Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947) - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: */

2026-03-13T10:04:38Z

Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus:

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2026, 12:04
Linje 56:		Linje 56:
	* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)		* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
	* [[Søndergade]] 35-37 (1918)		* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
	* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
	* Søndergade 72-74 (1918)		* Søndergade 72-74 (1918)
	* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)		* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
Linje 67:		Linje 66:
	* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)		* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
	* Marselisvej 17 (1920)		* Marselisvej 17 (1920)
			* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1921)
	* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)		* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
	* [[Lundbyesgade]] (1921)		* [[Lundbyesgade]] (1921)

Hemik med 5. nov. 2024, 08:38

2024-11-05T08:38:01Z

AntonAarhus: /* Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget */

2024-02-16T16:15:52Z

Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2024, 18:15
Linje 18:		Linje 18:

	=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===		=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===

			[[Fil:Axelhoeg raadhus.png\|thumb\|right\|Axel Hoeg's skitse til Aarhus' ny rådhus, 1919. Fra En by - en arkitekt. Købstadmuseet "Den Gamle By". Årbog. 1980]]


	I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.		I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.

Pernille Jeppesen: /* Stadion og Regina-bygningen */

2023-10-24T12:09:28Z

Stadion og Regina-bygningen

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2023, 14:09
Linje 13:		Linje 13:
	I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.		I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.

	Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden ~~dansker~~ arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.		Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.

	Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.		Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

Pernille Jeppesen: /* Stadion og Regina-bygningen */

2023-10-24T12:08:46Z

Stadion og Regina-bygningen

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2023, 14:08
Linje 9:		Linje 9:
	I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].		I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

	Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].		Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

	Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.		I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.

			Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansker arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.

			Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

	=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===		=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===

MiaGulvadJørgensen med 24. maj 2023, 10:37

2023-05-24T10:37:45Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2023, 12:37
Linje 5:		Linje 5:
	Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].		Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

	== Stadion og Regina-bygningen ==		=== Stadion og Regina-bygningen ===

	I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].		I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].
Linje 13:		Linje 13:
	Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.		Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

	== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ==		=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===

	I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.		I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.
Linje 21:		Linje 21:
	[[Aarhus Byråd]] diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte ham hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.		[[Aarhus Byråd]] diskuterede i 1937 muligheden for et nyt rådhus på grund af stor tilflytning og udsigten til, at omegnskommunerne ville blive indlemmet. Man udskrev en arkitektkonkurrence og anvendte derfor ikke de planer, som Axel Høeg-Hansen havde udarbejdet i 1919-1920. Denne forbigåelse ramte ham hårdt, og han valgte derfor at forlade Aarhus med stor bitterhed.

			=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===
	== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ==

	* [[Havnegade]] 30 (1909)		* [[Havnegade]] 30 (1909)

Amanda R med 15. feb. 2023, 12:43

2023-02-15T12:43:27Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 14:43
Linje 86:		Linje 86:

	== Axel Johannes Høeg-Hansen på AarhusArkivet ==		== Axel Johannes Høeg-Hansen på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?~~collectors~~=109325}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109325 Se arkivalier omhandlende Axel Johannes Høeg-Hansen i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Amanda R med 15. feb. 2023, 12:41

2023-02-15T12:41:58Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 14:41
Linje 5:		Linje 5:
	Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].		Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].

	===Stadion og Regina-bygningen===		== Stadion og Regina-bygningen ==

	I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].		I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].
Linje 13:		Linje 13:
	Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.		Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

	=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget===		== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ==

	I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.		I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.
Linje 22:		Linje 22:


	=== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ===		== Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: ==

	* [[Havnegade]] 30 (1909)		* [[Havnegade]] 30 (1909)

Phillip Stadsarkivet med 26. okt. 2022, 10:51

2022-10-26T10:51:13Z

@@ Linje 83: / Linje 83: @@
 * Ombygning af lystryksanstalt, [[Rosenkrantzgade]] 12 (1939)
-Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårderne Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.
+== Axel Johannes Høeg-Hansen på AarhusArkivet ==
 == Litteratur og kilder ==
@@ Linje 94: / Linje 96: @@
 [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 12:02

2022-05-16T12:02:41Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 14:02
Linje 9:		Linje 9:
	I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].		I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

	Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas ~~Kirken~~]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].		Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

	Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.		Det århusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2024, 10:38
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Axel j h-hansen.jpg\|250px\|thumb\|right\|Axel Johannes Høeg-Hansen]]		[[Fil:Axel j h-hansen.jpg\|250px\|thumb\|right\|Axel Johannes Høeg-Hansen]]

	~~Arkitekt~~ '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' (født ~~på Frederiksberg~~ 27. juni 1877, død 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk), var søn af overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Gift 1909 med lnga Pauline Liggern Hansen (1876-1954)		'''Axel Johannes Høeg-Hansen''' (født den 27. juni 1877 på Frederiksberg, død den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk) var arkitekt.

