Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947) - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Nekrologer */

2026-06-03T07:39:40Z

Nekrologer

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 09:39
Linje 118:		Linje 118:
	I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).		I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).

	Århus Stiftstidendes nekrolog bragt 1. september 1947 var en hyldest til den nu afdøde arkitekt. Avisen skrev blandt andet: ''”Siden Hack Kampmanns Tid har ingen enkelt Arkitekt betydet saa meget for Aarhus”'' og ''”I Kraft af sit rige Talent, sit oprindelige og ægte artistiske Gemyt var han i Ordets bedste Forstand en Inspirationens Mand, hvis Trang til Skønhed og hvis Higen efter Idéernes Virkeliggørelse udløstes i Linjer, flader og Rum...”'' og endeligt ''"Som Menneske var Høeg-Hansen lige saa fængslende og original som i sin Kunst. Han var en usædvanlig Personlighed, ~~selsvstændig~~ og original i Meninger og Betragtninger. Han var en nobel Karakter. fornem og ærekær i Ordenes fineste Betydning."''		Århus Stiftstidendes nekrolog bragt 1. september 1947 var en hyldest til den nu afdøde arkitekt. Avisen skrev blandt andet: ''”Siden Hack Kampmanns Tid har ingen enkelt Arkitekt betydet saa meget for Aarhus”'' og ''”I Kraft af sit rige Talent, sit oprindelige og ægte artistiske Gemyt var han i Ordets bedste Forstand en Inspirationens Mand, hvis Trang til Skønhed og hvis Higen efter Idéernes Virkeliggørelse udløstes i Linjer, flader og Rum...”'' og endeligt ''"Som Menneske var Høeg-Hansen lige saa fængslende og original som i sin Kunst. Han var en usædvanlig Personlighed, selvstændig og original i Meninger og Betragtninger. Han var en nobel Karakter. fornem og ærekær i Ordenes fineste Betydning."''

	== Liste over bygninger i Aarhus ==		== Liste over bygninger i Aarhus ==

JanneMarieBarslev: /* Nekrologer */

2026-06-03T07:39:30Z

Nekrologer

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 09:39
Linje 118:		Linje 118:
	I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).		I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).

	Århus Stiftstidendes nekrolog var en hyldest til den nu afdøde arkitekt. Avisen skrev blandt andet: ''”Siden Hack Kampmanns Tid har ingen enkelt Arkitekt betydet saa meget for Aarhus”'' og ''”I Kraft af sit rige Talent, sit oprindelige og ægte artistiske Gemyt var han i Ordets bedste Forstand en Inspirationens Mand, hvis Trang til Skønhed og hvis Higen efter Idéernes Virkeliggørelse udløstes i Linjer, flader og Rum...”'' og endeligt ''"Som Menneske var Høeg-Hansen lige saa fængslende og original som i sin Kunst. Han var en usædvanlig Personlighed, selsvstændig og original i Meninger og Betragtninger. Han var en nobel Karakter. fornem og ærekær i Ordenes fineste Betydning."''		Århus Stiftstidendes nekrolog bragt 1. september 1947 var en hyldest til den nu afdøde arkitekt. Avisen skrev blandt andet: ''”Siden Hack Kampmanns Tid har ingen enkelt Arkitekt betydet saa meget for Aarhus”'' og ''”I Kraft af sit rige Talent, sit oprindelige og ægte artistiske Gemyt var han i Ordets bedste Forstand en Inspirationens Mand, hvis Trang til Skønhed og hvis Higen efter Idéernes Virkeliggørelse udløstes i Linjer, flader og Rum...”'' og endeligt ''"Som Menneske var Høeg-Hansen lige saa fængslende og original som i sin Kunst. Han var en usædvanlig Personlighed, selsvstændig og original i Meninger og Betragtninger. Han var en nobel Karakter. fornem og ærekær i Ordenes fineste Betydning."''

