Apollo - Versionshistorie

Hemik med 30. aug. 2024, 09:23

2024-08-30T09:23:37Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 11:23
Linje 15:		Linje 15:
	Apollo var ikke det første hotel på adressen. Allerede i 1879 havde gæstgiver Ulkjær åbnet Gæstgivergården Nøjsomhed i [[Vestergade 43\|nr. 43]]. Her kunne tilrejsende landboere få et hvil og en bid brød, mens deres hest kunne få en plads i den tilhørende stald. I 1887 ændrede han navnet til Hotel Nøjsomhed, og nogle år senere blev det udvidet, så [[Vestergade 41\|nr. 41]] også blev en del af hotellet.		Apollo var ikke det første hotel på adressen. Allerede i 1879 havde gæstgiver Ulkjær åbnet Gæstgivergården Nøjsomhed i [[Vestergade 43\|nr. 43]]. Her kunne tilrejsende landboere få et hvil og en bid brød, mens deres hest kunne få en plads i den tilhørende stald. I 1887 ændrede han navnet til Hotel Nøjsomhed, og nogle år senere blev det udvidet, så [[Vestergade 41\|nr. 41]] også blev en del af hotellet.

	I 1921 overtog [[Gerda Marie Nielsen]] hotellet, og der gik ikke længe, før hun fik ændret nøjsomhed til fornøjelse. I første omgang omdøbte hun hotellet til Hotel Gammelgaard, men inden et år efter flytningen fik hun bevilling til at holde åbent indtil midnat. Hun fik hurtigt indrettet et nyt restaurationslokale, og hun omdøbte nu stedet til '''Hotel Apollo'''. Hvorfor hun ~~lige~~ valgte ~~det~~ navn, vides ikke, men måske det skyldtes, at det havde en mere eksotisk og spændende klang. Tidens jazzbølge var næppe gået fru Nielsens næse forbi, og med et menukort, der blandt andet bød på ~~limfjordsøsters~~ og halve hummere, og orkestermusik var hun klar til at slå dørene op og byde indenfor til fest.		I 1921 overtog [[Gerda Marie Nielsen]] hotellet, og der gik ikke længe, før hun fik ændret nøjsomhed til fornøjelse. I første omgang omdøbte hun hotellet til Hotel Gammelgaard, men inden et år efter flytningen fik hun bevilling til at holde åbent indtil midnat. Hun fik hurtigt indrettet et nyt restaurationslokale, og hun omdøbte nu stedet til '''Hotel Apollo'''. Hvorfor hun valgte netop dét navn, vides ikke, men måske det skyldtes, at det havde en mere eksotisk og spændende klang. Tidens jazzbølge var næppe gået fru Nielsens næse forbi, og med et menukort, der blandt andet bød på Limfjordsøsters og halve hummere, og orkestermusik var hun klar til at slå dørene op og byde indenfor til fest.

	=== Enkefruernes hoteller ===		=== Enkefruernes hoteller ===
Linje 25:		Linje 25:
	Apollo slog sig op på at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk. Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der i [[Århus Stiftstidende]] annonceret med jazzband, halve hummere og Limfjordsøsters. På andre dage blev der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende, [[Demokraten]] og [[Aarhusposten]], giver et billede af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: ''"Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften"'', og den 20. april 1931: ''""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".''		Apollo slog sig op på at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk. Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der i [[Århus Stiftstidende]] annonceret med jazzband, halve hummere og Limfjordsøsters. På andre dage blev der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende, [[Demokraten]] og [[Aarhusposten]], giver et billede af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: ''"Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften"'', og den 20. april 1931: ''""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".''