			Han var søn af overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Gift i 1909 med lnga Pauline Liggern Hansen (1876-1954)

	Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].		Axel Høeg-Hansen blev uddannet ved Kunstakademiet i 1906. Efter endt uddannelse som arkitekt blev han i 1907 konduktør for arkitekten [[Anton Rosen]]. Opgaven gik ud på at føre tilsyn med opførelsen af de bygninger, som skulle opføres i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus\|Landsudstillingen i 1909]], som var en udstilling inden for industri, håndværk og kultur. Bygningerne blev opført ved det nuværende [[Strandparken]] og [[Tangkrogen]] og viste de typiske bygninger i en stationsby. Derudover var der en byhistorisk udstilling, som senere dannede grundlaget for [[Den Gamle By]].
Linje 9:		Linje 11:
	I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].		I 1909 oprettede Axel Høeg-Hansen sin egen tegnestue og tegnede i de første år huse og etagebyggerier til midtbyen i Aarhus. Fra 1909-1916 var han blandt andet arkitekten bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]].

	Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].		Axel Høeg-Hansen begyndte i 1916 sit arbejde med [[Aarhus Stadion]], som blev indviet i 1920. Man genbrugte i den forbindelse træbuekonstruktionen fra Københavns anden banegård til stadionhallen. Axel Høeg-Hansen gik i samme periode sammen med arkitekt [[Kaj Gottlob]] om at foreslå en retlinet boulevard mellem Aarhus Stadion og [[Skt. Lukas Kirke]], som Kaj Gottlob havde tegnet. Planerne gik igennem, og den nye boulevard fik navnet [[Stadion Allé]].

	I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.		I foråret i 1928 fik Høeg-Hansen en henvendelse fra Kunstakademiet i København angående indsendelse af tegninger over Aarhus Stadion til De Olympiske Lege, som på det tidspunkt blev afholdt i Amsterdam. Alle kunstværker skulle have en relation til sport, hvilket var det centrale kriterium for kunstkonkurrencen ved De Olympiske Lege.
Linje 15:		Linje 17:
	Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.		Desværre nåede Høeg-Hansen ikke en placering på podiet til kunstkonkurrencen. En anden dansk arkitekt, Einer Mindedal-Rasmussen, opnåede en andenplads for sine tegninger over Ollerup Svømmehal på Fyn, mens førstepladsen blev tildelt en hollandsk arkitekt med det stadion, hvor De Olympiske Lege blev afholdt det pågældende år.

	Det ~~århusianske~~ filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.		Det aarhusianske filmselskab [[A/S Fotorama]] ønskede i starten af 1900-tallet deres egen biograf i Aarhus og bad Axel Høeg-Hansen tegne bygningen. Han begyndte arbejdet i 1918 på det, der skulle blive til [[Regina-bygningen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Ny Banegårdsgade]]. Byggeriet stod færdigt i 1921 og rummede ud over biografen blandt andet også et hotel, restaurant og butikker.

	=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===		=== Amtssygehuset, Banegårdspladsen og et rådhus, der ikke blev til noget ===

	[[Fil:Axelhoeg raadhus.png\|thumb\|right\|Axel Hoeg's skitse til Aarhus' ny rådhus, 1919. Fra En by - en arkitekt. Købstadmuseet "Den Gamle By". Årbog. 1980]]		[[Fil:Axelhoeg raadhus.png\|thumb\|right\|Axel Hoeg's skitse til Aarhus' ny rådhus, 1919. Fra En by - en arkitekt. Købstadmuseet "Den Gamle By". Årbog. 1980]]


	I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.		I 1928 blev Axel Høeg-Hansen hyret af [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] til at give et bud på, hvad en udvidelse af det daværende amtssygehus på [[Ingerslevs Boulevard]] ville koste. Hans beregninger viste, at forskellen mellem at udvide og bygge helt nyt ikke ville være stor. Axel Høeg-Hansen blev derfor hyret til at tegne et helt nyt [[Aarhus Amtssygehus\|amtssygehus]] ved [[Viborgvej]], som blev indviet i 1935.