Badeanstalten Spanien - Versionshistorie

Hemik med 31. mar. 2025, 08:00

2025-03-31T08:00:01Z

Hemik med 15. aug. 2024, 06:32

2024-08-15T06:32:40Z

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Eva Johanne Arndt Riise (1919-1993)" to "Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)"

2024-07-10T11:35:01Z

Text replacement - "Eva Johanne Arndt Riise (1919-1993)" to "Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)"

← Ældre version		Versionen fra 10. jul. 2024, 13:35
Linje 87:		Linje 87:
	Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.		Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.

	I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)\|Fritze Nathansen]] og [[Eva Johanne Arndt Riise (1919-1993)\|Eva Arndt-Riise]].		I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)\|Fritze Nathansen]] og [[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)\|Eva Arndt-Riise]].

	2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum		2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum

JanneMarieBarslev: /* Svømmehallen */

2024-07-05T06:49:10Z

Svømmehallen

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2024, 08:49
Linje 87:		Linje 87:
	Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.		Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.

	I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)\|Fritze Nathansen]] og [[Eva Arndt Riise]].		I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)\|Fritze Nathansen]] og [[Eva Johanne Arndt Riise (1919-1993)\|Eva Arndt-Riise]].

	2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum		2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum

JanneMarieBarslev: /* Svømmehallen */

2024-07-05T06:36:08Z

Svømmehallen

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2024, 08:36
Linje 87:		Linje 87:
	Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.		Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.

	I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Nathansen (1925-2005)]] og [[Eva Arndt Riise]].		I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)\|Fritze Nathansen]] og [[Eva Arndt Riise]].

	2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum		2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum

JanneMarieBarslev: /* Svømmehallen */

2024-07-05T06:33:20Z

Svømmehallen

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2024, 08:33
Linje 87:		Linje 87:
	Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.		Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.

	I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Nathansen]] og [[Eva Arndt Riise]].		I 1930erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Nathansen (1925-2005)]] og [[Eva Arndt Riise]].

	2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum		2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:39Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 103:		Linje 103:


	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Badeanstalter i Aarhus]]		* [[Badeanstalter i Aarhus]]
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]]		* [[Fredede bygninger i Aarhus]]

JanneMarieBarslev med 21. sep. 2023, 06:33

2023-09-21T06:33:25Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev: /* Indvielse af badeanstalten på Spanien */

2023-09-21T06:00:12Z

Indvielse af badeanstalten på Spanien

← Ældre version		Versionen fra 21. sep. 2023, 08:00
Linje 57:		Linje 57:
	=== Indvielse af badeanstalten på Spanien ===		=== Indvielse af badeanstalten på Spanien ===

	~~Efter~~ den officielle indvielse ~~kom der~~ I løbet af to dage ~~kom 60~~.~~000~~ folk fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.		De to første dage - 16.-17. september - efter den officielle indvielse var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden at rigtig prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.

	I indvielsestalen forklarede den socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] bl.a., at budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag. Badeanstalten blev også kaldt for ”smedens vaskehus” pga. borgmesterens baggrund som smed.		I indvielsestalen forklarede den socialdemokratiske borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]] bl.a., at budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag. Badeanstalten blev også kaldt for ”smedens vaskehus” pga. borgmesterens baggrund som smed.

JanneMarieBarslev: /* Et bad til enhver lejlighed */

2023-09-20T08:27:40Z

Et bad til enhver lejlighed

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2023, 10:27
Linje 124:		Linje 124:
	===Et bad til enhver lejlighed ===		===Et bad til enhver lejlighed ===

	Fra begyndelsen var badeanstaltens faciliteter tænkt til at styrke borgernes sundhed og trivsel, ligesom det er i dag. Men nu er der ikke det samme behov for de helt basale badefaciliteter, som der var dengang. Derfor er badeanstaltens funktion blevet gentænkt, og ~~bygningen er blevet renoveret,~~ senest i ~~2012~~. ~~Badeanstaltens tilbud er gjort mere tidssvarende med udgangspunkt~~ i ~~stedets tradition~~ og ~~stolte historie~~.		Fra begyndelsen var badeanstaltens faciliteter tænkt til at styrke borgernes sundhed og trivsel, ligesom det er i dag. Men nu er der ikke det samme behov for de helt basale badefaciliteter, som der var dengang. Derfor er badeanstaltens funktion blevet gentænkt.

			I nyere tid har badeanstalten gennemgået to større renoveringer, hvor badeanstalten måttes lukkes for publikum; først fra 2010-2012 og senest fra 2018-2019. Begge gange viste den gamle badeanstalt sig at gemme på ubehagelige overraskelser som asbest og fugt i loftet, hvorfor renoveringerne trak ud. Men i dag står den 90-årige badeanstalt smuk og skarp – klar til at forkæle aarhusianerne i 90 år mere.

