Arbejdernes Byggeforening - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* = */

2024-12-18T10:26:18Z

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:26
Linje 24:		Linje 24:
	Stillet overfor denne trussel trak størstedelen af ejerne sig, og indvilgede i at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holdt stand mod kommunen. Resultatet blev, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lod opføre et højt plankeværk ud mod gaden foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernedes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgik en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet.		Stillet overfor denne trussel trak størstedelen af ejerne sig, og indvilgede i at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holdt stand mod kommunen. Resultatet blev, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lod opføre et højt plankeværk ud mod gaden foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernedes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgik en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet.

	===		===Dobbelthuse ved Paludan-Müllers Vej===

	I starten af 1920'erne gik Arbejdernes Byggeforening i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem [[Poul Martin Møllers Vej]], [[Chr. Richardts Vej]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.		I starten af 1920'erne gik Arbejdernes Byggeforening i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem [[Poul Martin Møllers Vej]], [[Chr. Richardts Vej]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.

JanneMarieBarslev: /* Plankeværksfejden 1916-1925 */

2024-12-18T10:25:35Z

Plankeværksfejden 1916-1925

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:25
Linje 23:		Linje 23:
	I årene 1916-1925 udspillede der sig en mindre konflikt mellem ejerne af byggeforeningens huse på Frederiks Allé 22-36 og kommunen. Konfliktens omdrejningspunkt var et krav fra kommunen om, at beboerne skulle feje fortovet foran deres ejendomme. Kravet, som kommunen ikke umiddelbart havde nogen hjemmel i loven for at føre igennem, afvistes af en stor gruppe af ejerne, hvad der førte til trusler fra kommunens side om at benytte deres ret til at tilbagekøbe de små jordlodder foran ejendommene, der var udlagt som forhaver.		I årene 1916-1925 udspillede der sig en mindre konflikt mellem ejerne af byggeforeningens huse på Frederiks Allé 22-36 og kommunen. Konfliktens omdrejningspunkt var et krav fra kommunen om, at beboerne skulle feje fortovet foran deres ejendomme. Kravet, som kommunen ikke umiddelbart havde nogen hjemmel i loven for at føre igennem, afvistes af en stor gruppe af ejerne, hvad der førte til trusler fra kommunens side om at benytte deres ret til at tilbagekøbe de små jordlodder foran ejendommene, der var udlagt som forhaver.
	Stillet overfor denne trussel trak størstedelen af ejerne sig, og indvilgede i at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holdt stand mod kommunen. Resultatet blev, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lod opføre et højt plankeværk ud mod gaden foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernedes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgik en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet.		Stillet overfor denne trussel trak størstedelen af ejerne sig, og indvilgede i at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holdt stand mod kommunen. Resultatet blev, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lod opføre et højt plankeværk ud mod gaden foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernedes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgik en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet.

			===

			I starten af 1920'erne gik Arbejdernes Byggeforening i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem [[Poul Martin Møllers Vej]], [[Chr. Richardts Vej]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.

			I første omgang blev fire af dobbelthusene opført, og uddelingen af husene foregik via lodtrækning blandt foreningens medlemmer af notarius publicus på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|det gamle rådhus]] i maj 1922. Blandt vinderne var blandt andre en smed, en jomfru og en pensionist. De resterende tre dobbelthuse på den trekantede grund stod færdige i 1926/1927.

	=== Ejendomme opført af Arbejdernes Byggeforening ===		=== Ejendomme opført af Arbejdernes Byggeforening ===

JanneMarieBarslev: /* Oversigtskort over bygninger opført af Arbejdernes Byggeforening */

