Bazar Vest - Versionshistorie

Hemik med 19. feb. 2026, 10:02

2026-02-19T10:02:55Z

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2026, 12:02
Linje 10:		Linje 10:
	'''Bazar Vest''' er et overdækket forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]].		'''Bazar Vest''' er et overdækket forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]].

	Bazar Vest er med sine ~~7000~~ m<sup>2</sup> kendt som Skandinaviens største basar. Den indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med ~~dets~~ 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.		Bazar Vest er med sine 7.000 m<sup>2</sup> kendt som Skandinaviens største basar. Den indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med sine 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

	Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre [[Jydsk Varmekedelfabrik A/S\|Jydsk ~~Varmekedelsfabriks~~]] lokaler i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup\|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.		Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre [[Jydsk Varmekedelfabrik A/S\|Jydsk Varmekedelfabriks]] lokaler i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup\|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.

	Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Idéen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.		Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Idéen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

	Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes. Stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal, og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere ~~9000~~ m<sup>2</sup>, hvoraf ~~4000~~ af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.		Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes. Stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal, og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9.000 m<sup>2</sup>, hvoraf 4.000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

TNK med 6. nov. 2025, 09:41

2025-11-06T09:41:26Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2025, 11:41
Linje 12:		Linje 12:
	Bazar Vest er med sine 7000 m<sup>2</sup> kendt som Skandinaviens største basar. Den indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.		Bazar Vest er med sine 7000 m<sup>2</sup> kendt som Skandinaviens største basar. Den indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

	Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre ~~den gamle kedelfabrik~~ i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup\|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.		Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre [[Jydsk Varmekedelfabrik A/S\|Jydsk Varmekedelsfabriks]] lokaler i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup\|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.

	Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Idéen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.		Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Idéen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

Hemik med 14. jul. 2025, 08:36

2025-07-14T08:36:09Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2025, 10:36
Linje 10:		Linje 10:
	'''Bazar Vest''' er et overdækket forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]].		'''Bazar Vest''' er et overdækket forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]].

	Bazar Vest er med sine 7000 ~~kvadratmeter~~ kendt som Skandinaviens største basar. ~~Det~~ indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.		Bazar Vest er med sine 7000 m<sup>2</sup> kendt som Skandinaviens største basar. Den indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

	Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup\|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.		Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup\|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.

	Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. ~~Ideen~~ blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.		Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Idéen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

	Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes. Stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal, og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 ~~kvadratmeter~~, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.		Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes. Stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal, og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 m<sup>2</sup>, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 23. nov. 2023, 11:53

2023-11-23T11:53:49Z

← Ældre version		Versionen fra 23. nov. 2023, 13:53
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Bazar Vest''' er et overdækket forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]]. Bazar Vest er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood - produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

	Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et ~~socialt eksperiment, et forsøg~~ på ~~styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvijle fra~~ [[~~Aarhus Kommune~~]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[~~Gellerup~~]]området havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper. Basaren gik derfor en usikker fremtid i møde, der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.		'''Bazar Vest''' er et overdækket forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]].

	Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes~~, stadig~~ flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme ~~derfor~~ anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal~~. Og~~ i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.		Bazar Vest er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood-produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

			Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvilje fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup\|Gellerupområdet]] havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper.

			Basaren gik en usikker fremtid i møde, og der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

			Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes. Stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal, og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 20. sep. 2023, 09:11

2023-09-20T09:11:00Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Dette overdækkede forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]] er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood - produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.
+<div class="tright">{{#display_map:
-Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olaf de Linde]], valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Århus. Som sådan blev den mødt med velvijle fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olaf de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup]]området havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper. Basaren gik derfor en usikker fremtid i møde, der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olaf de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.
+Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olav de Linde]], valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Aarhus. Som sådan blev den mødt med velvijle fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olav de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup]]området havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper. Basaren gik derfor en usikker fremtid i møde, der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olav de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.
-Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes, stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme derfor anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal. Og i 2007 gav et flertal i Århus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.
+Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes, stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme derfor anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal. Og i 2007 gav et flertal i Aarhus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.
-==Litteratur og kilder==
+== Henvisninger ==
 [http://www.bazarvest.dk/Default.aspx Bazar Vests hjemmeside]
@@ Linje 16: / Linje 23: @@
 [[Kategori:Ud- & indvandring]]
 [[Kategori: Det 21. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:18Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:39
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori: Det 21. århundrede]]		[[Kategori: Det 21. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.163718~~\|10.133362~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.163718 longitude=10.133362>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.133362, 56.163718] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>


	<!-- Koordinaterne er på Edwin Rahrs Vej 32 -->		<!-- Koordinaterne er på Edwin Rahrs Vej 32 -->

Venni sale: /* Henvisninger */

2016-04-13T12:27:18Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2016, 14:27
Linje 16:		Linje 16:
	[[Kategori:Ud- & indvandring]]		[[Kategori:Ud- & indvandring]]
	[[Kategori: Det 21. århundrede]]		[[Kategori: Det 21. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.163718\|10.133362}}

			<!-- Koordinaterne er på Edwin Rahrs Vej 32 -->

Kittelsen: /* Henvisninger */

2016-04-06T07:49:21Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 6. apr. 2016, 09:49
Linje 15:		Linje 15:
	[[Kategori:Detailhandel & service]]		[[Kategori:Detailhandel & service]]
	[[Kategori:Ud- & indvandring]]		[[Kategori:Ud- & indvandring]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Kittelsen: /* Henvisninger */

2016-04-06T07:48:55Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 6. apr. 2016, 09:48
Linje 15:		Linje 15:
	[[Kategori:Detailhandel & service]]		[[Kategori:Detailhandel & service]]
	[[Kategori:Ud- & indvandring]]		[[Kategori:Ud- & indvandring]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stinejensen med 14. jan. 2015, 14:31

2015-01-14T14:31:19Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2015, 16:31
Linje 1:		Linje 1:
	Dette overdækkede forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]] er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood - produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.		Dette overdækkede forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Brabrand]] er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood - produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

	Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden Olaf de Linde, valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Århus. Som sådan blev den mødt med velvijle fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olaf de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i ~~Gellerupområdet~~ havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper. Basaren gik derfor en usikker fremtid i møde, der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olaf de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.		Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden [[Olaf de Linde]], valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Århus. Som sådan blev den mødt med velvijle fra [[Aarhus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olaf de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i [[Gellerup]]området havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper. Basaren gik derfor en usikker fremtid i møde, der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Aarhus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olaf de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

	Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes, stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme derfor anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal. Og i 2007 gav et flertal i Århus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.		Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes, stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme derfor anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal. Og i 2007 gav et flertal i Århus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.

Bazar Vest - Versionshistorie

Hemik med 19. feb. 2026, 10:02

TNK med 6. nov. 2025, 09:41

Hemik med 14. jul. 2025, 08:36

MiaGulvadJørgensen med 23. nov. 2023, 11:53

Phillip Stadsarkivet med 20. sep. 2023, 09:11

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

Venni sale: /* Henvisninger */

Kittelsen: /* Henvisninger */

Kittelsen: /* Henvisninger */

Stinejensen med 14. jan. 2015, 14:31

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...