Børge Schmidt (1910-1945) - Versionshistorie

Hemik med 1. okt. 2024, 10:55

2024-10-01T10:55:10Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2024, 12:55
Linje 1:		Linje 1:
	'''Børge Schmidt'''~~, redaktør på [[Aarhus Stiftstidende]].~~		'''Børge Schmidt''' (født 1910 i Aarhus, død den 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus) var redaktør på [[Aarhus Stiftstidende]].

	~~Født~~ 1910 i Aarhus, død den 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus.

	Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.		Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.

Hemik med 26. aug. 2024, 09:29

2024-08-26T09:29:08Z

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 12:25

2023-01-03T12:25:54Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 14:25
Linje 6:		Linje 6:

	Forældre: Redaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)\|Louis Schmidt]] og Ingeborg Christine Petrea Lund.		Forældre: Redaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)\|Louis Schmidt]] og Ingeborg Christine Petrea Lund.

	Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole.		Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole.

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 12:25

2023-01-03T12:25:43Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 14:25
Linje 5:		Linje 5:
	Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.		Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.

	Forældre: Redaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)\|Louis Schmidt]] og Ingeborg Christine Petrea Lund. Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole.		Forældre: Redaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)\|Louis Schmidt]] og Ingeborg Christine Petrea Lund.
			Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole.

	=== Karriere ===		=== Karriere ===

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 12:22

2023-01-03T12:22:07Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 14:22
Linje 1:		Linje 1:
	'''Børge Schmidt''', redaktør på [[~~Århus~~ Stiftstidende]].		'''Børge Schmidt''', redaktør på [[Aarhus Stiftstidende]].

	Født 1910 i Aarhus, død d. 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus.		Født 1910 i Aarhus, død d. 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus.

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 12:20

2023-01-03T12:20:28Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 14:20
Linje 25:		Linje 25:
	Børge Schmidts Rejselegat blev stiftet af Aarhus Stiftstidende, og skænket til daværende Dansk Journalistforening til minde om redaktør Børge Schmidt. Legatet tildeles lovende provinsjournalister under 34 år, hvert år d. 29. marts - den dag hvor Børge Schmidt blev myrdet af Petergruppen.		Børge Schmidts Rejselegat blev stiftet af Aarhus Stiftstidende, og skænket til daværende Dansk Journalistforening til minde om redaktør Børge Schmidt. Legatet tildeles lovende provinsjournalister under 34 år, hvert år d. 29. marts - den dag hvor Børge Schmidt blev myrdet af Petergruppen.

			== Børge Schmidt på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=B%C3%B8rge+Schmidt}}

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

	* Aarhuus Stiftstidende. "Ved Redaktør Børge Schmidts Død." 152. Årgang, nr. 88, 31.3 (1945): 3.		* Aarhuus Stiftstidende. "Ved Redaktør Børge Schmidts Død." 152. Årgang, nr. 88, 31.3 (1945): 3.
	* Bøgh, Frank. De dødsdømte: henrettelsen af 46 danskere efter besættelsen. Ny udgave. 1. oplag. Kbh: People’s Press, 2018.		* Bøgh, Frank. De dødsdømte: henrettelsen af 46 danskere efter besættelsen. Ny udgave. 1. oplag. Kbh: People’s Press, 2018.

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 12:05

2023-01-03T12:05:49Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 14:05
Linje 5:		Linje 5:
	Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.		Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.

	Forældre: Redaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt\|Louis Schmidt]] og Ingeborg Christine Petrea Lund. Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole.		Forældre: Redaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)\|Louis Schmidt]] og Ingeborg Christine Petrea Lund. Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole.

	=== Karriere ===		=== Karriere ===

JanneMarieBarslev: /* Karriere */

2022-08-16T07:15:58Z

Karriere

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2022, 09:15
Linje 11:		Linje 11:
	Senere tog han på en verdensrejse der i løbet af et par år førte ham gennem Amerika, Japan, Kina og Indien, hvorefter han rejste tilbage til Europa og fortsatte sit arbejde ved Aarhus Stiftstidende redaktion.		Senere tog han på en verdensrejse der i løbet af et par år førte ham gennem Amerika, Japan, Kina og Indien, hvorefter han rejste tilbage til Europa og fortsatte sit arbejde ved Aarhus Stiftstidende redaktion.

