Anders Nielsen (1825-1898) - Versionshistorie

Hemik med 12. nov. 2024, 08:27

2024-11-12T08:27:01Z

← Ældre version		Versionen fra 12. nov. 2024, 10:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg\|thumbnail\|Anders Nielsen]]		[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg\|thumbnail\|Anders Nielsen]]
	~~Urmager, symaskinefabrikant~~ '''Anders Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 6. januar 1882 -31. december 1887.		'''Anders Nielsen''' (født den 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død den 27. juli 1898 i Aarhus) var urmager, symaskinefabrikant samt medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1882 til den 31. december 1887.

	~~Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.~~		Han var søn af gårdejer Niels Sørensen.
	~~Fader: Gårdejer~~ Niels Sørensen.		Gift den 20. december 1853 med Anna Munk (født den 19. juni 1835 i Kolding, død den 10. december 1921 i Aarhus), datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.
	Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

	===Opvækst og karriere===		===Opvækst og karriere===
Linje 10:		Linje 9:

	===Nielsen i symaskinebranchen===		===Nielsen i symaskinebranchen===
	I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.		I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes, og han fik flere bestillinger. Det endte med at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største af sin art i landet.

	===Den korte politiske karriere og eftermæle===		===Den korte politiske karriere og eftermæle===
	1882-87 var Nielsen medlem af byrådet - det eneste offentlige hverv han påtog sig - og det viste sig, at det ikke var noget for ham. I 1894 fik han ved en ulykke den ene fod afkørt af et rangerlokomotiv, og helbredet var derefter vaklende i hans sidste år.		I perioden 1882-87 var Nielsen medlem af byrådet - det eneste offentlige hverv, han påtog sig - og det viste sig, at det ikke var noget for ham. I 1894 fik han ved en ulykke den ene fod afkørt af et rangerlokomotiv, og helbredet var derefter vaklende i hans sidste år.

	Til minde om sine forældre stiftede Nielsens datter, [[Adelheid Nielsen (1859-1932)\|Adelheid Nielsen]], "Symaskinefabrikant Anders Nielsen og hustru Anna Munks legat" til fordel for en eller flere uformuende mænd og kvinder, der har bestået studentereksamen ved Aarhus Katedralskole eller Marselisborg Gymnasium, og som fortsætter sine studier ved et dansk universitet eller Danmarks tekniske Højskole. Legatkapitalen var på 67.000 kr.		Til minde om sine forældre stiftede Nielsens datter, [[Adelheid Nielsen (1859-1932)\|Adelheid Nielsen]], "Symaskinefabrikant Anders Nielsen og hustru Anna Munks legat" til fordel for en eller flere uformuende mænd og kvinder, der har bestået studentereksamen ved Aarhus Katedralskole eller Marselisborg Gymnasium, og som fortsætter sine studier ved et dansk universitet eller Danmarks tekniske Højskole. Legatkapitalen var på 67.000 kr.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 16:29

2018-12-22T16:29:14Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 18:29
Linje 3:		Linje 3:

	Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.		Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.
	Fader: ~~gårdejer~~ Niels Sørensen.		Fader: Gårdejer Niels Sørensen.
	Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.		Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

	===Opvækst og karriere===		===Opvækst og karriere===
	Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle, - måske fordi hans svigerfader var mølleejer. Men allerede i 1858 vendte han tilbage til urmagerprofessionen og til Aarhus. Han fik hurtigt ry for at være en tusindkunster inden for sit fag: ''"kan urmager Nielsen ikke, så er der ingen, der kan"''.		Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle - måske fordi hans svigerfader var mølleejer. Men allerede i 1858 vendte han tilbage til urmagerprofessionen og til Aarhus. Han fik hurtigt ry for at være en tusindkunster inden for sit fag: ''"kan urmager Nielsen ikke, så er der ingen, der kan"''.

	===Nielsen i symaskinebranchen===		===Nielsen i symaskinebranchen===
	I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med, at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.		I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.

	===Den korte politiske karriere og eftermæle===		===Den korte politiske karriere og eftermæle===

Hhoej med 7. nov. 2018, 14:37

2018-11-07T14:37:21Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2018, 16:37
Linje 3:		Linje 3:

	Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.		Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.
	Fader: ~~Gårdejer~~ Niels Sørensen.		Fader: gårdejer Niels Sørensen.
	Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.		Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

Linje 19:		Linje 19:
	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej med 24. sep. 2018, 11:07

2018-09-24T11:07:14Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2018, 13:07
Linje 4:		Linje 4:
	Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.		Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.
	Fader: Gårdejer Niels Sørensen.		Fader: Gårdejer Niels Sørensen.
	Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. ~~dec.ember~~ 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.		Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. december 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

	===Opvækst og karriere===		===Opvækst og karriere===

Hhoej: /* Nielsen i symaskinebranchen */

2018-09-18T08:36:54Z

Nielsen i symaskinebranchen

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 10:36
Linje 10:		Linje 10:

	===Nielsen i symaskinebranchen===		===Nielsen i symaskinebranchen===
	I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med, at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien, og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.		I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med, at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.

