Bakkegårdskolen - Versionshistorie

Hemik med 13. okt. 2025, 07:57

2025-10-13T07:57:49Z

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2025, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
	'''Bakkegårdskolen''' er navnet på skolen, der samlede Trige, Ølsted og Spørring Skoler under ét tag.		'''Bakkegårdskolen''' er navnet på skolen, der samlede Trige, Ølsted og Spørring Skoler under ét tag. Den har adresse på [[Bjørnshøjvej]] 1, [[Trige]].

	Bakkegårdskolen i [[Trige]] ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle [[Trige Skole]] lå øst for landevejen, og bygningerne, som [[Trige-Ølsted Kommune]] lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i [[Ølsted]], [[Spørring]] og [[Grundfør]] led samme skæbne.		Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle [[Trige Skole]] lå øst for landevejen, og bygningerne, som [[Trige-Ølsted Kommune]] lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i [[Ølsted]], [[Spørring]] og [[Grundfør]] led samme skæbne.

	For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, ~~d.v.s.~~ at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.		For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende Bjørnshøjvej 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende 'forhuset') og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, det vil sige, at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.

	Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen\|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 ~~går~~ der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk ~~udgør~~ ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.		Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen\|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]], og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 gik der 423 børn i skolen fordelt på tre børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt to modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter var i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgjorde ca. 25 procent af det samlede elevtal. I skoleåret 2023/24 gik der 377 elever i 0. til 9. klassetrin på Bakkegårdsskolen.

			Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 8. apr. 2024, 09:45

2024-04-08T09:45:44Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2024, 11:45
Linje 1:		Linje 1:
	'''- Trige, Ølsted og [[Spørring~~]] skoler -'''~~		'''Bakkegårdskolen''' er navnet på skolen, der samlede Trige, Ølsted og Spørring Skoler under ét tag.

	Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle Trige Skole lå øst for landevejen, og bygningerne, som Trige-Ølsted Kommune lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i Ølsted, Spørring og Grundfør led samme skæbne.		Bakkegårdskolen i [[Trige]] ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle [[Trige Skole]] lå øst for landevejen, og bygningerne, som [[Trige-Ølsted Kommune]] lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i [[Ølsted]], [[Spørring]] og [[Grundfør]] led samme skæbne.

	For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.		For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.

LS med 7. nov. 2018, 14:14

2018-11-07T14:14:19Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2018, 16:14
Linje 1:		Linje 1:
	'''- Trige, Ølsted og Spørring skoler -'''		'''- Trige, Ølsted og [[Spørring]] skoler -'''

	Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle Trige Skole lå øst for landevejen, og bygningerne, som Trige-Ølsted Kommune lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i Ølsted, Spørring og Grundfør led samme skæbne.		Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle Trige Skole lå øst for landevejen, og bygningerne, som Trige-Ølsted Kommune lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i Ølsted, Spørring og Grundfør led samme skæbne.

Annesofie: /* Litteratur og kilder */

2016-03-16T10:41:07Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2016, 12:41
Linje 12:		Linje 12:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Mns med 15. okt. 2012, 11:47

2012-10-15T11:47:48Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2012, 13:47
Linje 7:		Linje 7:
	Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen\|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.		Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen\|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.		*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Srenpelsen med 1. jun. 2012, 11:34

2012-06-01T11:34:24Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jun. 2012, 13:34
Linje 9:		Linje 9:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.		*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.

			[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Mns med 30. maj 2012, 13:14

2012-05-30T13:14:09Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2012, 15:14
Linje 6:		Linje 6:

	Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen\|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.		Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen\|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.


	~~''Forfatter og ophav: Henning Spure Nielsen, Århus Byhistoriske Udvalg 2000''~~


	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.		*Niels Kristensen: Træk af Grundfør og Spørring Skolers Historie. i: Aarhus Stifts Aarbøger, bind XXVI, 1933.

Mns: Fjernet beskyttelse af Bakkegårdskolen

2012-05-30T13:13:50Z

Fjernet beskyttelse af Bakkegårdskolen

← Ældre version	Versionen fra 30. maj 2012, 15:13
(Ingen forskel)

Mns med 19. dec. 2011, 12:15

2011-12-19T12:15:38Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2011, 14:15
Linje 5:		Linje 5:
	For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.		For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.

	Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med Sabro-Korsvejskolen nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.		Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med [[Sabro Korsvej-Skolen\|Sabro-Korsvejskolen]] nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.

Mns med 6. dec. 2011, 11:40

2011-12-06T11:40:51Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2011, 13:40
Linje 3:		Linje 3:
	Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle Trige Skole lå øst for landevejen, og bygningerne, som Trige-Ølsted Kommune lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i Ølsted, Spørring og Grundfør led samme skæbne.		Bakkegårdskolen i Trige ligger vest for den gamle hovedvej A 10. Den gamle Trige Skole lå øst for landevejen, og bygningerne, som Trige-Ølsted Kommune lod opføre i 1929, eksisterer endnu på adressen Pannerupvej 7-9. Det var ikke kun skolen i Trige, der i 1968 blev lukket som en konsekvens af, at Bakkegårdskolen åbnede sine døre. Skolerne i Ølsted, Spørring og Grundfør led samme skæbne.

	For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende Bjørnshøjvej 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.		For skolerne i Trige, den ældst kendte ligger fortsat inde midt i den gamle bykerne på nuværende [[Bjørnshøjvej]] 26, og Ølsted, nuværende Hvidbjergvej 3, gælder, at de kan spores tilbage til første halvdel af det 19. århundrede, og de er givetvis oprettet i overensstemmelse med bestemmelserne i skoleloven af 1814. Måske har der begge steder, under en eller anden form, været skole allerede i 1700-tallet. I Spørring (på nuværende adresse: Gammel Landevej 31) byggede Grundfør-Spørring Kommune i 1928 som udvidelse af den da eksisterende skole fra omkring århundredskiftet (nuværende "forhuset") og som nabo til kirken en ny skole, der i begyndelsen af krigen fik tilføjet en fløj med gymnastiksal og lokaler for sløjd, skolekøkken og bibliotek. Her véd vi desuden, at der omkring 1750 var omgangsskole, d.v.s. at skoleholderen flyttede fra gård til gård; at det af en indberetning til det kgl. danske kancelli i 1789 fremgik, at der i Spørring var et skolehus, "der egentlig er et fæstehus til [[Kjærbygård]]"; at godsejer Anker Jørgen Secher til Kjærbygård i 1796 byggede en ny skole i Spørring (nuværende Gammel Landevej 42), samt at skoledirektionen i København i 1815 fastholdt nødvendigheden af, at Sechers skole blev ombygget for en udgift på 1.000 rigsdaler med henblik på at bringe den i anordningsmæssig stand i henhold til skoleloven af 1814.

	Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med Sabro-Korsvejskolen nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.		Det var egnsplanen med linjeføringen for en projekteret jysk motorvej, der forpurrede de planer, Trige-Ølsted og Grundfør-Spørring kommuner var langt fremme med, og som gik ud på at bygge en centralskole ved Herstvej øst for Grundfør. Resultatet af de fortsatte overvejelser blev, at Bakkegårdskolen i Trige (i lighed med Sabro-Korsvejskolen nogle år tidligere) fra 1965 blev opført som en forbundsskole med de nydannede Hinnerup og Trige kommuner som bygherrer. Arkitekt på byggeriet var Knud Blach Petersen, og skolens første del kunne tages i brug i 1967. I 1977/78 udbyggedes skolen med en vestfløj, som foruden faglokaler rummer kantine, sportshal og tandlægeklinik. Fra 344 i 1970 steg elevtallet til 467 i 1989, og i skoleåret 2000/01 går der 423 børn i skolen fordelt på 3 børnehaveklasser, 18 normalklasser fra 1. til 9. klassetrin samt 2 modtageklasser for tosprogede elever. Som den sidste af kommunens skoler fik Bakkegårdskolen egen skolefritidsordning i januar 1997. Pladsproblemer havde hidtil stillet sig hindrende i vejen, og man var henvist til at starte i midlertidige lokaler. Ikke mindre end 18 nationaliteter er i skoleåret 2000/2001 repræsenteret på skolen, og børn af anden etnisk baggrund end dansk udgør ca. 25 procent af det samlede elevtal. Skolen er beliggende nogenlunde midt i skoledistriktet, som domineres af landsbyerne Spørring, Pannerup, Ølsted og Trige.