Besættelsen af Aarhus i 1849 - Versionshistorie

Hemik med 7. apr. 2025, 10:12

2025-04-07T10:12:04Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2025, 12:12
Linje 5:		Linje 5:

	=== Besættelsen af Aarhus den 21. juni 1849 ===		=== Besættelsen af Aarhus den 21. juni 1849 ===
	Den 21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] gør i 'De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:		Den 21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)\|Marcus Wilnau]] gør i 'De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:
	[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]		[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]

Hemik med 7. apr. 2025, 09:29

2025-04-07T09:29:17Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2025, 11:29
Linje 1:		Linje 1:
	Aarhus blev besat af tyske tropper fra 21. juni til 26. juli 1849 under Treårskrigen. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt.		Aarhus blev besat af tyske tropper fra den 21. juni til den 26. juli 1849 under Treårskrigen. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt.

	=== Treårskrigen ===		=== Treårskrigen ===
	Treårskrigen varede fra 1848~~-50~~ og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Londontraktater London-traktat] ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|krigen i 1864]].		Treårskrigen varede fra 1848 til 1850 og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Londontraktater London-traktat] ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|krigen i 1864]].

	=== Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849 ===		=== Besættelsen af Aarhus den 21. juni 1849 ===
	21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] ~~(1807-64)~~ gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:		Den 21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] gør i 'De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:
	[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]		[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]

	::''Henved Kl. 12 rykkede Styrken, omtrent 3000 Mand størstedelen vesterfra ind i Byen, i en meget god Orden, aldeles forskjellig fra den, der herskede ved Besøget den 31te Mai; Soldaterne bortryddede selv Barrikaderne uden at forlange, eller endog at ønske Hjælp og forbleve under Gevær indtil de vare indqvarterede. Senere fortaltes at Overgeneralen [General Prittwitz] Dagen iforveien til Tropperne havde holdt en Tale, hvori han befalede dem den strængeste Disciplin.''		::''Henved Kl. 12 rykkede Styrken, omtrent 3000 Mand størstedelen vesterfra ind i Byen, i en meget god Orden, aldeles forskjellig fra den, der herskede ved Besøget den 31te Mai; Soldaterne bortryddede selv Barrikaderne uden at forlange, eller endog at ønske Hjælp og forbleve under Gevær indtil de vare indqvarterede. Senere fortaltes at Overgeneralen [General Prittwitz] Dagen iforveien til Tropperne havde holdt en Tale, hvori han befalede dem den strængeste Disciplin.''

	Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i [[~~Aarhus Bugten~~\|bugten]] beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.		Byportene blev taget i besiddelse, og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i [[Aarhusbugten\|bugten]] beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.

	22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for aarhusianernes frie bevægelighed inden og ~~uden for~~ byen.		Den 22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således den 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for aarhusianernes frie bevægelighed inden- og udenfor byen.

	De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for Aarhus, men kom engang imellem i direkte kontakt med besættelsestropperne. Det drejede sig dog ikke om større kampe, kun mindre træfninger - Wilnau nævner eksempelvis ''"et lille amusement"'' 29. juni, hvor ''"v. Bülow ved vore Dragoner [har] været engageret med en Husarofficeer, som kom let saaret til Byen"''.		De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for Aarhus, men kom engang imellem i direkte kontakt med besættelsestropperne. Det drejede sig dog ikke om større kampe, kun mindre træfninger - Wilnau nævner eksempelvis ''"et lille amusement"'' den 29. juni, hvor ''"v. Bülow ved vore Dragoner [har] været engageret med en Husarofficeer, som kom let saaret til Byen"''.

	===De tyske tropper===		===De tyske tropper===
Linje 24:		Linje 24:

	===Indkvartering===		===Indkvartering===
	Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af aarhusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og ''"passende kost"''. For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed:		Fra den 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af aarhusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og ''"passende kost"''. For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed:

	*1½ Pund Brød eller 1 Pund Tvebak,		*1½ Pund Brød eller 1 Pund Tvebak,
Linje 35:		Linje 35:
	<Br><sup>**</sup>Grubbegryn var afskallede, grovknuste korn.		<Br><sup>**</sup>Grubbegryn var afskallede, grovknuste korn.

