Badstuegade - Versionshistorie

Hemik med 19. jan. 2026, 11:48

2026-01-19T11:48:23Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-09-26T07:10:44Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 09:10
Linje 73:		Linje 73:
	* Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen		* Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013		*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

JanneMarieBarslev: /* Anlagt uden for byen */

2024-08-26T09:36:51Z

Anlagt uden for byen

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 11:36
Linje 17:		Linje 17:
	I første omgang blev gaden kaldt '''Badstuestræde''', hvilket vidner om, at gaden oprindeligt var smallere end den er i dag. Navnet vidner også om, at der må have ligget en badstue i gaden. Badstuer var almindelige i middelalderens købstadsbyer, hvor folk ikke havde adgang til badefaciliteter i deres egne hjem. Vi ved i dag ikke meget om denne badstue, og kender heller ikke dens præcise placering.		I første omgang blev gaden kaldt '''Badstuestræde''', hvilket vidner om, at gaden oprindeligt var smallere end den er i dag. Navnet vidner også om, at der må have ligget en badstue i gaden. Badstuer var almindelige i middelalderens købstadsbyer, hvor folk ikke havde adgang til badefaciliteter i deres egne hjem. Vi ved i dag ikke meget om denne badstue, og kender heller ikke dens præcise placering.

	Arkæologiske fund fra 1907 kunne dog tyde på, at badstuen har ligget i en grundmuret gård på hjørnet af [[Lille Torv]] og Badstuegade. Vi ved dog, at badstuen i Aarhus blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '''28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars [Aarhus], da kongen badede der'''.		Arkæologiske fund fra 1907 kunne dog tyde på, at badstuen har ligget i en grundmuret gård på hjørnet af [[Lille Torv]] og Badstuegade. Vi ved dog, at badstuen i Aarhus blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte ''"28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars [Aarhus], da kongen badede der"''.

	Badstuerne var ikke kun et sted, man kunne gå i bad, men fungerede også som etablissement med servering og underholdning og ind i mellem også som bordel. Sidstnævnte var årsagen til, at de blev nedlagt i 1500-tallet, da myndighederne anså dem for arnesteder for syfilis.		Badstuerne var ikke kun et sted, man kunne gå i bad, men fungerede også som etablissement med servering og underholdning og ind i mellem også som bordel. Sidstnævnte var årsagen til, at de blev nedlagt i 1500-tallet, da myndighederne anså dem for arnesteder for syfilis.

JanneMarieBarslev med 26. aug. 2024, 09:36

2024-08-26T09:36:22Z

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 [[Fil:Badstuegade De Danske Byerhverv 1904.jpg|350px|thumb|right|[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Bech]]s gård i Badstuegade. Gården blev revet ned i 1915 til fordel for [[Borgporten]]-byggeriet.]]
-'''Badstuegade''' er en af Aarhus' ældste gader og ligger i [[Latinerkvarteret]]. Den ligger mellem [[Store Torv]] og [[Klostergade]], kun afbrudt af [[Rosensgade]] og [[Pustervig]] Torv, og efter Klostergade fortsætter vejforløbet som [[Borggade]]. Navnet har gaden haft siden 1400-tallet.
+'''Badstuegade''' er en af Aarhus' ældste gader og ligger i [[Latinerkvarteret]]. Den ligger mellem [[Store Torv]] og [[Klostergade]], kun afbrudt af [[Rosensgade]] og [[Pustervig]] Torv, og efter Klostergade fortsætter vejforløbet som [[Borggade]].
-I senmiddelalderen har der været en eller flere badstuer i gaden, og deraf navnet. En badstue kunne være en brandfarlig indretning og blev derfor placeret, hvor der var vand til en evt. brandslukning, og det var der i den udenforliggende voldgrav. Badstuen blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars, da kongen badede der'. Badestuerne blev nedlagt i 1500-tallet, fordi myndighederne anså dem for arnesteder for kønssygdomme.
+=== Anlagt uden for byen ===
 === Adresser på Badstuegade ===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-08-21T07:33:08Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 21. aug. 2024, 09:33
Linje 48:		Linje 48:
	* Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen		* Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-08-20T10:04:40Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 12:04
Linje 46:		Linje 46:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring		* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
			* Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

