Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 24. aug. 2022, 08:40

2022-08-24T08:40:40Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2022, 10:40
Linje 18:		Linje 18:

	23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette.		23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette.
	Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.		Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)\|P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

	I 1865 nedsatte man i oktober 1865 en Vandværkskomité med henblik på anvendelse af et vandværk, der blev realiseret i 1877.		I 1865 nedsatte man i oktober 1865 en Vandværkskomité med henblik på anvendelse af et vandværk, der blev realiseret i 1877.

Kittelsen: /* Kilder */

2016-04-12T09:37:56Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 11:37
Linje 26:		Linje 26:
	Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994		Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Stinejensen med 9. mar. 2016, 10:49

2016-03-09T10:49:33Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2016, 12:49
Linje 1:		Linje 1:

	~~=== Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor ===~~

	Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.		Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.
Linje 27:		Linje 25:

	Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994		Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994
			[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Kiojoergensen med 8. mar. 2016, 12:40

2016-03-08T12:40:24Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 14:40
Linje 8:		Linje 8:

	Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.		Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

			=== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør ===

	Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.		Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.

Kiojoergensen med 8. mar. 2016, 12:38

2016-03-08T12:38:32Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 14:38
Linje 5:		Linje 5:

	Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.		Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.
	Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.		Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

	Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.		Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

	Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.		Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.
			Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.

			Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skyldning af rendestene.
			Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

			Der blev for eksempel d. 8.10 1867 stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør.

			23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette.
			Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

			I 1865 nedsatte man i oktober 1865 en Vandværkskomité med henblik på anvendelse af et vandværk, der blev realiseret i 1877.

			=== Kilder ===

			Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994

Kiojoergensen med 8. mar. 2016, 12:08

2016-03-08T12:08:36Z

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 14:08
Linje 4:		Linje 4:
	Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.		Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

	Årsagen til at embedet som [[~~stadsingniør~~]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.		Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.
	Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.		Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

Kiojoergensen: Oprettede siden med ' === Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor === Hvis man skal pege på en forløber for institutionen Stadsingeniørens Kontor i Aarhus, kan et bud være de såkaldte ...'

2016-03-08T11:29:09Z

Oprettede siden med ' === Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor === Hvis man skal pege på en forløber for institutionen Stadsingeniørens Kontor i Aarhus, kan et bud være de såkaldte ...'

Ny side

=== Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor ===

Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

Årsagen til at embedet som [[stadsingniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.
Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.