Beder-Malling Sogneråd - Versionshistorie

Hemik med 2. jan. 2026, 10:32

2026-01-02T10:32:46Z

AnneLund med 30. maj 2023, 08:17

2023-05-30T08:17:28Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 10:17
Linje 650:		Linje 650:
	==== 1950-1954 ====		==== 1950-1954 ====

	[[Fil:KlougartNiels-BederGartnerskole.jpg\|350px\|thumb\|right\| Niels Klougart, medlem af Beder-Malling sogneråd 1950-54, var forstander for Beder Gartnerskole 1913-55, forstander for Beder Ungdomsskole 1913-32 og formand for Det ~~jydske~~ Haveselskab 1940-49. Han ses her i haven ved Beder Gartnerskole. Fotograf: Åge Fredslund Andersen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]		[[Fil:KlougartNiels-BederGartnerskole.jpg\|350px\|thumb\|right\| Niels Klougart, medlem af Beder-Malling sogneråd 1950-54, var forstander for Beder Gartnerskole 1913-55, forstander for Beder Ungdomsskole 1913-32 og formand for [[Det Jydske Haveselskab]] 1940-49. Han ses her i haven ved Beder Gartnerskole. Fotograf: Åge Fredslund Andersen, Beder-Malling Egnsarkiv. ]]

	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 12:25

2022-05-16T12:25:00Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 14:25
Linje 73:		Linje 73:
	\| Rasmus Pedersen<sup>2</sup> \|\| Fattigvæsen i Malling sogns østre del \|\| \|\| Bisgaard		\| Rasmus Pedersen<sup>2</sup> \|\| Fattigvæsen i Malling sogns østre del \|\| \|\| Bisgaard
	\|-		\|-
	\| [[Vilhelm Paludan Müller]] (1807-1861) \|\| \|\| Præst \|\| Beder		\| [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)]] \|\| \|\| Præst \|\| Beder
	\|-		\|-
	\|}		\|}

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 12:24

2022-05-16T12:24:32Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 14:24
Linje 18:		Linje 18:

	Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder om, hvilke opgaver sognefogederne var forpligtede til at varetage. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne, Jacob Andersen og Anders Pedersen, skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således derfor de to sognefogeder samt en tredje ved navn Peder Hansen om at udføre dette arbejde. Ved næste sogneforstanderskabsmøde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at indvende.		Det første sogneforstanderskab kom i 1844 i konflikt med sognenes sognefogeder om, hvilke opgaver sognefogederne var forpligtede til at varetage. Det tog fart i juni 1844, hvor sognefogederne, Jacob Andersen og Anders Pedersen, skrev til forstanderskabet, at de ikke mente sig ”''forpligtede til Tilsigelse og Opsyn ved Biveienes Istandsættelse''” og frabad sig denne opgave. Sogneforstanderskabet oplyste dog, at efter en forordning af 24/8 1841 og et cirkulære af 5/12 1842, var de forpligtede. Forstanderskabet anmodede således derfor de to sognefogeder samt en tredje ved navn Peder Hansen om at udføre dette arbejde. Ved næste sogneforstanderskabsmøde i august 1844 havde sognefoged Anders Pedersen skrevet, ”''at han ikke videre vilde have at gjøre med Tilsynet af Biveienes Istandsættelse''”. Her svarede forstanderskabet dels, at det skulle han, og dels, ”''at Sogneforst. maatte udbede sig hans personlige Møde og ingen Skrivelser''”, hvis han havde mere at indvende.
	Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt, men formanden, Niels Jensen, blev helt forbigået af valgbestyrelsen, og i hans sted valgtes endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Sognepræst [[Vilhelm Paludan Müller]] overtog som formand. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne.		Det næste sogneforstanderskabsvalg bar præg af denne konflikt. Ikke nok med at sognefoged Jacob Andersen blev nyvalgt, men formanden, Niels Jensen, blev helt forbigået af valgbestyrelsen, og i hans sted valgtes endnu en af sognefogederne, Peder Hansen. Sognepræst [[Vilhelm Paludan Müller (1807-1861)]] overtog som formand. Niels Jensen blev dog valgt igen ved det næste valg 3 år senere, og stemningen var ikke dårligere, end at han ofte blev valgmand på sognenes vegne.

	Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen.		Det meste af sogneforstanderskabets arbejde gik med at vedligeholde veje, oftest ved at de skulle ”''grøftes, planeres og gruses''”, vedligeholdelse og skabelse af stenkister samt arbejde med skole- og fattigvæsenet. Derudover modtog de statslige og amtslige love og sørgede for cirkuleringen af disse blandt sognenes beboere. Desuden modtog de henvendelser og forespørgsler fra amtet, staten og birkedommer Rasmussen.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Christen Rasmussen" to "Christen Rasmussen (1787-1862)"

2022-05-11T09:45:58Z

Text replacement - "Christen Rasmussen" to "Christen Rasmussen (1787-1862)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 11:45
Linje 11:		Linje 11:
	De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen.		De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen.

	En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var [[Christen Rasmussen]], der i sin rolle som birkedommer ved [[Vilhelmsborg Birk]] (som Beder og Malling sogne hørte under) indtil 1856, ofte kom med forespørgsler og krav til forstanderskabet.		En anden vigtig person igennem sogneforstanderskabets arbejde de første årtier, som aldrig selv var medlem, var [[Christen Rasmussen (1787-1862)]], der i sin rolle som birkedommer ved [[Vilhelmsborg Birk]] (som Beder og Malling sogne hørte under) indtil 1856, ofte kom med forespørgsler og krav til forstanderskabet.

	=== Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 ===		=== Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 ===
Linje 31:		Linje 31:
	==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====		==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====

	En særegen historie i sogneforstanderskabets tid omhandlede gårdmand Jens Hansen i [[Starup]]. Birkedommer [[Christen Rasmussen]] havde i august 1846 bedt forstanderskabet om at undersøge Jens Hansens mentale tilstand, hvilket nogle af medlemmerne, med formand Paludan Müller i spidsen, havde gjort i august eller september samme år. Her havde de fundet ”''tydelige Kjendetegn paa Galskab''”. På trods af, at det blev vurderet, at der var behov for lægehjælp til- og bevogtning af Jens Hansen, skete der ikke mere ved sagen i to år. Grunden dertil er nok en nærmest nutidig diskussion om, hvem der skulle betale for dette. Birkedommeren mente, at Forstanderskabet skulle betale, men omvendt mente Forstanderskabet, at birkedommeren skulle klare betalingen.		En særegen historie i sogneforstanderskabets tid omhandlede gårdmand Jens Hansen i [[Starup]]. Birkedommer [[Christen Rasmussen (1787-1862)]] havde i august 1846 bedt forstanderskabet om at undersøge Jens Hansens mentale tilstand, hvilket nogle af medlemmerne, med formand Paludan Müller i spidsen, havde gjort i august eller september samme år. Her havde de fundet ”''tydelige Kjendetegn paa Galskab''”. På trods af, at det blev vurderet, at der var behov for lægehjælp til- og bevogtning af Jens Hansen, skete der ikke mere ved sagen i to år. Grunden dertil er nok en nærmest nutidig diskussion om, hvem der skulle betale for dette. Birkedommeren mente, at Forstanderskabet skulle betale, men omvendt mente Forstanderskabet, at birkedommeren skulle klare betalingen.