2024-12-18T10:21:50Z

Oversigtskort over bygninger opført af Arbejdernes Byggeforening

← Ældre version		Versionen fra 18. dec. 2024, 12:21
Linje 85:		Linje 85:
	Røde markører viser bygninger der ikke længere eksisterer. Listen er ikke udtømmende.		Røde markører viser bygninger der ikke længere eksisterer. Listen er ikke udtømmende.
	<display_map width=850 height=650 zoom=13 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.15404885189263,10.20699842176128>		<display_map width=850 height=650 zoom=13 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.15404885189263,10.20699842176128>
			56.16508574986762, 10.195262791616697~[[Poul Martin Møllers Vej 6]]~
			56.16519019497765, 10.194646411445317~[[Poul Martin Møllers Vej 8-10]]~
			56.16526149476036, 10.194190848445672~[[Poul Martin Møllers Vej 12-14]]~
			56.16547223946763, 10.19405320335032~[[Chr. Richardts Vej 4-6]]~
			56.16576499668025, 10.193988351399877~[[Chr. Richardts Vej 8]]~
			56.165792179201745, 10.194111090212333~[[Paludan-Müllers Vej 11]]~
			56.16556876413004, 10.194482636668127~[[Paludan-Müllers Vej 7-9]]~
			56.1653567960267, 10.194839543360994~[[Paludan-Müllers Vej 3-5]]~
	56.1487055894046,10.202336742719226~[[Fredericiagade 25]]~		56.1487055894046,10.202336742719226~[[Fredericiagade 25]]~
	56.14865553715932,10.202354847629195~[[Fredericiagade 27]]~		56.14865553715932,10.202354847629195~[[Fredericiagade 27]]~

Hemik med 23. sep. 2024, 06:55

2024-09-23T06:55:18Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2024, 08:55
Linje 1:		Linje 1:
	'''Arbejdernes Byggeforening''' var en forening der stod bag opførelsen af arbejderboliger, der ved lodtrækning fordeltes mellem de andelshavende der havde tilkøbt sig et medlemskab af foreningen. Foreningen eksisterede mellem 1872 og 1972.		'''Arbejdernes Byggeforening''' var en forening, der stod bag opførelsen af arbejderboliger, der ved lodtrækning fordeltes mellem de andelshavende, der havde tilkøbt sig et medlemskab af foreningen. Foreningen eksisterede mellem 1872 og 1972.

	Da [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]], [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester Schmidten]] og fabrikant [[Peter Vincentz Stampe (1819-1890)\|P.V. Stampe]] i januar 1872 påbegyndte forarbejdet til Arbejdernes Byggeforening, havde i hvert fald Liisberg og von Schmidten allerede gjort sig erfaringer med et lignende arbejde i den kuldsejlede [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]]. Arbejdernes Byggeforening skulle imidlertid vise sig at blive væsentlig mere vellykket: Først efter ikke at have opført boliger i ti år besluttedes det den 4. maj 1972 at nedlægge foreningen, næsten præcis 100 år efter dens oprettelse.		Da [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]], [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|borgmester Schmidten]] og fabrikant [[Peter Vincentz Stampe (1819-1890)\|P.V. Stampe]] i januar 1872 påbegyndte forarbejdet til Arbejdernes Byggeforening, havde i hvert fald Liisberg og von Schmidten allerede gjort sig erfaringer med et lignende arbejde i den kuldsejlede [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]]. Arbejdernes Byggeforening skulle imidlertid vise sig at blive væsentlig mere vellykket: Først efter ikke at have opført boliger i ti år besluttedes det den 4. maj 1972 at nedlægge foreningen, næsten præcis 100 år efter dens oprettelse.

	Det var således en del af inderkredsen fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse, der på ny gik sammen i starten af 1872. 11. maj samme år kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at en gruppe på omkring 30 mand sluttede sig sammen og indskød 9400 rigsdaler som startkapital til foreningen. Med folk som [[Lars Christian Meulengracht\|Lars Christian Meulengracht]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)\|Niels Schack Aagaard]], [[Christian Carl Langballe (1805-1885)\|Christian Carl Langballe]], [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Magnus Lazarus]] og [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)\|Gerhard Peter Brammer]] var der tale om en blandet gruppe fra byens politiske og økonomiske top.		Det var således en del af inderkredsen fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse, der på ny gik sammen i starten af 1872. Den 11. maj samme år kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at en gruppe på omkring 30 mand sluttede sig sammen og indskød 9400 rigsdaler som startkapital til foreningen. Med folk som [[Lars Christian Meulengracht\|Lars Christian Meulengracht]], [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)\|Niels Schack Aagaard]], [[Christian Carl Langballe (1805-1885)\|Christian Carl Langballe]], [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Magnus Lazarus]] og [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)\|Gerhard Peter Brammer]] var der tale om en blandet gruppe fra byens politiske og økonomiske top.

	=== Foreningen stiftes ===		=== Foreningen stiftes ===
	[[Fil:Vestergade 22-34 1964.jpg\|300px\|thumb\|right\|Arbejdernes Byggeforenings huse i [[Frederiks Alle]] 1964, året før de blev revet ned.]]		[[Fil:Vestergade 22-34 1964.jpg\|300px\|thumb\|right\|Arbejdernes Byggeforenings huse i [[Frederiks Alle]] 1964, året før de blev revet ned.]]

