Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen - Versionshistorie

Hemik med 6. maj 2025, 10:48

2025-05-06T10:48:08Z

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 12:48
Linje 7:		Linje 7:

	=== Arbejde ===		=== Arbejde ===
	Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.		Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[Henrik Nicolai Clausen (1793-1877)\|H.N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

	[[Fil:000205441.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50-års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000205441.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50-års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

Hemik med 6. maj 2025, 10:46

2025-05-06T10:46:57Z

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2025, 12:46
Linje 2:		Linje 2:
	'''Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen''' var et arkitektfirma, der stod bag tegningerne til et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.		'''Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen''' var et arkitektfirma, der stod bag tegningerne til et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.

	Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] ~~(1861-1950)~~ og [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) i år 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.		Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]] og [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)\|Ejnar Høvring Nielsen]] i 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.

	Frimodt Clausen havde etableret sig som arkitekt i Aarhus allerede i 1889, hvor han fik egen tegnestue. Han var desuden medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.		Frimodt Clausen havde etableret sig som arkitekt i Aarhus allerede i 1889, hvor han fik egen tegnestue. Han var desuden medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

	=== Arbejde ===		=== Arbejde ===
	Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.		Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

	[[Fil:000205441.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000205441.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50-års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

	Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur bar præg af, at bygningernes ydre forsøgte at udtrykke deres funktion. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten.		Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur bar præg af, at bygningernes ydre forsøgte at udtrykke deres funktion. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten.

	Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ~~ved~~ flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpiller. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses blandt andet ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil~~, hvilket er en funktionalistisk~~ og meget ~~minimalistisk~~ stil uden overflødig udsmykning.		Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses hos flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpiller. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses blandt andet ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil - den funktionalistiske og meget minimalistiske stil uden overflødig udsmykning.

	I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger ~~tilgængeligt~~ digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.		I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængelige digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

	De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1891, [[Aarhus Oliefabrik]] (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].		De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1891, [[Aarhus Oliefabrik]] (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].
Linje 22:		Linje 22:

	=== Ejnar Høvring Nielsen ===		=== Ejnar Høvring Nielsen ===
	Ejnar Høvring Nielsen ~~(1900-1967)~~ var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på [[Store Torv 7]]. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]] og [[Jyllands Allé]], en karré på [[Aldersrovej]], chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.		Ejnar Høvring Nielsen var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N.K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]] og [[Jyllands Allé]], en karré på [[Aldersrovej]], chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]] samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og andre firmaer samt beboelsesejendomme.

	=== Arkitektfirmaets byggeprojekter===		=== Arkitektfirmaets byggeprojekter===
Linje 37:		Linje 37:
	: - Skovvejen 46, villa		: - Skovvejen 46, villa
	: - Aarhus Oliefabriks første arbejder		: - Aarhus Oliefabriks første arbejder
	: - [[Skt. Pauls Gade]]: [[~~Chr.~~ IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]		: - [[Skt. Pauls Gade]]: [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]]

	*1893		*1893
	: - Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff		: - Havnegade 6, tilbygning for konsul R. Wulff
	: - Skovvejen, villa for konsul Carl V. D. Hude		: - Skovvejen, villa for konsul Carl V.D. Hude

	*1894		*1894
Linje 76:		Linje 76:
	: - M. P. Bruuns Gade 57		: - M. P. Bruuns Gade 57
	: - Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning		: - Projekt til arbejdernes forsamlingsbygning
	: - [[Skovvejen]], villa for bankdirektør L. R. Byberg		: - [[Skovvejen]], villa for bankdirektør [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg\|L.R. Byberg]]
	: - M. P. Bruuns Gade 62-64		: - M. P. Bruuns Gade 62-64
	: - Fiskergade metodist mødesal		: - Fiskergade metodist-mødesal
	: - M. P. Bruuns Gade 59		: - M. P. Bruuns Gade 59
	: - [[Museumsgade]] 2		: - [[Museumsgade]] 2

MiaGulvadJørgensen med 23. maj 2023, 05:44

2023-05-23T05:44:21Z

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2023, 07:44
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:000205441.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000205441.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

	Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls ~~Kirke Plads~~]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur bar præg af, at bygningernes ydre forsøgte at udtrykke deres funktion. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten.		Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur bar præg af, at bygningernes ydre forsøgte at udtrykke deres funktion. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten.

	Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpiller. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses blandt andet ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.		Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpiller. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses blandt andet ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

Phillip Stadsarkivet med 17. mar. 2023, 10:19

2023-03-17T10:19:18Z

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2023, 12:19
Linje 604:		Linje 604:
	: - Risskov, Aarhus Privatbank		: - Risskov, Aarhus Privatbank
	: - M. P. Bruuns Gade 52, ombygning		: - M. P. Bruuns Gade 52, ombygning
	: - Marselis Boulevard, villa		: - [[Marselis Boulevard 11]], villa
	: - [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme		: - [[Trøjborgvej]] 54-56, ejendomme

Phillip Stadsarkivet med 17. mar. 2023, 10:13

2023-03-17T10:13:08Z

← Ældre version		Versionen fra 17. mar. 2023, 12:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Rudolf frimodt.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rudolf Frimodt Clausen]]		[[Fil:Rudolf frimodt.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rudolf Frimodt Clausen]]
			'''Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen''' var et arkitektfirma, der stod bag tegningerne til et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.
	Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen var et arkitektfirma, der ~~har tegnet~~ et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.

	Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] (1861-1950) og [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) i år 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.		Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] (1861-1950) og [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) i år 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.

MiaGulvadJørgensen med 26. okt. 2022, 06:33

2022-10-26T06:33:50Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 08:33
Linje 690:		Linje 690:
	* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle		* https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=6706&wsektion=alle
	* Sejrs Sedler		* Sejrs Sedler

			[[Kategori:Arkitektur]]
			[[Kategori:Erhverv]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Rudolf Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-04-13T09:41:50Z

Text replacement - "Rudolf Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 11:41
Linje 3:		Linje 3:
	Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen var et arkitektfirma, der har tegnet et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.		Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen var et arkitektfirma, der har tegnet et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.

	Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) og [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) i år 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.		Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] (1861-1950) og [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) i år 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.

	Frimodt Clausen havde etableret sig som arkitekt i Aarhus allerede i 1889, hvor han fik egen tegnestue. Han var desuden medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.		Frimodt Clausen havde etableret sig som arkitekt i Aarhus allerede i 1889, hvor han fik egen tegnestue. Han var desuden medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.

MiaGulvadJørgensen med 11. apr. 2022, 11:05

2022-04-11T11:05:09Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2022, 13:05
Linje 1:		Linje 1:
	~~'''~~Rudolf ~~Frimodt Clausen''' og '''Ejnar Høvring Nielsen''' gik sammen i Arkitektfirmaet R~~. Frimodt Clausen ~~og E. Høvring Nielsen i år 1925. De var kompagnoner indtil 1950 ved Frimodt Clausens død. Høvring Nielsen førte firmaet videre efter Clausens død.~~		[[Fil:Rudolf frimodt.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rudolf Frimodt Clausen]]

	~~[[Fil:Rudolf frimodt~~.~~jpg\|300px\|thumb\|right\|[[Rudolf~~ Frimodt Clausen~~]]]]~~		Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen var et arkitektfirma, der har tegnet et væld af ejendomme i og omkring Aarhus.

	[[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) ~~blev født i Joenstrup udenfor København~~ og ~~var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus~~ [[~~Johannes Clausen~~]] og ~~Charlotte Laurentze Margrethe~~ Frimodt. ~~I år 1890 blev Rudolf Frimodt Clausen gift med Cecilie Vilhelmine Kierkeby, som han fik tre døtre med~~.		Arkitektfirmaet blev stiftet af [[Rudolf Frimodt Clausen]] (1861-1950) og [[Ejnar Høvring Nielsen]] (1900-1967) i år 1925. De var kompagnoner fra dette år og frem til 1950, hvor Frimodt Clausens døde. Høvring Nielsen førte herefter firmaet videre alene.

	~~=== Uddannelse ===~~		Frimodt Clausen havde etableret sig som arkitekt i Aarhus allerede i 1889, hvor han fik egen tegnestue. Han var desuden medlem af [[Aarhus Bygningskommission]] i 1911-1937.
	Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra Kunstakademiet i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten. Ved hjemkomsten i år 1889 etablerede han sig som arkitekt i Aarhus~~. Fra år~~ 1889 ~~havde Frimodt Clausen~~ egen tegnestue ~~og fra 1925 havde han Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) som kompagnon~~. ~~Frimodt Clausen~~ var medlem af Aarhus Bygningskommission i 1911-1937.

	=== Arbejde ===		=== Arbejde ===
	Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev ~~Clausen~~ arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.		Tidligt i sin karriere blev Frimodt Clausen sin tids førende arkitekt i Aarhus. Han startede beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[H. N. Clausen]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.

	[[Fil:000205441.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:000205441.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]]

	Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede, med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur ~~var bygget således~~, at ~~bygningens~~ ydre forsøgte at udtrykke ~~funktionen~~. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten. Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, med organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er en flad mur- eller vægpille. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses også ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.		Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Frimodt Clausens arkitektur bar præg af, at bygningernes ydre forsøgte at udtrykke deres funktion. [[Otto Mønsteds Margarinefabrik]] blev opført efter en brand i 1901 i gule sten, med en facadedekoration af vandrette bånd i røde sten.