	Nogle år før sin død overtog Schmidt ledelsen af Aarhus Stiftstidendes redaktionssekretariat. Det var planlagt at Børge Schmidt skulle overtage stillingen som chefredaktør efter faderen, men denne stilling gik til broderen [[Erik Schmidt]] efter Børge Schmidts død, da faderen gik bort i 1952.		Nogle år før sin død overtog Schmidt ledelsen af Aarhus Stiftstidendes redaktionssekretariat. Det var planlagt at Børge Schmidt skulle overtage stillingen som chefredaktør efter faderen, men denne stilling gik til broderen [[Erik Schmidt (1912-1983)]] efter Børge Schmidts død, da faderen gik bort i 1952.

	=== Mordet på Børge Schmidt ===		=== Mordet på Børge Schmidt ===

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med "'''Børge Schmidt''', redaktør på Århus Stiftstidende. Født 1910 i Aarhus, død d. 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus. Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig. Forældre: Redaktør Louis Schmidt og Ingeborg Christine Petrea Lund. Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole. === Karriere === Børge Schmidt graduerede fra Askov udvidede Folkehøjskol..."

2022-08-16T07:12:18Z

Oprettede siden med "'''Børge Schmidt''', redaktør på Århus Stiftstidende. Født 1910 i Aarhus, død d. 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus. Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig. Forældre: Redaktør Louis Schmidt og Ingeborg Christine Petrea Lund. Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole. === Karriere === Børge Schmidt graduerede fra Askov udvidede Folkehøjskol..."

Ny side

'''Børge Schmidt''', redaktør på [[Århus Stiftstidende]].

Født 1910 i Aarhus, død d. 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus.

Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.

Forældre: Redaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt|Louis Schmidt]] og Ingeborg Christine Petrea Lund. Gift med Inger Schmidt, med hvem han havde to børn, Hanne Louise og Ole.

=== Karriere ===
Børge Schmidt graduerede fra Askov udvidede Folkehøjskole i Vejen, hvorefter han fortsatte sit arbejde som elev ved Aarhus Stiftstidende i Aarhus hvor hans far, Louis Schmidt, var chefredaktør. Han rejste senere til England, hvor han studerede på den internationale Journalistskole ved Londons Universitet. Efter sin afgang vendte han tilbage til Danmark, hvor han nu fortsatte som arbejdende journalist.
Senere tog han på en verdensrejse der i løbet af et par år førte ham gennem Amerika, Japan, Kina og Indien, hvorefter han rejste tilbage til Europa og fortsatte sit arbejde ved Aarhus Stiftstidende redaktion.

Nogle år før sin død overtog Schmidt ledelsen af Aarhus Stiftstidendes redaktionssekretariat. Det var planlagt at Børge Schmidt skulle overtage stillingen som chefredaktør efter faderen, men denne stilling gik til broderen [[Erik Schmidt]] efter Børge Schmidts død, da faderen gik bort i 1952.

=== Mordet på Børge Schmidt ===
I Danmark var perioden 1943-1945 præget af konflikten mellem den tyske besættelsesmagt og den danske modstandsbevægelse. Dette medførte drab på tilfældige civile og populære danskere samt sabotage efter ”øje for øje”-princippet, af både den danske modstandsbevægelse og den tyske besættelsesmagt. En af de mest kendte tysksindede terrorbander i Aarhus området var Petergruppen, som udførte kontrasabotage og hævndrab som svar på modstandsbevægelsens aktioner. To fremtrædende medlemmer af denne terrorbande var den aarhusianske malersvend Kaj Henning Bothildsen Nielsen, kendt under dæknavnet ’Perle’ eller ’Perletand’, og den Hasle-fødte Robert Lund. Nielsen havde ambitioner om en karriere som tysk soldat indenfor SS-regimentet, men blev kasseret grundet dårlige lunger. Han blev derefter medlem af det tyske Schalburgkorps i Danmark, og sidenhen Peter-gruppen.