	Den 17. maj afholdtes det første offentlige møde, og interessen for den nye forening var stor. Over 500 mennesker mødte frem, og omkring 100 købte på aftenen en andel i foreningen til 10 rigsdaler. Medlemskab kostede ved foreningens stiftelse én rigsdaler årligt og fungerede som optjening til at blive andelshavende. Ved køb af en andel kvalificerede man sig til de lodtrækninger, hvorved de af foreningen opførte huse skulle fordeles. Måske var det erfaringerne fra [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]], der medførte, at den nye forening arbejdede hurtigt: I hvert fald forventedes de 10 første boliger allerede at stå klar til indflytning i oktober.		Den 17. maj afholdtes det første offentlige møde, og interessen for den nye forening var stor. Over 500 mennesker mødte frem, og omkring 100 købte på aftenen en andel i foreningen til ti rigsdaler. Medlemskab kostede ved foreningens stiftelse én rigsdaler årligt og fungerede som optjening til at blive andelshavende. Ved køb af en andel kvalificerede man sig til de lodtrækninger, hvorved de af foreningen opførte huse skulle fordeles. Måske var det erfaringerne fra [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]], der medførte, at den nye forening arbejdede hurtigt: I hvert fald forventedes de ti første boliger allerede at stå klar til indflytning i oktober.

	Den 8. juni afholdtes der konstituerende generalforsamling. Da var foreningen vokset til 139 medlemmer, der i alt tegnede sig for 180 andele. Til bestyrelsen valgtes som formand von Schmidten, som kasserer Liisberg og som næstformand støbemester Petersen, foruden en alterdegn, kedelsmed, maler og snedker.		Den 8. juni afholdtes der konstituerende generalforsamling. Da var foreningen vokset til 139 medlemmer, der i alt tegnede sig for 180 andele. Til bestyrelsen valgtes som formand von Schmidten, som kasserer Liisberg og som næstformand støbemester Petersen, foruden en alterdegn, kedelsmed, maler og snedker.

	=== Frederiks Allé 22-40 ===		=== Frederiks Allé 22-40 ===
	1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de 10 nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé 22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det ~~meddeles~~ i avisen dagen efter lodtrækningen.		Den 1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de ti nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé 22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeltes i avisen dagen efter lodtrækningen.

	=== Valdemarsgade 9-29 ===		=== Valdemarsgade 9-29 ===

Phillip Stadsarkivet med 22. jul. 2024, 08:07

2024-07-22T08:07:55Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2024, 10:07
Linje 69:		Linje 69:

	* 1922. [[Chr. Richardts Vej 4-8]].		* 1922. [[Chr. Richardts Vej 4-8]].
			* 1922. [[Paludan-Müllers Vej 7-11]]
	* 1926. [[Poul Martin Møllers Vej 6-14]].		* 1926. [[Poul Martin Møllers Vej 6-14]].
	* 1926. [[Paludan-Müllers Vej 1-5]].		* 1926. [[Paludan-Müllers Vej 1-5]].

Phillip Stadsarkivet med 22. jul. 2024, 08:04

2024-07-22T08:04:04Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2024, 10:04
Linje 68:		Linje 68:
	'''1920-1929'''		'''1920-1929'''

	* 1922. [[~~Poul Martin Møllers~~ Vej 3-11]].		* 1922. [[Chr. Richardts Vej 4-8]].
	* ~~1922~~. [[~~Paludan-Müllers~~ Vej 6-14]].		* 1926. [[Poul Martin Møllers Vej 6-14]].
	* ~~1922~~. [[~~Chr. Richards~~ Vej 4-8]].		* 1926. [[Paludan-Müllers Vej 1-5]].

	'''1930-1939'''		'''1930-1939'''
Linje 78:		Linje 78:
	* 1935. [[Willemoesgade 26-50]].		* 1935. [[Willemoesgade 26-50]].
	* 1939. [[Abildgade 2-34]]. Oprindeligt planer om en lukket karré, men byggeriet stoppes og resten af grunden sælges til [[Arbejdernes Andels Boligforening]]. Tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]] og Carl E. Jensen		* 1939. [[Abildgade 2-34]]. Oprindeligt planer om en lukket karré, men byggeriet stoppes og resten af grunden sælges til [[Arbejdernes Andels Boligforening]]. Tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]] og Carl E. Jensen


	* Ca. 1950. [[I.P. Jacobsens Vej]].		* Ca. 1950. [[I.P. Jacobsens Vej]].

