Axel Handevitt-Haar (1935-) - Versionshistorie

Hemik med 5. nov. 2024, 08:30

2024-11-05T08:30:06Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2024, 10:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]		[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]
	~~Hotelejer, byrådspolitiker og rådmand~~ '''Axel Handevitt-Haar''' medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] ~~1970-1986~~		'''Axel Handevitt-Haar''' (født den 6. januar 1935 i Esbjerg, død den 25. oktober 2013 i Perth, Australien) var hotelejer, rådmand samt medlem af Aarhus Byråd fra 1970 til 1986 for [[Venstre]].

	~~Født 6. januar 1935 i Esbjerg - død 25. oktober 2013 i Perth, Australien. Døbt ''~~Axel Haar-Nielsen~~''. Navneforandring~~ i 1982 til ''Handevitt-Haar''<ref>Kirkeborg Esbjerg Vor Frelser sogn</ref>. Navnet Handevitt stammede fra farmoderens slesvigske slægt.		Han var døbt Axel Haar-Nielsen, men tog i 1982 navneforandring til Handevitt-Haar<ref>Kirkeborg Esbjerg Vor Frelser sogn</ref>. Navnet Handevitt stammede fra farmoderens slesvigske slægt.

	~~Uddannet~~ tjener, arbejdet for søværnet på Grønland.		Han var uddannet tjener og havde arbejdet for søværnet på Grønland.
	To år senere blev han valgt til [[Aarhus Byråd\|byrådet]] for partiet [[Venstre]]. Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. ~~Afdeling~~ og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.		To år senere blev han valgt til [[Aarhus Byråd\|byrådet]] for partiet [[Venstre]]. Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.

	===Karriere===		===Karriere===
	Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand, efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener~~, fulgt af~~ opgaver i ~~Søværnet~~ på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.		Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener og havde efterfølgende haft opgaver i søværnet på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.

	===Politik===		===Politik===
	1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling~~, den med~~ fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.		Den 1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling (fjernvarme og trafik). Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.

	Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.		Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der den 7. november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.

	===Efter den politiske karriere===		===Efter den politiske karriere===
	I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[Socialistisk Folkeparti\|SF]]. Det gav naturligvis ~~kraftigt~~ genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til ~~venstreside~~ i byrådssalen.		I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[Socialistisk Folkeparti\|SF]]. Det gav naturligvis kraftig genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstre side i byrådssalen.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hhoej med 2. nov. 2018, 10:47

2018-11-02T10:47:25Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:47
Linje 20:		Linje 20:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej med 2. nov. 2018, 10:46

2018-11-02T10:46:28Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:46
Linje 20:		Linje 20:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: ~~Dublet artikler~~]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej med 5. okt. 2018, 08:55

2018-10-05T08:55:33Z

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 10:55
Linje 16:		Linje 16:

	===Efter den politiske karriere===		===Efter den politiske karriere===
	I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.		I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[Socialistisk Folkeparti\|SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Hhoej med 2. okt. 2018, 08:59

2018-10-02T08:59:13Z

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 10:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]		[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]
	'''Axel Handevitt-Haar'''~~. Medlem~~ af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970-1986		Hotelejer, byrådspolitiker og rådmand '''Axel Handevitt-Haar''' medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970-1986

	~~Dublet~~-~~artikel om samme emne [[~~Axel Handevitt-Haar]] fra ~~2013 - Bør sammenskrives~~		Født 6. januar 1935 i Esbjerg - død 25. oktober 2013 i Perth, Australien. Døbt ''Axel Haar-Nielsen''. Navneforandring i 1982 til ''Handevitt-Haar''<ref>Kirkeborg Esbjerg Vor Frelser sogn</ref>. Navnet Handevitt stammede fra farmoderens slesvigske slægt.

	~~Født 6. januar 1935 i Esbjerg - død 25. oktober 2013 i Perth~~, ~~Australien~~.		Uddannet tjener, arbejdet for søværnet på Grønland.
			To år senere blev han valgt til [[Aarhus Byråd\|byrådet]] for partiet [[Venstre]]. Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.
	Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.

			===Karriere===
	Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand, efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener, fulgt af opgaver i Søværnet på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.		Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand, efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener, fulgt af opgaver i Søværnet på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.

			===Politik===
	1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.		1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.

	Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.		Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.

			===Efter den politiske karriere===
	I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.		I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.

Hhoej med 19. sep. 2018, 15:46

2018-09-19T15:46:32Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 17:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]		[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]
	'''Axel Handevitt-Haar'''. Medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970 - 1986		'''Axel Handevitt-Haar'''. Medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970-1986

	Dublet-artikel om samme emne [[Axel Handevitt-Haar]] fra 2013 - Bør sammenskrives		Dublet-artikel om samme emne [[Axel Handevitt-Haar]] fra 2013 - Bør sammenskrives

	Født 6. januar 1935 i Esbjerg~~. Død~~ 25. oktober 2013 i Perth, Australien.		Født 6. januar 1935 i Esbjerg - død 25. oktober 2013 i Perth, Australien.

	Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.		Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.
Linje 12:		Linje 12:
	1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.		1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.

	Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.		Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.

	I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.		I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.

Kurt L med 7. sep. 2018, 17:08

2018-09-07T17:08:22Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2018, 19:08
Linje 21:		Linje 21:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Dublet ~~artikel~~]]		[[Kategori: Dublet artikler]]

Kurt L: dublet artikel

2018-09-07T17:06:57Z

dublet artikel

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2018, 19:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]		[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]
	'''Axel Handevitt-Haar'''. Medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970 - 1986		'''Axel Handevitt-Haar'''. Medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970 - 1986

			Dublet-artikel om samme emne [[Axel Handevitt-Haar]] fra 2013 - Bør sammenskrives

	Født 6. januar 1935 i Esbjerg. Død 25. oktober 2013 i Perth, Australien.		Født 6. januar 1935 i Esbjerg. Død 25. oktober 2013 i Perth, Australien.
Linje 19:		Linje 21:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
			[[Kategori: Dublet artikel]]

Kurt L: fødselsdata

2018-09-07T17:02:53Z

fødselsdata

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2018, 19:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]		[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]
	'''Axel Handevitt-Haar''' ~~(1935- 2013) medlem~~ af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970 - 1986		'''Axel Handevitt-Haar'''. Medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970 - 1986

			Født 6. januar 1935 i Esbjerg. Død 25. oktober 2013 i Perth, Australien.

	Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.		Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.
Linje 11:		Linje 13:

	I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.		I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.

	~~Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

Hhoej med 7. sep. 2018, 08:14

2018-09-07T08:14:00Z

← Ældre version		Versionen fra 7. sep. 2018, 10:14
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]		[[Fil:Axel Handevitt-Haar (1935-).jpg\|thumbnail\|Axel Handevitt-Haar]]
	'''Axel Handevitt-Haar''' (1935-) medlem af Aarhus Byråd for ~~Vestre~~ 1970 - ~~1985 Rådmand~~		'''Axel Handevitt-Haar''' (1935- 2013) medlem af Aarhus Byråd for [[Venstre]] 1970 - 1986

			Axel Handeviit-Haar blev i 1970 valgt til byrådet for Venstre og var rådmand for Magistratens 5. Afdeling og medlem af Århus Købstads Magistrat i perioden 1971-86.

	Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand, efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener, fulgt af opgaver i Søværnet på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.		Under overskriften ”Ung mand med lynkarriere” blev Axel Haar-Nielsen i dagspressen introduceret for aarhusianerne. Han var blevet valgt til byrådet i den nye storkommune for partiet Venstre i 1970. Efter blot tre år i byen blev han rådmand, efter forinden at have været ordfører for partiet. Han var dog allerede på vej til at blive et kendt ansigt i byen efter købet af byens nye storhotel, Hotel Atlantic i 1968 i en alder af blot 33. Han var uddannet som tjener, fulgt af opgaver i Søværnet på Grønland. Hjemvendt købte han en vinstue i Esbjerg, og herefter arbejdede han sig op i restaurations- og hotelbranchen.
Linje 6:		Linje 8:
	1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.		1. december 1971 afløste han Alfred Mougaard som rådmand, da han på grund af sygdom måtte forlade Magistratens 5. afdeling, den med fjernvarme og trafik. Her fortsatte han som rådmand til udgangen af 1985. Forinden havde han meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte i politik.

	Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var ~~såedes~~ Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.		Det var store opgaver, der lå på afdelingen efter kommunalreformen i april 1970. Den kollektive trafik i storkommunen skulle samordnes og moderniseres. Det var således Axel Haar-Nielsen, der 7.november 1971 sagde farvel til byens sidste sporvogne og introducerede gågader i midtbyen. Han huskes også for realiseringen af milliard-projektet Varmeplan Aarhus, der betød anlæg af en stor fjernvarmering fra Studstrupværket i nord mod Skanderborg i syd. Herfra skulle borgerne forsynes med fjernvarme, et restprodukt fra elektricitetsproduktionen på værket. En helt ny havnepolitik indgik også i rådmandens overvejelser. Han havde konstateret et faldende overskud, og for ham betød det, at havnen måtte satse på den moderne containertrafik, der var under udvikling. Efter byrådsvalget i marts 1978 og den efterfølgende konstituering, måtte rådmandsposten til 5. afdeling besættes gennem lodtrækning: Den radikale byrådspolitiker Inger Lillelund tabte. Axel Haar-Nielsen kunne fortsætte endnu en periode.

			I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra [[SF]]. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet [[Venstre]] følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen.

	I december 1984 meddelte han pludselig, at han ville forlade politik efter 25 år. Som om det ikke var nok at forlade politik, havde han også skiftet navn til Handevitt-Haar og besluttet ikke blot at forlade byen, men også Europa, idet familien ville nedsætte sig i Australien for herfra at drive en import- og eksportforretning. Som rådmand blev han efterfulgt af Lone Hindø fra SF. Det gav naturligvis kraftigt genlyd, men aftaler med de konservative kunne ikke falde på plads, hvorfor partiet Venstre følte, at det fik mere ud af en konstitueringsaftale til venstreside i byrådssalen. Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.		Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==