	Det blev således overladt til Jens Hansens hustru, Kirsten Nielsdatter, at passe på ham. Da hun døde i Starup i juni 1848, blev situationen mere akut. Allerede samme måned skrev Sogneforstanderskabet: ”''Da den afsindige Jens Hansens Kone i Starup er død i denne Uge, og Manden nu gaaer […] ganske alene i det mennesketomme Huus, uden at være istand til at passe sine Kreature tilbørlig […] og det saaledes var at forudsee at hans Ødelæggelse snarlig stod for Haanden, dersom der ikke tages øieblikkelige Foranstaltninger til Ordningen af hans Sager''”. Sogneforstanderskabet foreslog først, at en familie skulle flytte ind på gården for at hjælpe Jens Hansen og til gengæld få kost, logi og løn. Dernæst blev det foreslået at få Jens Hansen indlagt på Randers Hospital. Igennem disse måneder blev Jens Hansen bevogtet. Prisen for denne bevogtning blev dog for høj for Forstanderskabet, så de beordrede i stedet på skift gårdmændene til at tage 24 timers vagter uden betaling. Det endte med, at Jens Hansen i marts 1849 blev indlagt på Horsens Hospitals ”''Daarekammer''”. I starten holdt forstanderskabet døren åben for, at Jens Hansen kunne komme tilbage til sin gård, men disse tanker forsvandt med tiden.		Det blev således overladt til Jens Hansens hustru, Kirsten Nielsdatter, at passe på ham. Da hun døde i Starup i juni 1848, blev situationen mere akut. Allerede samme måned skrev Sogneforstanderskabet: ”''Da den afsindige Jens Hansens Kone i Starup er død i denne Uge, og Manden nu gaaer […] ganske alene i det mennesketomme Huus, uden at være istand til at passe sine Kreature tilbørlig […] og det saaledes var at forudsee at hans Ødelæggelse snarlig stod for Haanden, dersom der ikke tages øieblikkelige Foranstaltninger til Ordningen af hans Sager''”. Sogneforstanderskabet foreslog først, at en familie skulle flytte ind på gården for at hjælpe Jens Hansen og til gengæld få kost, logi og løn. Dernæst blev det foreslået at få Jens Hansen indlagt på Randers Hospital. Igennem disse måneder blev Jens Hansen bevogtet. Prisen for denne bevogtning blev dog for høj for Forstanderskabet, så de beordrede i stedet på skift gårdmændene til at tage 24 timers vagter uden betaling. Det endte med, at Jens Hansen i marts 1849 blev indlagt på Horsens Hospitals ”''Daarekammer''”. I starten holdt forstanderskabet døren åben for, at Jens Hansen kunne komme tilbage til sin gård, men disse tanker forsvandt med tiden.

JonasJ: /* Litteratur og kilder */

2022-01-14T13:38:22Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2022, 15:38
Linje 817:		Linje 817:

	* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]		* [https://www.retrodigitalisering.dk/indeks/aarhus-kommune/beder-malling/beder-malling-1841-1891/ Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891]

			* [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/ Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven)]

	* [https://aarhuswiki.dk/wiki/Beder-Malling_Kommune AarhusWiki: ''Beder-Malling Kommune'']		* [https://aarhuswiki.dk/wiki/Beder-Malling_Kommune AarhusWiki: ''Beder-Malling Kommune'']

JonasJ: /* Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 */

2022-01-14T13:35:31Z

Sogneforstanderskabstiden 1842-1868

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2022, 15:35
Linje 28:		Linje 28:
	Med Grundlovsændringen i 1849, hvor flere fik lov at stemme, blev valgene til Forstanderskabet ændret. Herefter var valgene ofte suppleringsvalg, hvor man skiftevis var valg til den mindre halvdel, dvs. fire forstanderskabsmedlemmer, og til den større halvdel, dvs. fem medlemmer. Med grundloven af 1849 havde alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse, nemlig stemmeret. Det betød, at ca. 73% af alle mænd over 30 år, ca. 15% af Danmarks befolkning, havde ret til at stemme. De havde dog kun valgret til at stemme til den mindre del af Sogneforstanderskabet. De rigeste mandlige borgere blev fortsat sikret en stærk repræsentation, da kun den højst beskattede femtedel af mænd over 30 år, kunne stemme til valg af den større del af sogneforstanderskabets medlemmer.		Med Grundlovsændringen i 1849, hvor flere fik lov at stemme, blev valgene til Forstanderskabet ændret. Herefter var valgene ofte suppleringsvalg, hvor man skiftevis var valg til den mindre halvdel, dvs. fire forstanderskabsmedlemmer, og til den større halvdel, dvs. fem medlemmer. Med grundloven af 1849 havde alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse, nemlig stemmeret. Det betød, at ca. 73% af alle mænd over 30 år, ca. 15% af Danmarks befolkning, havde ret til at stemme. De havde dog kun valgret til at stemme til den mindre del af Sogneforstanderskabet. De rigeste mandlige borgere blev fortsat sikret en stærk repræsentation, da kun den højst beskattede femtedel af mænd over 30 år, kunne stemme til valg af den større del af sogneforstanderskabets medlemmer.
	Fra 1855 var præsten var ikke længere obligatorisk medlem af sogneforstanderskabet.		Fra 1855 var præsten var ikke længere obligatorisk medlem af sogneforstanderskabet.