I løbet af marts 1945 var Peter-gruppen særdeles aktive i Aarhus. 13. marts kl. 22:10 sprængte de en bombe under Risskovtoget i nærheden af [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Badeanstalt]]. 25 blev såret og 3 dræbte. 14. marts detonerede de 60 kg. plastisk sprængstof på ydersiden af [[Aarhus Rådhus]]. Betonpiller blev slået i stykker, glas knust, og kontorerne i bygningen fuldstændig ødelagte. Nielsen var med til begge aktioner.

Petergruppen i Aarhus gik især efter aviser og journalister. Skærtorsdag d. 29. marts 1945 om natten kørte Nielsen, Lund og et tredje medlem af Peter-gruppen i en blå Opel Kaptajn til [[Børge Schmidt (1910-1945)|Børge Schmidts]] villa i [[Risskov]]. Her brød Nielsen og Lund ind gennem et køkkenvindue og bevægede sig op imod Schmidt og hustruens soveværelse på 1. sal, hvor både parret og deres 3-årige søn Ole lå og sov. Her prøvede Nielsen at affyre sin maskinpistol, men da den gik i baglås, tog han lille Ole og låste ham inde på et andet værelse sammen med hans to år ældre søster, Hanne Louise. I mellemtiden affyrede Robert Lund fem til seks skud mod Børge Schmidt, der stadig lå i sin seng. Derefter fik Nielsen sin maskinpistol til at virke og affyrede endnu en salve mod Børge Schmidt. Under forvirringen forsøgte Inger Schmidt at række ud efter telefonen for at ringe efter hjælp, men blev skudt i hånden. Herefter skyndte morderne sig ud af huset og flygtede fra gerningsstedet. Inger Schmidt og børnene overlevede attentatet, men Børge Schmidt var død. Mordet på ham skulle både vende den offentlige mening mod modstandsbevægelsen og være en advarsel til andre borgere, der delte Schmidts anti-tyske holdninger.

Under retsopgøret i kølvandet på afslutningen af 2. Verdenskrig blev de fleste medlemmer af Peter-gruppen fanget af modstandsbevægelsen. Gruppens medlemmer blev tilsammen dømt for at have begået 94 drab, 25 drabsforsøg og 157 sabotagehandlinger. Ved både Københavns Byret, Østre Landsret og senere Højesteret blev syv medlemmer af gruppen dømt til døden, heriblandt både Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund. Nielsen stod anklaget for 57 drab, 9 drabsforsøg, 116 sabotager, 5 togattentater og 3 røverier. Robert Lund stod anklaget for 13 drab, 27 sabotager, 1 togattentat og 1 røveri. De blev alle syv henrettet ved skydning 9. maj 1947 i København mellem klokken 0:33 og 4:00.

=== Børge Schmidt Rejselegat ===
Børge Schmidts Rejselegat blev stiftet af Aarhus Stiftstidende, og skænket til daværende Dansk Journalistforening til minde om redaktør Børge Schmidt. Legatet tildeles lovende provinsjournalister under 34 år, hvert år d. 29. marts - den dag hvor Børge Schmidt blev myrdet af Petergruppen.

== Litteratur og Kilder ==
* Aarhuus Stiftstidende. "Ved Redaktør Børge Schmidts Død." 152. Årgang, nr. 88, 31.3 (1945): 3.
* Bøgh, Frank. De dødsdømte: henrettelsen af 46 danskere efter besættelsen. Ny udgave. 1. oplag. Kbh: People’s Press, 2018.
* Dansk Journalistforbund. Legater. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://journalistforbundet.dk/legater.
* Havbæk, Henrik Madsen (Aarhus Stiftstidende) (2018). Avisens redaktør betalte med livet i krigens sidste blodige forår. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://stiften.dk/artikel/avisens-redakt%C3%B8r-betalte-med-livet-i-krigens-sidste-blodige-for%C3%A5r-2018-10-21(2).
* Petersen, Hans (Aarhus Stiftstidende) (2020). Massemorderen fandt nye veje: Han var en forsmået hævner. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://stiften.dk/artikel/massemorderen-fandt-nye-veje-han-var-en-forsm%C3%A5et-h%C3%A6vner.
* Rasmussen, Søren Tange (Den Gamle By Blog: Aarhus og 2. Verdenskrig) (2016). Marts 1945 – Forfærdeligt forår. Lokaliseret den 10. august 2022 på https://blog.dengamleby.dk/aarhusogandenverdenskrig/2016/03/14/marts-1945-terror-og-drab/.

