Banegraven - Versionshistorie

Hemik med 21. okt. 2025, 10:38

2025-10-21T10:38:04Z

Phillip Stadsarkivet med 22. sep. 2022, 11:07

2022-09-22T11:07:13Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 13:07
Linje 15:		Linje 15:
	De færreste ved, at der i årene omkring 1900 blev arbejdet med at opføre endnu en bro lidt vest for Frederiksbroen, der skulle forbinde [[Ewaldsgade]] og [[Eckersbergsgade]]. ”[[Ewaldsbroen]]” var [[Aarhus Kommune\|kommunens]] projekt, og den skulle også betales af kommunen, men arbejdet skulle koordineres med statsbanernes ønsker for banegravens anvendelse.		De færreste ved, at der i årene omkring 1900 blev arbejdet med at opføre endnu en bro lidt vest for Frederiksbroen, der skulle forbinde [[Ewaldsgade]] og [[Eckersbergsgade]]. ”[[Ewaldsbroen]]” var [[Aarhus Kommune\|kommunens]] projekt, og den skulle også betales af kommunen, men arbejdet skulle koordineres med statsbanernes ønsker for banegravens anvendelse.

	Det var først senere med kommunens køb af [[Marselisborg Gods]] i 1896, at en samlet byplan for bebyggelsen af det sydlige Aarhus kom til. I første omgang blev det stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s opgave. [[Aarhus Byråd\|Byrådet]] fravalgte dog hans forslag, og i stedet vandt arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og den københavnske stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]], men Ewaldsbroen blev i første omgang fastholdt. Idéen skulle overleve helt ind til 1928.		Det var først senere med kommunens køb af [[Marselisborg Gods]] i 1896, at en samlet byplan for bebyggelsen af det sydlige Aarhus kom til. I første omgang blev det stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]s opgave. [[Aarhus Byråd\|Byrådet]] fravalgte dog hans forslag, og i stedet vandt arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og den københavnske stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]], men Ewaldsbroen blev i første omgang fastholdt. Idéen skulle overleve helt ind til 1928.

	===Flankeret af gader===		===Flankeret af gader===

Phillip Stadsarkivet med 23. jun. 2021, 11:11

2021-06-23T11:11:10Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 13:11
Linje 15:		Linje 15:
	De færreste ved, at der i årene omkring 1900 blev arbejdet med at opføre endnu en bro lidt vest for Frederiksbroen, der skulle forbinde [[Ewaldsgade]] og [[Eckersbergsgade]]. ”[[Ewaldsbroen]]” var [[Aarhus Kommune\|kommunens]] projekt, og den skulle også betales af kommunen, men arbejdet skulle koordineres med statsbanernes ønsker for banegravens anvendelse.		De færreste ved, at der i årene omkring 1900 blev arbejdet med at opføre endnu en bro lidt vest for Frederiksbroen, der skulle forbinde [[Ewaldsgade]] og [[Eckersbergsgade]]. ”[[Ewaldsbroen]]” var [[Aarhus Kommune\|kommunens]] projekt, og den skulle også betales af kommunen, men arbejdet skulle koordineres med statsbanernes ønsker for banegravens anvendelse.

	Det var først senere med kommunens køb af [[Marselisborg Gods]] i 1896, at en samlet byplan for bebyggelsen af det sydlige Aarhus kom til. I første omgang blev det stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s opgave. [[Aarhus Byråd\|Byrådet]] fravalgte dog hans forslag, og i stedet vandt arkitekt [[Hack Kampmann]] og den københavnske stadsingeniør [[Charles Ambt]], men Ewaldsbroen blev i første omgang fastholdt. Idéen skulle overleve helt ind til 1928.		Det var først senere med kommunens køb af [[Marselisborg Gods]] i 1896, at en samlet byplan for bebyggelsen af det sydlige Aarhus kom til. I første omgang blev det stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s opgave. [[Aarhus Byråd\|Byrådet]] fravalgte dog hans forslag, og i stedet vandt arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og den københavnske stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]], men Ewaldsbroen blev i første omgang fastholdt. Idéen skulle overleve helt ind til 1928.

