Beder Skole - Versionshistorie

Hemik med 13. okt. 2025, 08:25

2025-10-13T08:25:03Z

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2025, 10:25
Linje 13:		Linje 13:

	Seldrup Kirkeskole, 1743-????		Seldrup Kirkeskole, 1743-????
			<br>Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929
	Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929		<br>Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926
			<br>Beder Kommuneskole, Kristiansgårdvej 3-5, 1891-1929
	Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926		<br>Beder-Seldrup Skole, Kirkebakken 41, 1927-ca. 1980
			<br>Beder nye Skole, Skoleparken 6, 1969-
	Beder Kommuneskole, Kristiansgårdvej 3-5, 1891-1929

	Beder-Seldrup Skole, Kirkebakken 41, 1927 - ca. 1980

	Beder nye Skole, Skoleparken 6, ~~fra~~ 1969

	== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole ==		== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole ==
Linje 34:		Linje 29:
	Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929, i forbindelse med at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 1960'erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen.		Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929, i forbindelse med at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 1960'erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen.

	En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 1970'erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.		En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 1970'erne var Midtjyllandsplanen forladt, og [[Stadsarkitektens Kontor]] tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.

	Beder Skole var fra ~~starten~~ planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, 20 år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 ~~har~~ skolen 752 elever ~~på klassetrin~~ fra børnehave til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. ~~Skolen ligger på Skoleparken 6~~.		Beder Skole var fra begyndelsen planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, 20 år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 havde skolen 752 elever fra børnehave til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. I skoleåret 2023/24 var der 583 elever i 0. til 10. klasse.

	== Beder Skole på AarhusArkivet ==		== Beder Skole på AarhusArkivet ==

Hemik med 15. apr. 2025, 06:32

2025-04-15T06:32:22Z

JonasJ med 12. jan. 2022, 11:03

2022-01-12T11:03:43Z

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2022, 13:03
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.061520791411084, 10.21161027166802~[[Beder ny Skole på Skoleparken]];		56.061520791411084, 10.21161027166802~[[Beder nye Skole på Skoleparken]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
Linje 13:		Linje 13:

	Seldrup Kirkeskole, 1743-????		Seldrup Kirkeskole, 1743-????

	Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929		Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929

	Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926		Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926

	Beder Kommuneskole, Kristiansgårdvej 3-5, 1891-1929		Beder Kommuneskole, Kristiansgårdvej 3-5, 1891-1929

	Beder-Seldrup Skole, Kirkebakken 41, 1927 - ca. 1980		Beder-Seldrup Skole, Kirkebakken 41, 1927 - ca. 1980
	Beder ny Skole, Skoleparken 6, fra 1969
			Beder nye Skole, Skoleparken 6, fra 1969

	== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole ==		== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole ==

	Der havde oprindeligt været Kirkeskole i Seldrup fra 1743. Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 blev oprettet i 1791. Den er betydeligt ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5 der er fra 1891. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] finder sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder Sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Skolelæreren i 1860'erne og 1870'erne var Niels Baden, som var hhv. søn af og bror til to af lærerne på [[Ajstrup Skole]]. I kirkebøgerne omtales Niels Baden i perioden som lærer på Beder Skole, men i de samtidige folketællinger angives både han og skolen som værende i Seldrup.		Der havde oprindeligt været Kirkeskole i Seldrup fra 1743. Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 blev oprettet i 1791. Den er betydeligt ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5 der er fra 1891. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] finder sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder Sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Skolelæreren i 1860'erne og 1870'erne var Niels Baden, som var hhv. søn af og bror til to af lærerne på [[Ajstrup Skole]]. I kirkebøgerne omtales Niels Baden i perioden som lærer på Beder Skole, men i de samtidige folketællinger angives både han og skolen som værende i Seldrup.

	Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; når de dertil i 1879 oplyser, at kirken ligger "sydligt i sognet", må denne skole være den i Seldrup. Andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup. Dette skyldes at folketingsmand Kristiansen fra Kristiansgård ca. 1862 opretter en friskole for egne 6 børn samt børn fra egnen. I Trap Danmarks tredjeudgave fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Dette skyldes at Kristiansgård friskole lukkes samtidig med den nye kommuneskole på Kristiansgårdvej 3-5 opføres i 1891.		Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; når de dertil i 1879 oplyser, at kirken ligger "sydligt i sognet", må denne skole være den i Seldrup. Andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup. Dette skyldes at folketingsmand Kristiansen fra Kristiansgård ca. 1862 opretter en friskole for egne 6 børn samt børn fra egnen. I Trap Danmarks tredjeudgave fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Dette skyldes at Kristiansgård friskole lukkes samtidig med den nye kommuneskole på Kristiansgårdvej 3-5 opføres i 1891.