	===Den korte politiske karriere og eftermæle===		===Den korte politiske karriere og eftermæle===

Hhoej med 18. sep. 2018, 08:34

2018-09-18T08:34:45Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2018, 10:34
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg\|thumbnail\|Anders Nielsen]]		[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg\|thumbnail\|Anders Nielsen]]
	Urmager, symaskinefabrikant '''Anders Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|~~byrådet~~]] 6. ~~jan.~~ 1882-31. ~~dec.~~ 1887.		Urmager, symaskinefabrikant '''Anders Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 6. januar 1882 -31. december 1887.

	Født 16. ~~okt.~~ 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.		Født 16. oktober 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.
	Fader: Gårdejer Niels Sørensen.		Fader: Gårdejer Niels Sørensen.
	Gift 20. ~~dec.~~ 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. dec. 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.		Gift 20. december 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. dec.ember 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

	===Opvækst og karriere===		===Opvækst og karriere===

Jacob G. med 6. jul. 2018, 08:03

2018-07-06T08:03:36Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2018, 10:03
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg\|thumbnail\|Anders Nielsen]]		[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg\|thumbnail\|Anders Nielsen]]
	'''Anders Nielsen'''. ~~Urmager og symaskinefabrikant. Han var født d. 16. okt~~. ~~1825 i Lillering, Framlev sogn under Århus amt og han døde d~~. 27. ~~juli 1898 i Aarhus~~.		Urmager, symaskinefabrikant '''Anders Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 6. jan. 1882-31. dec. 1887.

			Født 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn, Aarhus amt, død 27. juli 1898 i Aarhus.
			Fader: Gårdejer Niels Sørensen.
			Gift 20. dec. 1853 med Anna Munk, født 19. juni 1835 i Kolding, død 10. dec. 1921 i Aarhus, datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen.

	~~'''Offentligheden'''~~		===Opvækst og karriere===
	A. Nielsen ~~havde ellers rig mulighed i at gå i sin fars fodspor~~, ~~men valgte~~ i ~~stede at gå~~ lære ~~som urmager~~ hos urmager Pallesen-Rohde i Aarhus. ~~Som svend~~ arbejdede ~~han noget~~ tid i København, ~~inden~~ han tog ~~ud for at se den stor verden, der med lærte han også mange sprog, som han også havde tage~~ undervisning i ~~på dansk jord, samt i~~ musik.		Anders Nielsen viste allerede som dreng anlæg for mekanik og maskiner, og derfor kom han i lære hos urmager Pallesen Rohde i Aarhus. Dengang var det et noget usædvanligt karrierevalg for en landmands søn. Nielsen arbejdede derefter en tid som svend i København, hvor han også tog undervisning i sprog og musik. Herefter rejste han flere år i udlandet, inden han etablerede sig i Aarhus. I 1856 valgte han at springe fra urmagerbranchen og i stedet købe Segalt Mølle, - måske fordi hans svigerfader var mølleejer. Men allerede i 1858 vendte han tilbage til urmagerprofessionen og til Aarhus. Han fik hurtigt ry for at være en tusindkunster inden for sit fag: ''"kan urmager Nielsen ikke, så er der ingen, der kan"''.
	Da han ~~kom tilbage til Aarhus~~, ~~skabte~~ han sig ~~en ny hverdag,~~ han ~~købte nemlig~~ Segalt ~~mølle i 1856~~, ~~men kunne ikke rigtig affinde sig med møllerlivet, så 2 år efter~~ var han tilbage til ~~urmagererhvervet i~~ Aarhus.
	~~Men da han så opfandt en sygmaskine i 1861, skulle vise sig~~ at være ~~hans endelige gennembrud~~, ~~dette medførte at han fik en støre virksomhed op at stå~~, der ~~i 1880 havde 60-70 ansatte og virksomheden havde eget snedker og støberi~~.

	Det ~~var~~ en ~~ulykke~~ i ~~der skulle sætte bremserne~~ i ~~for ham~~, ~~som der påvirkede ham~~ til sin ~~død~~ i ~~1898~~.		===Nielsen i symaskinebranchen===
			I 1861 lavede Nielsen en symaskine med et amerikansk eksemplar som forbillede. Den fik stor succes og han fik flere bestillinger. Det endte med, at han gik helt over til symaskinefabrikationen, som udviklede sig til en større virksomhed med eget snedkeri og støberi. Han konstruerede også 'symaskiner for skomagere' og havde 'skæreri for svejfede genstande'. Han opnåede i 1873 at få anerkendelsesdiplom på en udstilling i Wien, og var herudover lidt af en opfinder. Han fik således patent på et 'apparat til udløsning af forbindelsen mellem symekanismen og spoleapparatet' på symaskiner. I 1880 beskæftigede han 60-70 mennesker, og hans fabrik var den største i sin art i landet.