	===Flankeret af gader===		===Flankeret af gader===

JanneMarieBarslev: /* Fremtiden er til forhandling */

2020-12-02T11:01:09Z

Fremtiden er til forhandling

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2020, 13:01
Linje 102:		Linje 102:

	Et flertal i Aarhus Byråd anbefalede staten at ombygge Bruuns Bro og Vandrehallen frem for en nedgravning af spor og perroner.		Et flertal i Aarhus Byråd anbefalede staten at ombygge Bruuns Bro og Vandrehallen frem for en nedgravning af spor og perroner.
	I oktober 2019 blev der på rådhuset afholdt konference om udviklingen af banegårdskvarteret.		I oktober 2019 blev der på rådhuset afholdt konference om udviklingen af banegårdskvarteret, og i slutningen af 2020 var planerne om en overdækningen af banegraven atter til debat.

	Historien om Banegravens betydning er et vidne om Aarhus’ dynamiske karakter, mange facetterede historie og evige foranderlighed.		Historien om Banegravens betydning er et vidne om Aarhus’ dynamiske karakter, mange facetterede historie og evige foranderlighed.

JanneMarieBarslev: /* Fremtiden er til forhandling */

2020-12-02T11:00:24Z

Fremtiden er til forhandling

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2020, 13:00
Linje 101:		Linje 101:
	Et af tre løsningsforslag fremlagt i 2015 var at flytte perronerne og Hovedbanegården ud i Banegraven. Forslaget var stillet af BaneDanmark, men de meldte senere ud i august 2016, at løsningen ikke viste sig at give de ønskede fordele. Som spørgsmålet tidligere har været i Aarhus’ historie omkring banegraven, omhandler det fordelingen af anlægsudgifter mellem kommunen og staten.		Et af tre løsningsforslag fremlagt i 2015 var at flytte perronerne og Hovedbanegården ud i Banegraven. Forslaget var stillet af BaneDanmark, men de meldte senere ud i august 2016, at løsningen ikke viste sig at give de ønskede fordele. Som spørgsmålet tidligere har været i Aarhus’ historie omkring banegraven, omhandler det fordelingen af anlægsudgifter mellem kommunen og staten.

	Et flertal i Aarhus Byråd ~~har her anbefalet~~ staten at ombygge Bruuns Bro og Vandrehallen frem for en nedgravning af spor og perroner. Historien om Banegravens betydning er et vidne om Aarhus’ dynamiske karakter, mange facetterede historie og evige foranderlighed.		Et flertal i Aarhus Byråd anbefalede staten at ombygge Bruuns Bro og Vandrehallen frem for en nedgravning af spor og perroner.
			I oktober 2019 blev der på rådhuset afholdt konference om udviklingen af banegårdskvarteret.

			Historien om Banegravens betydning er et vidne om Aarhus’ dynamiske karakter, mange facetterede historie og evige foranderlighed.

	==Henvisninger==		==Henvisninger==

JanneMarieBarslev med 2. dec. 2020, 10:58

2020-12-02T10:58:04Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2020, 12:58
Linje 1:		Linje 1:
	~~Denne artikel er under udarbejdelse.~~

	[[Fil:000186376 lille.jpg\|thumb\|right\|400px\|Blot 60 år efter jernbanen blev anlagt i byen, var [[Banegraven\|banegraven]] for lille og måtte udvides. Udvidelsen gik blandt andet ud over [[Hallsvej]], der blev decimeret til [[Hallssti]] (beliggende lige uden for billedets venstre side). Også den gamle [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|Frederiksbro]], der ses på billedet, måtte udskiftes med en større. I højre side af billedet ses [[Morten Børups Gade]]. [[Hammerschmidt Foto]], 1922, [[Aarhus Stadsarkiv]].]]		[[Fil:000186376 lille.jpg\|thumb\|right\|400px\|Blot 60 år efter jernbanen blev anlagt i byen, var [[Banegraven\|banegraven]] for lille og måtte udvides. Udvidelsen gik blandt andet ud over [[Hallsvej]], der blev decimeret til [[Hallssti]] (beliggende lige uden for billedets venstre side). Også den gamle [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|Frederiksbro]], der ses på billedet, måtte udskiftes med en større. I højre side af billedet ses [[Morten Børups Gade]]. [[Hammerschmidt Foto]], 1922, [[Aarhus Stadsarkiv]].]]

