Beder-Malling Kommune - Versionshistorie

Hemik med 2. jan. 2026, 09:56

2026-01-02T09:56:26Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:13Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 33:		Linje 33:
	[[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.		[[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.

	== Se også ==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]
	*[[Beder-Malling Sogneråd]]		*[[Beder-Malling Sogneråd]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:31

2023-02-01T13:31:11Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:31
Linje 51:		Linje 51:
	* Fortegnelse over Sognerådsmedlemmer, Beder-Malling Kommune fra Beder Malling Kommunes arkiv ( 1859 - 1970), fundet i arkivæske 64		* Fortegnelse over Sognerådsmedlemmer, Beder-Malling Kommune fra Beder Malling Kommunes arkiv ( 1859 - 1970), fundet i arkivæske 64

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen med 8. nov. 2022, 08:00

2022-11-08T08:00:43Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2022, 10:00
Linje 16:		Linje 16:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune\|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, [[Vilhelm Marselis~~\|baron~~ Güldencrone]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn\|Mårslet]], Beder og Malling sogne.		Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune\|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn\|Mårslet]], Beder og Malling sogne.

	I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier.		I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier.

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 11:53

2022-10-06T11:53:04Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 13:53
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Beder-Malling DigDag.docx.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]		[[Fil:Beder-Malling DigDag.docx.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]]. ]]

	Selvom sognene [[Beder Sogn\|Beder]] og [[Malling Sogn\|Malling]] gennem tiden har delt både præster og kommunefællesskab, har der også fundet en rivalisering sted mellem de to. Til sammen har sognene ellers det hele: smuk natur, hvide sandstrande med sommerhusområder, stationsbyer og store parcelhuskvarterer.		Selvom sognene [[Beder Sogn\|Beder]] og [[Malling Sogn\|Malling]] gennem tiden har delt både præster og kommunefællesskab, har der også fundet en rivalisering sted mellem de to. Til sammen har sognene ellers det hele: smuk natur, hvide sandstrande med sommerhusområder, stationsbyer og store parcelhuskvarterer.

MiaGulvadJørgensen: /* Litteratur og kilder */

2022-10-06T11:52:40Z

Litteratur og kilder

MiaGulvadJørgensen: /* Se også */

2022-10-06T11:51:56Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 13:51
Linje 35:		Linje 35:

	== Se også ==		== Se også ==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]
	[[Beder-Malling Sogneråd]]		*[[Beder-Malling Sogneråd]]

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JonasJ: /* Geografien */

2021-10-22T10:54:27Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 22. okt. 2021, 12:54
Linje 10:		Linje 10:

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå, udover [[Beder]], ~~landsbyerne~~ [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]], samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå, udover [[Malling]], ~~landsbyerne~~ [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]], samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]], [[Pøel~~]] og [[Norsminde~~]].		Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå, udover [[Beder]], byerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]], samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå, udover [[Malling]], byerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Norsminde]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]], samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]] og [[Pøel]].

	Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].		Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].

JonasJ: /* Kommunen */ tilføjelse af birk

2021-10-22T10:53:06Z

Kommunen: tilføjelse af birk

← Ældre version		Versionen fra 22. okt. 2021, 12:53
Linje 4:		Linje 4:

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===
	I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd\|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.		I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd\|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
			Beder-Malling hørte under [[Vilhelmsborg]] birk, imens dette eksisterede.