			===Den korte politiske karriere og eftermæle===
			1882-87 var Nielsen medlem af byrådet - det eneste offentlige hverv han påtog sig - og det viste sig, at det ikke var noget for ham. I 1894 fik han ved en ulykke den ene fod afkørt af et rangerlokomotiv, og helbredet var derefter vaklende i hans sidste år.

	~~'''Politik'''~~		Til minde om sine forældre stiftede Nielsens datter, [[Adelheid Nielsen (1859-1932)\|Adelheid Nielsen]], "Symaskinefabrikant Anders Nielsen og hustru Anna Munks legat" til fordel for en eller flere uformuende mænd og kvinder, der har bestået studentereksamen ved Aarhus Katedralskole eller Marselisborg Gymnasium, og som fortsætter sine studier ved et dansk universitet eller Danmarks tekniske Højskole. Legatkapitalen var på 67.000 kr.
	~~A. Nielsen var medlem af~~ [[~~Århus Byråd~~]] ~~fra d. 6. jan. 1882~~ og til ~~d. 31. dec. 1887.~~


	~~'''Privatliv'''~~
	~~A. Nielsen var søn af gårdejer Niels Sørensen.~~
	~~A. Nielsen blev gift d. 20. dec. 1853 med Anna Munk~~, ~~hun var født i Kolding d. 19. juni 1835~~ og ~~hun døde d~~. ~~10. dec. 1921 i Aarhus~~. ~~Anna var datter af rebslager Jes Sørensen Munk og hustru Caroline Christine Ohlsen~~.


	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af ~~Aarhus~~ bys borgerrepræsentation og byråd~~, side 165~~]		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Aadp med 14. feb. 2018, 08:10

2018-02-14T08:10:22Z

← Ældre version		Versionen fra 14. feb. 2018, 10:10
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Anders Nielsen (1825-1898).jpg\|thumbnail\|Anders Nielsen]]
	'''Anders Nielsen'''. Urmager og symaskinefabrikant. Han var født d. 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn under Århus amt og han døde d. 27. juli 1898 i Aarhus.		'''Anders Nielsen'''. Urmager og symaskinefabrikant. Han var født d. 16. okt. 1825 i Lillering, Framlev sogn under Århus amt og han døde d. 27. juli 1898 i Aarhus.

Claire W Jensen med 19. jun. 2017, 10:42

2017-06-19T10:42:52Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2017, 12:42
Linje 10:		Linje 10:


	'''~~Poletik~~'''		'''Politik'''
	A. Nielsen var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 6. jan. 1882 og til d. 31. dec. 1887.		A. Nielsen var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 6. jan. 1882 og til d. 31. dec. 1887.

Claire W Jensen med 25. apr. 2017, 06:27

2017-04-25T06:27:00Z

← Ældre version		Versionen fra 25. apr. 2017, 08:27
Linje 3:		Linje 3:

	'''Offentligheden'''		'''Offentligheden'''
	A. Nielsen havde ellers rig mulighed i at gå i sin fars fodspor, men valgte i stede at gå lære som urmager hos urmager Pallesen-Rohde i Aarhus~~, som~~ svend arbejdede han noget tid i København inden han tog ud for at se den stor verden, der med lærte han også sprog, som han også havde tage undervisning, samt i musik.		A. Nielsen havde ellers rig mulighed i at gå i sin fars fodspor, men valgte i stede at gå lære som urmager hos urmager Pallesen-Rohde i Aarhus. Som svend arbejdede han noget tid i København, inden han tog ud for at se den stor verden, der med lærte han også mange sprog, som han også havde tage undervisning i på dansk jord, samt i musik.
	Da han kom tilbage til Aarhus og skabte sig en ny hverdag, han købte nemlig Segalt mølle i 1856, men kunne ikke rigtig affinde sig med møllerlivet, så 2 år efter var han ~~man~~ tilbage til urmagererhvervet i Aarhus.		Da han kom tilbage til Aarhus, skabte han sig en ny hverdag, han købte nemlig Segalt mølle i 1856, men kunne ikke rigtig affinde sig med møllerlivet, så 2 år efter var han tilbage til urmagererhvervet i Aarhus.
	Men ~~ændringer af sygmaskinen~~ skulle vise sig at være hans endelige gennembrud~~, i 1861 opfandt han en ændring af sygmaskinen~~, dette medførte at han fik en støre virksomhed op at stå, der i 1880 havde ~~han~~ 60-70 ansatte og virksomheden havde eget snedker og støberi. Det var en ulykke i der skulle sætte bremserne i for ham, som der påvirkede ham til sin død.		Men da han så opfandt en sygmaskine i 1861, skulle vise sig at være hans endelige gennembrud, dette medførte at han fik en støre virksomhed op at stå, der i 1880 havde 60-70 ansatte og virksomheden havde eget snedker og støberi.

			Det var en ulykke i der skulle sætte bremserne i for ham, som der påvirkede ham til sin død i 1898.