SBC: /* Nye kontorer i centrum */

2020-06-11T08:24:43Z

Nye kontorer i centrum

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2020, 10:24
Linje 76:		Linje 76:

	===Nye kontorer i centrum===		===Nye kontorer i centrum===
	Århus Midtpunkt skød frem som et vigtigt led i udviklingen i 1960’erne. Den markante sorte og mørkegrønne kontorejendom på hjørnet af Orla Lehmanns Allé blev opført efter funktionalismens designprincipper.		[[Århus Midtpunkt]] skød frem som et vigtigt led i udviklingen i 1960’erne. Den markante sorte og mørkegrønne kontorejendom på hjørnet af Orla Lehmanns Allé blev opført efter funktionalismens designprincipper.

	Det var et konsortium bestående af håndværksmestre, som opkøbte ejendommen af efterkommerne efter P. Houlberg junior. De to caféer – Café Randers (senere Café Danmark) og Café Skandia – havde ligget der i flere årtier, men måtte nu vige pladsen for Århus Midtpunkt. Midtpunktet blev en del af en ny udvikling med sanering og fortætning af bykernen til fordel for funktionelle kontorbygninger. Mejeriforeningens domicil på Frederiks Allé er et andet nærtliggende eksempel fra 60’erne. Århus Midtpunkt fik J.A.K.-banken og IBM som lejere.		Det var et konsortium bestående af håndværksmestre, som opkøbte ejendommen af efterkommerne efter P. Houlberg junior. De to caféer – Café Randers (senere Café Danmark) og Café Skandia – havde ligget der i flere årtier, men måtte nu vige pladsen for Århus Midtpunkt. Midtpunktet blev en del af en ny udvikling med sanering og fortætning af bykernen til fordel for funktionelle kontorbygninger. Mejeriforeningens domicil på Frederiks Allé er et andet nærtliggende eksempel fra 60’erne. Århus Midtpunkt fik J.A.K.-banken og IBM som lejere.

SBC: /* Flankeret af gader */

2020-06-11T08:23:33Z

Flankeret af gader

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2020, 10:23
Linje 22:		Linje 22:
	De første bygninger langs banegravens sydlige side blev opført i 1870'erne nærmest [[Frederiks Allé]] (hed dengang Skanderborgs Chaussé) og Frederiksbroen. Den nye gade blev i 1875 navngivet [[Halls Vej]] efter den tidligere minister C.C. Hall. Banegravens sydlige ”gadeflanke” blev navngivet efter landstingsmedlem og fabrikant [[M.P. Bruun]]. Begge sider af banegraven var del af Bruuns jord. Byrådets tilladelse til at føre Halls Vej helt ned til [[M.P. Bruuns Gade]] blev givet året efter, i 1876.		De første bygninger langs banegravens sydlige side blev opført i 1870'erne nærmest [[Frederiks Allé]] (hed dengang Skanderborgs Chaussé) og Frederiksbroen. Den nye gade blev i 1875 navngivet [[Halls Vej]] efter den tidligere minister C.C. Hall. Banegravens sydlige ”gadeflanke” blev navngivet efter landstingsmedlem og fabrikant [[M.P. Bruun]]. Begge sider af banegraven var del af Bruuns jord. Byrådets tilladelse til at føre Halls Vej helt ned til [[M.P. Bruuns Gade]] blev givet året efter, i 1876.