Phillip Stadsarkivet: /* Frederiks Allé 22-40 */

2024-01-11T08:12:07Z

Frederiks Allé 22-40

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 10:12
Linje 13:		Linje 13:

	=== Frederiks Allé 22-40 ===		=== Frederiks Allé 22-40 ===
	1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de 10 nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé 22-40] ]Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.		1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de 10 nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé 22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.

	=== Valdemarsgade 9-29 ===		=== Valdemarsgade 9-29 ===

Phillip Stadsarkivet: /* Frederiks Allé 22-40 */

2024-01-11T08:11:55Z

Frederiks Allé 22-40

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 10:11
Linje 13:		Linje 13:

	=== Frederiks Allé 22-40 ===		=== Frederiks Allé 22-40 ===
	1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de 10 nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé]] 22-40] Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.		1. juli 1872 afholdt foreningen som planlagt sin første lodtrækning af de 10 nybyggede toetagers huse i [[Frederiks Allé 22-40] ]Bemærkelsesværdigt nok var der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere blev i første omgang trukket ud, og de fik som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)\|Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Jacob Ernst Schmalfeld]]. Hertil kom Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldtes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Det var formodentlig for at gå kritikken i møde af, at så få arbejdere skulle blive ejere af de første huse opført af foreningen. Huse, der trods alt havde til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.

	=== Valdemarsgade 9-29 ===		=== Valdemarsgade 9-29 ===

Phillip Stadsarkivet: /* Ejendomme opført af Arbejdernes Byggeforening */

2024-01-11T08:11:09Z

Ejendomme opført af Arbejdernes Byggeforening

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 10:11
Linje 68:		Linje 68:
	'''1920-1929'''		'''1920-1929'''

	* 1922. [[Poul Martin Møllers Vej 3-11]]		* 1922. [[Poul Martin Møllers Vej 3-11]].
	* 1922. [[Paludan-Müllers Vej 6-14]]		* 1922. [[Paludan-Müllers Vej 6-14]].
	* 1922. [[Chr. Richards Vej 4-8]]		* 1922. [[Chr. Richards Vej 4-8]].

	'''1930-1939'''		'''1930-1939'''

	* 1935. [[Otte Ruds Gade 47-65]]		* 1935. [[Otte Ruds Gade 47-65]].
	* 1935. [[Ivar Huitfeldts Gade 39-49]]		* 1935. [[Ivar Huitfeldts Gade 39-49]].
	* 1935. [[Willemoesgade 26-50]]		* 1935. [[Willemoesgade 26-50]].
	* 1939. [[Abildgade 2-34]]. Oprindeligt planer om en lukket karré, men byggeriet stoppes og resten af grunden sælges til [[Arbejdernes Andels Boligforening]]. Tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]] og Carl E. Jensen		* 1939. [[Abildgade 2-34]]. Oprindeligt planer om en lukket karré, men byggeriet stoppes og resten af grunden sælges til [[Arbejdernes Andels Boligforening]]. Tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]] og Carl E. Jensen


	* Ca. 1950. [[I.P. Jacobsens Vej]].		* Ca. 1950. [[I.P. Jacobsens Vej]].

	=== Oversigtskort over bygninger opført af Arbejdernes Byggeforening ===		=== Oversigtskort over bygninger opført af Arbejdernes Byggeforening ===

Phillip Stadsarkivet med 11. jan. 2024, 08:09

2024-01-11T08:09:42Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 10:09
Linje 77:		Linje 77:
	* 1935. [[Ivar Huitfeldts Gade 39-49]]		* 1935. [[Ivar Huitfeldts Gade 39-49]]
	* 1935. [[Willemoesgade 26-50]]		* 1935. [[Willemoesgade 26-50]]
			* 1939. [[Abildgade 2-34]]. Oprindeligt planer om en lukket karré, men byggeriet stoppes og resten af grunden sælges til [[Arbejdernes Andels Boligforening]]. Tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)\|V. Puck]] og Carl E. Jensen


	* [[Abildgade 2-34]]. Oprindeligt planer om en lukket karré, men byggeriet stoppes og resten af grunden sælges til [[Arbejdernes Andels Boligforening]].
	* Ca. 1950. [[I.P. Jacobsens Vej]].		* Ca. 1950. [[I.P. Jacobsens Vej]].