[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Besættelsen]]

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2024, 11:29
Linje 1:		Linje 1:
	'''Børge Schmidt''', redaktør på [[Aarhus Stiftstidende]].		'''Børge Schmidt''', redaktør på [[Aarhus Stiftstidende]].

	Født 1910 i Aarhus, død d. 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus.		Født 1910 i Aarhus, død den 29. marts 1945 i Risskov, Aarhus.

	Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.		Schmidt var en populær borger i Aarhus og anerkendt anti-tysk under 2. Verdenskrig.
Linje 11:		Linje 11:
	=== Karriere ===		=== Karriere ===
	Børge Schmidt graduerede fra Askov udvidede Folkehøjskole i Vejen, hvorefter han fortsatte sit arbejde som elev ved Aarhus Stiftstidende i Aarhus hvor hans far, Louis Schmidt, var chefredaktør. Han rejste senere til England, hvor han studerede på den internationale Journalistskole ved Londons Universitet. Efter sin afgang vendte han tilbage til Danmark, hvor han nu fortsatte som arbejdende journalist.		Børge Schmidt graduerede fra Askov udvidede Folkehøjskole i Vejen, hvorefter han fortsatte sit arbejde som elev ved Aarhus Stiftstidende i Aarhus hvor hans far, Louis Schmidt, var chefredaktør. Han rejste senere til England, hvor han studerede på den internationale Journalistskole ved Londons Universitet. Efter sin afgang vendte han tilbage til Danmark, hvor han nu fortsatte som arbejdende journalist.
	Senere tog han på en verdensrejse der i løbet af et par år førte ham gennem Amerika, Japan, Kina og Indien, hvorefter han rejste tilbage til Europa og fortsatte sit arbejde ved Aarhus ~~Stiftstidende~~ redaktion.		Senere tog han på en verdensrejse, der i løbet af et par år førte ham gennem Amerika, Japan, Kina og Indien, hvorefter han rejste tilbage til Europa og fortsatte sit arbejde ved Aarhus Stiftstidendes redaktion.

	Nogle år før sin død overtog Schmidt ledelsen af Aarhus Stiftstidendes redaktionssekretariat. Det var planlagt at Børge Schmidt skulle overtage stillingen som chefredaktør efter faderen, men denne stilling gik til broderen [[Erik Schmidt (1912-1983)]] efter Børge Schmidts død, da faderen gik bort i 1952.		Nogle år før sin død overtog Schmidt ledelsen af Aarhus Stiftstidendes redaktionssekretariat. Det var planlagt at Børge Schmidt skulle overtage stillingen som chefredaktør efter faderen, men denne stilling gik til broderen [[Erik Schmidt (1912-1983)]] efter Børge Schmidts død, da faderen gik bort i 1952.

