Artillerikasernen - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2025-08-20T08:25:04Z

Litteratur og kilder

@@ Linje 75: / Linje 75: @@
 * Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P.E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]
 * De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05541573 Bestil materiale]
 * Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,
 [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Hemik med 14. mar. 2025, 11:50

2025-03-14T11:50:10Z

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2025, 13:50
Linje 27:		Linje 27:
	Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet- og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med [[Badeanstalter i Aarhus\|byens badeanstalter]], således de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.		Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet- og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med [[Badeanstalter i Aarhus\|byens badeanstalter]], således de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.

	I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergaard (K) til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun ~~indeholdte~~ fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etager og manglende vandtryk blev der også klaget over.		I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergaard (K) til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdt fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etager og manglende vandtryk blev der også klaget over.

	=== Soldaterne på kasernen ===		=== Soldaterne på kasernen ===
Linje 52:		Linje 52:

	=== Sidste kaserne ===		=== Sidste kaserne ===
	I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af ~~kasernene~~ på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.		I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernerne på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.

	På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun [[Ridehuset]] og [[Officersbygningen]], der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.		På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun [[Ridehuset]] og [[Officersbygningen]], der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.

	Sjællandsgadekvarterets ~~Beboerforeningen~~ stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre\|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)\|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang, og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.		Sjællandsgadekvarterets Beboerforening stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre\|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)\|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang, og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.

	Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne Forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] syntes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.		Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne Forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] syntes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.

Hemik med 4. feb. 2025, 11:49

2025-02-04T11:49:33Z

Phillip Stadsarkivet med 25. jan. 2023, 10:22

2023-01-25T10:22:10Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 12:22
Linje 8:		Linje 8:
	}}		}}
	</div>		</div>
	[[Fil:Artillerikasernen ca. 1908.jpg\|thumb\|right\|~~450px~~\|Artillerikasernen på [[Langelandsgade]].]]		[[Fil:Artillerikasernen ca. 1908.jpg\|thumb\|right\|350px\|Artillerikasernen på [[Langelandsgade]].]]
	Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet '''Artillerikasernen''' efter tegning af arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel]]. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]].		Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet '''Artillerikasernen''' efter tegning af arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel]]. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]].

Linje 29:		Linje 29:
	I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergard til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etagers og manglende vandtryk blev der også klaget over.		I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergard til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etagers og manglende vandtryk blev der også klaget over.

	===Soldaterne på kasernen===		=== Soldaterne på kasernen ===
	[[Fil:Langelandsgades kaserne 1955.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nye rekrutter på kasernen på [[Langelandsgade]] i 1955. 271401 Madsen prøver sine nye støvler, mens 271403 Filtenborg hjælper 271402 Stenderup med at fæstne hærmærket på uniformen.]]		[[Fil:Langelandsgades kaserne 1955.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nye rekrutter på kasernen på [[Langelandsgade]] i 1955. 271401 Madsen prøver sine nye støvler, mens 271403 Filtenborg hjælper 271402 Stenderup med at fæstne hærmærket på uniformen.]]

Linje 36:		Linje 36:
	Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen:		Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen:

	*1889-1923 3. Artilleriafdeling		* 1889-1923 3. Artilleriafdeling
	*1923-1940 3. Feltartilleriafdeling		* 1923-1940 3. Feltartilleriafdeling
	*1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling		* 1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling
	*1932-1937 8. Artilleriafdeling		* 1932-1937 8. Artilleriafdeling
	*1932-1940 Fra Dragonregimentet i Randers, Panservognskompagni, Motorcykeleskadron		* 1932-1940 Fra Dragonregimentet i Randers, Panservognskompagni, Motorcykeleskadron
	*1937-1940 14. Luftværnsartilleriafdeling		* 1937-1940 14. Luftværnsartilleriafdeling
	*1940-1945 Besat af tysk militær		* 1940-1945 Besat af tysk militær
	*1945-1948 ?		* 1945-1948 ?
	*1949-1950 2. Telegrafuddannelsesbataljon, fik senere betegnelsen Jydske Telegrafregiment		* 1949-1950 2. Telegrafuddannelsesbataljon, fik senere betegnelsen Jydske Telegrafregiment
	*1951-1969 Jydske Telegrafregiment		* 1951-1969 Jydske Telegrafregiment
	*1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969		* 1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969
	*1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978. En administrativ del af staben forbliver på kasernen indtil 1989		* 1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978. En administrativ del af staben forbliver på kasernen indtil 1989
	*1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne – senere en del Hærens Operative Kommando. Flyttes til Karup 1. august 1993		* 1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne – senere en del Hærens Operative Kommando. Flyttes til Karup 1. august 1993
	*1993 Aarhus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne		* 1993 Aarhus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne

