Astrup - Versionshistorie

Laura B. med 28. okt. 2021, 08:44

2021-10-28T08:44:50Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 10:44
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~03781316006047~~, 10.~~081943139377456~~~[[Astrup]];		56.03387997729104, 10.102821002256372~[[Astrup]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=14		\|zoom=14
	\|center=56.~~03781316006047~~, 10.~~081943139377456~~		\|center=56.03387997729104, 10.102821002256372
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 28. okt. 2021, 08:44

2021-10-28T08:44:08Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2021, 10:44
Linje 1:		Linje 1:
	~~Landsby~~ i [[Aarhus Kommune]], [[Astrup Sogn]]. Landsbyen hørte tidligere til [[Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune]], som i 1963 blev lagt under [[Solbjerg Kommune]]. I 1970 blev den en del af [[Aarhus Kommune]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.03781316006047, 10.081943139377456~[[Astrup]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=14
			\|center=56.03781316006047, 10.081943139377456
			\|align=right
			}}</div>

			'''Astrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], [[Astrup Sogn]]. Landsbyen hørte tidligere til [[Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune]], som i 1963 blev lagt under [[Solbjerg Kommune]]. I 1970 blev den en del af [[Aarhus Kommune]]

	== Historie ==		== Historie ==
Linje 46:		Linje 55:

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

			== Astrup på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Astrup Astrup]}}

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==
Linje 53:		Linje 65:

	Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/		Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

			https://digdag.dk/

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Land- & skovbrug]]		[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Laura B. med 19. okt. 2021, 13:39

2021-10-19T13:39:00Z

← Ældre version		Versionen fra 19. okt. 2021, 15:39
Linje 1:		Linje 1:
	Landsby i [[Aarhus Kommune]], [[Astrup Sogn]].		Landsby i [[Aarhus Kommune]], [[Astrup Sogn]]. Landsbyen hørte tidligere til [[Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune]], som i 1963 blev lagt under [[Solbjerg Kommune]]. I 1970 blev den en del af [[Aarhus Kommune]]

	== Historie ==		== Historie ==

MiaGulvadJørgensen med 19. jan. 2021, 11:51

2021-01-19T11:51:25Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2021, 13:51
Linje 2:		Linje 2:

	== Historie ==		== Historie ==
	Omkring 1800 bestod Astrup af [[Astrup ~~kirke~~\|kirken]], 11 gårde og lige så mange huse. Gårdene lå med en enkelt undtagelse i to grupper, en vestlig ved Nedergård og en østlig omfattende præstegården samt de 4 stadig eksisterende gårde ved Mustrupvej. Mellem disse to grupper lå hovedparten af husene. Kun meget få af disse var placeret i ydergrupperne. Senere er der sket ændringer ved lidt udtynding i vestgruppen som følge af udflytning, en enkelt omlokalisering til nordsiden af bygaden sammesteds samt moderat udfyldning af "huller". Udfyldningen er især lokaliseret til den tidligere åbne, centrale del af byen, hvor der siden begyndelsen af århundredet er opført et mindre antal huse, samt til den vestlige del, i hvilken der er bygget et lille parcelhuskvarter, som udfylder en gammel gårdtomt. Udflytningen begyndte inden midten af 1800-tallet og afsluttedes hurtigt; ingen gård er udflyttet efter 1875.		Omkring 1800 bestod Astrup af [[Astrup Kirke\|kirken]], 11 gårde og lige så mange huse. Gårdene lå med en enkelt undtagelse i to grupper, en vestlig ved Nedergård og en østlig omfattende præstegården samt de 4 stadig eksisterende gårde ved Mustrupvej. Mellem disse to grupper lå hovedparten af husene. Kun meget få af disse var placeret i ydergrupperne. Senere er der sket ændringer ved lidt udtynding i vestgruppen som følge af udflytning, en enkelt omlokalisering til nordsiden af bygaden sammesteds samt moderat udfyldning af "huller". Udfyldningen er især lokaliseret til den tidligere åbne, centrale del af byen, hvor der siden begyndelsen af århundredet er opført et mindre antal huse, samt til den vestlige del, i hvilken der er bygget et lille parcelhuskvarter, som udfylder en gammel gårdtomt. Udflytningen begyndte inden midten af 1800-tallet og afsluttedes hurtigt; ingen gård er udflyttet efter 1875.