	== Liste over bygninger i Aarhus ==		== Liste over bygninger i Aarhus ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-06-03T07:38:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 09:38
Linje 991:		Linje 991:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Byråds Forhandlinger.		* Aarhus Byråds Forhandlinger
	* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.		* Klemann, Thyge: Arkitekten A. Høeg-Hansen, 1977.
	* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.		* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
	* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle\| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].		* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7410&wsektion=alle\| Om Axel Johannes Høeg-Nielsen i Dansk Kunstindex]].
			* [[Århus Stiftstidende]], 01.09.1947, ''"Arkitekt Høeg-Hansen død"''

	[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev: /* Privatliv */

2026-06-03T07:38:07Z

Privatliv

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 09:38
Linje 115:		Linje 115:
	Høeg-Hansen bevarede han interessen for sit levebrød, arkitekturen, frem til det sidste. Han var et socialt væsen, der, sammen med sin kone, agerede værtspar for både familie og venner, inklusive parrets syv børnebørn (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175-177).		Høeg-Hansen bevarede han interessen for sit levebrød, arkitekturen, frem til det sidste. Han var et socialt væsen, der, sammen med sin kone, agerede værtspar for både familie og venner, inklusive parrets syv børnebørn (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175-177).

			====Nekrologer====
	I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).		I forbindelse med Høeg-Hansens død blev der udgivet en nekrolog i [[Aarhus Amtstidende]], der beskrev ham som en interessant og inciterende med mange venner i Aarhus. Han beskrives også som en med ''“et følsomt og nervøst Temperament.”'' I årene op til hans død havde han givet udtryk for, at hans helbred ikke var så godt. Derudover skrev avisen, at han havde hjerteproblemer (Aarhus Amtstidende, 1. september 1947, s. 6). I andre kilder er han blevet beskrevet som ''“et farverigt, rundhåndet og stræbsomt menneske, som har ført sig frem med naturlig værdighed. Dertil et noget nervøst gemyt, indimellem ilter og streng.”'' Derudover beskrives han som arbejdsom og entusiastisk (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 181).

			Århus Stiftstidendes nekrolog var en hyldest til den nu afdøde arkitekt. Avisen skrev blandt andet: ''”Siden Hack Kampmanns Tid har ingen enkelt Arkitekt betydet saa meget for Aarhus”'' og ''”I Kraft af sit rige Talent, sit oprindelige og ægte artistiske Gemyt var han i Ordets bedste Forstand en Inspirationens Mand, hvis Trang til Skønhed og hvis Higen efter Idéernes Virkeliggørelse udløstes i Linjer, flader og Rum...”'' og endeligt ''"Som Menneske var Høeg-Hansen lige saa fængslende og original som i sin Kunst. Han var en usædvanlig Personlighed, selsvstændig og original i Meninger og Betragtninger. Han var en nobel Karakter. fornem og ærekær i Ordenes fineste Betydning."''

	== Liste over bygninger i Aarhus ==		== Liste over bygninger i Aarhus ==

JanneMarieBarslev med 3. jun. 2026, 06:43

2026-06-03T06:43:53Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 08:43
Linje 4:		Linje 4:
	\|billedtekst=Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst=Arkitekt Axel Høeg-Hansen. Fotograf Michele Alessio Caprani, ca. 1917, Aarhus Stadsarkiv.
	\|navn=Axel Johannes Høeg-Hansen		\|navn=Axel Johannes Høeg-Hansen
	\|født=1877		\|født=27. juni 1877
	\|død=1947		\|død=30. august 1947
	\|nationalitet=Dansk		\|nationalitet=Dansk
	\|foraeldre=Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen		\|foraeldre=Overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen

JanneMarieBarslev med 3. jun. 2026, 05:39

2026-06-03T05:39:29Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 07:39
Linje 19:		Linje 19:
	\|underskrift=		\|underskrift=
	}}		}}
	Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' blev født den 27. juni 1877 på Frederiksberg og døde den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk. Hans forældre var overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen.		Arkitekt '''Axel Johannes Høeg-Hansen''' blev født den 27. juni 1877 på Frederiksberg og døde den 30. august 1947 i Bjørnehovede ved Frederiksværk. Hans forældre var overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. Han er især kendt for at have tegnet [[Aarhus Idrætspark]] og beboelsesejendommene langs [[Park Allé]] og [[Banegårdspladsen]].