	===Sidste kaserne===		=== Sidste kaserne ===
	I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernene på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.		I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernene på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid.

Linje 62:		Linje 62:
	I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.		I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.

	===Universitetet overtager===		=== Universitetet overtager ===
	1. august 1993 skulle Hærens Operative Kommandos stab, som den sidste militære enhed forlade kasernen, men endnu i starten af året var der usikkerhed om kasernebygningernes fremtidige benyttelse. At hovedbygningerne på kasernen skulle bevares var der nu stort politisk flertal for, og i starten af 1993 havde samtlige byrådsmedlemmer stemt for en bevaring af kasernens stenbygninger. Det var kun besættelsens tyske træbarakker, der måtte lade livet.		1. august 1993 skulle Hærens Operative Kommandos stab, som den sidste militære enhed forlade kasernen, men endnu i starten af året var der usikkerhed om kasernebygningernes fremtidige benyttelse. At hovedbygningerne på kasernen skulle bevares var der nu stort politisk flertal for, og i starten af 1993 havde samtlige byrådsmedlemmer stemt for en bevaring af kasernens stenbygninger. Det var kun besættelsens tyske træbarakker, der måtte lade livet.

	Borgmesterens afdeling havde i marts 1993 efterlyst forslag til kasernebygningernes fremtidige benyttelse. Selvom forslagene var mange og spændte lige fra brandværnsmuseum til cirkusskole, blev det Aarhus Universitet der endte med at overtage alle bygningerne. Efter en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen kunne de æstetiske fag rykke ind i de gamle militære bygninger på Langelandsgade.		Borgmesterens afdeling havde i marts 1993 efterlyst forslag til kasernebygningernes fremtidige benyttelse. Selvom forslagene var mange og spændte lige fra brandværnsmuseum til cirkusskole, blev det Aarhus Universitet der endte med at overtage alle bygningerne. Efter en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen kunne de æstetiske fag rykke ind i de gamle militære bygninger på Langelandsgade.

	===Se også===		=== Se også ===
	'''[[Aarhus og militæret]]'''		'''[[Aarhus og militæret]]'''

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon
	* Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997		* Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997
	* Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]		* Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]
	*De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05541573 Bestil materiale]		* De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05541573 Bestil materiale]
	* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,		* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,

Phillip Stadsarkivet med 25. jan. 2023, 10:21

2023-01-25T10:21:19Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 12:21
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">
			{{#display_map:
			56.16757212706472, 10.197451098725425~[[Artillerikasernen]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.16757212706472, 10.197451098725425
			}}
			</div>
	[[Fil:Artillerikasernen ca. 1908.jpg\|thumb\|right\|450px\|Artillerikasernen på [[Langelandsgade]].]]		[[Fil:Artillerikasernen ca. 1908.jpg\|thumb\|right\|450px\|Artillerikasernen på [[Langelandsgade]].]]

	Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet '''Artillerikasernen''' efter tegning af arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel]]. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]].		Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet '''Artillerikasernen''' efter tegning af arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel]]. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:53Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 50:		Linje 50:
	Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre\|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)\|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.		Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre\|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)\|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.

	Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.		Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.

	I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.		I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:43:09Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:43
Linje 65:		Linje 65:
	* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon
	* Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997		* Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997
	* Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A05681383~~ Bestil materiale]		* Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]
	*De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A05541573~~ Bestil materiale]		*De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05541573 Bestil materiale]
	* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,		* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,

Hhoej: /* Artilleristerne i Sukkerhuset */

2020-06-15T07:36:21Z

Artilleristerne i Sukkerhuset

← Ældre version		Versionen fra 15. jun. 2020, 09:36
Linje 4:		Linje 4:

	===Artilleristerne i Sukkerhuset===		===Artilleristerne i Sukkerhuset===
	Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige kaserne som den gamle industribygning ”[[Sukkerhuset]]” på [[Brammersgade]], eller med privat indkvartering.		Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis [[Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige kaserne som den gamle industribygning ”[[Sukkerhuset]]” på [[Brammersgade]], eller med privat indkvartering.

	Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere.		Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere.
	Derudover ankom 7 officersheste, 91 stamheste, 8 feltkanoner af model 1876 med tilbehør, 8 ammunitionsvogne, 3 batterivogne. Det var dermed ikke så få soldater og heste, der skulle findes plads til.		Derudover ankom 7 officersheste, 91 stamheste, 8 feltkanoner af model 1876 med tilbehør, 8 ammunitionsvogne, 3 batterivogne. Det var dermed ikke så få soldater og heste, der skulle findes plads til.

	De temmelig kummerlige og fugtige forhold i Sukkerhuset medførte, at der i 1882 udbrød en tyfusepidemi blandt artilleristerne. [[Aarhus Kommune\|Kommunen]] var ikke interesseret i at ofre mange penge på forbedringer i bygningen, da den kun var ment som en midlertidig løsning. Forhandlingerne om en artillerikaserne trak dog ud, og først i 1887 kunne byggeriet påbegyndes. To år senere – i september 1889 – kunne de første artillerister flytte ind på deres nye kaserne i Langelandsgade.		De temmelig kummerlige og fugtige forhold i Sukkerhuset medførte, at der i 1882 udbrød en tyfusepidemi blandt artilleristerne. [[Aarhus Kommune\|Kommunen]] var ikke interesseret i at ofre mange penge på forbedringer i bygningen, da den kun var ment som en midlertidig løsning. Forhandlingerne om en artillerikaserne trak dog ud, og først i 1887 kunne byggeriet påbegyndes. To år senere – i september 1889 – kunne de første artillerister flytte ind på deres nye kaserne i [[Langelandsgade]].

	===Bombet under krigen===		===Bombet under krigen===

Hhoej: /* Sidste kaserne */

2018-10-05T08:53:41Z

Sidste kaserne

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2018, 10:53
Linje 52:		Linje 52:
	Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.		Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.

	I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.		I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.

	===Universitetet overtager===		===Universitetet overtager===

Hhoej med 4. okt. 2018, 11:06

2018-10-04T11:06:34Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2018, 13:06
Linje 52:		Linje 52:
	Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.		Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.

	I slutningen 1989 var der [[~~Valg~~ i Aarhus~~\|byrådsvalg~~]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.		I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.

	===Universitetet overtager===		===Universitetet overtager===

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2025, 13:49
Linje 12:		Linje 12:

	===Artilleristerne i Sukkerhuset===		===Artilleristerne i Sukkerhuset===
	Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis [[Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige ~~kaserne~~ som den gamle industribygning ”[[Sukkerhuset]]” på [[Brammersgade]], eller med privat indkvartering.		Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis [[Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige kaserner som den gamle industribygning ”[[Sukkerhuset]]” på [[Brammersgade]] eller med privat indkvartering.

	Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere.		Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere.
Linje 22:		Linje 22:
	Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes ridehus, værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten.		Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes ridehus, værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten.

	Under [[Den tyske besættelse\|besættelsen]] var artillerikasernen, ligesom byens andre ~~kaserne~~, beslaglagt af tyskerne. Allerede 9. april om aftenen ankom de første tyske soldater til kasernen, og hurtigt blev træbarakker opført i kasernegården. 31. oktober 1944 blev Gestapos hovedkvarter i det nærliggende universitet bombet af Royal Air ~~Forces~~, og også artillerikasernen blev hårdt ramt. Omkring 50 tyske soldater blev dræbt, to staldbygninger samt værkstedsbygningen gik helt til grunde, mens andre bygninger blev stærkt beskadiget. Efter krigen blev skaderne udbedret, men kasernen var ved at være forældet. Først i 1965 blev der indlagt varmt vand i kasernen, og indtil da måtte soldaterne nøjes ét ugentligt varmt bad på [[Badeanstalter i Aarhus\|byens badeanstalter]].		Under [[Den tyske besættelse\|besættelsen]] var artillerikasernen, ligesom byens andre kaserner, beslaglagt af tyskerne. Allerede den 9. april om aftenen ankom de første tyske soldater til kasernen, og hurtigt blev træbarakker opført i kasernegården. Den 31. oktober 1944 blev Gestapos hovedkvarter i det nærliggende universitet bombet af Royal Air Force, og også artillerikasernen blev hårdt ramt. Omkring 50 tyske soldater blev dræbt, to staldbygninger samt værkstedsbygningen gik helt til grunde, mens andre bygninger blev stærkt beskadiget. Efter krigen blev skaderne udbedret, men kasernen var ved at være forældet. Først i 1965 blev der indlagt varmt vand på kasernen, og indtil da måtte soldaterne nøjes med ét ugentligt varmt bad på [[Badeanstalter i Aarhus\|byens badeanstalter]].

