BP-huset - Versionshistorie

Hemik med 23. feb. 2026, 10:29

2026-02-23T10:29:16Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2026, 12:29
Linje 41:		Linje 41:
	Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadre mod gamle bygningsmure og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.		Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadre mod gamle bygningsmure og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.

	”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Bernhardt Jensen. Og: ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BP's eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og ~~omegn~~.”		''”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”'', udtalte borgmester Bernhardt Jensen. Og: ''”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BP's eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn”.''

	Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.		Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.
Linje 49:		Linje 49:
	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.

	Huset er i dag (~~2025~~) hjemsted for en række firmaer - bl.a. [[C.F. Møller\|C.F. Møller Architects]]. I stueetagen er der restaurant.		Huset er i dag (2026) hjemsted for en række firmaer - bl.a. [[C.F. Møller\|C.F. Møller Architects]]. I stueetagen er der restaurant.

	===Arkitekternes spor===		===Arkitekternes spor===

Hemik med 30. okt. 2025, 07:52

2025-10-30T07:52:07Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 09:52
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg\|450px\|thumb\|right\|left\|BP-huset 1963. ~~Fotograf~~: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]		[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg\|450px\|thumb\|right\|left\|BP-huset, 1963. <br>Foto: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.154033754870184, 10.21257117992802~BP-huset;		56.154033754870184, 10.21257117992802~BP-huset;
Linje 13:		Linje 13:

	===Indledning===		===Indledning===
	Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den ~~århusianske~~ højesteretssagfører [[Sigvald Storm Mortensen (1907-1981)\|Sigvald Storm Mortensen]].		Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[Sigvald Storm Mortensen (1907-1981)\|Sigvald Storm Mortensen]].
	Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.		Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

Hemik med 17. jan. 2025, 07:55

2025-01-17T07:55:54Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2025, 09:55
Linje 49:		Linje 49:
	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.

	Huset ~~eri~~ dag (2025) hjemsted for en række firmaer - bl.a. [[C.F. Møller\|C.F. Møller Architects]]. I stueetagen er der restaurant.		Huset er i dag (2025) hjemsted for en række firmaer - bl.a. [[C.F. Møller\|C.F. Møller Architects]]. I stueetagen er der restaurant.

	===Arkitekternes spor===		===Arkitekternes spor===

Hemik med 17. jan. 2025, 07:55

2025-01-17T07:55:39Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2025, 09:55
Linje 49:		Linje 49:
	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.

	Huset ~~rummer i~~ dag (2025) ~~kontorer~~ - bl.a. [[C.F. Møller\|C.F. Møller Architects]]. I stueetagen er der restaurant.		Huset eri dag (2025) hjemsted for en række firmaer - bl.a. [[C.F. Møller\|C.F. Møller Architects]]. I stueetagen er der restaurant.

	===Arkitekternes spor===		===Arkitekternes spor===

Hemik med 17. jan. 2025, 07:54

2025-01-17T07:54:00Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2025, 09:54
Linje 48:		Linje 48:

	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.

			Huset rummer i dag (2025) kontorer - bl.a. [[C.F. Møller\|C.F. Møller Architects]]. I stueetagen er der restaurant.

	===Arkitekternes spor===		===Arkitekternes spor===

Hemik med 16. jan. 2025, 11:42

2025-01-16T11:42:24Z

Hemik: /* Arkitekternes spor */

2024-08-12T06:34:59Z

Arkitekternes spor

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2024, 08:34
Linje 50:		Linje 50:

	===Arkitekternes spor===		===Arkitekternes spor===
	Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og ~~1970erne~~ var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står ~~bla~~. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].		Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne, arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]], sat sig markante spor i Aarhus. I 1960'erne og 1970'erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bl.a. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

	I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om ~~byggeriet~~ fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv.		I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriets fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner, der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv.
	Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by slående.		Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Hemik: /* Omstridte arkitekter */

2024-08-12T06:33:05Z

Omstridte arkitekter

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2024, 08:33
Linje 32:		Linje 32:

	===Omstridte arkitekter===		===Omstridte arkitekter===
	Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne.		Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne.
	Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.		Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

	I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. ~~1950ernes~~ byggeboom med traditionelt opmurede ~~enfamilieshus~~ gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.		I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshuse gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

	Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejde. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev til efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer, at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.		Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejde. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev til efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

	Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran ~~smadrer~~ mod gamle ~~bygningsmurer~~ og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.		Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadre mod gamle bygningsmure og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.

	”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”		”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”
Linje 45:		Linje 45:
	Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.		Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

	Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C.F. Møller\|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet ~~ideerne~~ til istandsættelsen, som beløb sig til 25 ~~mill. Kr~~.		Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C.F. Møller\|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet idéerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 millioner kr.

	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.

Uffe: Zoomede

2024-01-19T11:46:04Z

Zoomede

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 13:46
Linje 4:		Linje 4:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=17
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Uffe: Tilføjede google maps koordinater

2024-01-19T11:45:19Z

Tilføjede google maps koordinater

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 13:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg\|450px\|thumb\|right\|left\|BP-huset 1963. Fotograf: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]		[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg\|450px\|thumb\|right\|left\|BP-huset 1963. Fotograf: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.154033754870184, 10.21257117992802~BP-huset;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|align=right
			}}</div>

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''BP-huset''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''BP-huset''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2025, 13:42
Linje 13:		Linje 13:

	===Indledning===		===Indledning===
	Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[Sigvald Storm Mortensen (1907-1981)]].		Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[Sigvald Storm Mortensen (1907-1981)\|Sigvald Storm Mortensen]].
	Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.		Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

	Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune\|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.		Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle [[Aarhus Købstadskommune\|købstadskommune]] i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

	Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i ~~hverken~~ haner ~~eller~~ radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.		Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i både haner og radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

	Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en ~~forsat~~ vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor ~~befolknings~~ som [[Aarhus Kommune]]!		Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en fortsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolkning som [[Aarhus Kommune]]!

	De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.		De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

	===Brændevins-øen stod for fald===		===Brændevins-øen stod for fald===
	En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning\|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)\|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af den oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring.		En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning\|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)\|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af den oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)\|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring.

	Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde ~~kaldet~~ [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.		Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldt [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.

	Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene Havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien.		Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene Havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien.
Linje 33:		Linje 33:
	===Omstridte arkitekter===		===Omstridte arkitekter===
	Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne.		Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne.
	Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.		Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)\|Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

	I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshuse gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.		I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshuse gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.
Linje 41:		Linje 41:
	Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadre mod gamle bygningsmure og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.		Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadre mod gamle bygningsmure og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.

	”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester ~~Berhardt~~ Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge ~~BPs~~ eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”		”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Bernhardt Jensen. Og: ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BP's eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”

	Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.		Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

	Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C.F. Møller\|C. F. Møllers tegnestue]], ~~som~~ havde udarbejdet idéerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 millioner kr.		Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C.F. Møller\|C.F. Møllers tegnestue]], der havde udarbejdet idéerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 millioner kr.

	BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.		BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til ingeniørvirksomheden Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.

	===Arkitekternes spor===		===Arkitekternes spor===