	I 1970 ophørte Beder-Malling med at være en selvstændig kommune, da den indgik i en større [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægning]] og blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].		I 1970 ophørte Beder-Malling med at være en selvstændig kommune, da den indgik i en større [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægning]] og blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

JonasJ: /* Geografien */

2021-10-22T08:02:48Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 22. okt. 2021, 10:02
Linje 9:		Linje 9:

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I ~~kommunen lå byerne~~ [[Beder]], [[~~Seldrup~~]], [[Fulden]], [[Over Fløjstrup]] i [[~~Beder~~ Sogn]] og [[Malling]], [[~~Vormstrup~~]], [[~~Krekær~~]], [[~~Pedholt~~]], [[~~Storenor~~]], [[~~Lillenor~~]], [[~~Ajstrup~~]], [[~~Neder Fløjstrup~~]], [[Synnedrup]], [[Elmose]] og [[~~Norsminde~~]] i [[~~Malling Sogn~~]].		Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå, udover [[Beder]], landsbyerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]], samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå, udover [[Malling]], landsbyerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]], samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]], [[Pøel]] og [[Norsminde]].

	Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].		Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].

	Det bakkede landskab og mange bevarede ejendomme er med til at give især det nordlige område et idyllisk udseende, og området omkring Fulden er i dag fredet under navnet Fulden-fredningen både i forhold til natur, stendiger og ejendomme.		Det bakkede landskab og mange bevarede ejendomme er med til at give især det nordlige område et idyllisk udseende, og området omkring Fulden er i dag fredet under navnet Fulden-fredningen både i forhold til natur, stendiger og ejendomme.

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2026, 11:56
Linje 3:		Linje 3:

	=== Kommunen ===		=== Kommunen ===
	I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd\|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.		I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd\|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem fire og ni medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
	Beder-Malling hørte under [[Vilhelmsborg]] birk, imens dette eksisterede.		Beder-Malling hørte under [[Vilhelmsborg]] birk, imens dette eksisterede.

Linje 9:		Linje 9:

	=== Geografien ===		=== Geografien ===
	Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå, udover [[Beder]], byerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]], samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå, udover [[Malling]], byerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Norsminde]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]], samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]] og [[Pøel]].		Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå - udover [[Beder]] - byerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]] samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå - udover [[Malling]] - byerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Norsminde]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]] samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]] og [[Pøel]].

	Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].		Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].
Linje 16:		Linje 16:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
	Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune\|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn\|Mårslet]], Beder og Malling sogne.		Langt de fleste af kommunens indbyggere har siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune\|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)\|Vilhelm Marselis Güldencrone]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn\|Mårslet]], Beder og Malling sogne.

	I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier.		I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier.

	I Beder gik udviklingen langsommere. Beder fik også en handelsgade, men den udviklede sig på landevejen ind mod Aarhus, separat fra stationsbygningen, og ~~samtidigt~~ var industrierne i Beder færre og mindre. Måske grundet de to byers ~~forskellig~~ udvikling har der historisk set fundet en rivalisering sted mellem Beder og Malling.		I Beder gik udviklingen langsommere. Beder fik også en handelsgade, men den udviklede sig på landevejen ind mod Aarhus, separat fra stationsbygningen, og samtidig var industrierne i Beder færre og mindre. Måske grundet de to byers forskellige udvikling har der historisk set fundet en rivalisering sted mellem Beder og Malling.

	[[Fil:000276409 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] var sammen med [[Malling Landbrugsskole]] med til at præge udviklingen i [[Beder-Malling Kommune]]. Her fremviser nogle af skolens elever en blomstersol til den årlige ~~blomsterudstillinger~~, der blev afholdt i september. ~~Fotograf~~ [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000276409 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] var sammen med [[Malling Landbrugsskole]] med til at præge udviklingen i [[Beder-Malling Kommune]]. Her fremviser nogle af skolens elever en blomstersol til den årlige blomsterudstilling, der blev afholdt i september. <br>Foto: [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]