	==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====		==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====

JonasJ: /* Sogneforstanderskabstiden 1842-1868 */

2022-01-14T13:34:53Z

Sogneforstanderskabstiden 1842-1868

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2022, 15:34
Linje 25:		Linje 25:

	Det kan også nævnes, at allerede i september 1851 anbefalede sogneforstanderskabet at afskaffe [[Skt. Olufsmarkedet]]		Det kan også nævnes, at allerede i september 1851 anbefalede sogneforstanderskabet at afskaffe [[Skt. Olufsmarkedet]]

			Med Grundlovsændringen i 1849, hvor flere fik lov at stemme, blev valgene til Forstanderskabet ændret. Herefter var valgene ofte suppleringsvalg, hvor man skiftevis var valg til den mindre halvdel, dvs. fire forstanderskabsmedlemmer, og til den større halvdel, dvs. fem medlemmer. Med grundloven af 1849 havde alle uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse, nemlig stemmeret. Det betød, at ca. 73% af alle mænd over 30 år, ca. 15% af Danmarks befolkning, havde ret til at stemme. De havde dog kun valgret til at stemme til den mindre del af Sogneforstanderskabet. De rigeste mandlige borgere blev fortsat sikret en stærk repræsentation, da kun den højst beskattede femtedel af mænd over 30 år, kunne stemme til valg af den større del af sogneforstanderskabets medlemmer.
			Fra 1855 var præsten var ikke længere obligatorisk medlem af sogneforstanderskabet.


	==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====		==== Sagen om Jens Hansen af Starup ====

JonasJ: /* 1865-186? */

2022-01-14T13:26:59Z

1865-186?

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2022, 15:26
Linje 345:		Linje 345:
	==== 1865-186? ====		==== 1865-186? ====

	Valget blev afholdt 21. December 1864. De følgende fire udgik af forstanderskabet: Jens Nielsen i Pedholt, Erik Jensen i Malling, Jens Nielsen i Malling og Jens Rasmussen i Beder.		Valget var til "''den mindre Halvdel af''" sogneforstanderskabet og blev afholdt 21. December 1864. De følgende fire udgik af forstanderskabet: Jens Nielsen i Pedholt, Erik Jensen i Malling, Jens Nielsen i Malling og Jens Rasmussen i Beder.
	Valgt blev Gårdejer Niels Sørensen i Over Fløjstrup, gårdejer Jens Christensen i Krekjær og gårdejer Søren Laursen i Synnedrup. Om det sidste medlem var der stemmelighed imellem Hans Jensen i Neder Fløistrup og		Valgt blev Gårdejer Niels Sørensen i Over Fløjstrup, gårdejer Jens Christensen i Krekjær og gårdejer Søren Laursen i Synnedrup. Om det sidste medlem var der stemmelighed imellem Hans Jensen i Neder Fløistrup og
	Niels Jensen i Pøel, "''men ved Lodtrækning blev sidstnævnte valgt til at være Sogneforstander''". Den 29. december blev selvsamme Niels Jensen i Pøel valgt som formand.		Niels Jensen i Pøel, "''men ved Lodtrækning blev sidstnævnte valgt til at være Sogneforstander''". Den 29. december blev selvsamme Niels Jensen i Pøel valgt som formand.

JonasJ: Specifikation af præsten som obligatorisk medlem indtil 1855

2022-01-11T21:27:30Z

Specifikation af præsten som obligatorisk medlem indtil 1855

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2022, 23:27
Linje 3:		Linje 3:
	[[Fil:Beder-Malling DigDag.docx.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]		[[Fil:Beder-Malling DigDag.docx.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]

	Beder-Malling Sogneråd blev etableret i januar 1842 som Beder-Malling sogneforstanderskab og dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Sogneforstanderskabet bestod oftest af 9 valgte medlemmer samt den lokale præst. Ansvarsområderne var fattig-, skole-, og vejvæsenet. I 1868 blev Beder-Malling Sogneforstanderskab afløst af Beder-Malling Sogneråd, hvor man også fik ansvaret for den økonomiske forvaltning.		Beder-Malling Sogneråd blev etableret i januar 1842 som Beder-Malling sogneforstanderskab og dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Sogneforstanderskabet bestod oftest af 9 valgte medlemmer samt (indtil 1855) den lokale præst. Ansvarsområderne var fattig-, skole-, og vejvæsenet. I 1868 blev Beder-Malling Sogneforstanderskab afløst af Beder-Malling Sogneråd, hvor man også fik ansvaret for den økonomiske forvaltning.

