Aros - Versionshistorie

Hemik med 14. jul. 2025, 08:02

2025-07-14T08:02:50Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2025, 10:02
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aros''' er en middelalderlig benævnelse for byen Aarhus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding.		'''Aros''' er en middelalderlig benævnelse for byen Aarhus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under kong Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os), der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding.

	Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted, hvor [[Reginbrand (-978)\|biskop Reginbrand]] i 948 kom fra, da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus.		Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted, hvor [[Reginbrand (-978)\|biskop Reginbrand]] i 948 kom fra, da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus.

	Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården.		Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|ARoS Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården.

	[[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har også gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.		[[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har også gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.

Hemik med 24. jun. 2024, 08:16

2024-06-24T08:16:11Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2024, 10:16
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aros''' er en middelalderlig benævnelse for byen Aarhus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding.		'''Aros''' er en middelalderlig benævnelse for byen Aarhus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding.

	Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Reginbrand (-978)\|biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus.		Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted, hvor [[Reginbrand (-978)\|biskop Reginbrand]] i 948 kom fra, da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus.

	Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården.		Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:27Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 7:		Linje 7:
	[[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har også gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.		[[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har også gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Aarhus bynavnet]]		* [[Aarhus bynavnet]]

MiaGulvadJørgensen med 18. nov. 2022, 08:03

2022-11-18T08:03:55Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2022, 10:03
Linje 1:		Linje 1:
	'''Aros''' er en middelalderlig benævnelse for byen Aarhus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding.		'''Aros''' er en middelalderlig benævnelse for byen Aarhus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding.

	Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[~~Biskop~~ Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus.		Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Reginbrand (-978)\|biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus.

	Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården.		Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården.

Phillip Stadsarkivet med 15. nov. 2022, 13:07

2022-11-15T13:07:07Z

← Ældre version		Versionen fra 15. nov. 2022, 15:07
Linje 1:		Linje 1:
	En middelalderlig benævnelse for byen ~~Århus~~ og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.		'''Aros''' er en middelalderlig benævnelse for byen Aarhus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding.

	====Se også====		Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus.
	*[[Aarhus bynavnet]]
	==~~Literatur~~ og kilder==		Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården.
	*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
			[[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har også gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.

			== Se også ==
			* [[Aarhus bynavnet]]

			== Litteratur og kilder ==
			* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori:Indtil 1536]]

Kurt L med 26. maj 2020, 12:42

2020-05-26T12:42:43Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2020, 14:42
Linje 1:		Linje 1:
	En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.		En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.

			====Se også====
			*[[Aarhus bynavnet]]
	==Literatur og kilder==		==Literatur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori:Indtil 1536]]

Hwl med 31. maj 2019, 11:23

2019-05-31T11:23:01Z

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2019, 13:23
Linje 1:		Linje 1:
	En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.		En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[ARoS Kunstmuseum\|Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.

Stinejensen med 24. sep. 2013, 08:17

2013-09-24T08:17:01Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2013, 10:17
Linje 1:		Linje 1:
	En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af Aarhus Kunstmuseum. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[~~Århus~~ Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.		En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af [[Aarhus Kunstmuseum]]. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Aarhus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.

Mns med 15. okt. 2012, 11:41

2012-10-15T11:41:49Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2012, 13:41
Linje 1:		Linje 1:
	~~{{Låst artikel}}~~
	En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af Aarhus Kunstmuseum. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Århus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.		En middelalderlig benævnelse for byen Århus og samtidig det ældste navn for bebyggelsen, som ses på lokale kilder. I en latiniseret form ses det på mønter fra tiden under Hardeknud (1035-42) præget som arosii. Når første led Aa (i genitiv ar) sættes sammen med sidste led (-us eller -os) der betyder munding, vil man få aamunding eller åens munding. Byen omtales første gang i skriftlige kilder som Arhusan, det sted hvor [[Biskop Reginbrand]] i 948 kom fra da han tog til et kirkemøde i Ingelheim. I Valdemars Jordebog (1231) skrives byen som Arus. Sidste led fortolkes i løbet af middelalderen som hus, og fra tiden omkring reformationen ses byens navn skrevet som Aarhuus eller Aarhus. Navnet aros har været anvendt af bl.a. et forlag, en advokatvirksomhed, et forsikringsselskab og af Aarhus Kunstmuseum. En nybygget kontorbygning på [[Åboulevarden]] 21-23 fik i 1992 navnet Arosgården. [[Århus Kommunes Biblioteker]] har gjort brug af det ved benævnelsen af det samlede elektroniske katalog over materialer i brug i bibliotekerne som base Aros.


	~~''Forfatter~~ og ~~ophav: LDe, ÅKB 1999''~~		==Literatur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori:Indtil 1536]]

Mns: Fjernede beskyttelse af "Aros"

2012-10-15T11:41:08Z

Fjernede beskyttelse af "Aros"

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2012, 13:41
(Ingen forskel)