MiaGulvadJørgensen: /* Ejendomme */

2023-01-17T08:57:20Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2023, 10:57
Linje 16:		Linje 16:
	Da gaden blev anlagt i 1400-tallet, løb den på ydersiden af vikingebyens fæstningsvold og har øjensynligt været ganske smal, da den blev benævnt '''Badstuestræde'''. Den store købmandsgård fra 1593 i renæssancebindingsværk, der lå ved Borgporten, blev nedtaget i 1915 og senere genopført i [[Den Gamle By]]. I stedet byggede man her i 1915-1916 byens første indkøbscenter med otte butikker på hver side af den overdækkede arkade.		Da gaden blev anlagt i 1400-tallet, løb den på ydersiden af vikingebyens fæstningsvold og har øjensynligt været ganske smal, da den blev benævnt '''Badstuestræde'''. Den store købmandsgård fra 1593 i renæssancebindingsværk, der lå ved Borgporten, blev nedtaget i 1915 og senere genopført i [[Den Gamle By]]. I stedet byggede man her i 1915-1916 byens første indkøbscenter med otte butikker på hver side af den overdækkede arkade.

	=== ~~Ejendomme~~ ===		=== Adresser på Badstuegade ===
	*[[Badstuegade 1]]: Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]] og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".		*[[Badstuegade 1]]: Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]] og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
	*[[Badstuegade 2]]:		*[[Badstuegade 2]]:

MiaGulvadJørgensen: /* Ejendomme */

2023-01-17T08:57:06Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2023, 10:57
Linje 17:		Linje 17:

	=== Ejendomme ===		=== Ejendomme ===
	*~~'''~~[[Badstuegade 1]]~~'''~~: Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]] og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".		*[[Badstuegade 1]]: Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]] og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
	*~~'''~~[[Badstuegade 3]]~~'''~~: Oprindeligt opført for [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]] i 1827. [[Café Jorden]] holder til i stueetagen. Husets senere ejer, major [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)\|Fr. Rosenkrantz]] lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.		*[[Badstuegade 2]]:
	*~~'''~~[[Store Torv 18\|Badstuegade 4]]~~'''~~: En del af Borgporten (nuværende adresse Store Torv 18).		*[[Badstuegade 3]]: Oprindeligt opført for [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]] i 1827. [[Café Jorden]] holder til i stueetagen. Husets senere ejer, major [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)\|Fr. Rosenkrantz]] lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.
	*~~'''~~[[Badstuegade 5-7]]~~'''~~: Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.		*[[Store Torv 18\|Badstuegade 4]]: En del af Borgporten (nuværende adresse Store Torv 18).
	*~~'''~~[[Badstuegade 8]]~~'''~~: Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.		*[[Badstuegade 5-7]]: Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.
	*~~'''~~[[Badstuegade 9]]~~'''~~: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.		*[[Badstuegade 8]]: Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.
	*~~'''~~[[Badstuegade 10]]~~'''~~: Opført for skomager N. Baes i 1874.		*[[Badstuegade 9]]: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.
	*~~'''~~[[Badstuegade 11]]~~'''~~: Huset blev opført for og af tømrer J. Rasmussen i 1869.		*[[Badstuegade 10]]: Opført for skomager N. Baes i 1874.
	*~~'''~~[[Badstuegade 12-14]]~~'''~~: Opført af murermester A. Nielsen 1877-1878.		*[[Badstuegade 11]]: Huset blev opført for og af tømrer J. Rasmussen i 1869.
	*~~'''~~[[Badstuegade 15]]~~'''~~: Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.		*[[Badstuegade 12-14]]: Opført af murermester A. Nielsen 1877-1878.
	*~~'''~~[[Badstuegade 16]]~~'''~~: Opført 1911-1912.		*[[Badstuegade 15]]: Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
	*~~'''~~[[Badstuegade 18]]~~'''~~		*[[Badstuegade 16]]: Opført 1911-1912.
			*[[Badstuegade 17]]:
			*[[Badstuegade 18]]:
			*[[Badstuegade 19]]:
			*[[Badstuegade 20]]:
			*[[Badstuegade 21]]:
			*[[Badstuegade 22]]:
			*[[Badstuegade 23]]:
			*[[Badstuegade 24]]:
			*[[Badstuegade 25]]:
			*[[Badstuegade 26]]:
			*[[Badstuegade 27]]:

	== Badstuegade på AarhusArkivet ==		== Badstuegade på AarhusArkivet ==

Skjold Andreas Arendt: /* Ejendomme */

2022-10-26T10:52:29Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 12:52
Linje 28:		Linje 28:
	*'''[[Badstuegade 15]]''': Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.		*'''[[Badstuegade 15]]''': Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
	*'''[[Badstuegade 16]]''': Opført 1911-1912.		*'''[[Badstuegade 16]]''': Opført 1911-1912.
			*'''[[Badstuegade 18]]'''