	Hvor populært det fjedrende dansegulv i virkeligheden har været, er svært at sige, men de mange arrangementer og den ivrige annoncering virkede. Tilstrømningen til Hotel Apollo var stor, og personalet måtte lukke dørene kl. 23 for folk uden reservation. De, som havde forudbestilt bord eller var så heldige, at der stadig var plads, når de kom, kunne så til gengæld se frem til en aften spækket med underholdning. Ofte var det letpåklædte danserinder, som fremviste nye og fremmede danse som barfodsdans og fantasidans, men underholdningen kunne også være akrobatik, magi og dansekonkurrencer eller de særlige Evaaftener, hvor blev ~~der~~ serveret en gratis Evalikør til alle gæster. Hotellet blev omtalt som et sted, hvor stemningen hurtigt fik rystet gæsterne sammen, blandt andet med indslag, hvor personalet uddelte små kort med omkvæd, som gæsterne skulle synge med på.		Hvor populært det fjedrende dansegulv i virkeligheden har været, er svært at sige, men de mange arrangementer og den ivrige annoncering virkede. Tilstrømningen til Hotel Apollo var stor, og personalet måtte lukke dørene kl. 23 for folk uden reservation. De, som havde forudbestilt bord eller var så heldige, at der stadig var plads, når de kom, kunne så til gengæld se frem til en aften spækket med underholdning. Ofte var det letpåklædte danserinder, som fremviste nye og fremmede danse som barfodsdans og fantasidans, men underholdningen kunne også være akrobatik, magi og dansekonkurrencer eller de særlige Evaaftener, hvor der blev serveret en gratis Evalikør til alle gæster. Hotellet blev omtalt som et sted, hvor stemningen hurtigt fik rystet gæsterne sammen, blandt andet med indslag, hvor personalet uddelte små kort med omkvæd, som gæsterne skulle synge med på.

	=== Navneskift og nye tider ===		=== Navneskift og nye tider ===
Linje 32:		Linje 32:
	Noget tyder på, at hotellets og restaurationens drift var blevet adskilt allerede i 1932. En H.D. Jensen ansøgte dette år om spiritusbevilling i hotellet og fik afslag, blandt andet med den begrundelse, at restauranten tidligere havde haft borgerskab som hotel, men at værelserne ikke længere levede op til sundhedsvedtægten.		Noget tyder på, at hotellets og restaurationens drift var blevet adskilt allerede i 1932. En H.D. Jensen ansøgte dette år om spiritusbevilling i hotellet og fik afslag, blandt andet med den begrundelse, at restauranten tidligere havde haft borgerskab som hotel, men at værelserne ikke længere levede op til sundhedsvedtægten.

	I 1933 blev lokalerne overtaget af C.C. Thislund, som omdøbte stedet til [[Café Nøjsomhed]]. Da Thislund overtog hotellet, var festen efterhånden stilnet af, og de før så livlige lokaler fik ikke længere den samme opmærksomhed. Samtidig var kl. 24-bevillingen udløbet, og Thislund fik afslag på sin ansøgning om fornyelse. Han skulle derfor lukke senest kl. 23. Efter to år ophævede Thislund caféen; manglen på midnatsbevilling, flere overtrædelser af lukkeloven og en kobling mellem Thislunds sene alkoholudskænkning og et voldeligt overfald i Grønnegade har nok gjort det svært at føre forretningen videre. Stedet fik igen ny ejer, denne gang Arthur Marius Thomsen, som også holdt stedet som café, nu under navnet [[Café Alléenberg]]. Og sådan forblev det – der kom ikke flere annoncer om store orkesteraftener, jazzdans eller solistoptrædener, og caféen har højst sandsynligt levet et stille liv indtil slutningen af 1950’erne, hvor den ophørte.		I 1933 blev lokalerne overtaget af C.C. Thislund, som omdøbte stedet til [[Café Nøjsomhed]]. Da Thislund overtog hotellet, var festen efterhånden stilnet af, og de før så livlige lokaler fik ikke længere den samme opmærksomhed. Samtidig var kl. 24-bevillingen udløbet, og Thislund fik afslag på sin ansøgning om fornyelse. Han skulle derfor lukke senest kl. 23. Efter to år ophævede Thislund caféen; manglen på midnatsbevilling, flere overtrædelser af lukkeloven og en kobling mellem Thislunds sene alkoholudskænkning og et voldeligt overfald i Grønnegade har nok gjort det svært at føre forretningen videre. Stedet fik igen ny ejer, denne gang Arthur Marius Thomsen, som også holdt stedet som café, nu under navnet [[Café Alléenberg]]. Og sådan forblev det – der kom ikke flere annoncer om store orkesteraftener, jazzdans eller solistoptrædener, og caféen har højst sandsynligt levet et stille liv indtil slutningen af 1950’erne, hvor den ophørte.

SBC med 11. jan. 2024, 15:23

2024-01-11T15:23:38Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2024, 17:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:AnnonceApollo 24.04.1921.jpg\|350px\|thumb\|right\|Annonce bragt i Århus Stiftstidende 24. april 1921 i forbindelse med åbningen af Apollosalen ed det fjedrende parketgulv. ]]		[[Fil:AnnonceApollo 24.04.1921.jpg\|350px\|thumb\|right\|Annonce bragt i Århus Stiftstidende 24. april 1921 i forbindelse med åbningen af Apollosalen med det fjedrende parketgulv. ]]

	'''Apollo''' var et hotel og forlystelsesetablissement i [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen.		'''Apollo''' var et hotel og forlystelsesetablissement i [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen.