	== Se også ==		== Se også ==

← Ældre version		Versionen fra 31. mar. 2025, 10:00
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000200356 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nord- og vestsiden af Badeanstalten Spanien ved hjørnet af [[Sønder Allé]], [[Spanien]], [[Dynkarken]] og [[Toldbodgade]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000200356 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Nord- og vestsiden af Badeanstalten Spanien ved hjørnet af [[Sønder Allé]], [[Spanien]], [[Dynkarken]] og [[Toldbodgade]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Badeanstalten Spanien''', der ligger på [[Spanien]] 1 overfor [[Rutebilstationen]], blev indviet 15. september 1933. Det var stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik M. Draiby,]] der i samarbejde med ingeniør [[C. Juul]] havde udarbejdet bygningsprojektet, og dengang var det med både saltvand fra [[Aarhusbugten\|bugten]], mange former for brusebade og højfjeldssolbade. Badeanstalten er en af [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] ~~kontors~~ tidlige års mest prominente byggeprojekter.		'''Badeanstalten Spanien''', der ligger på [[Spanien]] 1 overfor [[Rutebilstationen]], blev indviet den 15. september 1933. Det var stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)\|Frederik M. Draiby,]] der i samarbejde med ingeniør [[C. Juul]] havde udarbejdet bygningsprojektet, og dengang var det med både saltvand fra [[Aarhusbugten\|bugten]], mange former for brusebade og højfjeldssolbade. Badeanstalten er en af [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] Kontors tidlige års mest prominente byggeprojekter.

	Bygningen blev fredet i 1989.		Bygningen blev fredet i 1989.
Linje 20:		Linje 20:
	Fra venterummet førte en trappe videre til 1., 2. og 3. sal. På 1. og 2. sal var der omklædningsfaciliteter for svømmehallen. 1. sal for damer og 2. sal for herrer samt særlige rum med skabe beregnet til sportsklubber.		Fra venterummet førte en trappe videre til 1., 2. og 3. sal. På 1. og 2. sal var der omklædningsfaciliteter for svømmehallen. 1. sal for damer og 2. sal for herrer samt særlige rum med skabe beregnet til sportsklubber.

	I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde.		I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt seks vipper fra 1 til 7 meters højde.

	I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum.		I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum.
Linje 47:		Linje 47:
	De moderne og spændende løsninger i den nye badeanstalt kunne opleves rundt omkring i hele huset. I svømmehallen kunne man aktivere et kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. I bassinet var der belysning under vandet, der sammen med de grønne, glaserede fliser gav vandet en smuk farve. Rundt om bassinet var der varme i gulvet. Der var havvand i svømmebassinet, men det blev kontinuerligt udskiftet med grundigt renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. Under rensningen blev vandet tilført klor. Man havde derfor udviklet et særligt ventilationssystem, som sørgede for udluftning i svømmehallen såvel som i resten af badeanstalten.		De moderne og spændende løsninger i den nye badeanstalt kunne opleves rundt omkring i hele huset. I svømmehallen kunne man aktivere et kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. I bassinet var der belysning under vandet, der sammen med de grønne, glaserede fliser gav vandet en smuk farve. Rundt om bassinet var der varme i gulvet. Der var havvand i svømmebassinet, men det blev kontinuerligt udskiftet med grundigt renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. Under rensningen blev vandet tilført klor. Man havde derfor udviklet et særligt ventilationssystem, som sørgede for udluftning i svømmehallen såvel som i resten af badeanstalten.

	Der var også eksempler på teknologisk avancerede løsninger i de andre afdelinger, fx vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet og solarium, hvor man ”kan drømme sig bort til Californiens evige Sol”, som lokalpressen skrev. Og så var der selvfølgelig også telefon i alle afdelinger.		Der var også eksempler på teknologisk avancerede løsninger i de andre afdelinger, f.eks. vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet og solarium, hvor man ”kan drømme sig bort til Californiens evige Sol”, som lokalpressen skrev. Og så var der selvfølgelig også telefon i alle afdelinger.

	=== Indvielse af badeanstalten på Spanien ===		=== Indvielse af badeanstalten på Spanien ===
	Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september 1933 for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]], holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed.		Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september 1933 for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]], holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed.

	De to næste dage - 16.-17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og ~~det~~ helt uden rigtig at prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.		De to næste dage - den 16. og 17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og dét helt uden rigtig at prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.

	Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og [[Aarhus Politi\|politiet]] måtte tilkaldes for at regulere køen.		Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og [[Aarhus Politi\|politiet]] måtte tilkaldes for at regulere køen.
Linje 59:		Linje 59:
	Der skulle mange ansatte til at servicere og holde øje med badegæsterne.		Der skulle mange ansatte til at servicere og holde øje med badegæsterne.