	[[Fil:Astrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Østergårdsvej 240, Astrup, set fra syd. Et gammelt jordløst hus, som oprindeligt er opført i bindingsværk. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]		[[Fil:Astrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Østergårdsvej 240, Astrup, set fra syd. Et gammelt jordløst hus, som oprindeligt er opført i bindingsværk. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]

MiaGulvadJørgensen med 18. jan. 2021, 13:24

2021-01-18T13:24:28Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2021, 15:24
Linje 2:		Linje 2:

	== Historie ==		== Historie ==
	Omkring 1800 bestod Astrup af kirken, 11 gårde og lige så mange huse. Gårdene lå med en enkelt undtagelse i to grupper, en vestlig ved Nedergård og en østlig omfattende præstegården samt de 4 stadig eksisterende gårde ved Mustrupvej. Mellem disse to grupper lå hovedparten af husene. Kun meget få af disse var placeret i ydergrupperne. Senere er der sket ændringer ved lidt udtynding i vestgruppen som følge af udflytning, en enkelt omlokalisering til nordsiden af bygaden sammesteds samt moderat udfyldning af "huller". Udfyldningen er især lokaliseret til den tidligere åbne, centrale del af byen, hvor der siden begyndelsen af århundredet er opført et mindre antal huse, samt til den vestlige del, i hvilken der er bygget et lille parcelhuskvarter, som udfylder en gammel gårdtomt. Udflytningen begyndte inden midten af 1800-tallet og afsluttedes hurtigt; ingen gård er udflyttet efter 1875.		Omkring 1800 bestod Astrup af [[Astrup kirke\|kirken]], 11 gårde og lige så mange huse. Gårdene lå med en enkelt undtagelse i to grupper, en vestlig ved Nedergård og en østlig omfattende præstegården samt de 4 stadig eksisterende gårde ved Mustrupvej. Mellem disse to grupper lå hovedparten af husene. Kun meget få af disse var placeret i ydergrupperne. Senere er der sket ændringer ved lidt udtynding i vestgruppen som følge af udflytning, en enkelt omlokalisering til nordsiden af bygaden sammesteds samt moderat udfyldning af "huller". Udfyldningen er især lokaliseret til den tidligere åbne, centrale del af byen, hvor der siden begyndelsen af århundredet er opført et mindre antal huse, samt til den vestlige del, i hvilken der er bygget et lille parcelhuskvarter, som udfylder en gammel gårdtomt. Udflytningen begyndte inden midten af 1800-tallet og afsluttedes hurtigt; ingen gård er udflyttet efter 1875.

	[[Fil:Astrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Østergårdsvej 240, Astrup, set fra syd. Et gammelt jordløst hus, som oprindeligt er opført i bindingsværk. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]		[[Fil:Astrup.jpg\|thumb\|right\|350px\|Østergårdsvej 240, Astrup, set fra syd. Et gammelt jordløst hus, som oprindeligt er opført i bindingsværk. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.]]

Jja: /* Vejnet: */

2019-12-11T13:21:55Z

Vejnet:

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2019, 15:21
Linje 40:		Linje 40:
	\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 10		\| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige \|\| 10
	\|-		\|-
	\| Særkende for landsbyen \|\| Astrup har bevaret sin bondebykarakter. Det er usædvanligt, at en relativt så stor landsby har en så betydelig andel af gårdene i behold, og ikke mindre end 7 af dem ligger på den gamle plads. I den yngre bygningsbestand er der flere gode bygninger, men hovedparten af massen er af jævn karakter. Strukturelt virker byen noget splittet, og den vestlige halvdel af bygaden er trivielt lige, hvortil negativt kommer trafikgener fra færdslen på Østergårdsvej.		\| Særkende for landsbyen \|\| Astrup har bevaret sin bondebykarakter. Det er usædvanligt, at en så relativt stor landsby har en så betydelig andel af gårdene i behold, og ikke mindre end 7 af dem ligger på den gamle plads. I den yngre bygningsbestand er der flere gode bygninger, men hovedparten af massen er af jævn karakter. Strukturelt virker byen noget splittet, og den vestlige halvdel af bygaden er trivielt lige, hvortil negativt kommer trafikgener fra færdslen på Østergårdsvej.
	\|}		\|}

	Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.		Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

	Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.		Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

	== Litteratur og kilder: ==		== Litteratur og kilder: ==

LS med 21. mar. 2019, 14:25

2019-03-21T14:25:05Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2019, 16:25
Linje 19:		Linje 19:
	Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem [[Løjenkær]] og [[Solbjerg Sø]], som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.		Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem [[Løjenkær]] og [[Solbjerg Sø]], som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.

	[[Fil:DSC 7989--Astrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Astrup ~~Søndergaard~~. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 7989--Astrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Astrup Kirke. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====

LS med 21. mar. 2019, 14:19

2019-03-21T14:19:07Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2019, 16:19
Linje 19:		Linje 19:
	Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem [[Løjenkær]] og [[Solbjerg Sø]], som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.		Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem [[Løjenkær]] og [[Solbjerg Sø]], som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.

	[[Fil:DSC ~~7988~~--Astrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Astrup Søndergaard. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 7989--Astrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Astrup Søndergaard. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====

LS med 21. mar. 2019, 14:17

2019-03-21T14:17:18Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2019, 16:17
Linje 18:		Linje 18:
	==== Geografi og bevoksning: ====		==== Geografi og bevoksning: ====
	Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem [[Løjenkær]] og [[Solbjerg Sø]], som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.		Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem [[Løjenkær]] og [[Solbjerg Sø]], som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.