JanneMarieBarslev med 3. nov. 2022, 07:25

2022-11-03T07:25:03Z

← Ældre version		Versionen fra 3. nov. 2022, 09:25
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:AnnonceApollo 24.04.1921.jpg\|350px\|thumb\|right\|Annonce bragt i Århus Stiftstidende 24. april 1921 i forbindelse med åbningen af Apollosalen ed det fjedrende parketgulv. ]]

	'''Apollo''' var et hotel og forlystelsesetablissement i [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen.		'''Apollo''' var et hotel og forlystelsesetablissement i [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen.

JanneMarieBarslev med 1. nov. 2022, 08:59

2022-11-01T08:59:02Z

← Ældre version		Versionen fra 1. nov. 2022, 10:59
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Apollo''' var ~~en del af~~ [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen, som året forinden havde overtaget lokalerne, der tidligere havde huset [[Hotel Nøjsomhed]]. Fru Nielsen fik i 1921 tilladelse til at holde åbent til midnat, og samtidig fik hun indrettet et nyt restaurationslokale, som de næste 12 år ville skabe rammen om jazz og dans.		'''Apollo''' var et hotel og forlystelsesetablissement i [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen.

	Apollo ~~slog sig op~~ på ~~at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk~~. ~~Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der~~ i [[~~Aarhus Stiftstidende~~]] ~~annonceret med jazzband~~, ~~halve hummere~~ og ~~Limfjordsøsters. På andre dage~~ blev ~~der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende~~, [[~~Demokraten~~]] ~~og [[Aarhusposten]], giver et billede~~ af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: "Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften", og den 20. april 1931: ""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".		=== Fra nøjsomhed til limfjordsøsters ===
			Apollo var ikke det første hotel på adressen. Allerede i 1879 havde gæstgiver Ulkjær åbnet Gæstgivergården Nøjsomhed i [[Vestergade 43\|nr. 43]]. Her kunne tilrejsende landboere få et hvil og en bid brød, mens deres hest kunne få en plads i den tilhørende stald. I 1887 ændrede han navnet til Hotel Nøjsomhed, og nogle år senere blev det udvidet, så [[Vestergade 41\|nr. 41]] også blev en del af hotellet.

	I ~~september 1932 blev det annonceret i Demokraten~~, at ~~Apollosalen skiftede~~ navn ~~til Røde Mølle~~, og ~~alle~~ var ~~inviteret til åbningsfest i krohaven. I 1933 kunne gæsterne i Røde Mølle~~ blandt andet ~~opleve akrobatik~~ og ~~en russisk danserinde ved navn Tamara. Alle festligheder på Apollo blev i øvrigt udspillet i tidsrummet kl. 20-24~~.		I 1921 overtog [[Gerda Marie Nielsen]] hotellet, og der gik ikke længe, før hun fik ændret nøjsomhed til fornøjelse. I første omgang omdøbte hun hotellet til Hotel Gammelgaard, men inden et år efter flytningen fik hun bevilling til at holde åbent indtil midnat. Hun fik hurtigt indrettet et nyt restaurationslokale, og hun omdøbte nu stedet til '''Hotel Apollo'''. Hvorfor hun lige valgte det navn, vides ikke, men måske det skyldtes, at det havde en mere eksotisk og spændende klang. Tidens jazzbølge var næppe gået fru Nielsens næse forbi, og med et menukort, der blandt andet bød på limfjordsøsters og halve hummere, og orkestermusik var hun klar til at slå dørene op og byde indenfor til fest.

