Basballe Slægten - Versionshistorie

Hemik med 24. sep. 2024, 07:53

2024-09-24T07:53:08Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 09:53
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Epitafium over Christian Jensen Basballe.jpg\|thumb\|300px\|right\|Epitafium over [[Christen Jensen Basballe Den Ældre]], hans hustruer Lisbeth Pedersdatter og Inger Hieronymusdatter samt dennes første mand Søren Ottesen Molbo opsat ca. 1688. Fra [[Vor Frue Kirke]] ca. 1900.]]		[[Fil:Epitafium over Christian Jensen Basballe.jpg\|thumb\|300px\|right\|Epitafium over [[Christen Jensen Basballe Den Ældre]], hans hustruer Lisbeth Pedersdatter og Inger Hieronymusdatter samt dennes første mand Søren Ottesen Molbo opsat ca. 1688. Fra [[Vor Frue Kirke]] ca. 1900.]]

	Aarhus familie med bl.a. flere fremtrædende købmænd og borgmestre, kendt som '''Basballe Slægten'''.		Aarhus-familie med bl.a. flere fremtrædende købmænd og borgmestre, kendt som '''Basballe Slægten'''.

	Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra ~~deres~~ talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]]~~, i~~ dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.		Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand, man kender fra slægten, var [[Jens Christensen]], der nævnes som værende borgmester i 1641 og 1642. Slægten udmærkede sig især ud fra sin talrighed og dens slægtsgårde, der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen, der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]]. I dag er Frederiksbroen den bro, der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.

	Slægten ~~arbejde~~ sig ~~eftersigende~~ op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.		Slægten arbejdede sig efter sigende op ad rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges, at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.

	En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe (1672-1747)\|Christen Jensen Basballe]], der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. ~~Eftersigende~~ ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet og i 1740 enten nedlagde han sit ~~borgmester embede~~ eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ødsle væk gjorde sønnen [[Jens Christian Basballe]], der i et ~~ufrugtbar~~ forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.		En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe (1672-1747)\|Christen Jensen Basballe]], der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. Efter sigende ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet, og i 1740 enten nedlagde han sit borgmesterembede eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård, og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ødsle væk, gjorde sønnen [[Jens Christian Basballe]], der i et ufrugtbart forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.

	===Medlemmer af Basballeslægten i Aarhus===		===Medlemmer af Basballeslægten i Aarhus===

MiaGulvadJørgensen med 18. jan. 2024, 07:44

2024-01-18T07:44:54Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2024, 09:44
Linje 13:		Linje 13:
	*[[Jens Jensen Basballe ( - 1671)\|Jens Jensen Basballe (-1671)]]		*[[Jens Jensen Basballe ( - 1671)\|Jens Jensen Basballe (-1671)]]
	*[[Christen Jensen Basballe Den Ældre\|Christen Jensen Basballe (1611-1687)]]		*[[Christen Jensen Basballe Den Ældre\|Christen Jensen Basballe (1611-1687)]]
			*[[Lisbeth Pedersdatter (1624-1658)]] Basballe
	*[[Jens Christensen Basballe (1637-1708)]]		*[[Jens Christensen Basballe (1637-1708)]]
	*[[Christen Jensen Basballe (1672-1747)]]		*[[Christen Jensen Basballe (1672-1747)]]

MiaGulvadJørgensen med 4. jul. 2023, 08:38

2023-07-04T08:38:05Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2023, 10:38
Linje 7:		Linje 7:
	Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.		Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.

	En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe (1672-1747)\|Christen Jensen Basballe]], der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. Eftersigende ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet og i 1740 enten nedlagde han sit borgmester embede eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ødsle væk gjorde sønnen [[Jens ~~Chr.~~ Basballe]], der i et ufrugtbar forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.		En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe (1672-1747)\|Christen Jensen Basballe]], der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. Eftersigende ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet og i 1740 enten nedlagde han sit borgmester embede eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ødsle væk gjorde sønnen [[Jens Christian Basballe]], der i et ufrugtbar forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.

	===Medlemmer af Basballeslægten i Aarhus===		===Medlemmer af Basballeslægten i Aarhus===

MiaGulvadJørgensen med 4. jul. 2023, 08:33

2023-07-04T08:33:56Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2023, 10:33
Linje 2:		Linje 2:

	Aarhus familie med bl.a. flere fremtrædende købmænd og borgmestre, kendt som '''Basballe Slægten'''.		Aarhus familie med bl.a. flere fremtrædende købmænd og borgmestre, kendt som '''Basballe Slægten'''.


	Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.		Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.
Linje 8:		Linje 7:
	Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.		Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.

	En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe]] (1672 ~~– 27.04.~~1747), der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. Eftersigende ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet og i 1740 enten nedlagde han sit borgmester embede eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ødsle væk gjorde sønnen [[Jens Chr. Basballe]], der i et ufrugtbar forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.		En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe (1672-1747)\|Christen Jensen Basballe]], der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. Eftersigende ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet og i 1740 enten nedlagde han sit borgmester embede eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ødsle væk gjorde sønnen [[Jens Chr. Basballe]], der i et ufrugtbar forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.