	===Kolde bade og køjesenge===		===Kolde bade og køjesenge===
	Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med [[Badeanstalter i Aarhus\|byens badeanstalter]], ~~hvormed~~ de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.		Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet- og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med [[Badeanstalter i Aarhus\|byens badeanstalter]], således de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.

	I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud ~~Østergard~~ til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre ~~etagers~~ og manglende vandtryk blev der også klaget over.		I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergaard (K) til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etager og manglende vandtryk blev der også klaget over.

	=== Soldaterne på kasernen ===		=== Soldaterne på kasernen ===
Linje 56:		Linje 56:
	På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun [[Ridehuset]] og [[Officersbygningen]], der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.		På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun [[Ridehuset]] og [[Officersbygningen]], der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.

	Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre\|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)\|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.		Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre\|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)\|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang, og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne.

	Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne ~~forsvarsministeriet~~, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] og rådmand [[~~Oluf~~ P. Christensen]] ~~synes~~ om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.		Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne Forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf P. Christensen]] syntes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger.

	I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] og ~~de radikale~~, som kæmpede for kasernens bevarelse.		I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd\|valg i Aarhus]], og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] og [[Radikale Venstre\|Det Radikale Venstre]], som kæmpede for kasernens bevarelse.

	=== Universitetet overtager ===		=== Universitetet overtager ===
	1. august 1993 skulle Hærens Operative Kommandos stab, som den sidste militære enhed forlade kasernen, men endnu i starten af året var der usikkerhed om kasernebygningernes fremtidige benyttelse. At hovedbygningerne på kasernen skulle bevares var der nu stort politisk flertal for, og i ~~starten~~ af 1993 havde samtlige byrådsmedlemmer stemt for en bevaring af kasernens stenbygninger. Det var kun besættelsens tyske træbarakker, der måtte lade livet.		Den 1. august 1993 skulle Hærens Operative Kommandos stab, som den sidste militære enhed forlade kasernen, men endnu i starten af året var der usikkerhed om kasernebygningernes fremtidige benyttelse. At hovedbygningerne på kasernen skulle bevares var der nu stort politisk flertal for, og i begyndelsen af 1993 havde samtlige byrådsmedlemmer stemt for en bevaring af kasernens stenbygninger. Det var kun besættelsens tyske træbarakker, der måtte lade livet.

	Borgmesterens afdeling havde i marts 1993 efterlyst forslag til kasernebygningernes fremtidige benyttelse. Selvom forslagene var mange og spændte lige fra brandværnsmuseum til cirkusskole, blev det Aarhus Universitet der endte med at overtage alle bygningerne. Efter en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen kunne de æstetiske fag rykke ind i de gamle militære bygninger på Langelandsgade.		Borgmesterens afdeling havde i marts 1993 efterlyst forslag til kasernebygningernes fremtidige benyttelse. Selvom forslagene var mange og spændte lige fra brandværnsmuseum til cirkusskole, blev det Aarhus Universitet, der endte med at overtage alle bygningerne. Efter en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen kunne de æstetiske fag rykke ind i de gamle militære bygninger på Langelandsgade.

	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 73:		Linje 73:
	* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon
	* Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997		* Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997
	* Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]		* Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P.E. Niemann [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05681383 Bestil materiale]
	* De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05541573 Bestil materiale]		* De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05541573 Bestil materiale]
	* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,		* Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,