	== Badstuegade på AarhusArkivet ==		== Badstuegade på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Ejendomme */

2022-10-06T05:52:57Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 07:52
Linje 19:		Linje 19:
	*'''[[Badstuegade 1]]''': Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]] og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".		*'''[[Badstuegade 1]]''': Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]] og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
	*'''[[Badstuegade 3]]''': Oprindeligt opført for [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]] i 1827. [[Café Jorden]] holder til i stueetagen. Husets senere ejer, major [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)\|Fr. Rosenkrantz]] lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.		*'''[[Badstuegade 3]]''': Oprindeligt opført for [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]] i 1827. [[Café Jorden]] holder til i stueetagen. Husets senere ejer, major [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)\|Fr. Rosenkrantz]] lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.
	*'''[[Badstuegade 4]]''': En del af Borgporten.		*'''[[Store Torv 18\|Badstuegade 4]]''': En del af Borgporten (nuværende adresse Store Torv 18).
	*'''[[Badstuegade 5-7]]''': Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.		*'''[[Badstuegade 5-7]]''': Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.
	*'''[[Badstuegade 8]]''': Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.		*'''[[Badstuegade 8]]''': Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2026, 13:48
Linje 13:		Linje 13:

	=== Anlagt uden for byen ===		=== Anlagt uden for byen ===
	Oprindeligt lå arealet, hvor Badstuegade blev anlagt, lige uden for byens befæstningsvold. Da Aarhus i middelalderen begyndte at vokse sig ud over den gamle bygrænse, blev Badstuegade anlagt oven på den tidligere voldgrav parallelt med den gamle vold, hvor gaden [[Volden]] i dag løber. Dette skete formodentligt i 1400-tallet. Tidligere fortsatte gaden højst sandsynligt ad [[Studsgade]], men gadeforløbet blev på et tidspunkt ændret, så den i dag løber ud i den senere anlagte [[Borggade]]. Gadeforløbet blev ~~formodentligt~~ ændret efter en større brand.		Oprindeligt lå arealet, hvor Badstuegade blev anlagt, lige uden for byens befæstningsvold. Da Aarhus i middelalderen begyndte at vokse sig ud over den gamle bygrænse, blev Badstuegade anlagt oven på den tidligere voldgrav parallelt med den gamle vold, hvor gaden [[Volden]] i dag løber. Dette skete formodentligt i 1400-tallet. Tidligere fortsatte gaden højst sandsynligt ad [[Studsgade]], men gadeforløbet blev på et tidspunkt ændret, så den i dag løber ud i den senere anlagte [[Borggade]]. Gadeforløbet blev formentligt ændret efter en større brand.

	I første omgang blev gaden kaldt ~~'''~~Badstuestræde~~'''~~, hvilket vidner om, at gaden oprindeligt var smallere end den er i dag. Navnet vidner også om, at der må have ligget en badstue i gaden. Badstuer var almindelige i middelalderens købstadsbyer, hvor folk ikke havde adgang til badefaciliteter i deres egne hjem. Vi ~~ved~~ i dag ikke meget om denne badstue, og kender heller ikke dens præcise placering.		I første omgang blev gaden kaldt Badstuestræde, hvilket vidner om, at gaden oprindeligt var smallere, end den er i dag. Navnet vidner også om, at der må have ligget en badstue i gaden. Badstuer var almindelige i middelalderens købstadsbyer, hvor folk ikke havde adgang til badefaciliteter i deres egne hjem. Vi véd i dag ikke meget om denne badstue og kender heller ikke dens præcise placering.

	Arkæologiske fund fra 1907 kunne dog tyde på, at badstuen har ligget i en grundmuret gård på hjørnet af [[Lille Torv]] og Badstuegade. Vi ~~ved dog~~, at badstuen i Aarhus blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte ''"28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars [Aarhus], da kongen badede der"''.		Arkæologiske fund fra 1907 kunne dog tyde på, at badstuen har ligget i en grundmuret gård på hjørnet af [[Lille Torv]] og Badstuegade. Vi véd, at badstuen i Aarhus blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte ''"28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars'' [Aarhus]'', da kongen badede der"''.