	=== Baggrund ===		=== Baggrund ===

	Beder-Malling Sogneforstanderskab afholdt sit første valg 1. december 1841 i [[Seldrup]] skole. Sogneforstanderskabet havde sit første møde d. 14. januar 1842. Sognerådet dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. 4-9 medlemmer blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Derudover var den lokale sognepræst automatisk medlem. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Da sogneforstanderskabet blev afløst af sognerådet, fik man endvidere ansvaret for den økonomiske forvaltning.		Beder-Malling Sogneforstanderskab afholdt sit første valg 1. december 1841 i [[Seldrup]] skole. Sogneforstanderskabet havde sit første møde d. 14. januar 1842. Sognerådet dækkede [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. 4-9 medlemmer blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Derudover var den lokale sognepræst automatisk medlem indtil 1855. Præsten kunne dog derefter selvfølges vælges som medlem på lige fod med de andre. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Da sogneforstanderskabet blev afløst af sognerådet, fik man endvidere ansvaret for den økonomiske forvaltning.

	De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen.		De ledende figurer, der i 1841 stod for valget til - og oprettelsen af - det første sogneråd, var Johan Henrik Mohr (forvalter på Godthaab, senere en overgang endvidere forvalter på [[Vilhelmsborg]]; på vegne af områdets største lodsejer ”''Hr. Kammerherre Hofjæger Mester Baron von Güldencrone''”), samt Søren Rasmussen og Peder Christensen.
Linje 223:		Linje 223:
	==== 1856-1858 ====		==== 1856-1858 ====

	Forstanderskabet skrumpede her fra 10 medlemmer til 9, og der var valg til alle pladser. Ved første valg 17/12-1855 i Beder kro blev valgt der valgt fire: gårdmand Rasmus Eskesen fra Malling, husmand Anders Pedersen fra Fløjstrup, husmand Niels Sørensen fra Ajstrup og gårdmand Øvli Nielsen junior fra Starup. Ved det næste valg 27/12-1855 i Beder præstegård blev valgt fem: gårdmand Søren Jørgensen fra Fulden, gårdmand Peder Andersen fra Pøel, gårdmand Christen Pedersen fra Neder Fløjstrup, gårdmand Søren Rasmussen fra Beder og gårdmand Frederik Hansen fra Udsigt.		Forstanderskabet skrumpede her fra 10 medlemmer til 9, og der var valg til alle pladser. Grunden til at antallet af medlemmer skrumpede, var at præsten ophørte med at være obligatorisk medlem og denne plads således blev fjernet. Ved første valg 17/12-1855 i Beder kro blev valgt der valgt fire: gårdmand Rasmus Eskesen fra Malling, husmand Anders Pedersen fra Fløjstrup, husmand Niels Sørensen fra Ajstrup og gårdmand Øvli Nielsen junior fra Starup. Ved det næste valg 27/12-1855 i Beder præstegård blev valgt fem: gårdmand Søren Jørgensen fra Fulden, gårdmand Peder Andersen fra Pøel, gårdmand Christen Pedersen fra Neder Fløjstrup, gårdmand Søren Rasmussen fra Beder og gårdmand Frederik Hansen fra Udsigt.

	Da Niels Sørensen fra Ajstrup, undslog sig grundet "''Legemssvaghed''", blev præsten Paludan Müller valgt ved et suppleringsvalg 16/1-1856 i Beder præstegård. Sidstnævnte blev her også valgt til formand.		Da Niels Sørensen fra Ajstrup, undslog sig grundet "''Legemssvaghed''", blev præsten Paludan Müller valgt ved et suppleringsvalg 16/1-1856 i Beder præstegård. Sidstnævnte blev her også valgt til formand.