	I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Aarhus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] ~~nu ligger~~, havde ~~mølle-ejer~~ [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans kone [[Bertha Weis]] skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:		I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Aarhus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] lå, havde mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)\|Andreas Severin Weis]] og hans kone [[Bertha Weis]] skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i 'Aarhus Stifts Aarbøger' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:

	::''[F]orresten maa jeg fremdeles give dem den Roes, at de saa lidt muligt genere os og gjøre deres Bedste for at gjøre os deres Nærværelse taalelig. – De beskjeftige sig her fornemlig med at spille Kort, fiske og falde i Vandet, hvilket Sidste de gjøre indtil Fuldkommenhed.''		::''[F]orresten maa jeg fremdeles give dem den Roes, at de saa lidt muligt genere os og gjøre deres Bedste for at gjøre os deres Nærværelse taalelig. – De beskjeftige sig her fornemlig med at spille Kort, fiske og falde i Vandet, hvilket Sidste de gjøre indtil Fuldkommenhed.''
Linje 46:		Linje 46:

	===Besættelsens afslutning===		===Besættelsens afslutning===
	8. juli nåede nyheden om udfaldet fra Fredericia 6.-7. juli 1849 til Aarhus – nyheden gjorde stor glæde, samtidig med at man sørgede over de danske tab. De tyske tropper, derimod, var forståeligt foruroligede ved nyheden. De overvågede nøje de danske skibes mindste bevægelser i bugten, og byportene blev barrikaderede og afspærrede.		Den 8. juli nåede nyheden om udfaldet fra Fredericia den 6.-7. juli 1849 til Aarhus – nyheden gjorde stor glæde, samtidig med at man sørgede over de danske tab. De tyske tropper, derimod, var forståeligt foruroligede ved nyheden. De overvågede nøje de danske skibes mindste bevægelser i bugten, og byportene blev barrikaderede og afspærrede.

	Rygterne ville vide, at så mange som ~~15000~~ mand var på vej nordfra mod Aarhus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm.		Rygterne ville vide, at så mange som 15.000 mand var på vej nordfra mod Aarhus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm.

	[[Fil:Rytterstenen.jpeg\|350px\|thumb\|right\|[[Rytterstenen]] ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]].]]		[[Fil:Rytterstenen.jpeg\|350px\|thumb\|right\|[[Rytterstenen]] ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper, der fandt sted den 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]].]]

	13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de ~~Dannebrogs~~- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] ~~sloges~~ et banner op ~~med inskriptionen~~:		Den 13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. Den 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] blev et banner med følgende inskription slået op:

	:::''I Tordengny<sup>*</sup> og Stormens vilde Leg,<Br>		:::''I Tordengny<sup>*</sup> og Stormens vilde Leg,<Br>
Linje 61:		Linje 61:
	:::<sup>*</sup>Brag, bulder.		:::<sup>*</sup>Brag, bulder.

	Herefter var Aarhus ikke længere i direkte berøring med krigen. Preussen sluttede først officielt fred med Danmark 2. juli 1850, hvorefter Slesvig-Holsten igen stod alene. Der var fortsat kampe i Slesvig, indtil slesvig-holstenerne opgav og trak sig tilbage i januar 1851.		Herefter var Aarhus ikke længere i direkte berøring med krigen. Preussen sluttede først officielt fred med Danmark den 2. juli 1850, hvorefter Slesvig-Holsten igen stod alene. Der var fortsat kampe i Slesvig, indtil slesvig-holstenerne opgav og trak sig tilbage i januar 1851.

	===Spor efter ~~treårskrigen~~ i Aarhus===		===Spor efter Treårskrigen i Aarhus===
	I Aarhus findes i dag flere spor efter ~~treårskrigen~~.		I Aarhus findes i dag flere spor efter Treårskrigen.