	~~I løbet~~ af ~~sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt~~, ~~stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer~~ af bygninger, ~~både i~~ og ~~udenfor Aarhus~~. ~~Hans arbejde omfatter hospitaler~~ i ~~både Aarhus~~, ~~Aalborg~~ og ~~Silkeborg samt flere andre jyske byer~~. ~~Han stod også bag industribyggerier~~, ~~banker~~, ~~skoler og~~ en ~~del kirker samt større ejendomme til beboelse~~ og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.		Frimodt Clausen hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpiller. Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling. Dette ses blandt andet ved [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, hvilket er en funktionalistisk og meget minimalistisk stil uden overflødig udsmykning.

	~~De mest kendte og prominente~~ af Frimodt ~~Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX~~ og ~~Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891,~~ Aarhus ~~Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950~~, ~~nybygning~~ og ~~ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930)~~, ~~kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908)~~, ~~medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939~~ og ~~havde tegnestue i~~ en ~~årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt~~. ~~Pauls Kirke Plads 7]] (1902)~~ og ~~hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]]~~, ~~men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]]~~.		I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.
	~~Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge~~ af ~~en trafikulykke i Aarhus.~~ Rudolf Frimodt ~~Clausen~~ ligger ~~begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus,~~ på ~~et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen~~.

	[[Fil:Tagenhus 2015.JPG\|~~300px~~\|thumb\|right\|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]] maj 2015]]		De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1891, [[Aarhus Oliefabrik]] (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].

			[[Fil:Tagenhus 2015.JPG\|350px\|thumb\|right\|[[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirkeplads]] maj 2015]]

	=== Ejnar Høvring Nielsen ===		=== Ejnar Høvring Nielsen ===
	Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]] - [[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.		Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på [[Store Torv 7]]. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]] og [[Jyllands Allé]], en karré på [[Aldersrovej]], chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

	=== Arkitektfirmaets byggeprojekter===		=== Arkitektfirmaets byggeprojekter===

Phillip Stadsarkivet: /* Arbejde */

2021-06-23T12:27:50Z

Arbejde

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 14:27
Linje 17:		Linje 17:
	I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.		I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt, stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger, både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.

	De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann]].		De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af [[Ceres Bryggerierne]] (1899-1930), kirurgisk afdeling på [[Aarhus Amtssygehus]] (1906-1908), medicinsk afdeling på [[Aarhus Kommunehospital]] (1911-1920), ejendommen på [[Store Torv 7]], hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, [[Tagenhus]] på [[Skt. Pauls Kirke Plads 7]] (1902) og hjørneejendommen på [[Skt. Pauls Kirkeplads 2]] (1902). Han tegnede også et forslag til [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]], men dette arbejde gik i stedet til [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].
	Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.		Rudolf Frimodt Clausen døde i 1950 som følge af en trafikulykke i Aarhus. Rudolf Frimodt Clausen ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus, på et fællesgravsted med sin kone Cecilie Frimodt Clausen.

Hhoej: /* Ejnar Høvring Nielsen */

2019-04-04T08:55:55Z

Ejnar Høvring Nielsen

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2019, 10:55
Linje 23:		Linje 23:

	=== Ejnar Høvring Nielsen ===		=== Ejnar Høvring Nielsen ===
	Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]]-[[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.		Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) var kompagnon til Frimodt Clausen fra år 1925, hvor de havde arkitektfirma sammen. Fra år 1941 havde de kontor på [[Skt. Clemens Torv]]; tidligere havde det ligget på Store Torv 7. Han var søn af murermester N. K. Nielsen. Ejnar Høvring Nielsen blev færdiguddannet på Teknisk Skole i år 1919. Han arbejdede som bygningskonduktør hos Rudolf Frimodt Clausen ved ting- og arresthuset og amtssygehuset i Silkeborg, samt ved sygehuset i Aalborg. Ejnar Høvring Nielsen stod også bag en lang række byggeprojekter i Aarhus, blandt andet karréer på [[Harald Jensens Plads]] - [[Jyllands Allé]], en karré på Aldersrovej, chokoladefabrikken i [[Eckersbergsgade]], [[Aarhus Stevedore Compagni]] på [[Aarhus Havn]], samt en lang række om- og tilbygninger i byen - både fabrikker og firmaer, samt beboelsesejendomme.

	=== Arkitektfirmaets byggeprojekter===		=== Arkitektfirmaets byggeprojekter===