	Badstuerne var ikke kun et sted, man kunne gå i bad, men fungerede også som etablissement med servering og underholdning og ind i mellem også som bordel. Sidstnævnte var årsagen til, at de blev nedlagt i 1500-tallet, da myndighederne anså dem for arnesteder for syfilis.		Badstuerne var ikke kun et sted, man kunne gå i bad, men fungerede også som etablissement med servering og underholdning og ind i mellem også som bordel. Sidstnævnte var årsagen til, at de blev nedlagt i 1500-tallet, da myndighederne anså dem for arnesteder for syfilis.
Linje 24:		Linje 24:
	Hvor [[Borgporten]] i dag ligger, opførte købmand og rådmand [[Poul Pedersen Skriver]] i 1593 en stor købmandsgård i renæssancebindingsværk. I 1821 blev gården købt af købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bech]], hvorfor gården siden blev kendt som Marcus Bechs Gård.		Hvor [[Borgporten]] i dag ligger, opførte købmand og rådmand [[Poul Pedersen Skriver]] i 1593 en stor købmandsgård i renæssancebindingsværk. I 1821 blev gården købt af købmand [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bech]], hvorfor gården siden blev kendt som Marcus Bechs Gård.

	Gården var af bindingsværk med forside mod Store Torv, mens sidebygningerne lå langs Volden og Badstuegade. Bygningsmassen rakte så langt ned ad gaderne, at gården også optog pladsen, der i dag er ~~[[Pustervig\|~~Pustervig Torv]]. Frem til sin nedrivning husede gården et stort antal, hyppigt skiftende butikker og forretninger.		Gården var af bindingsværk med forside mod Store Torv, mens sidebygningerne lå langs Volden og Badstuegade. Bygningsmassen rakte så langt ned ad gaderne, at gården også optog pladsen, der i dag er Pustervig Torv. Frem til sin nedrivning husede gården et stort antal, hyppigt skiftende butikker og forretninger.

	I 1915 blev gården købt og nedtaget af hotelejer og restauratør [[Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938)\|F.E. Gaarde]]. I forbindelse med nedtagelsen sørgede man samtidig for at trække grunden tilbage, så både Store Torv, Volden og Badstuegade blev udvidet, da gården i disse gader længe havde besværet trafikken med sin uhensigtsmæssige fylden. ~~Samtidigt~~ blev Pustervig Torv anlagt.		I 1915 blev gården købt og nedtaget af hotelejer og restauratør [[Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938)\|F.E. Gaarde]]. I forbindelse med nedtagelsen sørgede man samtidig for at trække grunden tilbage, så både Store Torv, Volden og Badstuegade blev udvidet, da gården i disse gader længe havde besværet trafikken med sin uhensigtsmæssige fylden. Samtidig blev Pustervig Torv anlagt.

	Dele af gården blev genopført i [[Den Gamle By]] i 1946, hvor den i dag kaldes Renæssancegården. Selvom kun halvdelen af gårdens oprindelige længde er bevaret i dag, er huset i Den Gamle By en fornem repræsentant for renæssancens bindingsværk.		Dele af gården blev genopført i [[Den Gamle By]] i 1946, hvor den i dag kaldes Renæssancegården. Selvom kun halvdelen af gårdens oprindelige længde er bevaret i dag, er huset i Den Gamle By en fornem repræsentant for renæssancens bindingsværk.
Linje 33:		Linje 33:
	Overfor Bechs gård lå en anden stor købmandsgård, der i 1809 blev købt og nedrevet af storkøbmanden [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]], der selv havde en købmandsgård på Lille Torv. På grunden i Badstuegade med adresse på [[Badstuegade 1]] fik Meulengracht opført et stort pakhus, der blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern.		Overfor Bechs gård lå en anden stor købmandsgård, der i 1809 blev købt og nedrevet af storkøbmanden [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengracht]], der selv havde en købmandsgård på Lille Torv. På grunden i Badstuegade med adresse på [[Badstuegade 1]] fik Meulengracht opført et stort pakhus, der blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern.

	I dag står pakhuset ~~stadigt~~ som et både meget velbevaret og unikt eksempel på, hvordan en stor købmandsgård opbevarede korn og andre varer. Bygningen indeholder eksempelvis endnu en række støbejernsvinduer, ~~pakhus-åbninger~~ og hejsekviste. Hejsekvisten mod gården har bevaret sin hejsebom, og på loftet findes et ældre hejseværk, der alt sammen giver et indblik i, hvordan gods blev transporteret til og fra pakhuset. Af samme grund blev pakhuset fredet i 1970. Få år efter Meulengracht havde opført sit pakhus erstattede han sin egen købmandsgård på Lille Torv med en smuk, hvid palæbygning, der blev forbundet med pakhuset.		I dag står pakhuset stadig som et både meget velbevaret og unikt eksempel på, hvordan en stor købmandsgård opbevarede korn og andre varer. Bygningen indeholder eksempelvis endnu en række støbejernsvinduer, pakhusåbninger og hejsekviste. Hejsekvisten mod gården har bevaret sin hejsebom, og på loftet findes et ældre hejseværk, der alt sammen giver et indblik i, hvordan gods blev transporteret til og fra pakhuset. Af samme grund blev pakhuset fredet i 1970. Få år efter Meulengracht havde opført sit pakhus, erstattede han sin egen købmandsgård på Lille Torv med en smuk, hvid palæbygning, der blev forbundet med pakhuset.