	Mest markant er det på [[Frederiksbjerg]], hvor en række gader er blevet opkaldt efter ledende officerer i krigen:		Mest markant er det på [[Frederiksbjerg]], hvor en række gader er blevet opkaldt efter ledende officerer i krigen:
Linje 80:		Linje 80:
	* [[Trepkasgade]] er opkaldt efter oberst [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Johan_Christian_Matthias_Trepka Johan Christian Matthias Trepka]		* [[Trepkasgade]] er opkaldt efter oberst [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Johan_Christian_Matthias_Trepka Johan Christian Matthias Trepka]

	Derudover findes [[Rytterstenen]] i krydset ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]]. Stenen er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]]. I forbindelse med 50-års markeringen af træfningen, blev plantet en blodbøg ved Randersvej. Den store blodbøg blev fældet i 2010 til fordel for den kommende [[Letbanen\|letbane]]. På [[ARoS]] ses slaget skildret af [[Jørgen Valentin Sonne~~]] –~~ der har lagt navn til [[Sonnesgade]] ~~- på et maleri fra 1853~~.		Derudover findes [[Rytterstenen]] i krydset ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]]. Stenen er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper, der fandt sted den 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]]. I forbindelse med 50-års-markeringen af træfningen, blev plantet en blodbøg ved Randersvej. Den store blodbøg blev fældet i 2010 til fordel for den kommende [[Letbanen\|letbane]]. På [[ARoS]] ses slaget skildret på maleriet 'Rytterkampen ved Århus den 31. maj 1849' fra 1853 af Jørgen Valentin Sonne (der har lagt navn til [[Sonnesgade]]).

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 21. mar. 2023, 12:15

2023-03-21T12:15:22Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

2022-05-11T06:56:11Z

Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:56
Linje 41:		Linje 41:


	I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Aarhus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] nu ligger, havde mølle-ejer [[Andreas Severin Weis]] og hans kone [[Bertha Weis]] skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:		I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Aarhus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] nu ligger, havde mølle-ejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans kone [[Bertha Weis]] skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Marcus Wilnau" to "Marcus Wilnau (1807-1864)"

2022-05-10T13:06:11Z

Text replacement - "Marcus Wilnau" to "Marcus Wilnau (1807-1864)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 15:06
Linje 5:		Linje 5:

	===Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849===		===Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849===
	21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau]] (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:		21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:
	[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]		[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:52:35Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:52
Linje 97:		Linje 97:
	*Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912)		*Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912)
	*Kjeld Elkjær: "Fra Århus mølle i 1849", Aarhus Stifts Aarbøger (1957), s. 125-55.		*Kjeld Elkjær: "Fra Århus mølle i 1849", Aarhus Stifts Aarbøger (1957), s. 125-55.
	*Marcus Wilnau: De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849). [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91402351~~ Bestil materiale]		*Marcus Wilnau: De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849). [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91402351 Bestil materiale]
	*"Treårskrigen 1848-1850"		*"Treårskrigen 1848-1850"

	[[Kategori:Det 19. århundrede]]		[[Kategori:Det 19. århundrede]]
	[[Kategori:Militær]]		[[Kategori:Militær]]

Hhoej med 16. nov. 2018, 09:12

2018-11-16T09:12:01Z

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2018, 11:12
Linje 62:		Linje 62:
	[[Fil:Rytterstenen.jpeg\|350px\|thumb\|right\|[[Rytterstenen]] ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]].]]		[[Fil:Rytterstenen.jpeg\|350px\|thumb\|right\|[[Rytterstenen]] ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]] er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]].]]

	13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus ~~Gamle~~ Rådhus\|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen:		13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen:

Stinejensen: /* Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849 */

2014-12-29T09:15:37Z

Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849

← Ældre version		Versionen fra 29. dec. 2014, 11:15
Linje 12:		Linje 12:


	Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i bugten beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.		Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i [[Aarhus Bugten\|bugten]] beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.

	22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for aarhusianernes frie bevægelighed inden og uden for byen.		22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general [http://de.wikipedia.org/wiki/Karl_von_Prittwitz Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz] (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for aarhusianernes frie bevægelighed inden og uden for byen.