	=== Udviklingen efter 1900-tallet ===		=== Udviklingen efter 1900-tallet ===
	I 1889 blev [[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] oprettet, hvor der var tilknyttet areal på ~~1 1/2~~ ha. Dette areal var beplantet med frugttræer og -buske, roser mm. Til skolen hørte også et handelsgartneri og en planteskole. I 1889 blev også [[Malling Landbrugsskole]] oprettet, som Aarhuskøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde stor andel i. De to skoler startede beskedent op, men kom op gennem 1900-tallet til at få stor betydning for egnen, både fagligt og socialt. Her var åbne foredrag, teater, og eleverne kom med tiden fra hele Jylland. I 1999 fusionerede de to skoler under navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og i 2008 blev de yderligere fusioneret med Vejlby Landbrugsskole under navnet Jordbrugets UddannelsesCenter Århus		I 1889 blev [[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] oprettet, hvor der var tilknyttet areal på 1½ ha. Dette areal var beplantet med frugttræer og -buske, roser mm. Til skolen hørte også et handelsgartneri og en planteskole. I 1889 blev også [[Malling Landbrugsskole]] oprettet, som Aarhuskøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] havde stor andel i. De to skoler startede beskedent op, men kom op gennem 1900-tallet til at få stor betydning for egnen - både fagligt og socialt. Her var åbne foredrag, teater, og eleverne kom med tiden fra hele Jylland. I 1999 fusionerede de to skoler under navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse, og i 2008 blev de yderligere fusioneret med Vejlby Landbrugsskole under navnet Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

	Fra 1914 og frem til 1960’erne var udviklingen i kommunen langsom, men fra slut-60’erne og frem kom der nyt liv til kommunen. Parcelhuskvarterer skød ~~frem~~, og især Beder oplevede en stor vækst i indbyggertallet. I 1955 boede der 695 mennesker i Beder – 15 år senere boede her 2.023, og i 1990 var Beder oppe på 4.120 indbyggere. Udviklingen bragte nye typer bebyggelse til kommunen, og i 1968/69 blev Beder Butikscenter indviet.		Fra 1914 og frem til 1960’erne var udviklingen i kommunen langsom, men fra slut-60’erne og frem kom der nyt liv til kommunen. Parcelhuskvarterer skød op, og især Beder oplevede en stor vækst i indbyggertallet. I 1955 boede der 695 mennesker i Beder – 15 år senere boede her 2.023, og i 1990 var Beder oppe på 4.120 indbyggere. Udviklingen bragte nye typer bebyggelse til kommunen, og i 1968-69 blev Beder Butikscenter indviet.

	Nybebyggelse kom der også langs Ajstrup og Mariendal Strand, hvor der blev opført en bred bræmme af sommerhuse. De første sommerhuse var blevet opført fra sidst i ~~1930erne~~, og fra 1960’erne og frem fik sommerhusbyggeriet et boom.		Nybebyggelse kom der også langs Ajstrup og Mariendal Strand, hvor der blev opført en bred bræmme af sommerhuse. De første sommerhuse var blevet opført fra sidst i 1930'erne, og fra 1960’erne og frem fik sommerhusbyggeriet et boom.

	[[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.		[[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 13:52
Linje 40:		Linje 40:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110316 Se Beder-Malling Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110316 Se Beder-Malling Kommunes arkiv]}}


	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

	* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.		* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.

	* Egnsarkivets beskrivelse, Kirsten Williams: [http://www.bedermallingarkiv.dk/artikler/beder-malling-kommune-fra-1840-til-1970/]		* Egnsarkivets beskrivelse, Kirsten Williams: [http://www.bedermallingarkiv.dk/artikler/beder-malling-kommune-fra-1840-til-1970/]
			*[https://bedermallingarkiv.dk/ Beder-Mallings Egnsarkiv]
	* [https://bedermallingarkiv.dk/ Beder-Mallings Egnsarkiv]

	* Fortegnelse over Sognerådsmedlemmer, Beder-Malling Kommune fra Beder Malling Kommunes arkiv ( 1859 - 1970), fundet i arkivæske 64		* Fortegnelse over Sognerådsmedlemmer, Beder-Malling Kommune fra Beder Malling Kommunes arkiv ( 1859 - 1970), fundet i arkivæske 64