Arkitektskolen - Versionshistorie

Hemik med 29. aug. 2024, 07:14

2024-08-29T07:14:40Z

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2024, 09:14
Linje 11:		Linje 11:

	=== Etablering ===		=== Etablering ===
	Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].		Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]], skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].

	Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.		Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.
Linje 19:		Linje 19:
	Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.		Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.

	Sådan gik det ikke. ~~Her godt~~ 50 år ~~senere har~~ Arkitektskolen ~~fortsat~~ hovedadresse Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. ~~Men nu sker der tilsyneladende noget: En arkitektkonkurrence om en kommende, ny arkitektskole~~ på ~~Godsbanearealerne blev udskrevet i december 2015, og skolen ventes klar til indvielse i sommeren 2020~~.		Sådan gik det ikke. I mere end 50 år havde Arkitektskolen hovedadresse på Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. I 2021 flyttede arkitektskolen til Godsbanearealerne på adressen Exners Plads 7.

	=== Landsudstillingen gødede grunden ===		=== Landsudstillingen gødede grunden ===
	Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer~~. Hvilket~~ også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.		Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer, hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.

	Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”		Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”

Phillip Stadsarkivet med 3. mar. 2023, 09:21

2023-03-03T09:21:02Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2023, 11:21
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.153117241357364, 10.192144555122983~Arkitektskolen Aarhus;		56.153117241357364, 10.192144555122983~AARCH, Arkitektskolen Aarhus;
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
Linje 11:		Linje 11:

	=== Etablering ===		=== Etablering ===
	Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].		Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].

	Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.		Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.

Phillip Stadsarkivet med 3. mar. 2023, 09:18

2023-03-03T09:18:10Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2023, 11:18
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|350px\|I oktober 1965 var ~~[[Arkitektskolen\|arkitektskolens]]~~ lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]		[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|350px\|I oktober 1965 var Arkitektskolens lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]
	'''Arkitektskolen''' i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen, nu med navnet AARCH, ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.		'''Arkitektskolen''' i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen, nu med navnet AARCH, ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.

Phillip Stadsarkivet med 3. mar. 2023, 09:15

2023-03-03T09:15:31Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2023, 11:15
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|~~400px~~\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.153117241357364, 10.192144555122983~Arkitektskolen Aarhus;
	Arkitektskolen i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.		\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.153117241357364, 10.192144555122983
			\|align=right
			}}</div>
			[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|350px\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]
			'''Arkitektskolen''' i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen, nu med navnet AARCH, ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.

	=== Etablering ===		=== Etablering ===
	Den 4. oktober 1965 modtog ~~'''~~Arkitektskolen~~'''~~ i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].		Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].

	Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.		Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.
	Af samme grund måtte lærergruppen også mødes privat for at forberede undervisningen af de kommende studerende. Møderne foregik i C.F. Møllers have på [[Stadion Allé]]. C.F. Møller var kendt for sin påholdenhed, og det forlyder, at han på lærermøderne serverede guldøl til professorerne, mens lektorerne måtte nøjes med almindeligt øl.		Af samme grund måtte lærergruppen også mødes privat for at forberede undervisningen af de kommende studerende. Møderne foregik i C.F. Møllers have på [[Stadion Allé]]. C.F. Møller var kendt for sin påholdenhed, og det forlyder, at han på lærermøderne serverede guldøl til professorerne, mens lektorerne måtte nøjes med almindeligt øl.

	===En midlertidig løsning===		=== En midlertidig løsning ===
	Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.		Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.

	Sådan gik det ikke. Her godt 50 år senere har Arkitektskolen fortsat hovedadresse Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. Men nu sker der tilsyneladende noget: En arkitektkonkurrence om en kommende, ny arkitektskole på Godsbanearealerne blev udskrevet i december 2015, og skolen ventes klar til indvielse i sommeren 2020.		Sådan gik det ikke. Her godt 50 år senere har Arkitektskolen fortsat hovedadresse Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. Men nu sker der tilsyneladende noget: En arkitektkonkurrence om en kommende, ny arkitektskole på Godsbanearealerne blev udskrevet i december 2015, og skolen ventes klar til indvielse i sommeren 2020.

	===Landsudstillingen gødede grunden===		=== Landsudstillingen gødede grunden ===
	Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer. Hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.		Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer. Hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.

Linje 21:		Linje 28:
	Den 26. august 1937 gav [[Aarhus Stiftstidende]] indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ''”Krav paa den største Opmærksomhed.”''		Den 26. august 1937 gav [[Aarhus Stiftstidende]] indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ''”Krav paa den største Opmærksomhed.”''