	~~I 1933 lukkede Apollo~~, og ~~efterfølgende overtog C~~.~~C. Thislund lokalerne~~ i Vestergade 43, ~~hvor~~ han ~~åbnede Café Nøjsomhed~~. ~~Beværtningen overlevede dog kun nogle få~~ år - ~~måske skyldtes~~ det en ~~manglende bevilling~~ til at ~~holde midnatsåbent~~, og ~~nogle efterfølgende sager om nattesæde -~~ i ~~hvert fald åbnede Arthur Marius Thomsen~~ i ~~1936 Café Alléenberg~~ på ~~adressen~~.		=== Enkefruernes hoteller ===
			Da fru Nielsen overtog hotellet, var hun 64 år og enke. Inden da havde hun i en lang årrække haft restauration sammen med sin mand i [[Vestergade 58]], og da han døde i 1912, fortsatte hun i branchen. De følgende otte år drev hun deres fælles restauration videre, inden hun overtog lokalerne på den anden side af vejen. Fru Nielsen var ikke den eneste enkefrue, som drev hotel på denne tid, hvor det var udbredt, at fruen til en hotel- eller caféejer fortsatte som bevillingshaver efter mandens død. Ofte ansatte de bestyrere til at stå for den daglige drift af hotellet, og det gjaldt også fru Nielsen, som havde sin svigersøn, musiker og kapelmester Ditlev Jensen, ansat som bestyrer.

			=== Jazz, dans og et fjedrende parketgulv ===
			Ligesom mange andre beværtninger i denne periode havde Hotel Apollo fokus på musik, dans og optrædener. Det var ikke længere nok at tilbyde stillesiddende koncerter – kunderne ville have jazz og ud på dansegulvet. Og på Hotel Apollo forstod de at give de festlystne aarhusianere, hvad de ville have. Hver aften var der jazzbal fra kl. 21 til kl. 24, entréen var gratis, og indenfor bød menukortet på kulinariske oplevelser, mens et ottemands jazzband stod for den musikalske underholdning.

			Apollo slog sig op på at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk. Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der i [[Århus Stiftstidende]] annonceret med jazzband, halve hummere og Limfjordsøsters. På andre dage blev der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende, [[Demokraten]] og [[Aarhusposten]], giver et billede af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: ''"Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften"'', og den 20. april 1931: ''""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".''

			Hvor populært det fjedrende dansegulv i virkeligheden har været, er svært at sige, men de mange arrangementer og den ivrige annoncering virkede. Tilstrømningen til Hotel Apollo var stor, og personalet måtte lukke dørene kl. 23 for folk uden reservation. De, som havde forudbestilt bord eller var så heldige, at der stadig var plads, når de kom, kunne så til gengæld se frem til en aften spækket med underholdning. Ofte var det letpåklædte danserinder, som fremviste nye og fremmede danse som barfodsdans og fantasidans, men underholdningen kunne også være akrobatik, magi og dansekonkurrencer eller de særlige Evaaftener, hvor blev der serveret en gratis Evalikør til alle gæster. Hotellet blev omtalt som et sted, hvor stemningen hurtigt fik rystet gæsterne sammen, blandt andet med indslag, hvor personalet uddelte små kort med omkvæd, som gæsterne skulle synge med på.

			=== Navneskift og nye tider ===
			Festen på Apollo varede i 12 år. I september 1932 blev det annonceret i Demokraten, at Apollosalen skiftede navn til Røde Mølle, og alle var inviteret til åbningsfest i krohaven. I 1933 kunne gæsterne i Røde Mølle blandt andet opleve akrobatik og en russisk danserinde ved navn Tamara. Alle festligheder på Apollo blev i øvrigt udspillet i tidsrummet kl. 20-24.

	Noget tyder på, at hotellets og restaurationens drift var blevet adskilt allerede i 1932. En H.D. Jensen ansøgte dette år om spiritusbevilling i hotellet og fik afslag, blandt andet med den begrundelse, at restauranten tidligere havde haft borgerskab som hotel, men at værelserne ikke længere levede op til sundhedsvedtægten.		Noget tyder på, at hotellets og restaurationens drift var blevet adskilt allerede i 1932. En H.D. Jensen ansøgte dette år om spiritusbevilling i hotellet og fik afslag, blandt andet med den begrundelse, at restauranten tidligere havde haft borgerskab som hotel, men at værelserne ikke længere levede op til sundhedsvedtægten.

			I 1933 blev lokalerne overtaget af C.C. Thislund, som omdøbte stedet til [[Café Nøjsomhed]]. Da Thislund overtog hotellet, var festen efterhånden stilnet af, og de før så livlige lokaler fik ikke længere den samme opmærksomhed. Samtidig var kl. 24-bevillingen udløbet, og Thislund fik afslag på sin ansøgning om fornyelse. Han skulle derfor lukke senest kl. 23. Efter to år ophævede Thislund caféen; manglen på midnatsbevilling, flere overtrædelser af lukkeloven og en kobling mellem Thislunds sene alkoholudskænkning og et voldeligt overfald i Grønnegade har nok gjort det svært at føre forretningen videre. Stedet fik igen ny ejer, denne gang Arthur Marius Thomsen, som også holdt stedet som café, nu under navnet [[Café Alléenberg]]. Og sådan forblev det – der kom ikke flere annoncer om store orkesteraftener, jazzdans eller solistoptrædener, og caféen har højst sandsynligt levet et stille liv indtil slutningen af 1950’erne, hvor den ophørte.