Stinejensen: /* Spor efter treårskrigen i Aarhus */

2014-09-09T13:26:42Z

Spor efter treårskrigen i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2014, 15:26
Linje 82:		Linje 82:
	* [[de Mezas Vej]] er opkaldt efter overgeneral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_de_Meza?highlight=Christian%20de%20Meza Christian de Meza]		* [[de Mezas Vej]] er opkaldt efter overgeneral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_de_Meza?highlight=Christian%20de%20Meza Christian de Meza]
	* [[Hedemannsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Hans_Hedemann?highlight=Hans%20Hedemann Hans Hedemann]		* [[Hedemannsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Hans_Hedemann?highlight=Hans%20Hedemann Hans Hedemann]
	* [[Ryesgade]] er opkaldt efter generalmajor [Olaf Rye]		* [[Ryesgade]] er opkaldt efter generalmajor [[Olaf Rye]]
	* [[Lundingsgade]] er opkaldt efter major [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_Lunding?highlight=Niels%20Christian%20Lunding Christian Lunding]		* [[Lundingsgade]] er opkaldt efter major [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_Lunding?highlight=Niels%20Christian%20Lunding Christian Lunding]
	* [[Bülowsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/F._B%C3%BClow?highlight=Frederik%20Rubeck%20Henrik%20B%C3%BClow Frederik Bülow]		* [[Bülowsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/F._B%C3%BClow?highlight=Frederik%20Rubeck%20Henrik%20B%C3%BClow Frederik Bülow]

Stinejensen: /* Spor efter treårskrigen i Aarhus */

2014-09-09T13:26:31Z

Spor efter treårskrigen i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2014, 15:26
Linje 82:		Linje 82:
	* [[de Mezas Vej]] er opkaldt efter overgeneral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_de_Meza?highlight=Christian%20de%20Meza Christian de Meza]		* [[de Mezas Vej]] er opkaldt efter overgeneral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_de_Meza?highlight=Christian%20de%20Meza Christian de Meza]
	* [[Hedemannsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Hans_Hedemann?highlight=Hans%20Hedemann Hans Hedemann]		* [[Hedemannsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Hans_Hedemann?highlight=Hans%20Hedemann Hans Hedemann]
	* [[Ryesgade]] er opkaldt efter generalmajor [~~http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Olaf_Rye?highlight=Olaf%20Rye~~ Olaf Rye]		* [[Ryesgade]] er opkaldt efter generalmajor [Olaf Rye]
	* [[Lundingsgade]] er opkaldt efter major [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_Lunding?highlight=Niels%20Christian%20Lunding Christian Lunding]		* [[Lundingsgade]] er opkaldt efter major [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/Christian_Lunding?highlight=Niels%20Christian%20Lunding Christian Lunding]
	* [[Bülowsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/F._B%C3%BClow?highlight=Frederik%20Rubeck%20Henrik%20B%C3%BClow Frederik Bülow]		* [[Bülowsgade]] er opkaldt efter generalløjtnant [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/F._B%C3%BClow?highlight=Frederik%20Rubeck%20Henrik%20B%C3%BClow Frederik Bülow]

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 14:15
Linje 1:		Linje 1:
	Aarhus blev besat af tyske tropper fra 21. juni til 26. juli 1849 under Treårskrigen. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt.		Aarhus blev besat af tyske tropper fra 21. juni til 26. juli 1849 under Treårskrigen. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt.

	===Treårskrigen===		=== Treårskrigen ===
	Treårskrigen varede fra 1848-50 og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Londontraktater London-traktat] ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i [[Besættelsen af ~~Århus~~ i 1864\|krigen i 1864]].		Treårskrigen varede fra 1848-50 og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Londontraktater London-traktat] ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i [[Besættelsen af Aarhus i 1864\|krigen i 1864]].

	===Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849===		=== Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849 ===
	21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:		21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter [[Marcus Wilnau (1807-1864)]] (1807-64) gør i ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:
	[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]		[[Fil:Hotel Royal, Store Torv (Ukendt) 1849.jpg\|400px\|thumb\|right\|[[Hotel Royal]], Store Torv 1849]]


	::''Henved Kl. 12 rykkede Styrken, omtrent 3000 Mand størstedelen vesterfra ind i Byen, i en meget god Orden, aldeles forskjellig fra den, der herskede ved Besøget den 31te Mai; Soldaterne bortryddede selv Barrikaderne uden at forlange, eller endog at ønske Hjælp og forbleve under Gevær indtil de vare indqvarterede. Senere fortaltes at Overgeneralen [General Prittwitz] Dagen iforveien til Tropperne havde holdt en Tale, hvori han befalede dem den strængeste Disciplin.''		::''Henved Kl. 12 rykkede Styrken, omtrent 3000 Mand størstedelen vesterfra ind i Byen, i en meget god Orden, aldeles forskjellig fra den, der herskede ved Besøget den 31te Mai; Soldaterne bortryddede selv Barrikaderne uden at forlange, eller endog at ønske Hjælp og forbleve under Gevær indtil de vare indqvarterede. Senere fortaltes at Overgeneralen [General Prittwitz] Dagen iforveien til Tropperne havde holdt en Tale, hvori han befalede dem den strængeste Disciplin.''


	Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i [[Aarhus Bugten\|bugten]] beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.		Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i [[Aarhus Bugten\|bugten]] beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.
Linje 20:		Linje 18:
	===De tyske tropper===		===De tyske tropper===
	I 1849 var slesvig-holstenerne i alliance med flere tyske stater, bl.a. Preussen, Sachsen og Bayern, og størstedelen af besættelsesstyrken i Aarhus var skiftende allierede tropper. Wilnau omtaler dem generelt med stor velvilje:		I 1849 var slesvig-holstenerne i alliance med flere tyske stater, bl.a. Preussen, Sachsen og Bayern, og størstedelen af besættelsesstyrken i Aarhus var skiftende allierede tropper. Wilnau omtaler dem generelt med stor velvilje:


	::''I det Hele taget turde Troppernes Opførsel i Almindelighed, naar man tager Hensyn til Omstændghederne, gjøre Krav paa at kaldes tilfredsstillende. […] Det var især Over-Generalen man havde at takke for, at der her i Byen aldeles ingen Excesser af nogen Slags forefaldt, og Alle vare vist enige deri, at der herskede en sjelden Disciplin imellem Tropperne navnligen hos Linien og hos Sachserne, hvilke sidste i Særdeleshed viste sig mere beskedne og fordringsløse, end man kunde have ventet det eller endog forlangt det af vore egne Tropper.''		::''I det Hele taget turde Troppernes Opførsel i Almindelighed, naar man tager Hensyn til Omstændghederne, gjøre Krav paa at kaldes tilfredsstillende. […] Det var især Over-Generalen man havde at takke for, at der her i Byen aldeles ingen Excesser af nogen Slags forefaldt, og Alle vare vist enige deri, at der herskede en sjelden Disciplin imellem Tropperne navnligen hos Linien og hos Sachserne, hvilke sidste i Særdeleshed viste sig mere beskedne og fordringsløse, end man kunde have ventet det eller endog forlangt det af vore egne Tropper.''


	Uden for byen var der tilfælde af plyndringer og hærværk, men der synes at have været streng og øjeblikkelig afstraffelse af soldaterne fra besættelsesmagtens side.		Uden for byen var der tilfælde af plyndringer og hærværk, men der synes at have været streng og øjeblikkelig afstraffelse af soldaterne fra besættelsesmagtens side.
Linje 29:		Linje 25:
	===Indkvartering===		===Indkvartering===
	Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af aarhusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og ''"passende kost"''. For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed:		Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af aarhusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og ''"passende kost"''. For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed:


	*1½ Pund Brød eller 1 Pund Tvebak,		*1½ Pund Brød eller 1 Pund Tvebak,
Linje 39:		Linje 34:
	<sup>*</sup>1 lod var 1/32 pund, omkring 15,6 gr.		<sup>*</sup>1 lod var 1/32 pund, omkring 15,6 gr.
	<Br><sup>**</sup>Grubbegryn var afskallede, grovknuste korn.		<Br><sup>**</sup>Grubbegryn var afskallede, grovknuste korn.


	I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Aarhus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] nu ligger, havde mølle-ejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans kone [[Bertha Weis]] skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:		I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I [[Aarhus Mølle]], hvor [[Biblioteket i Mølleparken\|Hovedbiblioteket]] nu ligger, havde mølle-ejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans kone [[Bertha Weis]] skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i ''Aarhus Stifts Aarbøger'' (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:


	::''[F]orresten maa jeg fremdeles give dem den Roes, at de saa lidt muligt genere os og gjøre deres Bedste for at gjøre os deres Nærværelse taalelig. – De beskjeftige sig her fornemlig med at spille Kort, fiske og falde i Vandet, hvilket Sidste de gjøre indtil Fuldkommenhed.''		::''[F]orresten maa jeg fremdeles give dem den Roes, at de saa lidt muligt genere os og gjøre deres Bedste for at gjøre os deres Nærværelse taalelig. – De beskjeftige sig her fornemlig med at spille Kort, fiske og falde i Vandet, hvilket Sidste de gjøre indtil Fuldkommenhed.''