			[[Fil:DSC 7988--Astrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Astrup Søndergaard. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	==== Bygninger og erhverv: ====		==== Bygninger og erhverv: ====
Linje 23:		Linje 25:

	11 ejendomme var i 1974 landbrug, heraf to gartnerier, to rummede kombineret sekundær virksomhed (maskinfabrik og malerværksted) med beboelse, og to husede privat service (WS og vognmandsforretning) plus beboelse. Hertil kom kirken og præsteboligen; resten var ren beboelse. Trods den ret betydelige størrelse er Astrup således en landejendomsby. Dette er vel i overensstemmelse med det generelle indtryk, men bebyggelsen langs [[Østergårdsvej]] er tydeligt domineret af beboelseshuse. Målt efter antal arbejdspladser var landbrug og sekundære erhverv lige vigtige i 1974. Kolonialforretningen (brugsforeningen) forsvandt i 1969, da den flyttede til Solbjerg.		11 ejendomme var i 1974 landbrug, heraf to gartnerier, to rummede kombineret sekundær virksomhed (maskinfabrik og malerværksted) med beboelse, og to husede privat service (WS og vognmandsforretning) plus beboelse. Hertil kom kirken og præsteboligen; resten var ren beboelse. Trods den ret betydelige størrelse er Astrup således en landejendomsby. Dette er vel i overensstemmelse med det generelle indtryk, men bebyggelsen langs [[Østergårdsvej]] er tydeligt domineret af beboelseshuse. Målt efter antal arbejdspladser var landbrug og sekundære erhverv lige vigtige i 1974. Kolonialforretningen (brugsforeningen) forsvandt i 1969, da den flyttede til Solbjerg.

	~~[[Fil:DSC 7988--Astrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Astrup Søndergaard. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]~~


	En af de 10 bygninger, klassificeret som bevaringsværdige, er den fornemme præstebolig fra slutningen af 1700-tallet, en af kommunens værdifuldeste bindingsværksbygninger. Derudover er kun kirken også fra 1700-tallet. Begge bygninger med omgivelser udgør et delmiljø af høj karat.		En af de 10 bygninger, klassificeret som bevaringsværdige, er den fornemme præstebolig fra slutningen af 1700-tallet, en af kommunens værdifuldeste bindingsværksbygninger. Derudover er kun kirken også fra 1700-tallet. Begge bygninger med omgivelser udgør et delmiljø af høj karat.

LS med 21. mar. 2019, 14:16

2019-03-21T14:16:30Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2019, 16:16
Linje 23:		Linje 23:

	11 ejendomme var i 1974 landbrug, heraf to gartnerier, to rummede kombineret sekundær virksomhed (maskinfabrik og malerværksted) med beboelse, og to husede privat service (WS og vognmandsforretning) plus beboelse. Hertil kom kirken og præsteboligen; resten var ren beboelse. Trods den ret betydelige størrelse er Astrup således en landejendomsby. Dette er vel i overensstemmelse med det generelle indtryk, men bebyggelsen langs [[Østergårdsvej]] er tydeligt domineret af beboelseshuse. Målt efter antal arbejdspladser var landbrug og sekundære erhverv lige vigtige i 1974. Kolonialforretningen (brugsforeningen) forsvandt i 1969, da den flyttede til Solbjerg.		11 ejendomme var i 1974 landbrug, heraf to gartnerier, to rummede kombineret sekundær virksomhed (maskinfabrik og malerværksted) med beboelse, og to husede privat service (WS og vognmandsforretning) plus beboelse. Hertil kom kirken og præsteboligen; resten var ren beboelse. Trods den ret betydelige størrelse er Astrup således en landejendomsby. Dette er vel i overensstemmelse med det generelle indtryk, men bebyggelsen langs [[Østergårdsvej]] er tydeligt domineret af beboelseshuse. Målt efter antal arbejdspladser var landbrug og sekundære erhverv lige vigtige i 1974. Kolonialforretningen (brugsforeningen) forsvandt i 1969, da den flyttede til Solbjerg.

			[[Fil:DSC 7988--Astrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Astrup Søndergaard. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]


	En af de 10 bygninger, klassificeret som bevaringsværdige, er den fornemme præstebolig fra slutningen af 1700-tallet, en af kommunens værdifuldeste bindingsværksbygninger. Derudover er kun kirken også fra 1700-tallet. Begge bygninger med omgivelser udgør et delmiljø af høj karat.		En af de 10 bygninger, klassificeret som bevaringsværdige, er den fornemme præstebolig fra slutningen af 1700-tallet, en af kommunens værdifuldeste bindingsværksbygninger. Derudover er kun kirken også fra 1700-tallet. Begge bygninger med omgivelser udgør et delmiljø af høj karat.