	===Et frugtbart samspil===		=== Et frugtbart samspil ===
	Men så kom krigen, og man fik andet at tænke på. Først med velfærdsboomet i slutningen af 1950’erne og begyndelsen 1960’erne, hvor de aarhusianske arkitektfirmaer begyndte at mangle arbejdskraft, kom oprettelsen af en arkitektskole igen på dagsordenen. Den 5. maj 1962 nedsatte lokalafdelingen under Akademisk Arkitektforening en ”Komité vedrørende oprettelse af en arkitektskole i Jylland” – med 17 repræsentanter for den jyske arkitektstand. Borgmester Bernhardt Jensen, sognerådsformand Th. Jensen fra [[Brabrand-Aarslev Kommune]], fire jyske folketingsmedlemmer samt rektor for Aarhus Universitet, dr. Phil H. Bach, blev inddraget i komiteens arbejde. Komiteen fik foretræde for kulturminister Julius Bomholt, og i begyndelsen af 1963 nedsatte Kulturministeriet et udvalg vedrørende ”En arkitektskole i Jylland”. Den 4. september 1964 tiltrådte Finansudvalget et aktstykke om oprettelse af en arkitektskole i Aarhus. Arkitektskolen Aarhus var en realitet.		Men så kom krigen, og man fik andet at tænke på. Først med velfærdsboomet i slutningen af 1950’erne og begyndelsen 1960’erne, hvor de aarhusianske arkitektfirmaer begyndte at mangle arbejdskraft, kom oprettelsen af en arkitektskole igen på dagsordenen. Den 5. maj 1962 nedsatte lokalafdelingen under Akademisk Arkitektforening en ”Komité vedrørende oprettelse af en arkitektskole i Jylland” – med 17 repræsentanter for den jyske arkitektstand. Borgmester Bernhardt Jensen, sognerådsformand Th. Jensen fra [[Brabrand-Aarslev Kommune]], fire jyske folketingsmedlemmer samt rektor for Aarhus Universitet, dr. Phil H. Bach, blev inddraget i komiteens arbejde. Komiteen fik foretræde for kulturminister Julius Bomholt, og i begyndelsen af 1963 nedsatte Kulturministeriet et udvalg vedrørende ”En arkitektskole i Jylland”. Den 4. september 1964 tiltrådte Finansudvalget et aktstykke om oprettelse af en arkitektskole i Aarhus. Arkitektskolen Aarhus var en realitet.

	Det var i høj grad en ihærdig indsats fra det aarhusianske arkitektmiljø, der fik skabt grundlag for oprettelsen af Arkitektskolen Aarhus. Lige siden oprettelsen har skolen været fødekæde til byens mange arkitekt- og designfirmaer, som med årene er blevet flere og flere. Og netop dette tætte samspil mellem skole og erhverv er en væsentlig årsag til at Aarhus i dag har internationalt ry som arkitektur- og designby.		Det var i høj grad en ihærdig indsats fra det aarhusianske arkitektmiljø, der fik skabt grundlag for oprettelsen af Arkitektskolen Aarhus. Lige siden oprettelsen har skolen været fødekæde til byens mange arkitekt- og designfirmaer, som med årene er blevet flere og flere. Og netop dette tætte samspil mellem skole og erhverv er en væsentlig årsag til at Aarhus i dag har internationalt ry som arkitektur- og designby.

			== Litteratur og kilder ==
	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==
	* Første version af artiklen er forfattet af Mogens Brandt Poulsen, arkitekt, tidligere rektor for Arkitektskolen i Aarhus og forfatter af bogen ” ”Den Gode Skole – og arkitektmiljøet i Aarhus”		* Første version af artiklen er forfattet af Mogens Brandt Poulsen, arkitekt, tidligere rektor for Arkitektskolen i Aarhus og forfatter af bogen ” ”Den Gode Skole – og arkitektmiljøet i Aarhus”

Linje 34:		Linje 40:
	[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]		[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.161189 longitude=10.212463>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212463, 56.161189] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

Phillip Stadsarkivet med 3. mar. 2023, 09:12

2023-03-03T09:12:23Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2023, 11:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|400px\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]		[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|400px\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]

	Arkitektskolen i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.		Arkitektskolen i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.

	===Etablering===		=== Etablering ===
	Den 4. oktober 1965 modtog '''Arkitektskolen''' i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].		Den 4. oktober 1965 modtog '''Arkitektskolen''' i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].

Phillip Stadsarkivet med 11. okt. 2022, 13:43

2022-10-11T13:43:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2022, 15:43
Linje 17:		Linje 17:
	Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer. Hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.		Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer. Hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.

	Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”		Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”

	Den 26. august 1937 gav [[Aarhus Stiftstidende]] indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ''”Krav paa den største Opmærksomhed.”''		Den 26. august 1937 gav [[Aarhus Stiftstidende]] indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ''”Krav paa den største Opmærksomhed.”''

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Axel Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

2022-05-11T07:04:05Z

Text replacement - "Axel Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:04
Linje 15:		Linje 15:

	===Landsudstillingen gødede grunden===		===Landsudstillingen gødede grunden===
	Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Høeg-Hansen]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer. Hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.		Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer. Hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.

	Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”		Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”

JanneMarieBarslev med 9. nov. 2021, 10:50

2021-11-09T10:50:15Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2021, 12:50
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|400px\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]

	Arkitektskolen i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.		Arkitektskolen i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.

	[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|400px\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]		===Etablering===

	Den 4. oktober 1965 modtog '''Arkitektskolen''' i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].		Den 4. oktober 1965 modtog '''Arkitektskolen''' i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].

JanneMarieBarslev med 9. nov. 2021, 10:49

2021-11-09T10:49:37Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2021, 12:49
Linje 1:		Linje 1:
			Arkitektskolen i Aarhus blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.

	[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|400px\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]		[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg\|thumb\|400px\|I oktober 1965 var [[Arkitektskolen\|arkitektskolens]] lærere [[Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Richter]], [[Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:39:55Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:39
Linje 32:		Linje 32:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.161189~~\|10.212463~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.161189 longitude=10.212463>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212463, 56.161189] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>