			===Medlemmer af Basballeslægten i Aarhus===
			*[[Peder Nielsen Basballe]]
			*[[Jens Jensen Basballe ( - 1671)\|Jens Jensen Basballe (-1671)]]
			*[[Christen Jensen Basballe Den Ældre\|Christen Jensen Basballe (1611-1687)]]
			*[[Jens Christensen Basballe (1637-1708)]]
			*[[Christen Jensen Basballe (1672-1747)]]

			==Kilder og litteratur==
	==Kilder==
	*Sejrs Sedler		*Sejrs Sedler
	*P. Koch Jensen, Emanuel Sejr og Helge Søgaard: Aarhus Handelsforening 1862-1937, Aarhus Stiftsbogtrykkerie 1937		*P. Koch Jensen, Emanuel Sejr og Helge Søgaard: Aarhus Handelsforening 1862-1937, Aarhus Stiftsbogtrykkerie 1937

Kittelsen: /* Kilder */

2016-05-06T10:11:46Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2016, 12:11
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
			[[Kategori: 1660-1814]]

NickiDanielJensen med 6. mar. 2015, 07:51

2015-03-06T07:51:55Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2015, 09:51
Linje 4:		Linje 4:


	Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen ~~(ca. 1600)~~]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.		Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.

	Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.		Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.

NickiDanielJensen med 6. mar. 2015, 07:48

2015-03-06T07:48:46Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2015, 09:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Epitafium over Christian Jensen Basballe.jpg\|thumb\|300px\|right\|Epitafium over Christen Jensen Basballe, hans hustruer Lisbeth Pedersdatter og Inger Hieronymusdatter samt dennes første mand Søren Ottesen Molbo opsat ca. 1688. Fra [[Vor Frue Kirke]] ca. 1900.]]		[[Fil:Epitafium over Christian Jensen Basballe.jpg\|thumb\|300px\|right\|Epitafium over [[Christen Jensen Basballe Den Ældre]], hans hustruer Lisbeth Pedersdatter og Inger Hieronymusdatter samt dennes første mand Søren Ottesen Molbo opsat ca. 1688. Fra [[Vor Frue Kirke]] ca. 1900.]]

	Aarhus familie med bl.a. flere fremtrædende købmænd og borgmestre, kendt som '''Basballe Slægten'''.		Aarhus familie med bl.a. flere fremtrædende købmænd og borgmestre, kendt som '''Basballe Slægten'''.

NickiDanielJensen med 6. mar. 2015, 07:42

2015-03-06T07:42:49Z

← Ældre version		Versionen fra 6. mar. 2015, 09:42
Linje 4:		Linje 4:


	Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.		Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen (ca. 1600)]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.

	Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.		Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.

NickiDanielJensen med 5. mar. 2015, 08:54

2015-03-05T08:54:31Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2015, 10:54
Linje 8:		Linje 8:
	Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.		Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.

	En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe]] (1672 – 27.04.1747), der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. Eftersigende ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet og i 1740 enten nedlagde han sit borgmester embede eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ~~ødslebort~~ gjorde sønnen [[Jens Chr. Basballe]], der i et ~~ufrugtbart~~ forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.		En af slægtens betydeligste var [[Christen Jensen Basballe]] (1672 – 27.04.1747), der var borgmester fra 1710-40 og samlede en betydelig formue. Eftersigende ejede han blandt andet ikke mindre end 58 gårde og boder i Aarhus. Han fik også Basballernes familiegravsted i 1725 i [[Vor Frue Kirke]], hvor familiens epitafier også blev opsat. Christen Jensen Basballe havde dog svært ved at bevare sin popularitet og i 1740 enten nedlagde han sit borgmester embede eller blev frataget det. I 1744 brændte hans store gård og formuen begyndte at smuldre bort. Hvad Christen Jensen Basballe ikke selv formåede at ødsle væk gjorde sønnen [[Jens Chr. Basballe]], der i et ufrugtbar forsøg på at gå embedsvejen skabte en anseelig gæld.

NickiDanielJensen med 5. mar. 2015, 08:48

2015-03-05T08:48:21Z

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2015, 10:48
Linje 4:		Linje 4:


	Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ~~i dag~~ ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.		Basballe Slægten var en fremtrædende borgerfamilie i Aarhus og kendes fra omkring år 1600. Familien antages at stamme fra Basballe i Agri sogn på Mols. Den første kendte mand man kender fra slægten var [[Jens Christensen]] der nævnes som værende borgmester i 1641 og 42. Slægten udmærkede sig især ud fra deres talrighed, og dens slægtsgårde der var placeret ved broen over åen ved [[Immervad]]. Broen der derfor fra 1600-tallet og frem til 1824 gik under navnet Basballebroen. Senere har broen skiftet navn til [[Frederiksbroen]], i dag er Frederiksbroen den bro der ligger på [[Frederiks Allé]], henover banen.

	Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.		Slægten arbejde sig eftersigende op af rangstigen på grund af dygtighed og udholdenhed, og ved aldrig at vige fra konflikt. De giftede sig ind i byens patriciat, hvor de tit forstod at hævde sig, og dette tit på en udfordrende måde. Ligesom det siges at de ofte var gode til at vinde økonomisk gevinst af deres kommunale embeder.