	=== Biografi ===		=== Biografi ===

JanneMarieBarslev: /* Hvorfor forlade Aarhus? */

2026-05-27T11:23:48Z

Hvorfor forlade Aarhus?

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2026, 13:23
Linje 47:		Linje 47:

	=== Hvorfor forlade Aarhus? ===		=== Hvorfor forlade Aarhus? ===
	Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]]. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for [[Aarhus Rådhus\|et nyt rådhus]] på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da [[Aarhus Byråd]] i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).		[[Fil:Axelhoeg raadhus.png\|350px\|thumb\|right\|Axel Høeg-Hansens forslag til byens nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]].]]
			Da Høeg-Hansen flyttede fra Aarhus i 1937, var det med bitterhed. Han troede, at det næste skridt i karrieren måtte være at tegne Aarhus’ nye rådhus. Han synes selv, han var oplagt, fordi han havde været med til at udforme området omkring [[Banegårdspladsen]] og [[Park Allé]]. Derudover havde han allerede i 1919-1920 udarbejdet planer for [[Aarhus Rådhus\|et nyt rådhus]] på opfordring fra byrådet. Derfor var overraskelsen stor, da [[Aarhus Byråd]] i 1937 valgte at udskrive en konkurrence efter nye forslag. Høeg-Hansen deltog ikke i konkurrencen, og projektet gik i stedet til Arne Jacobsen og Erik Møller. Han udtrykte sig dog ikke bittert til pressen, men kørte en tilbageholdende stil. Han flyttede til Frederiksværk i 1937 og fik sin kompagnon arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] til at overtage tegnestuen (Arkitekten Axel Høeg-Hansen af Mogens Brandt Poulsen (2018), s. 175). Hans sidste store opgave i byen blev Aarhus og Omegns Bank (1934).

	=== Arbejde ===		=== Arbejde ===

JanneMarieBarslev med 27. maj 2026, 11:16

2026-05-27T11:16:35Z

← Ældre version		Versionen fra 27. maj 2026, 13:16
Linje 980:		Linje 980:
	\| Krabbesholm		\| Krabbesholm
	\| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104		\| Ombygning<br />Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 104
			\|}
	Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.		Derudover har han bygget Silkeborg Bad Kurhus, hovedgårdene Allingegaard, Clasonsborg, Møllerup og Estruplund samt en række villaer og beboelsesbygninger i Jylland.

JanneMarieBarslev med 27. maj 2026, 11:13

2026-05-27T11:13:49Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev: /* Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus: */

2026-03-13T10:04:38Z

Axel Høeg-Hansen står bag følgende bygninger i Aarhus:

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2026, 12:04
Linje 56:		Linje 56:
	* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)		* Trælasthandel, [[Silkeborgvej]] 4-8, (1917)
	* [[Søndergade]] 35-37 (1918)		* [[Søndergade]] 35-37 (1918)
	* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1918)
	* Søndergade 72-74 (1918)		* Søndergade 72-74 (1918)
	* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)		* [[Slippen]], [[Aarhus Havn]]s administrations bygning (1918)
Linje 67:		Linje 66:
	* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)		* Villaer for AAB, [[Marienlundsvej]] (1920)
	* Marselisvej 17 (1920)		* Marselisvej 17 (1920)
			* [[Regina-bygningen]], Søndergade 53 (1921)
	* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)		* Villaer for AAB, [[Dronnings Magrethesvej]] og [[Skovfaldet]] (1921)
	* [[Lundbyesgade]] (1921)		* [[Lundbyesgade]] (1921)