	=== Mordet på Børge Schmidt ===		=== Mordet på Børge Schmidt ===
	I Danmark var perioden 1943-1945 præget af konflikten mellem den tyske besættelsesmagt og den danske modstandsbevægelse. Dette medførte drab på tilfældige civile og populære danskere samt sabotage efter ”øje for øje”-princippet, af både den danske modstandsbevægelse og den tyske besættelsesmagt. En af de mest kendte tysksindede terrorbander i ~~Aarhus området~~ var Petergruppen, som udførte kontrasabotage og hævndrab som svar på modstandsbevægelsens aktioner. To fremtrædende medlemmer af denne terrorbande var den aarhusianske malersvend Kaj Henning Bothildsen Nielsen, kendt under dæknavnet ’Perle’ eller ’Perletand’, og den Hasle-fødte Robert Lund. Nielsen havde ambitioner om en karriere som tysk soldat indenfor SS-regimentet, men blev kasseret grundet dårlige lunger. Han blev derefter medlem af det tyske Schalburgkorps i Danmark, og sidenhen ~~Peter-gruppen~~.		I Danmark var perioden 1943-1945 præget af konflikten mellem den tyske besættelsesmagt og den danske modstandsbevægelse. Dette medførte drab på tilfældige civile og populære danskere samt sabotage efter ”øje for øje”-princippet, af både den danske modstandsbevægelse og den tyske besættelsesmagt. En af de mest kendte tysksindede terrorbander i Aarhusområdet var Petergruppen, som udførte kontrasabotage og hævndrab som svar på modstandsbevægelsens aktioner. To fremtrædende medlemmer af denne terrorbande var den aarhusianske malersvend Kaj Henning Bothildsen Nielsen, kendt under dæknavnet ’Perle’ eller ’Perletand’, og den Hasle-fødte Robert Lund. Nielsen havde ambitioner om en karriere som tysk soldat indenfor SS-regimentet, men blev kasseret grundet dårlige lunger. Han blev derefter medlem af det tyske Schalburgkorps i Danmark, og sidenhen Petergruppen.

	I løbet af marts 1945 var ~~Peter-gruppen~~ særdeles ~~aktive~~ i Aarhus. 13. marts kl. 22:10 sprængte de en bombe under Risskovtoget i nærheden af [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente Badeanstalt]]. 25 blev såret og ~~3 dræbte~~. 14. marts detonerede de 60 kg. plastisk sprængstof på ydersiden af [[Aarhus Rådhus]]. Betonpiller blev slået i stykker, glas knust, og kontorerne i bygningen fuldstændig ødelagte. Nielsen var med til begge aktioner.		I løbet af marts 1945 var Petergruppen særdeles aktiv i Aarhus. Den 13. marts kl. 22.10 sprængte gruppen en bombe under Risskovtoget i nærheden af [[Den Permanente Søbadeanstalt\|Den Permanente Badeanstalt]]. 25 blev såret og tre dræbt. Den 14. marts detonerede de 60 kg plastisk sprængstof på ydersiden af [[Aarhus Rådhus]]. Betonpiller blev slået i stykker, glas knust, og kontorerne i bygningen fuldstændig ødelagte. Nielsen var med til begge aktioner.