	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===

AnneLund med 28. sep. 2022, 07:29

2022-09-28T07:29:48Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2022, 09:29
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Apollo''' var en del af [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41-43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen, som året forinden havde overtaget lokalerne, der tidligere havde huset [[Hotel Nøjsomhed]]. Fru Nielsen fik i 1921 tilladelse til at holde åbent til midnat, og samtidig fik hun indrettet et nyt restaurationslokale, som de næste 12 år ville skabe rammen om jazz og dans.		'''Apollo''' var en del af [[Vestergadekvarteret]] i 1920'erne og starten af 1930'erne. Det blev etableret i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]] i 1921 af Gerda Marie Nielsen, som året forinden havde overtaget lokalerne, der tidligere havde huset [[Hotel Nøjsomhed]]. Fru Nielsen fik i 1921 tilladelse til at holde åbent til midnat, og samtidig fik hun indrettet et nyt restaurationslokale, som de næste 12 år ville skabe rammen om jazz og dans.

	Apollo slog sig op på at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk. Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der i [[Aarhus Stiftstidende]] annonceret med jazzband, halve hummere og Limfjordsøsters. På andre dage blev der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende, [[Demokraten]] og [[Aarhusposten]], giver et billede af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: "Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften", og den 20. april 1931: ""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".		Apollo slog sig op på at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk. Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der i [[Aarhus Stiftstidende]] annonceret med jazzband, halve hummere og Limfjordsøsters. På andre dage blev der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende, [[Demokraten]] og [[Aarhusposten]], giver et billede af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: "Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften", og den 20. april 1931: ""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".

AnneLund med 13. sep. 2022, 08:12

2022-09-13T08:12:01Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2022, 10:12
Linje 19:		Linje 19:

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
	* 1921-1933: Hotel Apollo
	* Ejer: Enkefru Gerda Marie Nielsen		* Ejer: Enkefru Gerda Marie Nielsen
	* 1921-1923: Ukendt bestyrer.		* 1921-1923: Ukendt bestyrer.

AnneLund med 13. sep. 2022, 08:11

2022-09-13T08:11:48Z

← Ældre version		Versionen fra 13. sep. 2022, 10:11
Linje 19:		Linje 19:

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
			* 1921-1933: Hotel Apollo
	* Ejer: Enkefru Gerda Marie Nielsen		* Ejer: Enkefru Gerda Marie Nielsen
	* 1921-1923: Ukendt bestyrer.		* 1921-1923: Ukendt bestyrer.

AnneLund med 26. aug. 2022, 08:50

2022-08-26T08:50:45Z

← Ældre version		Versionen fra 26. aug. 2022, 10:50
Linje 15:		Linje 15:

	I 1933 lukkede Apollo, og efterfølgende overtog C.C. Thislund lokalerne i Vestergade 43, hvor han åbnede Café Nøjsomhed. Beværtningen overlevede dog kun nogle få år - måske skyldtes det en manglende bevilling til at holde midnatsåbent, og nogle efterfølgende sager om nattesæde - i hvert fald åbnede Arthur Marius Thomsen i 1936 Café Alléenberg på adressen.		I 1933 lukkede Apollo, og efterfølgende overtog C.C. Thislund lokalerne i Vestergade 43, hvor han åbnede Café Nøjsomhed. Beværtningen overlevede dog kun nogle få år - måske skyldtes det en manglende bevilling til at holde midnatsåbent, og nogle efterfølgende sager om nattesæde - i hvert fald åbnede Arthur Marius Thomsen i 1936 Café Alléenberg på adressen.