	== Beder-Seldrup Skole og den nye ~~Beder~~ Skole ==		== Beder-Seldrup Skole og den Beder nye Skole ==

	Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen.		Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen.

JonasJ: tilføjet "Historisk liste over skoler i Beder Sogn" afsnit

2022-01-12T11:01:34Z

tilføjet "Historisk liste over skoler i Beder Sogn" afsnit

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2022, 13:01
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.061520791411084, 10.21161027166802~[[~~Den~~ ny ~~Beder~~ Skole på Skoleparken]];		56.061520791411084, 10.21161027166802~[[Beder ny Skole på Skoleparken]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
Linje 10:		Linje 10:
	Den nuværende Beder Skole på Skoleparken 6 er opført 1969. Inden da havde Beder sogn flere skoler i Beder og Seldrup der enten afløste eller supplerede hinanden.		Den nuværende Beder Skole på Skoleparken 6 er opført 1969. Inden da havde Beder sogn flere skoler i Beder og Seldrup der enten afløste eller supplerede hinanden.

	== Seldrup Skole og ~~den gamle~~ Beder ~~Skole~~ ==		== Historisk liste over skoler i Beder Sogn ==

			Seldrup Kirkeskole, 1743-????
			Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929
			Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926
			Beder Kommuneskole, Kristiansgårdvej 3-5, 1891-1929
			Beder-Seldrup Skole, Kirkebakken 41, 1927 - ca. 1980
			Beder ny Skole, Skoleparken 6, fra 1969

			== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole ==

	Der havde oprindeligt været Kirkeskole i Seldrup fra 1743. Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 blev oprettet i 1791. Den er betydeligt ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5 der er fra 1891. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] finder sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder Sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Skolelæreren i 1860'erne og 1870'erne var Niels Baden, som var hhv. søn af og bror til to af lærerne på [[Ajstrup Skole]]. I kirkebøgerne omtales Niels Baden i perioden som lærer på Beder Skole, men i de samtidige folketællinger angives både han og skolen som værende i Seldrup.		Der havde oprindeligt været Kirkeskole i Seldrup fra 1743. Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 blev oprettet i 1791. Den er betydeligt ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5 der er fra 1891. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] finder sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder Sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Skolelæreren i 1860'erne og 1870'erne var Niels Baden, som var hhv. søn af og bror til to af lærerne på [[Ajstrup Skole]]. I kirkebøgerne omtales Niels Baden i perioden som lærer på Beder Skole, men i de samtidige folketællinger angives både han og skolen som værende i Seldrup.

JonasJ: Kort opdateret o.a.

2022-01-12T10:40:57Z

Kort opdateret o.a.

← Ældre version		Versionen fra 12. jan. 2022, 12:40
Linje 1:		Linje 1:
	<~~mapframe text~~="" width=~~350~~ height=200 zoom=~~14 latitude~~=56.~~062094 longitude=10.211967>~~		<div class="tright">{{#display_map:
	{		56.061520791411084, 10.21161027166802~[[Den ny Beder Skole på Skoleparken]];
	~~"type": "Feature",~~		\|width=378
	~~"geometry": { "type": "Point"~~, ~~"coordinates": [~~10.~~211967, 56.062094] },~~		\|height=200
	~~"properties": {~~		\|zoom=13
	~~"marker-symbol": "school",~~		\|center=56.061520791411084, 10.21161027166802
	~~"marker-size": "medium",~~		\|align=right
	~~"marker-color": "0050d0"~~		}}</div>
	}
	}
	</~~mapframe~~>

	Den nuværende Beder Skole på Skoleparken 6 er opført 1969. Inden da havde Beder sogn flere skoler i Beder og Seldrup der enten afløste eller supplerede hinanden.		Den nuværende Beder Skole på Skoleparken 6 er opført 1969. Inden da havde Beder sogn flere skoler i Beder og Seldrup der enten afløste eller supplerede hinanden.
Linje 20:		Linje 17:
	== Beder-Seldrup Skole og den nye Beder Skole ==		== Beder-Seldrup Skole og den nye Beder Skole ==

	Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.		Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen.

	Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen.		En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.

			Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. Skolen ligger på Skoleparken 6.

	== Beder Skole på AarhusArkivet ==		== Beder Skole på AarhusArkivet ==

JonasJ med 5. jan. 2022, 20:42

2022-01-05T20:42:00Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2022, 22:42
Linje 10:		Linje 10:
	}		}
	</mapframe>		</mapframe>
	Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] finder sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder Sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.