	Petergruppen i Aarhus gik især efter aviser og journalister. Skærtorsdag d. 29. marts 1945 om natten kørte Nielsen, Lund og et tredje medlem af ~~Peter-gruppen~~ i en blå Opel Kaptajn til [[Børge Schmidt (1910-1945)\|Børge Schmidts]] villa i [[Risskov]]. Her brød Nielsen og Lund ind gennem et køkkenvindue og bevægede sig op imod Schmidt og hustruens soveværelse på 1. sal, hvor både parret og deres ~~3-årige~~ søn Ole lå og sov. Her prøvede Nielsen at affyre sin maskinpistol, men da den gik i baglås, tog han lille Ole og låste ham inde på et andet værelse sammen med hans to år ældre søster, Hanne Louise. I mellemtiden affyrede Robert Lund fem til seks skud mod Børge Schmidt, der stadig lå i sin seng. Derefter fik Nielsen sin maskinpistol til at virke og affyrede endnu en salve mod Børge Schmidt. Under forvirringen forsøgte Inger Schmidt at række ud efter telefonen for at ringe efter hjælp, men blev skudt i hånden. Herefter skyndte morderne sig ud af huset og flygtede fra gerningsstedet. Inger Schmidt og børnene overlevede attentatet, men Børge Schmidt var død. Mordet på ham skulle både vende den offentlige mening mod modstandsbevægelsen og være en advarsel til andre borgere, der delte Schmidts ~~anti-tyske~~ holdninger.		Petergruppen i Aarhus gik især efter aviser og journalister. Skærtorsdag den 29. marts 1945 om natten kørte Nielsen, Lund og et tredje medlem af Petergruppen i en blå Opel Kaptajn til [[Børge Schmidt (1910-1945)\|Børge Schmidts]] villa i [[Risskov]]. Her brød Nielsen og Lund ind gennem et køkkenvindue og bevægede sig op imod Schmidt og hustruens soveværelse på 1. sal, hvor både parret og deres treårige søn Ole lå og sov. Her prøvede Nielsen at affyre sin maskinpistol, men da den gik i baglås, tog han lille Ole og låste ham inde på et andet værelse sammen med hans to år ældre søster, Hanne Louise. I mellemtiden affyrede Robert Lund fem til seks skud mod Børge Schmidt, der stadig lå i sin seng. Derefter fik Nielsen sin maskinpistol til at virke og affyrede endnu en salve mod Børge Schmidt. Under forvirringen forsøgte Inger Schmidt at række ud efter telefonen for at ringe efter hjælp, men blev skudt i hånden. Herefter skyndte morderne sig ud af huset og flygtede fra gerningsstedet. Inger Schmidt og børnene overlevede attentatet, men Børge Schmidt var død. Mordet på ham skulle både vende den offentlige mening mod modstandsbevægelsen og være en advarsel til andre borgere, der delte Schmidts antityske holdninger.

	Under retsopgøret i kølvandet på afslutningen af 2. Verdenskrig blev de fleste medlemmer af ~~Peter-gruppen~~ fanget af modstandsbevægelsen. Gruppens medlemmer blev tilsammen dømt for at have begået 94 drab, 25 drabsforsøg og 157 sabotagehandlinger. Ved både Københavns Byret, Østre Landsret og senere Højesteret blev syv medlemmer af gruppen dømt til døden, heriblandt både Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund. Nielsen stod anklaget for 57 drab, 9 drabsforsøg, 116 sabotager, 5 togattentater og 3 røverier. Robert Lund stod anklaget for 13 drab, 27 sabotager, 1 togattentat og 1 røveri. De blev alle syv henrettet ved skydning 9. maj 1947 i København mellem klokken 0:33 og 4:00.		Under retsopgøret i kølvandet på afslutningen af 2. Verdenskrig blev de fleste medlemmer af Petergruppen fanget af modstandsbevægelsen. Gruppens medlemmer blev tilsammen dømt for at have begået 94 drab, 25 drabsforsøg og 157 sabotagehandlinger. Ved både Københavns Byret, Østre Landsret og senere Højesteret blev syv medlemmer af gruppen dømt til døden, heriblandt både Kaj Henning Bothildsen Nielsen og Robert Lund. Nielsen stod anklaget for 57 drab, ni drabsforsøg, 116 sabotager, fem togattentater og tre røverier. Robert Lund stod anklaget for 13 drab, 27 sabotager, et togattentat og et røveri. De blev alle syv henrettet ved skydning den 9. maj 1947 i København mellem klokken 0.33 og 4.00.

	=== Børge Schmidt Rejselegat ===		=== Børge Schmidt Rejselegat ===
	Børge Schmidts Rejselegat blev stiftet af Aarhus Stiftstidende, og skænket til daværende Dansk Journalistforening til minde om redaktør Børge Schmidt. Legatet tildeles lovende provinsjournalister under 34 år, hvert år d. 29. marts - den dag hvor Børge Schmidt blev myrdet af Petergruppen.		Børge Schmidts Rejselegat blev stiftet af Aarhus Stiftstidende og skænket til daværende Dansk Journalistforening til minde om redaktør Børge Schmidt. Legatet tildeles lovende provinsjournalister under 34 år, hvert år den 29. marts - den dag, hvor Børge Schmidt blev myrdet af Petergruppen.

	== Børge Schmidt på AarhusArkivet ==		== Børge Schmidt på AarhusArkivet ==