne kan blive sig selv igen:

	::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.''		::''…Nu ere vi Jyder da igjen Herrer i vore egne Huse. Jeg var en kort Tid bange for, at Tydskernes Afreise vilde blive paafulgt af en død Slaphed her i Byen, som det saa ofte er Tilfældet efter en stor Spænding, og at efter deres Afreise, naar man fik Tid til Ro og Eftertanke, det bedrøvelige Resultat af Krigen først ret vilde staae klart, men jeg har igrunden taget Feil; det Indtryk Byen nu gjør, er tvertimod et freidigt, som naar en stor Byrde er taget bort, Brystet aander friere, og Lemmerne atter have Lov at røre sig efter Behag.''