	Banegravens nordlige gade, der blev opført samtidig, fik navnet Kriegersvej og forbandt Orla Lehmanns Allé og Frederiks Allé. Vest for Frederiksbroen blev [[Morten Børups Gade]] anlagt og navngivet efter den tidligere rektor for Aarhus Katedralskole. Banegraven endte altså med at blive omkranset mod tre verdenshjørner af gader, der lå direkte ud mod baneterrænet, og var kun adskilt af en skrænt, rækværk og beplantning. Et landskabeligt greb for indfletningen af jernbanen i Aarhus, som endnu hersker.		Banegravens nordlige gade, der blev opført samtidig, fik navnet [[Kriegersvej]] og forbandt [[Orla Lehmanns Allé]] og [[Frederiks Allé]]. Vest for [[Frederiksbroen] blev [[Morten Børups Gade]] anlagt og navngivet efter den tidligere rektor for Aarhus Katedralskole. Banegraven endte altså med at blive omkranset mod tre verdenshjørner af gader, der lå direkte ud mod baneterrænet, og var kun adskilt af en skrænt, rækværk og beplantning. Et landskabeligt greb for indfletningen af jernbanen i Aarhus, som endnu hersker.

	===Et fattigt kvarter===		===Et fattigt kvarter===

JanneMarieBarslev med 4. nov. 2019, 09:24

2019-11-04T09:24:59Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2019, 11:24
Linje 1:		Linje 1:
	Denne artikel er under udarbejdelse.		Denne artikel er under udarbejdelse.

			[[Fil:000186376 lille.jpg\|thumb\|right\|400px\|Blot 60 år efter jernbanen blev anlagt i byen, var [[Banegraven\|banegraven]] for lille og måtte udvides. Udvidelsen gik blandt andet ud over [[Hallsvej]], der blev decimeret til [[Hallssti]] (beliggende lige uden for billedets venstre side). Også den gamle [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)\|Frederiksbro]], der ses på billedet, måtte udskiftes med en større. I højre side af billedet ses [[Morten Børups Gade]]. [[Hammerschmidt Foto]], 1922, [[Aarhus Stadsarkiv]].]]

	Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus.		Et af de største fysiske aftryk på Aarhus er banegraven. På luftfotos ser man med det samme, hvor meget jernbanen fylder i Aarhus.

JanneMarieBarslev med 4. nov. 2019, 09:21

2019-11-04T09:21:31Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2019, 11:21
Linje 60:		Linje 60:

	===Tidlige forsøg på overdækning===		===Tidlige forsøg på overdækning===
			[[Fil:Mogens Klinge.jpg\|thumb\|300px\|right\|Plantegning for [[Banegraven]]s overdækning i 1956, tegnet af arkitekt [[Mogens Klinge]]. Planerne blev ikke realiseret. Bragt i [[Demokraten]].]]

	Idéen om en overdækning af Banegraven blev første gang luftet offentligt allerede i 1915 i forbindelse med Banegravens udvidelse. Forslaget i Aarhus Stiftstidende sigtede på at skabe et nyt ”centrum for Frederiksbjerg-handel” ved at overdække Banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiksbro.		Idéen om en overdækning af Banegraven blev første gang luftet offentligt allerede i 1915 i forbindelse med Banegravens udvidelse. Forslaget i Aarhus Stiftstidende sigtede på at skabe et nyt ”centrum for Frederiksbjerg-handel” ved at overdække Banegraven mellem Bruuns Bro og Frederiksbro.

	Forslaget blev stillet igen under Besættelsen. Malermester Staalby bragt forslaget frem i byrådet som et hårdt tiltrængt beskæftigelsesprojekt for byens mange håndværkere. Forslaget skulle medfinansieres gennem en ansøgning til den statslige Vejfond. Statsbanerne oplyste, at de kun ville gå med til en overdækning langs Hallssti. Ultimativt faldt den delvise overdækning på grund af besættelsestidens materialemangel.		Forslaget blev stillet igen under Besættelsen. Malermester Staalby bragt forslaget frem i byrådet som et hårdt tiltrængt beskæftigelsesprojekt for byens mange håndværkere. Forslaget skulle medfinansieres gennem en ansøgning til den statslige Vejfond. Statsbanerne oplyste, at de kun ville gå med til en overdækning langs Hallssti. Ultimativt faldt den delvise overdækning på grund af besættelsestidens materialemangel.