	=== Jorn blev til Jorden ===		=== Jorn blev til Jorden ===
	Klemt inde mellem det gamle pakhus og den mere moderne ejendom fra 1930’erne ligger [[Café Jorden]] med adresse på [[Badstuegade 3]] ud til Pustervig Torv. Caféen åbnede i marts 1985 i en ejendom fra 1827, som oprindeligt også blev opført af Meulengracht, under navnet Café Jorn. Den oprindelige tanke med caféen var at skabe et kulturhus med café i stueetagen og udstillings- og teaterlokaler, opkaldt efter kunstneren Asger Jorn. Ved indvielsen blev afsløret en buste af Asger Jorn, udført af ~~kunstner~~ Lise Sonnichsen. Den idé var Jorns arvinger dog ikke med på, og allerede ved indvielsen havde arvingerne gennem en advokat gjort indsigelser mod brug af navnet.		Klemt inde mellem det gamle pakhus og den mere moderne ejendom fra 1930’erne ligger [[Café Jorden]] med adresse på [[Badstuegade 3]] ud til Pustervig Torv. Caféen åbnede i marts 1985 i en ejendom fra 1827, som oprindeligt også blev opført af Meulengracht, under navnet Café Jorn. Den oprindelige tanke med caféen var at skabe et kulturhus med café i stueetagen og udstillings- og teaterlokaler, opkaldt efter kunstneren Asger Jorn. Ved indvielsen blev der afsløret en buste af Asger Jorn, udført af kunstneren Lise Sonnichsen. Den idé var Jorns arvinger dog ikke med på, og allerede ved indvielsen havde arvingerne gennem en advokat gjort indsigelser mod brug af navnet.

	Caféen blev efter en retssag i maj samme år omdøbt til Café Jorden, som på aarhusiansk lyder som ”Jorn”. I forbindelse med navneskiftet foretog caféindehaveren Carsten Kappenborg, sammen med Børge Nyeland og kunstneren Lise Sonnichsen en begravelse af busten af Asger Jorn. Busten blev lagt i en kiste, og kørt til Jornmuseet i Silkeborg, hvor der blev gravet en symbolsk grav. Samme dag blev kisten dog transporteret tilbage til caféen, hvor den blev opstillet som sarkofag i caféens kælder.

			Caféen blev efter en retssag i maj samme år omdøbt til Café Jorden, som når det udtales på aarhusiansk lyder som 'Café Jorn'. I forbindelse med navneskiftet foretog caféindehaveren Carsten Kappenborg sammen med Børge Nyeland og kunstneren Lise Sonnichsen en begravelse af busten af Asger Jorn. Busten blev lagt i en kiste og kørt til Jornmuseet i Silkeborg, hvor der blev gravet en symbolsk grav. Samme dag blev kisten dog transporteret tilbage til caféen, hvor den blev opstillet som sarkofag i caféens kælder.

	=== Adresser på Badstuegade ===		=== Adresser på Badstuegade ===
Linje 47:		Linje 46:
	*[[Store Torv 18\|Badstuegade 4]]: En del af Borgporten (nuværende adresse Store Torv 18).		*[[Store Torv 18\|Badstuegade 4]]: En del af Borgporten (nuværende adresse Store Torv 18).
	*[[Badstuegade 5-7]]: Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.		*[[Badstuegade 5-7]]: Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.
	*[[Badstuegade 8]]: Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.		*[[Badstuegade 8]]: Opført i 1877 for hattemager L.C. Sengebusch.
	*[[Badstuegade 9]]: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.		*[[Badstuegade 9]]: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.
	*[[Badstuegade 10]]: Opført for skomager N. Baes i 1874.		*[[Badstuegade 10]]: Opført for skomager N. Baes i 1874.
Linje 72:		Linje 71:
	* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring		* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
	* Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen		* Østjydsk hjemstavn, 1938, Jens Clausen
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013		*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]