	~~Begge~~ de ~~gamle skoler~~ nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.		Den nuværende Beder Skole på Skoleparken 6 er opført 1969. Inden da havde Beder sogn flere skoler i Beder og Seldrup der enten afløste eller supplerede hinanden.

			== Seldrup Skole og den gamle Beder Skole ==

			Der havde oprindeligt været Kirkeskole i Seldrup fra 1743. Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 blev oprettet i 1791. Den er betydeligt ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5 der er fra 1891. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] finder sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder Sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Skolelæreren i 1860'erne og 1870'erne var Niels Baden, som var hhv. søn af og bror til to af lærerne på [[Ajstrup Skole]]. I kirkebøgerne omtales Niels Baden i perioden som lærer på Beder Skole, men i de samtidige folketællinger angives både han og skolen som værende i Seldrup.
			Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; når de dertil i 1879 oplyser, at kirken ligger "sydligt i sognet", må denne skole være den i Seldrup. Andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup. Dette skyldes at folketingsmand Kristiansen fra Kristiansgård ca. 1862 opretter en friskole for egne 6 børn samt børn fra egnen. I Trap Danmarks tredjeudgave fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Dette skyldes at Kristiansgård friskole lukkes samtidig med den nye kommuneskole på Kristiansgårdvej 3-5 opføres i 1891.

			== Beder-Seldrup Skole og den nye Beder Skole ==

			Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.

	Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen.		Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen.
Linje 25:		Linje 33:

	* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]		* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]

			* [https://bedermallingarkiv.dk/kommune-sogne/skoler/beder-skole/ Beder-Malling Egnsarkiv: Skolerne i Beder sogn]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JonasJ: AarhusArkivet link

2021-12-22T12:53:19Z

AarhusArkivet link

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2021, 14:53
Linje 15:		Linje 15:

	Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen.		Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen.

			== Beder Skole på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Beder+skole Beder Skole]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JonasJ med 22. dec. 2021, 12:50

2021-12-22T12:50:21Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2021, 14:50
Linje 10:		Linje 10:
	}		}
	</mapframe>		</mapframe>
	Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.		Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] finder sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder Sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.

	Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.		Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.
Linje 17:		Linje 17:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
			* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

			* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet: Geolokation tilføjet med kort flyttet til øverste højre hjørne

2019-08-23T11:29:10Z

Geolokation tilføjet med kort flyttet til øverste højre hjørne

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 13:29
Linje 1:		Linje 1:
			<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=14 latitude=56.062094 longitude=10.211967>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211967, 56.062094] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "school",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>
	Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.		Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.

LS med 27. feb. 2019, 08:57

2019-02-27T08:57:36Z

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2019, 10:57
Linje 1:		Linje 1:
	Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i Beder og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.		Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 er betydelig ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5. Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup, mens tredjeudgaven fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Når dertil føjes, at Trap i 1879 bemærker, at kirken ligger "sydligt i sognet", mon der så ikke herudaf kan sluttes, at ”den stråtækte” på Fuldenvej er den oprindelige skole i Beder Sogn, og at skolen på Kristiansgårdsvej beliggende nær ved landevej og station først kommer til hen imod århundredets slutning.

	Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.		Begge de gamle skoler nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 60´erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen. En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 70´erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.

← Ældre version		Versionen fra 15. apr. 2025, 08:32
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	Den nuværende Beder Skole på Skoleparken 6 er opført 1969. Inden da havde Beder sogn flere skoler i Beder og Seldrup der enten afløste eller supplerede hinanden.		Den nuværende '''Beder Skole''' på Skoleparken 6 er opført i 1969. Inden da havde [[Beder]] sogn flere skoler i Beder og Seldrup, der enten afløste eller supplerede hinanden.

	== Historisk liste over skoler i Beder Sogn ==		== Historisk liste over skoler i Beder Sogn ==
Linje 14:		Linje 14:
	Seldrup Kirkeskole, 1743-????		Seldrup Kirkeskole, 1743-????

	Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929		Seldrup Skole, Fuldenvej 135, 1791-1929

	Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926		Beder Friskole, Kristiansgård, ca. 1862-1891, derefter Beder Landevej 1891-1926
Linje 26:		Linje 26:
	== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole ==		== Seldrup Skole, Beder Kommuneskole og Beder Friskole ==

	Der havde oprindeligt været Kirkeskole i Seldrup fra 1743. Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 blev oprettet i 1791. Den er betydeligt ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5 der er fra 1891. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] ~~finder~~ sted på Seldrup skole 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder ~~Sogns~~ skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Skolelæreren i 1860'erne og 1870'erne var Niels Baden, som var hhv. søn af og bror til to af lærerne på [[Ajstrup Skole]]. I kirkebøgerne omtales Niels Baden i perioden som lærer på Beder Skole, men i de samtidige folketællinger angives både han og skolen som værende i Seldrup.		Der havde oprindeligt været Kirkeskole i Seldrup fra 1743. Den gamle, endnu stråtækte Seldrup Skole på nuværende [[Fuldenvej]] 135 blev oprettet i 1791. Den er betydeligt ældre end den gamle Beder Skole på nuværende [[Kristiansgårdsvej]] 3-5, der er fra 1891. Det allerførste valg til [[Beder-Malling Sogneråd\|Beder-Malling Sogneforstanderskab]] fandt sted på Seldrup skole den 1. december 1841. Imidlertid omtaler sogneprotokollen i valgperioden 1856-1858 Beder sogns skole som "Beder Skole", imens den i valgperioden 1859-1861 omtaler den som "Seldrup Skole". Skolelæreren i 1860'erne og 1870'erne var Niels Baden, som var hhv. søn af og bror til to af lærerne på [[Ajstrup Skole]]. I kirkebøgerne omtales Niels Baden i perioden som lærer på Beder Skole, men i de samtidige folketællinger angives både han og skolen som værende i Seldrup.

	Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; når de dertil i 1879 oplyser, at kirken ligger "sydligt i sognet", må denne skole være den i Seldrup. Andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i [[Beder]] og en offentlig i Seldrup. Dette skyldes at folketingsmand Kristiansen fra Kristiansgård ca. 1862 opretter en friskole for egne 6 børn samt børn fra egnen. I Trap Danmarks tredjeudgave fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Dette skyldes at Kristiansgård friskole lukkes samtidig med den nye kommuneskole på Kristiansgårdvej 3-5 opføres i 1891.		Førsteudgaven af Trap Danmark fra 1859 oplyser, at der er skole "midt i Beder Sogn"; når de dertil i 1879 oplyser, at kirken ligger "sydligt i sognet", må denne skole være den i Seldrup. Andenudgaven fra 1879 taler om en privat skole i Beder og en offentlig i Seldrup. Dette skyldes, at folketingsmand Kristiansen fra Kristiansgård i ca. 1862 opretter en friskole for egne seks børn samt børn fra egnen. Trap Danmarks tredjeudgave fra 1904 angiver, at der er offentlig skole i såvel Beder som Seldrup. Dette skyldes, at Kristiansgård friskole lukkes, samtidig med den nye kommuneskole på Kristiansgårdvej 3-5 opføres i 1891.

	== Beder-Seldrup Skole og den Beder nye Skole ==		== Beder-Seldrup Skole og den Beder nye Skole ==

	Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929 i forbindelse med, at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i ~~60´erne~~ klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen.		Både Seldrup Skole på Fuldenvej og Beder Skole på Kristiansgårdvej nedlægges i 1929, i forbindelse med at den nye Beder-Seldrup Skole over for kirken på hjørnet af Kirkebakken og Fuldenvej tages i brug. Arkitekten var her Peter J. Vedel, og gennem mange år åndede alt fred og idyl i Beder. Men tiderne ændrede sig, tilflytningen tog fart, og i Beder-Malling Kommune blev man i 1960'erne klar over, at tiden var inde til en radikal indsats på skoleområdet. Efter nogle forviklinger endte man i Beder med i første omgang at vælge en standardløsning i form af det koncept, Randers-arkitekterne Buhl og Klithøj havde tilvejebragt under betegnelsen Midtjyllandsplanen.

	En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af ~~70´erne~~ var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.		En ny skole i beton og eternit kunne hurtigt og effektivt rejses, og det skulle vise sig, at resultatet var særdeles tilfredsstillende for såvel bygherre som brugere. De sidste kom ind i billedet i skoleåret 1969/70, da første byggeafsnit med fem klasselokaler blev taget i brug. Skolen ved kirken fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beder nye Skole kunne finde sted efter færdiggørelsen af det vægtigste byggeafsnit fra 1974 til 1978. I begyndelsen af 1970'erne var Midtjyllandsplanen forladt, og Stadsarkitektens Kontor tog over og byggede nu forskriftsmæssigt i sten og tegl.

	Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, ~~tyve~~ år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. Skolen ligger på Skoleparken 6.		Beder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning. I 1970 havde skolen 292 elever, 20 år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 har skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave til 10. klasse med 200 børn tilmeldt skolefritidsordningen. Skolen ligger på Skoleparken 6.

	== Beder Skole på AarhusArkivet ==		== Beder Skole på AarhusArkivet ==