	::''[…] Igaar Aftes udbad vor Indqvartering sig Tilladelse til at hilse paa os før deres Afreise; de sadde da en Tid inde hos os og vare meget vakkre. Ved at tale med dem er jeg endmere bleven bestyrket i min tidligere Formodning, at det er med den høieste Uvilie, Preuserne kjæmpe i denne Krig for en Sag, der ikke i mindste Maade kan interessere dem, de søge jo ogsaa ved deres vakkre Opførsel saa godt som muligt at udslette det ubehagelige Indtryk, som deres Nærværelse maa gjøre paa os. Ved Afskeden bade de os endelig ikke at forvexle Personerne med Sagen, men troe, at de personligen intet Had følte for os.''		::''[…] Igaar Aftes udbad vor Indqvartering sig Tilladelse til at hilse paa os før deres Afreise; de sadde da en Tid inde hos os og vare meget vakkre. Ved at tale med dem er jeg endmere bleven bestyrket i min tidligere Formodning, at det er med den høieste Uvilie, Preuserne kjæmpe i denne Krig for en Sag, der ikke i mindste Maade kan interessere dem, de søge jo ogsaa ved deres vakkre Opførsel saa godt som muligt at udslette det ubehagelige Indtryk, som deres Nærværelse maa gjøre paa os. Ved Afskeden bade de os endelig ikke at forvexle Personerne med Sagen, men troe, at de personligen intet Had følte for os.''


	Bertha Weis hjælper endda en tysk officer med at købe danske souvenirs til hans kone og børn:		Bertha Weis hjælper endda en tysk officer med at købe danske souvenirs til hans kone og børn:


	::''Jeg besørgede da et Par Dukker (en dansk Matros og en Amagerpige, denne sidste er jo vel forresten en Hollænderinde), et Dannebrogskravebaand, Dannebrogssæbe, Brevpapir med det danske Vaaben, Randers Handsker og til Majorens Datter Lumbyeske Valtse og nordiske Nationalsange; jeg vilde gjerne have havt Musikken til Elverhøi, Røverborgen eller Sovedrikken for at indføre classisk dansk Musik i Tydskland, men det var ikke her at faae.''		::''Jeg besørgede da et Par Dukker (en dansk Matros og en Amagerpige, denne sidste er jo vel forresten en Hollænderinde), et Dannebrogskravebaand, Dannebrogssæbe, Brevpapir med det danske Vaaben, Randers Handsker og til Majorens Datter Lumbyeske Valtse og nordiske Nationalsange; jeg vilde gjerne have havt Musikken til Elverhøi, Røverborgen eller Sovedrikken for at indføre classisk dansk Musik i Tydskland, men det var ikke her at faae.''


	===Besættelsens afslutning===		===Besættelsens afslutning===
Linje 63:		Linje 53:

	13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen:		13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset]] sloges et banner op med inskriptionen:


	:::''I Tordengny<sup>*</sup> og Stormens vilde Leg,<Br>		:::''I Tordengny<sup>*</sup> og Stormens vilde Leg,<Br>
Linje 93:		Linje 82:
	Derudover findes [[Rytterstenen]] i krydset ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]]. Stenen er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]]. I forbindelse med 50-års markeringen af træfningen, blev plantet en blodbøg ved Randersvej. Den store blodbøg blev fældet i 2010 til fordel for den kommende [[Letbanen\|letbane]]. På [[ARoS]] ses slaget skildret af [[Jørgen Valentin Sonne]] – der har lagt navn til [[Sonnesgade]] - på et maleri fra 1853.		Derudover findes [[Rytterstenen]] i krydset ved [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]]. Stenen er et mindesmærke for [[Rytterfægtningen]] - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem [[Randersvej]], [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]]. I forbindelse med 50-års markeringen af træfningen, blev plantet en blodbøg ved Randersvej. Den store blodbøg blev fældet i 2010 til fordel for den kommende [[Letbanen\|letbane]]. På [[ARoS]] ses slaget skildret af [[Jørgen Valentin Sonne]] – der har lagt navn til [[Sonnesgade]] - på et maleri fra 1853.

	===Litteratur og kilder===		== Litteratur og kilder ==
	*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
	*Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912)		*Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912)