	Da badeanstalten åbnede i 1933 bestod personalet af 1 bademester og 1 badeinspektrice, 7 mandlige og 7 kvindelige badeassistenter, 1 maskinmester og 1 maskinassistent, 2 damer i billetkontoret, 2 arbejdsmænd, 2 piccoloer samt 4 rengøringskoner.		Da badeanstalten åbnede i 1933 bestod personalet af en bademester og en badeinspektrice, syv mandlige og syv kvindelige badeassistenter, en maskinmester og en maskinassistent, to damer i billetkontoret, to arbejdsmænd, to piccoloer samt fire rengøringskoner.

	Udover badeanstaltens personale var der andre ansatte, som ordnede badegæsternes negle og hår, gav dem massage og betjente dem i konditoriet og aviskiosken.		Udover badeanstaltens personale var der andre ansatte, som ordnede badegæsternes negle og hår, gav dem massage og betjente dem i konditoriet og aviskiosken.
Linje 68:		Linje 68:
	På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne få plejet og hvilet sin trætte krop, mens badeanstaltens piccolo sendte hans tøj til rensning eller hentede en ny skjorte. Herefter kunne gæsten måske lige nå en klipning ved badeanstaltens herrefrisør, inden frokosten blev serveret.		På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne få plejet og hvilet sin trætte krop, mens badeanstaltens piccolo sendte hans tøj til rensning eller hentede en ny skjorte. Herefter kunne gæsten måske lige nå en klipning ved badeanstaltens herrefrisør, inden frokosten blev serveret.

	På samme etage lå en massage- og lysbadeafdeling med medicinske bade og karbad. Her var det fx muligt at få lysbehandling med en kulbuelampe. Kulbuelampen udsendte ultraviolet lys, som havde en bakteriedræbende effekt på sygdomme som hudtuberkulose.		På samme etage lå en massage- og lysbadeafdeling med medicinske bade og karbad. Her var det f.eks. muligt at få lysbehandling med en kulbuelampe. Kulbuelampen udsendte ultraviolet lys, som havde en bakteriedræbende effekt på sygdomme som hudtuberkulose.

	Kvinderne havde deres egen luksusafdeling i stueetagen med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol og pedicurerum.		Kvinderne havde deres egen luksusafdeling i stueetagen med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol og pedicurerum.
Linje 100:		Linje 100:
	Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.		Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.

	I nyere tid har badeanstalten gennemgået to større renoveringer, hvor badeanstalten måttes lukkes for publikum; først fra 2010-2012 og senest fra 2018-2019. Begge gange viste den gamle badeanstalt sig at gemme på ubehagelige overraskelser som asbest og fugt i loftet, hvorfor renoveringerne trak ud. Men i dag står den 90-årige badeanstalt smuk og skarp – klar til at forkæle aarhusianerne i 90 år mere.		I nyere tid har badeanstalten gennemgået to større renoveringer, hvor badeanstalten måttes lukkes for publikum; først fra 2010-2012 og senest fra 2018-2019. Begge gange viste den gamle badeanstalt sig at gemme på ubehagelige overraskelser som asbest og fugt i loftet, hvorfor renoveringerne trak ud. Men i dag står den godt 90-årige badeanstalt smuk og skarp – klar til at forkæle aarhusianerne i 90 år mere.


	=== Se også ===		=== Se også ===

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 08:32
Linje 22:		Linje 22:
	I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde.		I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde.

	I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade, fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum.		I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum.

	Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten.		Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten.
Linje 50:		Linje 50:

	=== Indvielse af badeanstalten på Spanien ===		=== Indvielse af badeanstalten på Spanien ===
	Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]], holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed.		Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september 1933 for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus\|borgmester]], [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]], holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed.

	De to næste dage - 16.-17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden at ~~rigtig~~ prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.		De to næste dage - 16.-17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden rigtig at prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.

	Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og [[Aarhus Politi\|politiet]] måtte tilkaldes for at regulere køen.		Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og [[Aarhus Politi\|politiet]] måtte tilkaldes for at regulere køen.
Linje 87:		Linje 87:
	Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.		Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.

	I ~~1930erne~~ blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)\|Fritze Nathansen]] og [[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)\|Eva Arndt-Riise]].		I 1930'erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)\|Fritze Nathansen]] og [[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)\|Eva Arndt-Riise]].

	2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum		2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum.

	=== Et farverigt funkishus ===		=== Et farverigt funkishus ===
Linje 96:		Linje 96:
	Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde.		Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde.

	Neonskiltene, der også er fra 1933 formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk.		Neonskiltene, der også er fra 1933, formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk.

	Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.		Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.