			Noget tyder på, at hotellets og restaurationens drift var blevet adskilt allerede i 1932. En H.D. Jensen ansøgte dette år om spiritusbevilling i hotellet og fik afslag, blandt andet med den begrundelse, at restauranten tidligere havde haft borgerskab som hotel, men at værelserne ikke længere levede op til sundhedsvedtægten.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
Linje 27:		Linje 29:

	== Litteratur & kilder ==		== Litteratur & kilder ==
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 42-47		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 42-55

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Musik]]		[[Kategori: Musik]]

AnneLund med 25. aug. 2022, 09:26

2022-08-25T09:26:57Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 11:26
Linje 14:		Linje 14:
	I september 1932 blev det annonceret i Demokraten, at Apollosalen skiftede navn til Røde Mølle, og alle var inviteret til åbningsfest i krohaven. I 1933 kunne gæsterne i Røde Mølle blandt andet opleve akrobatik og en russisk danserinde ved navn Tamara. Alle festligheder på Apollo blev i øvrigt udspillet i tidsrummet kl. 20-24.		I september 1932 blev det annonceret i Demokraten, at Apollosalen skiftede navn til Røde Mølle, og alle var inviteret til åbningsfest i krohaven. I 1933 kunne gæsterne i Røde Mølle blandt andet opleve akrobatik og en russisk danserinde ved navn Tamara. Alle festligheder på Apollo blev i øvrigt udspillet i tidsrummet kl. 20-24.

	I 1933 lukkede Apollo, og efterfølgende overtog C.C. Thislund lokalerne i Vestergade 43, hvor han åbnede Café Nøjsomhed. Beværtningen overlevede dog kun nogle få år - måske skyldtes det en manglende bevilling til at holde midnatsåbent, og de efterfølgende sager om nattesæde - i hvert fald åbnede Arthur Marius Thomsen i 1936 Café Alléenberg på adressen.		I 1933 lukkede Apollo, og efterfølgende overtog C.C. Thislund lokalerne i Vestergade 43, hvor han åbnede Café Nøjsomhed. Beværtningen overlevede dog kun nogle få år - måske skyldtes det en manglende bevilling til at holde midnatsåbent, og nogle efterfølgende sager om nattesæde - i hvert fald åbnede Arthur Marius Thomsen i 1936 Café Alléenberg på adressen.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===

AnneLund med 25. aug. 2022, 09:24

2022-08-25T09:24:59Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 11:24
Linje 12:		Linje 12:
	Apollo slog sig op på at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk. Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der i [[Aarhus Stiftstidende]] annonceret med jazzband, halve hummere og Limfjordsøsters. På andre dage blev der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende, [[Demokraten]] og [[Aarhusposten]], giver et billede af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: "Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften", og den 20. april 1931: ""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".		Apollo slog sig op på at have byens bedste jazz- og dansested med et fjedrende parketgulv, et orkester, og forskellige optrædener - blandt andet af solist frk. Elly Bedey og danserinde Lilli Constance. I 1926 blev der i [[Aarhus Stiftstidende]] annonceret med jazzband, halve hummere og Limfjordsøsters. På andre dage blev der annonceret med "byens fineste smørrebrød". De mange avertissementer i Aarhus Stiftstidende, [[Demokraten]] og [[Aarhusposten]], giver et billede af de mange festligheder, der har fundet sted på Apollo. Den 3. juli 1930 stod der således i Aarhus Stiftstidende: "Vi mødes paa Hotel "Apollo" Kl. 9. Fredag Mascotaften. Lørdag Evaaften. Søndag Serpentineraften", og den 20. april 1931: ""Apollo-Salen". Hver aften optræder Sister Talmas. Fantasi- og groteske Danse. Byens bedste Jazz-Band".

	I september 1932 blev det annonceret i Demokraten, at Apollosalen skiftede navn til Røde Mølle, og alle var inviteret til åbningsfest i krohaven. I 1933 kunne gæsterne i Røde Mølle blandt andet opleve akrobatik og en russisk danserinde ved navn Tamara.		I september 1932 blev det annonceret i Demokraten, at Apollosalen skiftede navn til Røde Mølle, og alle var inviteret til åbningsfest i krohaven. I 1933 kunne gæsterne i Røde Mølle blandt andet opleve akrobatik og en russisk danserinde ved navn Tamara. Alle festligheder på Apollo blev i øvrigt udspillet i tidsrummet kl. 20-24.

	~~Alle festlighederne blev udspillet~~ i ~~tidsrummet kl~~. 20-24.		I 1933 lukkede Apollo, og efterfølgende overtog C.C. Thislund lokalerne i Vestergade 43, hvor han åbnede Café Nøjsomhed. Beværtningen overlevede dog kun nogle få år - måske skyldtes det en manglende bevilling til at holde midnatsåbent, og de efterfølgende sager om nattesæde - i hvert fald åbnede Arthur Marius Thomsen i 1936 Café Alléenberg på adressen.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===