			[[Fil:Århus City Center cf møller.jpg\|thumb\|300px\|right\|Projekttegning over [[Århus City Center]] - en overdækning af [[Banegraven]], tegnet af [[C.F. Møllers Tegnestue]] i 1984.]]

	===Cykler i stedet for biler og busser===		===Cykler i stedet for biler og busser===
	~~[[Fil:Mogens Klinge.jpg\|thumb\|300px\|right\|Plantegning for [[Banegraven]]s overdækning i 1956, tegnet af arkitekt [[Mogens Klinge]]. Planerne blev ikke realiseret. Bragt i [[Demokraten]].]]~~

	I 1955 blev forslaget stillet igen i byrådet, men de ca. 10-15 mio. (i 1955-priser) var et ”temmelig afskrækkende beløb”. Året efter foreslog Arbejdernes Landsbank med arkitekt Mogens Klinge en overdækning. Den store debat begyndte igen i 1960’erne. Bilerne havde for alvor gjort deres indtog i de danske byer, og der blev afsøgt muligheder for parkeringspladser i hele byen. En overdækning af Banegraven eller som minimum parkeringspladser ved Kriegersvej og Hallssti blev foreslået, men staten gav afslag om finansiering fra Vejfonden i 1965. På samme tid blev mulighederne for et ”halprojekt” og flytning af Rutebilstationen også diskuteret i byrådet.		I 1955 blev forslaget stillet igen i byrådet, men de ca. 10-15 mio. (i 1955-priser) var et ”temmelig afskrækkende beløb”. Året efter foreslog Arbejdernes Landsbank med arkitekt Mogens Klinge en overdækning. Den store debat begyndte igen i 1960’erne. Bilerne havde for alvor gjort deres indtog i de danske byer, og der blev afsøgt muligheder for parkeringspladser i hele byen. En overdækning af Banegraven eller som minimum parkeringspladser ved Kriegersvej og Hallssti blev foreslået, men staten gav afslag om finansiering fra Vejfonden i 1965. På samme tid blev mulighederne for et ”halprojekt” og flytning af Rutebilstationen også diskuteret i byrådet.

	Overdækningen blev igen aktuel i 1980’erne. I første omgang stammede planerne fra statsbanerne i 1981, og siden kom et forslag fremlagt af ejendomsudvikleren Flemming Thomsen i samarbejde med tegnestuen C.F. Møller i 1984. Skitseprojektet indeholdt boliger, kontorer, restauranter og hotel i samlet 135.000 etagekvadratmetre, men skitserne var for ufuldstændige til videre behandling i byrådet. Til gengæld blev Bruuns Bro udvidet med en overdækket cykelbalkon og trapper ned til perronerne i 1987.		Overdækningen blev igen aktuel i 1980’erne. I første omgang stammede planerne fra statsbanerne i 1981, og siden kom et forslag fremlagt af ejendomsudvikleren Flemming Thomsen i samarbejde med tegnestuen C.F. Møller i 1984. Skitseprojektet indeholdt boliger, kontorer, restauranter og hotel i samlet 135.000 etagekvadratmetre, men skitserne var for ufuldstændige til videre behandling i byrådet. Til gengæld blev Bruuns Bro udvidet med en overdækket cykelbalkon og trapper ned til perronerne i 1987.

	~~[[Fil:Århus City Center cf møller.jpg\|thumb\|300px\|right\|Projekttegning over [[Århus City Center]] - en overdækning af [[Banegraven]], tegnet af [[C.F. Møllers Tegnestue]] i 1984.]]~~

	===Nye kontorer i centrum===		===Nye kontorer i centrum===